(Or\370 Nyt nr 145.pub) - Orø Nyt

ORØ 

NYT 

Nr145 februar 2012 

Da lægen lagde 

avisen om min arm 

Det er slemt at brække hånden. 

Men dejligt, at lægen 

bor lige nede på Bygaden. 

Og endnu bedre, at han er 

der som et lyn, snarrådigt 

snupper den gamle avis og 

tryller den om til armstøtte. 

Og desuden fodrer katten! 

Læs artiklen, som en glad 

patient har sendt til bladet. 

Læs mere side 10 

Om vinteren er det 

tid til rejegarnet 

Måske er han Orø’s sidste 

fisker. Vi har mødt Søren 

en iskold vinterdag i skuret 

på stejlepladsen til en snak 

om bl.a. ål og fuldmåner. 

Læs mere siderne 12 til 15 

Nu kommer Dexter..! 

Små økologiske Dexter-køer på 

Orø’s strandenge. Det bliver 

efter alt at dømme virkelighed 

allerede fra dette forår. Bag initiativet 

står foreningen Orø 

Kogræsserlaug. 

I første omgang er to arealer 

udset til kogræsningen, nemlig 

Forsamlingshuset 

kæmper for livet 

Orø Forsamlingshus står 

uden forpagter og over for 

vanskelige økonomiske 

krav fra Holbæk Kommune. 

Hvorfor det er gået så 

galt, forsøger vi at finde 

hoved og hale på. 

Læs mere side 6 og 7 

strandengen ved Børrehoved 

og Erik Møllers strandeng sønden 

om Næsby. Holbæk Kommune 

er med i initiativet, og 

formålet er at genskabe nogle 

af de gamle kulturenge med en 

rig variation af fugle og vækster. 

Læs mere side 5

ORØ 

NYT 

Udgives af foreningen Orø Nyt. 

Redaktion og kontakt 

Simon Bordal, ansvarshavende. 

Bygaden 72, Orø. 

Tlf. 5916 1674 eller 2298 1674. 

Mail: redaktionen@oroenyt.dk 

Tryk 

Ø-kontoret, Orø. 

Oplag og distribution 

650 eksemplarer, postomdeles til 

alle helårs husstande på Orø og 

udenøs abonnenter. 

Artikler og læserbreve 

Har du et læserbrev eller en idé 

til en artikel, hører vi gerne fra 

dig. Kontakt redaktionen for at 

høre, om der er plads i næste 

blad. 

Annoncer 

Kontakt OrØkontoret eller 

MaLinda Chase på mail 

annoncer@oroenyt.dk 

eller telefon 2938 5577. 

Annoncepriser 

Pr. nummer: 

Helside, 17,5x25,5 cm, kr. 1.100,- 

1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,- 

1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,- 

1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,- 

Rabat ved gentagelse. 

Farvetillæg 700,- kr. 

Foreningen Orø Nyt 

Foreningen består af de personer, 

som er aktive omkring bladet. 

Denne kreds er samtidig foreningens 

ledelse. Foreningen vælger 

en redaktør, en sekretær, en kasserer 

og en revisor. 

Redaktør: Simon Bordal Hansen 

Sekretær: Berit Tannebæk 

Kasserer: MaLinda Chase 

Revisor: Maj Bøttcher 

CVR-nummer 

Foreningens CVR er 33789572 

Næste blad udkommer 

Se hjemmesiden www.oroenyt.dk 

Nyt fra OrøNyt 

Klik ind på www.oroenyt.dk 

Her fra det første blad i 2012 står 

OrøNyt helt og aldeles på egne 

ben. Vi har derfor åbnet en hjemmeside 

med de mest nødvendige 

information om bladet, annoncer 

og den slags. Forhåbentlig kan 

hjemmesiden blive et gode bindeled 

mellem bladet, læserne og 

annoncørerne. 

Fremgang på annoncer 

Bladets økonomi kommer alene 

fra annoncerne. Uden dem intet 

blad. Derfor er vi meget glade 

for, at annoncørerne ser ud til at 

kunne bruge OrøNyt. Flere nye 

annoncører er kommet til, og 

nogle af de velkendte er gået op i 

format. Vi takker for tilliden og 

forsøger at gøre bladet endnu 

bedre. 

2 

Vi har brug for hjælp 

Der er bestemt plads til flere i arbejdet 

med OrøNyt. Har du lyst til 

at være med, er der altid noget at 

tage fat på. Lige fra at dele blad ud 

til at hjælpe med ord, billeder, arkiv 

og annoncer. Kontakt os, hvis 

du vil deltage. 

Måske åbner vi et bladhus 

Vi har fået til tilbud fra Holbæk 

Kommune om at låne et lokale til 

OrøNyt. I sommerhalvåret kunne 

det være et spændende samlingssted 

for bladfolkene og et rigtig 

godt ekstra ansigt udadtil. Siger vi 

ja tak til at få lokalerne, får vi brug 

for hjælp til at sætte lokalerne i 

stand. 

Et blåt klistermærke 

på din postkasse..? 

Det kan være svært at dele Orø- 

Nyt ud. Mange postkasser har 

hverken navn eller nummer. Men 

et lille blåt klistermærke kunne 

gøre underværker. 

På OrøNyt planlægger vi at lave 

et lille bitte klistermærke til alle 

de postkasser, hvor OrøNyt er 

velkommen. Det vil gøre det meget 

nemt for vore uddelere at 

ramme den rigtige postkasse. 

Bare kigge efter det blå mærke. 

Klistermærket bliver ca. 3x3 cm 

og magen til OrøNyt’s logo. Vi vil 

gerne selv sætte det på postkassen. 

Kontakt os om dit klistermærke 

Men måske synes du ikke din 

postkasse skal have et blåt klistermærke, 

eller også vil du selv bestemme, 

hvor det skal sidde. 

Kontakt os, hvis du vil være fri for 

vores klistermærke, eller helst selv 

vil sætte det på. 

Send mail til: 

redaktionen@oroenyt.dk 

Eller ring til Simon på 59161674. 

Vi regner med at sætte klistermærker 

på postkasserne en gang i løbet 

af foråret. 

ORØ 

NYT 

Ja tak! 

Omtrent sådan vil de blå klistermærker på 

postkasserne se ud.

Lokalforum orienterer 

Læserne skriver 

Af Sissel Steen-Nielsen 

Lokalforum 

Så blev det nye år sat i gang, og Lokalforum har 

haft sit første møde 4. januar. Dagsordenen var 

lang, og vi kan se frem til endnu et år, hvor vores 

dialog med kommunen bliver endnu vigtigere. Vi 

har den opfattelse, at politikerne lytter til os. Desværre 

efterlever de ikke altid vores ønsker, og det 

var da også på dagsordenen allerede nu. 

Ungdomsklubben har fået afslag på sin netværkskontrakt, 

og det er rigtig surt, men vi giver ikke op. 

Der er andre steder at søge, og det er OBU og Lokalforum 

i gang med at undersøge nærmere. 

Vi har også fået afslag fra Skov- og Naturstyrelsen 

på vores ansøgning om opsætning af bænke rundt 

på øen. Vi håber nu på, at Adventureklanen og Orø 

cykelklub kan få flettet nogle af tankerne ind i deres 

projekt vedr. ”Orø-stierne”. Dette giver god mening, 

da bænkplaceringerne var udarbejdet af Adventureklanen 

i tidernes morgen. 

