Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen
Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen
Rapport om 1:1 afprøvning af Raadvad Vinduet - Erhvervsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1:1-<strong><strong>af</strong>prøvning</strong> <strong>af</strong> RAADVAD-VINDUET i Horsensgade og Florsgade i København<br />
Søren Vadstrup 2003-2007<br />
9: Totaløkon<strong>om</strong>isk beregning<br />
S<strong>om</strong> nævnt er det det mest almindelige, når man skal sammenligne prisen for et nyt<br />
termovindue med prisen for et nyt koblet vindue og prisen for at istandsætte og energiforbedre<br />
de gamle vinduer – at man indhenter tre eller flere priser fra de relevante vinduesfabrikker og på<br />
istandsættelsen og energiforbedringen via et håndværkertilbud.<br />
Men for vinduer gælder der for det første, at de fire ovennævnte vindues-typer, isolerer ret<br />
forskelligt for varmen, hvilket betyder ret meget for den varmebesparelse, de medfører – og<br />
dermed for økon<strong>om</strong>ien i vores sammenligning.<br />
For det andet har de fire vinduesløsninger forskellig holdbarhed, specielt hvis visse dele <strong>af</strong><br />
vinduet, f.eks. termoruderne, skal skiftes ud efter 18-20 år, fordi de punkterer eller dugger. Dette<br />
bør også tages med i regnestykket.<br />
For det tredje skal et vindue vedligeholdes og <strong>om</strong>kostningerne til dette arbejde også indgå i det<br />
samlede økon<strong>om</strong>iske regnestykke.<br />
For det fjerde har de fire løsninger forskellige udgifter til bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> de gamle vinduer (den<br />
ene løsning (5), slet ingen).<br />
Hvis man skal sammenligne den reelle pris for de tre ovennævnte vinduesløsninger, skal man<br />
derfor bruge den såkaldte ’Totaløkon<strong>om</strong>isk vurdering’. Princippet bag totaløkon<strong>om</strong>i er at se på<br />
de samlede udgifter i hele vinduernes levetid. Det nytter ikke at udvikle et produkt, s<strong>om</strong> er billigt<br />
at fremstille, hvis der er store udgifter forbundet med dets brug (eller fjernelse).<br />
Totaløkon<strong>om</strong>iske vurderinger er indført s<strong>om</strong> krav i offentligt støttet byggeri fra 1998 og er fra år<br />
2000 indført s<strong>om</strong> krav for alt statsligt byggeri.<br />
Ved totaløkon<strong>om</strong>iske beregninger tages der hensyn til de mest relevante udgifter sås<strong>om</strong><br />
anlægsudgift, vedligeholdelse, varmetab og skrotning. Disse udgifter sammentælles over en<br />
periode på 30 år – hvorved man får den såkaldte nuværdi. Ved beregningerne tages hensyn til<br />
inflationen. Ved at dividere dette tal med 30 fås den såkaldte års<strong>om</strong>kostning, der udgør det<br />
egentlige økon<strong>om</strong>iske sammenligningsgrundlag mellem de tre forskellige vinduesløsninger..<br />
I nærværende rapport vil den totaløkon<strong>om</strong>iske opstilling og sammenligning udgøre grundlaget<br />
for det økon<strong>om</strong>isk bedste valg. Heri indgår s<strong>om</strong> nævnt bl.a. ansk<strong>af</strong>felsesprisen, alt inklusive, s<strong>om</strong><br />
den fremgår <strong>af</strong> den gennemførte, konkrete byggesag, vinduernes reelle varmetab, s<strong>om</strong> DTU har<br />
målt det på stedet, den årlige løbende vedligeholdelse, jf. vinduernes medfølgende<br />
vedligeholdelses-vejledninger samt den erfaringsmæssige levetid for vinduerne, inklusive<br />
energirudernes reelle levetid.<br />
Side 38