tilsynsrapport dia privatskole maj 2013.pdf

Tilsynsrapport DIA Privatskole maj 2013
Af tilsynsførende Charlotte Rytter
Baggrund for tilsynet
Tilsynsrapport for DIA Privatskole 2012-­‐2013 (skolekode 101149).
Tilsynsrapporten er udfærdiget i henhold til Bekendtgørelsen om friskoler kapitel 10, § 27,
hvor det fremgår, at tilsynet bl.a. skal omfatte følgende punkter:
• Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.
• Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvur-­‐
dering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
• Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i lovens § 1, stk. 2, 4. pkt., om at
forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
På grund af lockouten i forbindelse med OK13, har dette års besøg været forsinket. Jeg har i
indeværende skoleår aflagt DIA privatskole besøg to dage i maj måned, hvor jeg har overvæ-­‐
ret undervisningen i en række forskellige klasser og fag, samt haft samtaler med skolens le-­‐
der, Mahmad Khatib og en del af skolens medarbejdere og elever.
Rammer for tilsynet
Tilsynet på DIA blev gennemført over to dage; fredag den 17.maj og tirsdag den 21.maj 2013,
fordelt over 8 forskellige klasser, klassetrin og fag.
Overordnet var jeg interesseret i at danne mig et helhedsindtryk lærernes didaktiske og me-­‐
todiske overvejelser samt hvorledes undervisningen levede op til de faglige krav, som er be-­‐
skrevet i Fælles Mål. Nedenstående er en oversigt over tilsynets dage, og hvilke klasser jeg
overværede undervisning i.
Fredag den 17.maj Tirsdag den 21.maj
5.a Dansk 4.a Matematik
5.b Engelsk 6.b Historie
7.b Dansk 8.a Matematik
3.a Matematik 9.b Dansk
Alt i alt har jeg således fået et bredt grundlag for at danne mig et indtryk af skolen og under-­‐
visningen i mange af de basale fag.
Iagttagelser i undervisningen
5.a Dansk
Der bliver hurtigt ro i klassen og uden at læreren behøver at gøre andet end at række den ene
hånd i vejret. Samtlige elever følger hurtig trop ved også at række en hånd i vejret, og det er
tydeligt, at det er måden, hvorpå læreren sikrer sig ro til dagens lektion. Dagens program er
skitseret på tavlen, og der er en klar struktur for dagens lektion, som er synlig for alle.

Klassen arbejder med et uddrag af Anne Franks dagbog fra bogsystemet Tid til dansk-­‐ Over sø
og land.
Dagens lektion starter med gruppearbejde i mindre grupper. Eleverne læser deres opgavebe-­‐
svarelser op fra deres læselogbog, hvor de har skrevet, hvad der har gjort indtryk på dem, og
hvad de har syntes om teksten. Læselogbogen er et fast redskab i danskundervisningen, hvor
eleverne gør sig notater over de tekster, de læser. Læselogbogen er et pædagogisk værktøj til
at sikre elevernes læseforståelse. Her kan de notere undre-­‐spørgsmål, tanker og svære ord. De
kan fremhæve et afsnit og kommentere på det. Der er en god og levende snak ved bordene om
teksten. Opgaven er klar, og eleverne har lavet lektierne.
Eleverne får herefter en ny opgave, hvor de skal se nærmere på to billeder, som er knyttet til
teksten. Temaet er ” At gå under jorden – dvs. at gemme sig”
Eleverne er engagerede og har velformulerede svar. Eleverne lytter og rækker hånden op, når
de har noget på hjerte. De stiller gode spørgsmål, og læser deres notater op omkring billeder-­‐
ne, som de har arbejdet med.
Derefter er der fælles læsning af et afsnit fra Anne Franks dagbog. Nogle har læst allerede læst
afsnittet, mens andre ikke er nået dertil. For at alle kan være med i handlingen, læses afsnittet
op af læreren.
Svære ord som ”idealer” og ”ignorant” bliver forklaret, og dermed arbejdes der også med ele-­‐
vernes begrebsforståelse og udvidet ordforråd. Eleverne virker meget optaget af historien. En
af eleverne har endda besøgt Anne Frank Museet med sine forældre i forbindelse med en fe-­‐
rie.
Som afslutning på lektionen introduceres temaet for næste dansktime, hvor der vil være fokus
på selve genren; dagbog og selvbiografi. Der er lektie til weekenden, da klassen har en bog-­‐
anmeldelse, som skal laves færdig.
5.b Engelsk
Planen for dagens lektion skrives på tavlen. Der er hurtig ro i klassen. Lektionen indledes med
en introduktion til timen.
Klassen har for nylig været på lejrskole på Bornholm, og eleverne skal nu i mindre grupper i
gang med at lave en folder om Bornholm, hvor de på engelsk skriver om de seværdigheder,
som de har oplevet på deres tur fx Hammershus, Østerlars Rundkirke, Røgeri, Jons Kapel og
en skattejagt. På den måde kobles engelskundervisningen med deres egne oplevelser og erfa-­‐
ringer. Eleverne har medbragt diverse brochurer fra turen, som de kan bruge til at finde in-­‐

