Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen

1:1-afprøvning af RAADVAD-VINDUET i Horsensgade og Florsgade i København
Søren Vadstrup 2003-2007
6: Beskrivelse af testprogrammet
De fem vindues-løsninger, Raadvad-Vinduerne, nye termovinduer af træ med energiruder og
istandsættelse og energiforbedring af eksisterende vinduer, sammenlignes med hensyn til:
A) Energitabet gennem hele vinduet (beregnet) (kWh/m² år)
Hvis man skal benytte vinduets varmebesparelse som sammenligningsgrundlag, er den
eneste brugbare sammenligningsfaktor det beregnede energitab
(energibalance/energital) i kWh/m² for hele vinduet – og ikke for eksempel center-Uværdien
(Varmetabet) for termoruden, som det ofte sker i dag.
Det beregnede energitab kan i parentes bemærket meget let omregnes til kroner per
kvadratmeter vindue, idet man kan indsætte en relevant kilowatt-pris i resultatet.
B) Varmetabet gennem hele vinduet (målt på stedet) (W/m²K)
Varmetabet gennem vinduerne, er målt på stedet via en særligt udviklet boks, der sættes
udvendigt og indvendigt på vinduet i et passende tidsrum. Dette forsøg kræver imidlertid
at vi er inde i fyrings-sæsonen. Dette har medført et stykke helt nyt udviklingsarbejde
m.h.t. denne metode, der aldrig har været gennemført før.
Der er herudover foretaget en fotografering af vinduer med et termografisk kamera på et
tidspunkt, hvor det er meget koldt og vindstille udendørs. Disse billeder vil fortælle en del
om vinduernes konkrete varmeisoleringsevne.
C) Støjdæmpning (trafikstøj) i rummet, målt i laboratorium (dB)
Det var planlagt, men desværre ikke muligt af tekniske grunde at gennemføre en 1:1dokumentation
af vinduernes støjdæmpende egenskaber overfor trafikstøj. Dels ligger
begge forsøgshusene i to uhyre støjsvage gader, og for at måle dæmpningen af trafikstøj,
skal der være støj til stede. Dels er både Raadvad-Vinduets og energi-termovinduers
støjegenskaber dokumenteret gennem 1:1 forsøg i et specielt udstyret støjlaboratorium,
hvilket er en langt mere præcis og retvisende metode, en støjmålinger i fri luft.
D) Dagslysforhold i rummet (beregnet g-værdi for vinduerne)
Som det fjerde vil vi fokusere på de forskellige vindues-typers dagslyskvaliteter, da
vinduer som bekendt bl.a. er sat i husene for at skaffe dagslys ind i rummene. Dette vil vi
gøre ved at beregne g-værdien, der er et tal for den ”gratisvarme” fra solen der kommer
gennem vinduer – i procent af den samlede del, der rammer hele vinduet. g-værdien
indgår i forvejen i beregningen af vinduets energital (energibalance).
E) Totaløkonomi (årsomkostning i kr.)
Rapporten og forsøgene vil især påpege, at hvis man vil sammenligne priserne mellem de
tre forskellige vinduesløsninger, er den eneste brugbare sammenligningsfaktor den
beregnede Årsomkostning i en totaløkonomi-opstilling – og ikke for eksempel
håndværkerprisen for istandsættelsen sammenlignet med håndværkerprisen for
udskiftning, som det altid sker i dag.
F) Arkitektonisk tilpasning.
Endelig vil vi som det sidste i rapporten foretage en vurdering af de fire vinduestypers
arkitektonisk tilpasning til det originale hus arkitektur, stil og bevaringsværdige
fremtræden.
Side 32