4 

Færgekontaktudvalget arbejder fortsat på at få 7 

afgange, i weekends og helligdage året rundt. Færgekortene 

er der delt mange ud af, og 2012 bliver et 

prøve år. Færgekortene skal evalueres i oktober, 

men allerede nu, er der kig på det juridiske vedr. 

fremvisning af sundhedskort. Vi håber, fra Lokalforums 

side, at det i sidste ende vil lykkes. 

Lokalforum arbejder på at få lavet en ø-pedel ordning, 

og der er anmodet om et møde med Teknik- 

og Miljøudvalget samt i forvaltningen. Forslaget til 

en pedelordning er lavet i samarbejde med Lokalforum 

og Henrik Iversen. 

Der har de sidste mange år været afholdt workshop 

i januar eller februar måned, men det bliver i år udsat. 

Beboerforeningen har nemlig arrangeret en 

workshop 29. januar 2012 vedr. en ”Bosættelseskampange”. 

Dette bakker vi selvfølgelig op omkring, 

og har vurderet, at der ikke er energi til to 

vinter workshops. Lokalforums workshop bliver 

derfor afholdt senere på året. 

Efter evalueringen fra sidste Dialogmøde, var der 

inviteret til et formøde inden næste Dialogmøde i 

marts. Formødet var tirsdag d. 7. februar kl.19.00 på 

Biblioteket.

Økologisk landbrug og naturpleje 

på nogle af Orø’s strandenge 

Fra foråret begynder en ny ære i Orø’s landbrug. Så 

ankommer nemlig en lille gruppe køer af Dexterracen. 

De skal gå på græs på strandengene ved Børrehoved 

og syd for Næsby, hvor Erik Møller ejer et areal. 

Køerne ejes af en landmand, der er under omlægning 

til økologi. Formålet med at hente de økologiske 

køer til Orø er at få gang i en afgræsning af strandengene 

til gavn for planter og dyr. 

Genskaber et kulturlandskab 

Afgræsningen skal genskabe nogle af de åbne kulturlandskaber, 

som har været så karakteristiske for Danmark, 

men som er ved at forsvinde i takt med at det 

dominerende, konventionelle landbrug holder dyrene 

inde i staldene hele året. 

Kommunen har i første omgang peget på to særlig 

egnede arealer. Det er Børre Hoved i nord og græsengen 

syd for Næsby. Engen ejes af Erik Møller. På begge 

arealer skal der efter planen allerede til sommer 

græsse køer. 

Kogræsselauget står for at passe dyrene og indhegningerne. 

Det sker helt på frivillig basis, og til gengæld 

får man oplevelsen og adgang til at købe kød, 

når dyrene skal slagtes. 

En begejstret landmand 

Det er landmand Lotte Kühl fra Igelsøgård, der leverer 

de særligt egnede små Dexter køer til græsningen 

på Orø. Hun har i mere end ti år arbejdet med denne 

type af naturlig græsning på gården, der ligger i bakkerne 

sydøst for Holbæk. Det er også Lotte der sørger 

5 

Strandengene 

på Eskildsø i 

Roskilde Fjord 

afgræsses også 

af køer. Det har 

stor betydning 

for fuglebestanden, 

ligesom en 

række planter 

trives i det afgræssede. 

for at dyrene køres til slagtning, når den tid kommer. 

Hun er meget begejstret for den lille Dexter-ko, som 

har aner tilbage til de køer, som blev holdt af de første 

agerbrugere i Danmark. Den er meget robust og 

tillidsfuld, samtidig er den adræt og er glad for at 

klatre på skråninger, sådan som det netop er opgaven 

ude på Børre Hoved. 

Rydder buske og træer på Børre Hoved 

For at gøre klar til græsningen har Holbæk Kommune 

i samarbejde med den lokale grundejerforening 

ryddet en del af bevoksningen på skrænterne ved 

Børre Hoved. Området er fredet og skal holdes som 

strandgræseng, den gamle kulturlandskabstype. Men 

store dele af området var reelt sprunget i busk og 

skov, så en ganske massiv fældning har skullet til. 

For mange af de, der holder af at gå tur ud langs Børre 

Hoved, var fældningerne lidt af et chok. Men et 

nærmere kig afslører, at nogle markante træer og buske 

står tilbage i det ryddede, bl.a. en smuk hvidtjørn. 

Generalforsamling i lauget 11. februar 

Bag projektet står Holbæk Kommune og et lokalt initiativ, 

Orø Kogræsserlaug. Efter et meget velbesøgt 

informationsmøde på Orø Kro i januar, blev det besluttet 

at danne Orø Kogræsserlaug. Det sker på en 

stiftende generalforsamling den 11. februar klokken 

14, også på Orø Kro. Interesserede kan også kontakte 

initiativtageren, Flemming Allerslev Jensen. Han har 

mail-adressen flemming.jensen@oroestrand.dk

Forsamlingshuset i stiv kuling 

Orø Forsamlingshus er ude i husets måske mest afgørende 

kamp for overlevelse siden etableringen. En 

række uheldige omstændigheder kan ende med, at 

Orø bliver et samlingssted fattigere. Snakken om Forsamlingshuset 

går livligt på øen, og Orø Nyt vil gerne 

bidrage til at kaste en smule lys over sagen. Hvis det 

da er muligt. 

Den korte version 

Den korte version lyder: 

1) Holbæk Kommune opsiger sin aftale med Orø 

Forsamlingshus i januar 2011. 

2) Byrådet beslutter i juni 2011, at Forsamlingshusenes 

bestyrelser selv skal overtage husene. 

3) Som konsekvens af byrådets beslutning skal en 

forpagter i Orø Forsamlingshus betale betydelig 

mere i husleje. Og forpagter Clay Green er 

betænkelig. 

4) I løbet af efteråret siger Clay Green op som 

forpagter fra årsskiftet. Han og husets bestyrelse 

udveksler mange mails om sagen, og ender 

med at være alvorligt uenige. 

5) Forpagteren vil alligevel ikke gå ved årsskiftet, 

og varsler bestyrelsen om at nye folk er klar til 

Forsamlingshusets bestyrelse ved generalforsamlingen. 

Clay Green bliver samtidig formand 

for en ny Musik– og Kulturforening, 

som tilbyder Kommunen at drive Forsamlingshuset. 

6) Kommunen opgiver at udskille Forsamlingshuset 

som en ejendom, forlænger Bestyrelsens 

6 

mandat ind i det nye år, forhandler videre med 

den og mener, at Forsamlingshuset kan udstykkes 

som ejerlejlighed på lejet grund. 

7) Kulturforeningen holder informationsmøde 5. 

februar og fortæller bl.a., at den ikke går efter 

Forsamlingshuset. Kommunalbestyrelsen skal 

mødes 20. februar om at udskille Forsamlingshuset 

som ejerlejlighed. Forsamlingshuset indkalder 

til borgermøde den 29. februar. Der forhandles 

med mulig ny forpagter. 