formationer, som i grupperne skal oversættes fra dansk til engelsk. Der bliver hurtig rift om
ordbøgerne.
Eleverne deler sig i mindre grupper, stille og roligt ommøbleres både borde og stole, så grup-­‐
perne kan arbejde. Det er helt tydeligt, at dette er klassen vant til, da det ikke skaber unødig
uro. Der er i denne lektion 2 lærere tilstede, som fordeler sig i 2 lokaler, og på den måde bliver
der mere plads og ro til grupperne. Eleverne arbejder både interesseret og koncentreret med
opgaven.
7.b Dansk
I denne time skal klassen arbejde med novellen ”En æggesnaps” af Tove Ditlevsen. Der er bå-­‐
de fokus på perioden, som novellen er skrevet i, og de livsvilkår som var gældende i Danmark
i 1950èrne.
Igen er der hurtig ro i klassen, og det er også her tydeligt, at eleverne er vant til og trives med
undervisningsdisciplin, hvor man helt naturligt rækker hånden i vejret, hvis man har noget at
sige, og man venter på, at det bliver ens tur, når der er fælles samtale i klassen.
Der startes med en forståelse af novellens handling og med fokus på begreber og svære ord.
Også novellens centrale problemstillinger såsom hvorfor det er så svært at tale om følelser og
sige undskyld bliver berørt. Der fokuseres på både selve forståelsen af novellens indhold, og
elevernes egen erfaringsverden bliver inddraget, og derfor bliver teksten fra 1953 pludselig
vedkommende for eleverne. Undervejs i timen kommer det nemlig frem, at eleverne faktisk
ikke brød sig om novellen til at begynde med. De synes, at den var kedelig og dårlig. Men de er
undervejs i arbejdet begyndt at reflektere over deres eget liv og at novellens problemstilling
stadig er en aktuel og vedkommende her i 2013.
Udover novellens indhold, tematik og problemstilling arbejdes der også med danskfaglige be-­‐
greber såsom genretræk. Her er eleverne tydeligvis på hjemmebane, og de læser på skift op
fra deres kinabog, hvor de skriver de vigtigste notater fra undervisningen, som de senere kan
bruge til prøven i 9.klasse. Der er fokus på danskfaglige tilgange og analyseredskaber som fx,
fortælleren, flash back, in medias res, at læse på, mellem og bag ved linjerne m.m. Eleverne er
her meget ivrige for at svare og vifter utålmodigt med fingrene i luften.
Gennem hele timen er der rigtig god stemning i klassen, disciplineret men afslappet og plads
til grin og humoristiske bemærkninger.

