KoKoo nr. 4 (årg. 24) - LøS

Hun var meget bevæget af situationen og
dybt koncentreret om at udtrykke sig så
ærligt som muligt. Da hun holdt op at tale,
kom der en meget lang på én gang koncentreret
og afslappet pause, hvor intet skete.
Så rejste Richard (en af kollektivisterne) sig
og satte sig foran Diane i skrædderstilling.
De to havde i lang tid ordløs kontakt, og
energien mellem dem koncentreredes stærkt.
Så begyndte Richard at tale til hende. Meget
personligt. Fortalte hvordan han så hende,
både som individ og i kollektiv sammenhæng.
Hvad han kunne lide og ikke lide ved hende.
Hvordan hun virkede på ham. Hvad han var
bange for, og hvad han ville gøre ved det.
Sådan kom de én efter én. Tiden stod stille af
koncentration. Der blev grædt meget og leet
og sagt mange ting, der var svære at få sagt.
Nogle gav hende en lille gave.
Efter denne timelange seance var Diane nu
optaget og nu skulle vi slappe af og hygge os
med småkager og trommesang.
Jeg havde svært ved at skifte så brat til den
store munterhed. Optagelsesceremonien havde
rørt mig dybt, og jeg tænkte på, hvor
stærk og handlekraftig en gruppe måtte blive,
når man gik sådan til biddet i de personlige
relationer mellem alle kollektivets 13
medlemmer. Men kom de alligevel derhen,
hvor de følte sig trygge ved hinanden og stolede
på hinanden?
EN FAMILIE
På Lost Valleys opslagstavle hang et digt af
Richard Bach fra hans bog "Illusions":
The band
that links your true family
is not of blood, but
of respect and joy in
eachothers life.
Rarely do members
of one family grow up
under the same roof
Digtet udtrykker fantastisk godt en del af det
idégrundlag, der bærer dette kollektiv. Og
mange lignende i USA iøvrigt.
Jeg spurgte Diane, hvor hendes lyst til at bo
kollektivt var kommet fra. Hun var vokset op
på en gård i Ohio, i et område, hvor tyske
immigranter havde slået sig ned for 5 generationer
siden. Her var "a lot of communityfeeling".
Alle kendte hinanden, man hjalp
hinanden i dagligdagen og festede gerne og
ofte sammen. Diane tog væk, da hun blev
større, blandt andet fordi hun også havde set
de negative sider af at være så lukket en
gruppe. Intolerancen for eksempel. Hun var
utrolig taknemlig for at have oplevet dette
landsbyfællesskab som barn, og ville gerne
igen leve i et miljø, der havde nogle af disse
kvaliteter. The real Family.
Jeg har hørt Dianes historie flere gange før,
også hos danske kollektivister. Denne drøm,
dette savn, vi stadig bærer i os, og som vi
søger opfyldt blandt andet i kollektivet. Jeg
husker selv denne forventning fra kollektivbevægelsens
stærkeste tid herhjemme. Men
herovre oplevede jeg, at de var meget mere
seriøse omkring det, og at deres trang til at
skabe deres "rigtige familie" var meget dyb.
Måske derfor slog det mig næsten som en
sorg, da jeg opdagede, at halvdelen af kollektivet
var på vej ud af døren, for det meste for
at dyrke kernefamilielivet i Eugene. Måske
bundede det med familien alligevel ikke så
stærkt. Eller hvá? Eller måske var det bare
for svært også at dele alt det praktiske?.
KURSUSCENTER.
Det fælles grundlag for kollektivet var at tage
vare på jorden og på hinanden.
Det forventedes, at alle medlemmerne arbejdede
med sig selv og deres personlige udvikling
på en eller anden måde. Der var absolut
metodefrihed, men alle støttede op om den
enkeltes arbejde.