Den lange version 

Den lange version er sådan her, hvis vi da ellers har 

fået styr på begivenhederne: 

Sagen ser ud til at have fire parter, nemlig Foreningen 

Orø Forsamlighus, Holbæk Kommune, forpagteren 

Clay Green, og den måske vigtigste part, Orø’s beboere. 

Det hele begynder med, at Holbæk Kommune beslutter 

sig for at komme af med kommunens forsamlingshuse. 

Idéen er, at forsamlingshusenes foreninger skal 

overtage husene. Kommunen slipper på den måde 

for drifts– og vedligeholdelsesomkostninger. I forvejen 

har Holbæk Kommune opsagt den gældende aftale 

med Orø Forsamlingshus pr. 31. december 2011. 

Der skal med andre ord, uanset hvad, forhandles en 

ny aftale mellem Forsamlingshuset og Kommunen. 

Opsigelsen fik Forsamlingshuset i januar 2011, resten 

skrev kommunen i et brev den 13. juni 2011. Her kunne 

man også læse, at forpagteren 

frem over skulle 

betale en husleje, der svarer 

til markedsprisen. 

Med andre ord: Forpagter 

Clay Green kunne se frem 

til en klækkelig huslejeforhøjelse. 

Orø Forsamlingshus indleder 

møder med Holbæk 

Kommune om de nye 

planer og krav. Første 

møde er den 18. august. 

Ak ja, så fredeligt, sommer, 

kaffe og kage. Det var 

den gang alt endnu var 

lutter idyl.

Her rejser Forsamlingshuset en stribe spørgsmål, lige 

fra at få afklaret, hvad ansvaret for drift og vedligehold 

egentlig dækker, til spørgsmålet om den markedsbestemte 

husleje. 

Det skal vise sig, at Holbæk Kommune får svært ved 

at svare på spørgsmålene. Og efter flere måneders 

diskussioner og brevvekslinger, må Forsamlingshuset 

sige fra. Det sker i et brev den 10. oktober. Der er simpelthen 

for mange ubesvarede spørgsmål, skriver 

Forsamlingshusets bestyrelse til Kommunen. Det bliver 

praktisk umuligt at overtage huset fra årsskiftet. 

I mellemtiden begynder bestyreren Clay Green at 

overveje sin situation. Hvis huslejen stiger for meget, 

bliver det svært at drive spisehuset som en forretning. 

Derfor skriver Clay Green den 9. oktober til Forsamlingshusets 

Bestyrelse, at huslejen ikke må være 

højere end 6.000,- kroner om måneden—eller 72.000,- 

kr. om året. Bestyrelsen har på et møde nævnt, at 

huslejen nok snarere lander på et sted mellem 

100.000,- og 150.000,- om året. 

Sagen spidser til 

Nu begynder sagen så at spidse til mellem forpagteren 

og bestyrelsen. Clay Green slår i mails til bestyrelsen 

fast, at han ikke har råd til en så stor husleje, og at 

han derfor må opsige forpagtningsaftalen. Aftalen 

har et opsigelsesvarsel på tre måneder. Men bestyrelsen 

beslutter, at den vil se bort fra de tre måneder og 

tilbyder forpagteren, at han kan fortsætte uden at 

være bundet af de tre måneders varsel ind til forholdene 

omkring økonomien i Forsamlingshuset er afklaret. 

Imidlertid dukker et nyt problem op. Som forpagter 

har Clay Green stillet en bankgaranti. Den garanti vil 

han af med. Den 16. november meddeler han bestyrelsen, 

at uanset om han fortsætter eller ej, så bliver 

det uden bankgaranti. 

Mere indviklet bliver det så, da folk fra Kommunen 

sammen med bestyrelsen og forpagteren gennemgår 

hele ejendommen. Det sker den 16. november 2011, 

og her går det op for kommunens embedsmænd, at 

man ikke sådan kan skille Forsamlingshuset ud som 

en selvstændig enhed. Bygningen er nemlig med tiden 

bygget sammen med Ældrecentret, og bl.a. installationerne 

er til dels fælles. Bestyrelsen skriver til 

Kommunen, at den ikke kan se, hvordan det er realistisk 

at gøre Forsamlingshuset selvstændigt allerede 

fra årsskiftet. 

Forpagteren siger op 

Sagen ruller videre, og Clay Green skriver den 4. december, 

at bestyrelsen ikke for hans skyld skal overtage 

Forsamlingshuset, fordi han ikke kan garantere, 

at han kan fortsætte som forpagter. Og efter at have 

fået et svar fra Bestyrelsen, skriver han den 6. december, 

at han ikke vil forlænge aftalen med den nuvæ- 

7 

rende bestyrelse, og at han stopper som forpagter den 

2. januar 2012. 

Clay Green begrunder opsigelsen med dårlig samarbejdsvilje 

hos flertallet i bestyrelsen. Samtidig varsler 

han, at han ved Forsamlingshusets generalforsamling 

agter at møde op med nye kandidater til bestyrelsen. 

Han skriver, at han anser forpagtningsaftalen for 

ulovlig, og at han er i forhandlinger med Holbæk 

Kommune om at drive Forsamlingshuset på nye betingelser. 

Men i en ny mail fra 2. januar meddeler forpagteren, 

at han har 3 måneders opsigelse, og derfor 

bliver som forpagter til den 8. marts 2012. Bestyrelsen 

svarer, at den fastholder den oprindelige opsigelse og 

aftale. 

Ny spiller sendes på banen 

Tilsyneladende kommer en helt ny spiller på banen, 

idet Clay Green skriver til Forsamlingshusets bestyrelse, 

at en ny forening ved navn ”Orø Musik– og 

Kulturforening” med, på det tidspunkt, 65 medlemmer, 

vil omdanne Forsamlingshuset til et Musik– og 

Kulturhus. 

Foreningen har ifølge Clay Green givet Holbæk Kommune 

”et kanon tilbud”, og det samme vil Orø’s beboere 

få. I en artikel i mediet Holbæk Online præsenteres 

Clay Green som formand for den ny forening. 

Foreningen holdt præsentationsmøde i Orø Hallen 

den 5. februar. 

Holbæk Kommune har nu besluttet at forlænge Orø 

Forsamlingshus mandat, så den fuldt lovligt kan fortsætte 

sine forhandlinger med kommunen om at finde 

en ny fremtid for Forsamlingshuset. Og Clay Green 

fortæller, at han flytter sine ejendele fra Forsamlingshuset 

til Orø Minigolf, hvor han forventer at starte 

servering af mad fra omkring marts. Og dermed er 

den del af striden vel endt. 

Borgermøde den 29. februar 

Næste akt i kampen om Orø Forsamlingshus folder 

sig ud på Kommunalbestyrelsen møde den 20. februar, 

hvor Forsamlingshuset forventes at være på dagsordenen. 

Embedsmændene er nået frem til, at Forsamlingshuset 

måske kan udstykkes som en ejerlejlighed på en 

lejet grund—og at det så er denne ejerlejlighed, Orø 

Forsamlingshus bestyrelse kan overtage. Men økonomien 

i projektet er der fortsat ingen der kender. 

Forsamlingshusets bestyrelse har indkaldt til borgermøde 

den 29. februar klokken 19.30. Og i mellemtiden 

forhandler man med nye ansøgere til det ledige 

job som mulig forpagter. 