Næste uges opgave og område præsenteres. Der skal arbejdes med fabler, og læreren spørger
ind til elevernes kendskab, hvor flere fabler nævnes ved navn, og moralen som et typisk gen-­‐
retræk.
3.a Matematik
Jeg ankommer et par minutter efter, at lektionen er gået i gang, og man kan høre en knappenål
falde til jorden. Læreren gør den interaktive tavle klar, og opgaven skrives på tavlen. Eleverne
kommer op på skift og løser opgaven, og de roses efterfølgende af læreren. Hun er meget an-­‐
erkendende overfor alle eleverne, og der klappes, når eleven igen skal finde sin plads efter at
have løst en opgave. Der hersker en meget rar stemning i klassen. Alle elever har meget lyst til
at komme til tavlen, de er trygge og er ikke nervøse, hvis de begår fejl ved tavlen.
Læreren forklarer mig efterfølgende, vigtigheden af, at eleverne har mod på at lære og føler
sig trygge i undervisningen. Den interaktive tavle bruges meget i denne time, både til at for-­‐
klare og til at udregne opgaverne.
Næste område er areal og omkreds, hvor der tales om forskellen på de to. Igen er alle elever
meget ivrige for at svare. Der udleveres et kopiark som lektie til næste gang.
4.a Matematik
Klassen skal snart i gang med et nyt emne om arealberegning ud fra grundbogen Matematik-­‐
tak. Emnet indledes med en fælles snak om, hvad eleverne kan se på billedet, hvor man i det
virkelig liv man bruger arealberegninger og hvem som især bruger det i deres erhverv osv.
Men der bliver også kigget på hylder, vinduer og andre konkrete steder i klasselokalet, hvor
man kan beregne arealer. Eleverne er ivrige for at svare, og kan både de forklare, hvad et areal
er, og hvordan man regner det ud.
Læreren sørger for, at alle elever får sagt noget og ingen bliver overset. Der er fra lærerens
side et stort fokus på, at eleverne især skal forstå, hvad et areal faktisk er, og ikke kun hvor-­‐
dan man regner det ud. Med andre ord, at eleverne skal forstå matematikken bag regnestyk-­‐
kerne, og kan bruge de matematiske betegnelser.

Efter hvert matematiske emne, afslutter eleverne med en test. Testen består af en side med
opgaver, og en side, hvor eleverne med ord skal forklare og beskrive de centrale matematiske
begreber fra emnet. Læreren fortæller mig, at det gør han efter hvert emne som evaluering af
elevernes læring. Han fortæller ligeledes, at eleverne går utrolig meget op i disse test, og godt
kan lide dem.
6.b Historie
Klassen arbejder ud fra bogen Ind i historien, og er i gang med et emne om Islams historie,
hvilket harmonerer fint i forhold til Fælles Mål for faget historie, hvor man bl.a. skal kunne
påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle
områder, og fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk.
Lektionen indledes med, at der repeteres fra undervisningen i sidste uge. Der trækkes tråde til
både romerske rige, det byzantiske og det persiske rige, som klassen tidligere har beskæftiget
sig med. Klassen har i historiefaget været vidt omkring, og det er tydeligt, at læreren har en
stor faglig viden.
Næste uge skal klassen på tur til Davids Samling, som er Danmarks største samling af islamisk
kunst. På museets hjemmeside er der en interaktiv quiz, Sultanens Skole, som læreren leder
eleverne igennem. Her kommer den interaktive tavle absolut til sin ret, og den interaktive
quiz virker meget motiverende på eleverne.

Lektionen afsluttes med at næste lektie bliver gennemgået. Eleverne skal sammenligne De 5
søjler med De 10 Bud og finde forskelle og ligheder.
8.a Matematik
Klassen har været i praktik, og derudover har der også været en læseuge, derfor har klasselæ-­‐
reren, som også er matematiklærer besluttet, at han vil bruge timen til at få samlet op og bl.a.
snakke med klassen om, hvordan deres erhvervspraktik er gået.
Eleverne har været i praktik som laborant, pædagog, på apoteket, i Fakta, i H&M m.m.
Læreren er meget nærværende og i øjenhøjde med eleverne. Der er plads til humor, og det er
tydeligt, at eleverne trives og har et godt forhold til deres lærer. Hver elev får mulighed for at
fortælle om deres oplevelser i praktikken, og læreren lytter og stiller spørgsmål, mens de an-­‐
dre i klassen lytter opmærksomt.
Klassen når udover praktiksnakken også at gennemgå en lektie fra før praktikperiode. Emnet
er handelsregning, herunder procenter og renter. Klassen benytter sig af ”Matematik-­‐tak for
8.klasse”. Under gennemgangen sikrer matematiklæreren sig, at alle er med. Der er fokus på,
om eleverne har forstået opgaverne, og om de kan forklare hvordan de er kommet frem til de-­‐
res svar ved at bruge det matematiske sprog og begreber.
Næste matematiske emne er rumfang som introduceres, og der repeteres hvad prismer, cy-­‐
linder, kegle, grundflade er.
9.b Dansk
Klassen har travlt med at arbejde med deres synopser, som de skal bruge til afgangsprøven i
mundtlig dansk i næste måned.
Elevernes valg af prøveoplæg er interessante og mangfoldige som fx novellen ”Pernille” af
Herman Bang fra 1800-­‐tallet, digtet ”Mit liv som indvandrer” af Benny Andersen. Også fordy-­‐
belsesområder spænder bredt som fx Erindringer, folkeeventyr, det moderne gennembrud i
billeder, kampagner, avisartikler, kortfilm, Dan Turells forfatterskab , tema om magtforhold
m.m. Til trods for travlheden har eleverne overskud til at fortælle mig om deres arbejde.

