20.09.2013 Views

Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen

Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen

Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1:1-<strong><strong>af</strong>prøvning</strong> <strong>af</strong> RAADVAD-VINDUET i Horsensgade og Florsgade i København<br />

Søren Vadstrup 2003-2007<br />

9: Totaløkon<strong>om</strong>isk beregning<br />

S<strong>om</strong> nævnt er det det mest almindelige, når man skal sammenligne prisen for et nyt<br />

termovindue med prisen for et nyt koblet vindue og prisen for at istandsætte og energiforbedre<br />

de gamle vinduer – at man indhenter tre eller flere priser fra de relevante vinduesfabrikker og på<br />

istandsættelsen og energiforbedringen via et håndværkertilbud.<br />

Men for vinduer gælder der for det første, at de fire ovennævnte vindues-typer, isolerer ret<br />

forskelligt for varmen, hvilket betyder ret meget for den varmebesparelse, de medfører – og<br />

dermed for økon<strong>om</strong>ien i vores sammenligning.<br />

For det andet har de fire vinduesløsninger forskellig holdbarhed, specielt hvis visse dele <strong>af</strong><br />

vinduet, f.eks. termoruderne, skal skiftes ud efter 18-20 år, fordi de punkterer eller dugger. Dette<br />

bør også tages med i regnestykket.<br />

For det tredje skal et vindue vedligeholdes og <strong>om</strong>kostningerne til dette arbejde også indgå i det<br />

samlede økon<strong>om</strong>iske regnestykke.<br />

For det fjerde har de fire løsninger forskellige udgifter til bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> de gamle vinduer (den<br />

ene løsning (5), slet ingen).<br />

Hvis man skal sammenligne den reelle pris for de tre ovennævnte vinduesløsninger, skal man<br />

derfor bruge den såkaldte ’Totaløkon<strong>om</strong>isk vurdering’. Princippet bag totaløkon<strong>om</strong>i er at se på<br />

de samlede udgifter i hele vinduernes levetid. Det nytter ikke at udvikle et produkt, s<strong>om</strong> er billigt<br />

at fremstille, hvis der er store udgifter forbundet med dets brug (eller fjernelse).<br />

Totaløkon<strong>om</strong>iske vurderinger er indført s<strong>om</strong> krav i offentligt støttet byggeri fra 1998 og er fra år<br />

2000 indført s<strong>om</strong> krav for alt statsligt byggeri.<br />

Ved totaløkon<strong>om</strong>iske beregninger tages der hensyn til de mest relevante udgifter sås<strong>om</strong><br />

anlægsudgift, vedligeholdelse, varmetab og skrotning. Disse udgifter sammentælles over en<br />

periode på 30 år – hvorved man får den såkaldte nuværdi. Ved beregningerne tages hensyn til<br />

inflationen. Ved at dividere dette tal med 30 fås den såkaldte års<strong>om</strong>kostning, der udgør det<br />

egentlige økon<strong>om</strong>iske sammenligningsgrundlag mellem de tre forskellige vinduesløsninger..<br />

I nærværende rapport vil den totaløkon<strong>om</strong>iske opstilling og sammenligning udgøre grundlaget<br />

for det økon<strong>om</strong>isk bedste valg. Heri indgår s<strong>om</strong> nævnt bl.a. ansk<strong>af</strong>felsesprisen, alt inklusive, s<strong>om</strong><br />

den fremgår <strong>af</strong> den gennemførte, konkrete byggesag, vinduernes reelle varmetab, s<strong>om</strong> DTU har<br />

målt det på stedet, den årlige løbende vedligeholdelse, jf. vinduernes medfølgende<br />

vedligeholdelses-vejledninger samt den erfaringsmæssige levetid for vinduerne, inklusive<br />

energirudernes reelle levetid.<br />

Side 38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!