-Simon

Forsamlingshuset 

indkalder til Borgermøde 

Der er meget at tage fat på, når Orø Forsamlingshus 

kalder til borgermøde. Læs artiklen på side 6 

og 7 i dette blad. Borgermødet holdes i Orø Forsamlingshus 

den 29. februar klokken 19.30. 

På valg er bestyrelsesmedlemmerne Knud Noppenau 

og Rie Madsen, der begge modtager genvalg. 

Bestyrelsessuppleant Birte Fruerled, modtager 

genvalg, det gør Erna Jensen derimod ikke. 

Revisorerne Lene Hansen og Claus Gulstad, modtager 

begge genvalg ligesom revisorsuppleant Erik 

Jensen. 

Forslag skal være formanden, Jens Rasmussen, 

Vestre Strandvej 21, i hænde senest den 16. februar 

2012 

Blomstrende Landsby 

udgiver folder 

Blomstrende Landsby projektet 

på Orø har udgivet en 

folder, hvor du kan læse alt 

om projektet. 

Folderen kan du bl.a. hente 

på Orø Kontoret. 

Du kan også gå ind på den 

ny hjemmeside, som organisationen 

har sendt i luften, 

nemlig 

www.blomstrendeorø.dk, 

hvor der er god information 

at hente. 

8 

Orø Beboerforening 

søger nye 

bestyrelsesmedlemmer 

Nu er chancen der for at være med helt i front i 

Orø Beboerforening. Den søger nemlig nye kræfter 

til bestyrelsen. Foreningen skriver i sin indkaldelse: 

Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på 

Orøs fremtid? Har du gode ideer, energi, gå-påmod 

og gerne humor? Så mød op på Orø Beboerforenings 

ordinære generalforsamling, tirsdag 

den 28. februar 2012 kl. 19.30 i Forsamlingshuset. 

Dagsorden ifølge vedtægterne: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af referent 

3. Formandens beretning om foreningens virke i 

det forløbne år til godkendelse 

4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 

5. Fremlæggelse af budget, herunder fastsættelse 

af kontingent for det kommende år 

6. Behandling af indkomne forslag 

7. Valg af formand 

På valg er Kristian Krøger (villig til genvalg) 

8. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer 

På valg er: 

Arne Katholm (genopstiller ikke) 

Annette Boldt (genopstiller ikke) 

Steen Uja Pedersen (genopstiller ikke) 

9. Valg af 2 suppleanter 

10.Valg af revisor(er) 

11. Eventuelt 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen

Tekst og illustrationer 

Steen B. Langvad 

Bramgås 

Canadagås 

Vintergæster på Orø, hvor 

flokke på over 100 ses på 

mark og kyst, ofte i selskab 

med sangsvaner. 

Gåsen er den største i Norden 

ca. 95 cm. 

Gæssene, som overvintrer på 

Orø, kommer sandsynligvis 

fra svenske og russiske bestande 

/udsætninger. 

Canadagåsen ynglede første 

gang i Danmark i 1988. 

Den lever af græs, kløver og 

nyspiret korn samt snegle, 

orm og krebsdyr. 

Knortegåsen (lysbuget) 

Almindelig træk og vintergæst, ses 

nær kysten på Orø. Flyver ikke i Vformation, 

som de store gæs, men i 

små flokke eller lange bånd som 

Edderfuglene. 

Knortegåsen er en lille gås, ca. 59 

cm. lang (eller kort). 

Den lever mest af vandplanter, om 

sommeren også af insekter, snegle, 

orme, krebsdyr, ålegræs, bændeltang 

og grønalger. 

Rajgæs 

Rajgæs 

Knortegås 

Bramgås 

Bramgåsen er en højarktisk gås, som også har valgt Orø som 

værtsland, men den er dog en sjælden vintergæst. Gæssene 

på Orø kommer fra Rusland og Sverige (koloni ved Gotland) 

Fuglene flyver gerne i lange bånd eller kileformation. 

Den ses mest på enge og sjældent på dyrkede marker. 

Bramgåsen er ca. 65 cm lang. Spiser græs og urter. 

9 

Canadagås 

Canadagås 

Knortegås 

Bramgås

Det ka’ godt 

gå hurtigt... 

Læserne skriver 

Der tales så meget om – og jeg siger det selv – at Orø 

er et udkantsområde inde i Sjælland. 

Emnet er aktuelt, fordi vi hele tiden mærker de økonomiske 

stramninger fra offentlig side. Men selv før 

disse nedskæringstendenser var det nemmest at få øje 

på de vanskeligheder og ulemper, orøboerne kunne 

have med den offentlige service. 

Jeg vil derfor fortælle en lille solskinshistorie om, at 

det også ind imellem måske kan være en fordel at bo 

på Orø. 

Den 14. december er jeg så uheldig at snuble over en 

sort kat i en døråbning og falder og brækker mit venstre 

håndled, hvilket betød at det ”gik sine egne veje”. 

Lyden af knogler, der brækker, er forfærdelig 

ubehagelig, næsten værre end smerten bagefter. 

Bruddet skete så voldsomt, at remmen på armbåndsuret 

blev revet i stykker og det fløj flere meter væk! 

Klokken ca. 16:30 ringer jeg derfor til vor ø-læge Carsten 

Roug, og beder ham komme og se på håndleddet. 

10 minutter senere står Carsten i min stue og vi 

bliver hurtigt enige om, at jeg skal på skadestuen på 

Holbæk Sygehus. Han ringer til sygehuset og siger, at 

jeg kommer og så bestiller han en ambulance. På sygehuset 

havde man dog allerede foreslået, at jeg selv 

kørte til Holbæk! Det fejer Carsten dog af bordet med 

en kort bemærkning om, at det er da uforsvarligt, 

manden har en brækket hånd! 

Ring og bestil tid! 

Åbent 9:00 - 15:00 alle hverdage 

Lørdag 10:00 - 14:00 

Telefon: 59 47 03 12 

Mobil: 22 86 45 87 

Salon Noi - Frisør & neglemanicure 

Noi Nelstrup 

Salvigvej 6, Orø 

4300 Holbæk 

10 

I spøg spørger Carsten så, om jeg vil have en helikopter! 

Det afslår jeg dog grinende. 

Hurtigt finder Carsten ud af at lave en støtteforbinding 

af en sammenrullet avis, som med noget elastikbind 

gøres fast på underarmen og holder håndleddet 

fast i dets skæve position. Det fungerer perfekt, vejer 

ingenting og stiver godt af! 

Nu må vi sørge for du ikke falder en gang til, siger 

han. Så bliver jeg lagt ned på gulvet, får puder og 

nogle uldtæpper fra sofaen, så jeg ligger så godt, som 

jeg nu kan på gulvet. 

Carsten mener, man vil beholde mig på sygehuset 

natten over. Men da jeg har 4 skønne katte, beder jeg 

ham derfor om at give dem noget foder i deres madskål. 

Carsten finder ved mine direktiver foderet frem, 

fylder skålen op og sørger for vand i vandskålen! 

Det kalder jeg omhu og hjælpsomhed! 

Inden han går, spørger han om jeg ligger godt, hvil- 

Nu også salg af: 

Tøj, bælter, 

tasker, ure, 

smykker og 

meget mere.

ket jeg bekræfter og belaver mig på at vente et stykke 

tid til ambulancen kommer. 

