DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM · SKOLETJENESTEN

More documents

Recommendations

Info

Raymond Andrews in "Deafman Glance", 1971. 4 Robert Wilson teatermand og kunstner Robert Wilson, der har skabt udstillingen “Anna didn’t come home that night” er især blevet kendt for sine teaterforestillinger. I Danmark er han særlig kendt for forestillingen “The Black Rider”, som er skabt i samarbejde med forfatteren William Burroughs og musikeren Tom Waits, og som blev sat op på Betty Nansen teateret i 1998. Stykket blev en stor succes, og i efteråret 2000 skabte Wilson, igen i samarbejde med Tom Waits, en ny fortolkning af Büchners “Woyzeck” på samme teater. Robert Wilson er født i Waco, Texas og er oprindeligt uddannet arkitekt. Efter sine studier flyttede han i midten af 1960’erne til New York, hvor han hurtigt blev en del af avantgardemiljøèt, der eksperimenterede med happenings, performances, minimal musik og en ny antinaturalistisk teaterform. Robert Wilson skaber teaterforestillinger, der kombinerer arkitektur, poesi, scenografi, musik, tekst, dans og design og som bevidst modsætter sig det traditionelle dramas komprimerede handlingsforløb med anslag, konflikter, højdepunkter og afrunding. I stedet for at fokusere på drama og handling sætter Wilson fokus på rumiscenesættelse og aktørernes kropspositioner og markeringer. Aktørernes kropsmarkeringer er med til at optegne og skabe stadige forandringer i den rumlige scenografi og han lader ting, design, scenografi og musik være de afgørende elementer i fortællingen fremfor den handlingsbaserede dialog. Wilsons gennembrudsforestilling “Deafman Glance” fra 1970 blev udarbejdet sammen med den døvstumme Raymond Andrews, som Wilson havde taget til sig som adoptivsøn i Andrews teenageår. Forestillingens særprægede tableauer
lev skabt ud fra Andrews tegninger og Wilsons forestillinger om den stumme verden, som Andrew befandt sig i. Forestillingen var en lang ordløs billedstrøm, som beskæftigede sig med noget så ordinært og enkelt som det at sidde, gå og stå. Scenografien var særpræget og alle bevægelser var bevidst koreografet meget langsomme, så det billedlige sceneri kom til at fremstå som drømmebilleder. Langsomheden er noget, der har optaget Wilson i hans arbejde med såvel teater, design og kunst som totaludstillinger. Mange af hans forestillinger er præget af en ekstrem langsomhed, eksempelvis varede forestillingen “The life and times of Joseph Stalin” fra 1973 i 12 timer. I forestillingen indgik bla. et tableau med 70 strudse, der vandrede over scenen i ikke mindre end 4 timer. I en verden, præget af forandring, en hastigt pulserende billedstrøm og en stadig stigende acceleration hvad angår arbejde, maskiner og kommunikation, skaber langsomheden et ophold i accelerationens eufori, hvor der bliver plads til eftertanke. Robert Wilson insisterer på, at ting kan bringes til at tale, hvis vi giver os tid til at se ordenligt på dem og fordyber os i detaljen. Men det, at Wilsons forestillinger fordrer langsomheden, betyder ikke, at stykkernes forkromede mening skal graves langsommeligt frem fra et bagvedliggende skateller gravkammer. Wilson er nemlig optaget af at lade fortællingen udspringe fra den æstetiske overflades forførende skin. "The Life and Times of Joseph Stalin", The Brooklyn Theater of Music, New York, 1973. 5
Page 1 and 2: DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM · S
Page 3: I udstillingen optræder flere af R
Page 7 and 8: I denne udstilling sender Wilson de
Page 9 and 10: mål skulle destrueres, så de kunn
Page 11 and 12: Arbejdsspørgsmål Hvad mener du /

DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM · SKOLETJENESTEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?