Konklusion
Eleverne på DIA er vant til at få besøg udefra. Igen i år blev jeg mødt af mange imødekom-­‐
mende, søde og høflige elever, som rigtig gerne ville snakke, og synes, at det var interessant, at
jeg var på besøg.
På DIA har man flere aftaler med udefrakommende fx får man hvert år besøg af amerikanske
studerende fra Copenhagen Business School, som i en perioder er med i engelskundervisnin-­‐
gen. Derudover har man praktik-­‐aftale med lærerstuderende fra Zahles lærerseminarium. En
klasse har en venskabsklasse fra Jylland, hvor de har besøgt hinanden.
Når man spørger eleverne, hvad det bedste er ved være elev på DIA nævner mange, at de tri-­‐
ves godt. Som en elev fra 4.klasse fortalte:
”Det bedste ved DIA, er at det er trygt at være her, og der er ingen der mobber hinanden”.
I de fleste klasser kan man se plakater med trivselsregler, og i samtalen med lærerne er det
også klart, at netop elevernes trivsel er højt prioriteret.
Undervisningen fremstår meget velorganiseret og struktureret, og der er en konsensus om-­‐
kring, hvordan lærerne starter og slutter deres undervisning. Alle lektioner indledes med, at
dagens program og mål er tydeligt, da det ofte er skrevet på tavlen, hvad der skal ske. Samti-­‐
dig afsluttes hver lektion med, hvad der skal ske næste gang.
Undervisningen er en god blanding af fælles samtaler, individuelt arbejde og gruppearbejde,
hvor elevernes samarbejdsevner bliver styrket. Men i de fælles samtaler lærer eleverne også
at lytte til andre og på den måde deltage i demokratiske fællesskaber.
Der er på skolen også fokus på elevernes sundhed, således bliver der hver dag kl. 10.00 delt
frugt ud til alle elever.

Det faglige niveau i undervisningen har jeg vurderet bl.a. ud fra mine observationer i klassen,
og ved at kigge på resultaterne fra afgangsprøverne maj-­‐juni 2012. Disse tal fremgår af sko-­‐
lens hjemmeside. Eleverne klarer de mundtlige fag som dansk, engelsk og fransk rigtig fint.
Topscoreren blev færdighedsregning i matematik med en årgangsgennemsnit på 9.09.
Skolen har trange fysiske kår, men formår alligevel at skabe gode rammer for den daglige un-­‐
dervisning. Der er installeret interaktive whiteboards i næsten alle klasser, som også aktivt
blev brugt i de langt de fleste af de lektioner, som jeg overværede. Fra næste skoleår har sko-­‐
len også valgt at investere i Ipads til nogle af årgangene. Det er positivt, at skolen stadig satser
på at investere og opkvalificere brugen af it i undervisningen.
På baggrund af mine tilsynsbesøg på DIA Privatskole og de samtaler jeg har haft med lærerne
og skoleleder Mahmad Khatib, konkluderer jeg, at DIA Privatskole lever op til de af under-­‐
visningsministeriet stillede krav.
København den 27.maj 2013, lærer og fagkonsulent Charlotte Rytter