Kun 50 minutter efter jeg er faldet, står der en Falckredder 

i stuen! Jeg bliver sat ud i patientsædet og så 

kører vi mod Holbæk. Vi får snakket en masse undervejs, 

og til slut inviterer jeg ham og hans familie til at 

besøge mig i urtehaven til sommer! 

En time senere klokken ca. 18:20 kan jeg sende en sms 

fra skadestuen til min veninde, højre hånd fejler jo 

ikke noget. Men så venter jeg længe på, at der skal 

ske noget. Først en time senere kan lægen og jeg se på 

et røntgenbillede af det brækkede håndled. Mit hjerte 

synker helt ned under gulvet, da han siger: Det ser 

slemt ud! Jeg får straks billeder af operation og lignende 

grimme ting på nethinden. 

Efter at have pumpet håndleddet fuldt af smertestillende 

middel – det var modbydeligt – føltes som om 

det var en ballon der blev pumpet 

op – gik der bare nogle minutter, så 

virkede bedøvelsen og jeg kunne 

slappe af. 

Lad os lige se, hvad jeg kan gøre, 

sagde den unge kurdiske læge. Du 

holder fast med skulderen! Så tog 

han min venstrehånd og begyndte 

at trække i den, mere og mere, 

mens han med sin anden hånd kyndigt 

skubbede håndrodsknoglerne 

på plads. Pludselig kunne jeg – på 

trods af bedøvelsen – mærke, at det 

hele var på plads igen. Det var dejligt 

at kunne rose lægen for hans 

dygtighed, så han og hans familie 

blev også inviteret til at besøge til 

Langdal 5! 

Resten var ren rutine for personalet, 

men alligevel måtte lægen, da det 

sidste røntgenbillede af det gipsede 

håndled viste en helt fantastisk flot 

samling af knoglerne, tilkalde sygeplejerskerne 

og stolt vise dem før 

og efter billederne. 

Med til historien hører så lægens og 

min snak forinden om betydningen 

af, hvad jeg havde ”aftalt” med 

håndleddet omkring helbredelse af 

de flækkede knogler. Ja - jeg tror 

næsten, at jeg fik ham overbevist 

om, at vi har muligheder for at 

hjælpe vor krop ved at tænke positivt. 

I hvert fald fortalte han dette til 

de undrende sygeplejersker, suppleret 

med mine tidligere erfaringer 

fra en nyreoperation for mange år 

siden. 

Og så var jeg efter betalt taxakørsel 

11 

hjemme lidt over kl. 22! 

Helbredelsen af håndleddet går altså bare fint i dag 

og den 20. januar kom gipsen af. 

Jeg har en klar fornemmelse af, at dette utroligt positive 

forløb ikke ville kunne opleves mange andre 

steder i landet, og det jo på trods af, at det bare drejede 

sig om et brækket håndled på Orø. 

Hermed en stor tak til vor ø-læge og de pågældende 

Falckreddere for en meget venlig, hurtig, kompetent 

behandling. 

Jens Johan Dahlkild

Jeg er jo nok 

Orø’s sidste fisker 

Af Simon Bordal Hansen og Nanna Skytte 

Det er rejegarnet, Søren sidder bøjet over i dag. Udenfor 

måler vi 14 kuldegrader, men inde i skuret på fiskernes 

stejleplads er der lunt fra brændeovnen. 

”Jo, det er rejegarn, det ordner jeg her om vinteren. Så 

er det klar til foråret, hvor jeg starter med rejerne og 

stenbiderne i marts, hvis der ellers er åbent vand”, 

fortæller Søren Leonhard. 

Vi skriver februar, og det er en måned siden Sørens 

lille kutter sidst var ude. Der er ikke noget at fange 

lige nu, og for resten er der også en masse, som skal 

gøres klar til sæsonen. Før lagde ålebundgarnene beslag 

på vintermånederne, men ålefiskeriet er ikke så 

meget nu om dage. Der er ikke mange ål derude, siger 

Søren. 

Mens han fortæller om mere end 50 år som fisker, 

monterer han flydeline og blyline på rejegarnet, sæt- 

12 

ter plads af med målestokken og har læsebrillerne 

ude på næsen. 

”Før var garnene lavet af bomuld, og da bandt vi 

dem selv. Men det kan ikke betale sig mere. Et færdigt 

garn er billigere end at binde det selv.” 

Alligevel er der meget arbejde med garnene, også 

fordi forureningen er taget til. 

”Der går kun nogle dage, så er et ålegarn fyldt med 

brunalger. Det skete ikke før, men landbrugets 

gødskning rammer også fjorden, og det får algerne til 

at trives”, forklarer Søren. 

Nordsøfiskeren 

Fisk har der været mange af i Sørens liv, selv om det 

mere stod i kortene, at han skulle være tømrer, for det 

var de alle sammen på morens side. Men på sin femtenårs 

fødselsdag fik Søren hyre på en kutter i Hirtshals, 

og så var hans skæbne som havets mand beseg-

let. 

”Søsyg, nej det blev jeg ikke, men som yngstemand 

på kutteren skulle jeg også være kok, og jeg kan huske 

en kuling hvor jeg var i gang med maden. Hm. 

Da må jeg indrømme, der er dage, jeg har haft det 

bedre.” 

Men efter nogle år på det store hav, kom Søren tilbage 

til Orø og blev fisker her fra. Der var omkring 10 

fiskebåde i havnen den gang. Ikke så mange år før 

var der tre gange så mange, og Søren viser os et billede 

fra en aktiv Orø Havn sidst i 1950erne. 

Fiskeriet udviklede sig på Orø fra i første hånd at være 

knyttet til nærområdet, men da bådene blev større 

og fik maskiner, blev fiskeriet uden for fjorden en 

mulighed. 

”Den gang Orø’s fiskerflåde var stor, tog de alle sammen 

udenfjords om vinteren, for fjorden var jo ikke 

farbar på grund af is. Så var der fiskeri i Kattegat og i 

Sundet. Vi tog da også selv af sted helt til Hvide Sande, 

hvor vi lå og fiskede tunger”, siger Søren. Så det 

var et liv med mange adresser. Det var fiskerens vilkår, 

den gang. 

En gang spurgte Sørens kone, om de ikke skulle flytte 

et andet sted hen, så Søren ikke behøvede at sejle så 

meget omkring. ”Men så sagde jeg, at så skulle det da 

være Viborg, for det var omtrent midt i Danmark, og 

jeg fiskede jo over det hele”. De blev på Orø. 

Da døden næsten tog Søren 

Billeder er der mange af i skuret. Væggene er fulde af 

historier. Fra den gang Søren var sildefisker i Øresund 

og lå i Snekkersten, Skovshoved eller Fiskeri- 

13 

havnen i København. Eller fra silde-eventyret i Havnsø, 

hvor der pludselig var ufattelig mange sild, så 

mange, at når søerne slog op over kutteren, så fyldte 

den dækket med sild. Dét eventyr varede ikke længe, 

for lige så pludselig som sildene var kommet, var de 

væk igen. Men på Sørens skurvæg hænger endnu 

strimlen fra ekkolodet i de dage, og her ser man, 

hvordan fiskene står i enorme og helt tætte stimer. 

Det var én af de rigtig gode dage. 

Men der var andre dage, hvor kong Neptun var mindre 

gavmild, og særlig én dag står skarpt prentet i 

Sørens hukommelse. Det var den gang Søren var 

Hundestedfisker og datoen var 10. april 1997. 

På den kolde aprildag lå de ved Hesselø for at fange 

søer, som Søren siger. Det er stenbidere med rogn. Og 

skete det, Søren faldt over bord. Da de fik halet ham 

ombord igen, var han forkommen og stiv af kulde. 

”Jeg kan huske at jeg tænkte, at så behøvede jeg vist 

ikke bekymre mig om at betale terminer mere. Men 

de fik mig nu alligevel tøet op inde på hospitalet”. 

Det blev til et længere sygeleje, og Søren besluttede 

sig for at holde sig til fjorden. 

Multerne er noget særligt 

I dag er det svært at forestille sig Orø Havn uden Sørens 

lille kutter ude ved mastekranen. Hver lørdag 

formiddag i sæsonen står en kreds af forventningsfulde 

øboer og turister derude og kigger ned til fiskeren 

med kasket og orange klapbukser. 

Er der nogen skrubber i dag? Har du makreller? Så 

bliver fisken flået på stedet mens Søen fortæller en 

historie. 

Den gang der var kuttere i Orø Havn. Bemærk at havnen er åben ind mod land. Søren havde hyre på H140.

Men det er en anden fisk end skrubbe og makrel, der 

især fascinerer: Multen. En af de mest velsmagende 

spisefisk herhjemme og ganske svær at fange. Men 

Søren kan, og det er et sommerjob. 

”Jeg har en fladbundet pram med på slæb, og så tager 

jeg over hvor der er lavt vand, det kan være Lammefjorden. 

Multen går inde på helt lavt vand, og der 

kommer jeg ind med prammen, mens den store båd 

ligger for anker længere ude. Det er næsten som at 

være på andejagt. Du kan ikke vide på forhånd, hvor 

Multen er, men så ser du den, og sætter garnene i det 

lave vand. Så står garnene der om natten, og jeg sover 

i den store båd.” 

Næste formiddag er Søren tilbage på Orø igen, læsser 

Multerne i bilen og kører til auktionen med dem. Prisen 

er god, men nu om dage er det mere selve fiskeriet 

efter Multen, der er pointen. 

14 

Rejer, stenbidere, skrubber og andet godt 

Fiskeriet giver Søren rigelig at lave hele året rundt. 

Da Sørens kone døde, og han blev alene, stod han 

lidt ved en korsvej. Var det nu, han skulle trappe 

ned? Men Søren besluttede sig for at holde skruen i 

vandet. 

”Da mine kone døde, tænkte jeg, at jeg måtte hellere 

se at komme i gang”. Den åbne jolle, Søren havde 

fisket fra i nogle år, blev skiftet ud med en lille kutter, 

hvor der er styrehus og mulighed for at overnatte. 

Præcis hvad der skal til for at få det meste ud 

af jagten på Multen. 

Når frosten knager som i disse dage, er der god tid 

til at gå garnene efter. Det lille skur inde på fiskernes 

gamle stejleplads er indrettet til formålet. Spoler 

med garn i forskellige tykkelser og kvaliteter hænger 

på væggen. Masser af fagbøger og et helt arkiv 

af udklip om fiskeri og Orø-historie dækker den ene 

væg. Så her kunne 

man nok tilbringe mere 

end vintermånederne. 

Det er der bare 

ikke tid til, for så snart 

isen bryder op, skal 

der gang i fiskeriet 

igen. 

”Sidst i marts er det 

rejerne, jeg fisker efter. 

Hvor mange der er, 

skifter meget. Men 

rejer er lidt specielle, 

for de skal jo sælges 

levende, og er svære 

at transportere. Så det 

nytter ikke at komme 

hjem med båden fuld 

af rejer. Det kan jeg 

alligevel ikke få solgt, 

men jeg har tænkt lidt 

på, om jeg skulle prøve 

at køre til Gilleleje 

på auktionen med 

dem. Det kan være jeg 

gør det til foråret”. 

Så er det nemmere 

med Stenbiderne, som 

Søren også begynder 

at fiske efter sidst i 

marts. Søernes rogn er 

værdifuld og hannerne 

er gode røgede, 

men efter Sørens mening 

er søernes kød 

ikke værd at spise. 

”Jeg fik en gang nogle 

røgede stenbidere 

med hjem fra Holbæk, 

men det viste sig, at 

det var søer, og de er 

uspiselige”.

Når sommeren så småt er i gang, sætter Søren sine 

skrubbegarn, og det giver som regel et stabilt udbytte. 

Er der makrel, kommer nogle makrelgarn også 

med. Ikke mindst skrubberne er populære blandt Sørens 

kunder. På Orø ved man godt, at en fjordskrubbe 

smager fantastisk. Det ved de bare ikke i resten af 

Danmark, og prisen på skrubber er lav. 

”Kattegat-skrubberne er helt blå i kødet og jeg synes, 

de er uspiselige. Man får da heller ikke noget for dem 

på auktionen. Desværre skelner de ikke mellem fjordskrubberne 

og de store skrubber fra Kattegat, så de 

gode skrubber bliver solgt til samme lave pris som de 

dårlige”. Og derfor er skrubbesalget især lokalt. 

Hvornår opdager de fine restauranter i København, 

at Isefjorden gemmer på denne lækkerbisken? 

Den gådefulde ål og fuldmånen 

Mens vi andre holder sommerferie, spiser skrubber 

og drikker koldt øl, kigger Søren bundgarnspælene 

efter. De skal nemlig sættes i august, hvor ålefangsten 

går i gang, selv om udbyttet er meget langt fra at være, 

hvad det en gang var. 

”Da der var ål i fjorden, tog jeg mellem 2000 og 4000 

kilo hvert år. Nu skal jeg være glad, hvis jeg får en 

tiendedel af det. Og det er til dels vores egen skyld, at 

det er gået sådan. Vi har alle sammen fisket for meget 

efter ålen. Jeg læste i Fiskeritidende forleden, at fritidsfiskerne 

står for en femtedel af hele det danske 

ålefiskeri, så det har også en stor betydning. Det har 

landbrugets gødskning også. Når du tager et ålegarn 

op efter blot nogle få dage, er det helt sort af alger, og 

det skyldes at der er for meget næring i vandet”. 

15 

Ålene er i det hele taget omgivet af mystik og gåder. 

Som nu at de ikke kan fanges ved fuldmåne. 

”Vi fiskere ved, at blankål ikke trækker ved fuldmåne. 

Men fire dage efter gør de. Og det er ikke fordi 

det er selve månelyset, der skræmmer dem, for man 

kan godt få ruskvejr og mørkt selv om der er fuldmåne, 

men blankålene holder sig væk. Så man skal fange 

blankålen mellem to fuldmåner. Sådan er det for resten 

også med Tungerne. Dem tog vi altid af sted efter 

i påsken, og påskens placering er jo også styret af 

månen” 

Hjemme på redaktionen slår vi det op. Påsken kommer 

1. søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

”Jeg mener, det har noget med tidevandet at gøre, for 

tidevandet hænger sammen med månen”, lyder Sørens 

konklusion . 

En ny makker til fiskeriet 

For to år siden rundede Søren sit 50års jubilæum som 

fisker. Nu er han på efterløn og snart pension. Men 

som fortalt, har han ikke tænkt sig at kvitte fiskeriet 

af den grund, snarere tværtimod. 

”Det er først nu, det er blevet rigtig sjovt at være fisker, 

nu hvor jeg ikke skal leve af det, så jeg har tænkt 

at blive ved lige så længe jeg kan,” siger Søren. 

Til gengæld overvejer Søren at få en makker til fiskeriet. 

Makkeren skal hentes helt ovre i Jylland. Det er 

en foxterrier, magen til Sørens trofaste hund Carlo, 

som nu huserer på de evige jagtmarker. Makkeren 

ankommer formentlig en gang i foråret. Hvad makkeren 

skal hedde? 

”Carlo”, siger Søren, ”så passer det også med halsbåndet, 

for der står Carlo på skiltet”.

Med Dr. Cook på eventyr. Rejsebrev nummer 3. 

Man Man Man må må sno sno sig 

sig 

- også også under under under bordet 

bordet 

J 

eg sluttede mit sidste rejsebrev med at fortælle 

om den invitation til at smage den lokale drik, 

som jeg havde modtaget fra min tolk og rejsefører 

Svend Flynder. 

Min videnskabelige hjerne forstod naturligvis straks, 

at der var tale om noget ceremonielt, så jeg sagde ja 

tak uden betænkningstid, skønt jeg nok havde hørt 

rygterne om hvad der kunne ske for ubefæstede sjæle 

under påvirkning af dette rusmiddel, der tidligere 

blev kaldt mjød, og som kunne få folk til at gå bersærkergang. 

Det blev en tur jeg sent skal glemme. Men inden jeg 

beretter om disse mange mærkelige skikke på den 

fjerne og eksotiske ø Orø, vil jeg fortælle lidt om mine 

studier i øvrigt, idet jeg gør store fremskridt til glæde 

for videnskaben over den ganske verden. 

Mine studier af kæmpehøje har dog endnu ikke givet 

noget resultat. Især fordi jeg ikke kan finde dem. De 

er ellers afmærkede tydeligt på det kort jeg fik med 

fra Videnskabernes Akademi i London, og jeg har 

derfor skrevet og spurgt om man ønsker at jeg også 

skal løse dette mysterium for dem. Jeg afventer svar 

én af de nærmeste dage. 

Også på det rekreative område har jeg fundet mig til 

rette. Især ved at benytte mig af trampestierne gennem 

junglen. De byder på store naturaliske oplevelser, 

som ligger ubenyttet hen. Og på et rigt dyreliv, 

som nok er værd at studere, idet man således kan 

kombinere det behagelige med det akademiske, hvilket 

er en yderst sjælden videnskabelig kombination. 

Men på øens østlige side var det nær ved at gå galt, 

fordi jeg endte ude i sivene og mistede orienteringen. 

Og bedre blev humøret jo ikke, da jeg opdagede at jeg 

stod i vand til knæene. Der har nemlig været store 

oversvømmelser på grund af klimaforandringerne, 

men det standser naturligvis ikke den vidtberejste 

eventyrer Dr. Cook, der straks satte de indfødte til at 

16 

bygge en tømmerflåde, og satte over til den anden 

side, hvor en fjendtlig stamme imidlertid jog mig tilbage 

- så her måtte jeg foretage et strategisk tilbagetog 

og gik i dækning bag min tro væbner og rejsefører, 

der heldigvis dukkede op i rette øjeblik. 

Det var også her, jeg endelig fik bekræftet min tese 

om, at jeg er virkelig er kommet til det rigtige sted og 

er landet blandt de vilde. For da vi var nået næsten 

tilbage til den spredte bebyggelse de lokale kalder 

Gamløse, kom der med eet en sølvfarvet bil susende 

ud ad markvejen, idet den forfulgte en yngre mandsperson, 

der forsøgte at løbe fra den. 

Pludselig standsede bilen, og ud sprang to voksne 

mænd, der løb efter knægten med kæppe og køller. 

Ved dette syn jublede det i mit indre: Jo, jeg har virkelig 

fundet de vilde her på denne fjerne og eksotiske ø, Orø. 

Det er en videnskabelig sensation. 

Så er det ligegyldigt, at andre kom først med den 

grønbrogede tudse, for det var mig der opdagede de 

vilde på Orø. Og uden tvivl er der tale om to rivaliserende 

stammer, der kæmper om jagtterritorier på 

denne urgamle vis. Det må jeg studere nærmere, da 

min tro rejsefører og bærer Svend Flynder ikke gider 

bruge sin tid på at hjælpe mig: Det er bare nogle tosser, 

siger han. Men jeg tror der ligger mere bag. Nemlig 

en rigtig stammekrig. 

Hvis jeg nu også kan bevise det bliver mine kolleger i 

Videnskabernes Akademi i London grønne af misundelse. 

Og min fadæse med den grønbrogede tudse vil 

blive glemt. 

Men nu til de stegte ål, og hvad deraf fulgte. Først 

skulle vi på en lille runde, viste det sig, for at smage 

på de lokale skikke. Vi startede på ”forsamlingen”, 

som de lokale kalder eet af de steder, hvor man serverer 

den gyldne drik, de kalder øl. 

Ved synet af dette sted med skiltet ”Stoppestedet” 

blev jeg optændt af en voldsom vrede, for det var

netop her jeg havde stået i flere dage og ventet på 

bussen, der aldrig kom. En venlig person blandt de 

indfødte – sådan nogle findes der nemlig også – fortalt 

mig til sidst at det ikke var et stoppested for busser 

- men for øboere. 

Det ærgrede mig en del for jeg havde allerede købt et 

klippekort. Men de indfødtes skikke kan være vanskelige 

at gennemskue. Det kort er måske til den lokale 

frisørsalon? Jeg tror dog ikke, at der i dette tilfælde 

er tale om noget religiøst, og har for resten tænkt 

mig at lade hår og skæg gro, nu hvor jeg er uden for 

min kones rækkevidde. 

Vi fik nogle ordentlig fadbamser, som de kaldte det. 

Det var en herlig drik der hed Jacobsen, og den kom 

ud af en hane, når man trak i håndtaget. Den blev jeg 

meget indtaget i, eller også var det omvendt, og da vi 

skulle fortsætte på vores rute ville jeg tage hanen og 

håndtaget med, for ham der Jacobsen ville jeg gerne 

drikke videre med. 

Det blev både værten, der hed Clay, og værtinderne 

meget sure over. De havde ellers været så søde imod 

mig hele aftenen, og bare skænket op. Som betaling 

stak Svend Flynder et kort ind i en lille maskine, som 

sagde nogle mærkelige lyde, og så var det i orden. 

- Stjæler du vores øl? råbte Clay, og trak mig væk. 

- Nej, kun håndtaget og hanen, sagde jeg. Som en 

souvenir. 

Men den hoppede han ikke på, og under stor ståhej 

blev vi enten smidt ud eller gik i protest. Jeg husker 

det ikke præcist, men i hvert fald kom vi efterhånden 

ud alle sammen. 

Så skulle vi på krostuen, som ligger dør om dør med 

Luksushotellet Hotel Orø Kro, hvor jeg som tidligere 

fortalt boede nogen tid, umiddelbart efter min ankomst 

til øen. Her findes der nogle interessante folklore 

billeder, der er malet direkte på væggen af en 

kunstmaler der hed Rosenberg, som engang boede på 

her på øen. I det gamle hus ude ved safari-pladsen, 

fortalte de. Jeg forstod mere end de vidste af. 

For det var i nærheden af dyrereservatet Orøstrand 

med kamelen Hassan, og jeg så nu en chance for at 

komme på rigtig safari og storvildtsjagt, som jeg i 

min ungdom var det under mine studier i Afrika. I 

længere tid havde jeg nemlig søgt at få etableret kontakt 

til den lokale jagtforening for storvildtsjægere, 

for at komme ud og skyde løver og elefanter og antiloper, 

sådan lidt Karen Blixen-agtigt, kan man vel 

sige. 

Men ingen lyttede. I stedet fortalte de at Rosenberg 

malede om natten, når der var lukket. Så var der fri 

bar, fortalte de. Og det havde han det rigtig godt 

17 

med. Det var også ham der havde startet det, de lokale 

kalder KunstPåOrø, som så at sige arbejder videre i 

Rosenbergs tradition. For nogle af dem kalder i hvert 

fald øllet for inspirationsvand, og sådan har Rosenberg 

sikkert også haft det, der om natten. 

For nu at få det hele med skulle vi også på noget der 

hed Bådelauget, hvor det ærligt talt begyndte at sejle 

lidt rundt for mig. Og jeg spurgte om det havde noget 

at gøre med der kogræsserlaug, jeg havde hørt om. 

Det syn’s jeg nemlig er meget interessant, at et projekt 

med fire køer kan samle hele øen til møde på kroen. 

Jeg forstod mindre og mindre af hvad der foregik 

omkring mig. Vi havde efterhånden drukket en del 

genstande, som de også kaldte det. Min høflighed 

forbød mig naturligvis at sige nej tak til al denne 

gæstfrihed, selvom jeg følte mig noget usikker på 

benene. Men det skulle blive værre... 

For nu foreslog Svend Flynder at jeg gjorde alvor af 

det med at smage den lokale mad, hvilket jeg følte 

mig forpligtet til som alvorligt arbejdende videnskabsmand, 

med særlig interesse for at studere de 

lokale sæder og skikke. 

Vi skulle have ål på kroen, havde de bestemt. Det var 

en tradition. Men det nægtede jeg pure. For det første 

havde jeg allerede hørt, at de indfødte spiste levende 

slanger, hvilket jeg ikke selv gør. Og for det andet 

havde jeg netop besluttet at blive vegetar, for der satte 

jeg alligevel grænsen. 

Så forklarede de mig, at ålen ikke var en slange, men 

en fisk. Men tanken behagede mig aldeles ikke, og jeg 

protesterede. Da de derefter oplyste mig om, at ålen 

blev stegt inden vi skulle spise den, lod jeg mig omsider 

overtale. Også fordi Svend Flynder havde inviteret 

alle vennerne med, og de ville så gerne spise ål 

sammen med den berømte Dr. Cook, der ved talrige 

lejligheder havde vist sit mandsmod, og nok også 

kunne klare at sige ja til en invitation til at spise en 

traditionel ret. De skulle nok blive hyggeligt, sagde 

de. 

Fortsætter på side 19

Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag 10-17 

Lørdag efter aftale! 

Tækkepartner Tækkepartner Aps 

Aps 

Har Har du du tjekket tjekket TÆKKEMÆND: 

TÆKKEMÆND: 

TÆKKEMÆND: 

dit dit stråtag stråtag for for Uffe Uffe Uffe Steen Steen-Nielsen 

Steen Nielsen 

nyligt? nyligt? 

50 50 90 90 60 60 89 

89 

Få Få gratis gratis råd råd og og Johnny Johnny Bertelsen 

Bertelsen 

vejledning! vejledning! 

51 51 51 51 51 58 58 63 63 

63 

taekkepartner.dk 



18

Fortsat fra side 17 

Hyggeligt er for resten et ord de ofte benytter, men 

jeg syn’s nu ikke det er helt dækkende for den seance 

der fulgte. 

For nu kom ålen på bordet. Ganske vist i små stykker. 

Men den var blevet stegt hel, fortalte de optrædende 

tjenere under stor munterhed, og den havde ligget og 

vredet sig på panden. 

- Man må sno sig, sagde ålen! Det var Svend Flynder, 

der fyrede den af, og han så på mig som om jeg var 

en stædig rad, der overhovedet ikke vil sno sig den 

mindste smule. 

Til min store overraskelse var de stegte ål virkelig en 

delikatesse. Og hvert stykke skulle absolut skylles 

ned med en stærkt brændbar væske de kaldte en 

snaps, så vi blev efterhånden et muntert selskab, der 

tiltrak sig de andre gæsters opmærksomhed. Også et 

par af de lokale skønheder drev diskret rundt i baggrunden. 

Men det var sikkert fordi de havde hørt om 

den drink jeg har opfundet: Dr. Cook’s special. Den er 

kun tilsyneladende tæt på den sydamerikanske Mohito, 

med hvid rom, mynte og rørsukker, men selvfølgelig 

langt mere eventyrlig i smagen såvel som i virkningen. 

Der blev nu ikke noget af drinks i det selskab, for vi 

spiste stadigvæk ål. Og dem skyllede vi ned med 

snaps i rigelige mængder. 

- Jeg syn’s jeg bli’r svimmel! sagde jeg. 

Men det var der ingen der tog sig af, og de optrædende 

tjenere bar stadig store fade med ål ind. Vi blev 

ved til langt ud på natten, så det var et meget lystigt 

selskab, da jeg omsider fik sagt, at nu ville jeg gerne 

hjem i seng, for ellers var jeg ikke sikker på at jeg 

kunne finde den. 

- Jeg ringer efter en taxi! sagde Svend Flynder. 

Han ringede. 

Men der kom ingen taxi. 

Nu begyndte jeg også at blive søvnig, men det var 

som om stolen bevægede sig, så i stedet for at falde i 

søvn, faldt jeg ustandselig ned af stolen. 

- Der er vel ingen spøgelser her? spurgte jeg. For min 

stol kører rundt! 

- Jeg ringer efter en taxi! sagde Svend Flynder. 

Han ringede. 

Men der kom ingen taxi. 

Så fandt han på at gå ned på gaden for at praje én. 

Og det varede meget længe før han kom tilbage. I 

mellemtiden var jeg faldet under bordet, hvor jeg lå 

ved siden af de stegte ål, der nu lå næsten helt stille. 

Jeg tror jeg drømte noget med at jeg var blevet viet til 

én af de lokale skønheder af en muskelsvulmende, to 

meter høj præstinde, med tatoveringer over hele 

kroppen, for pludselig så jeg min darling Clementine 

19 

og min lille søn James – den slubbert – stå og kikke 

ned på mig mens de råbte: Wake up! 

I stedet var det Svend Flynder, der ruskede mig vågen. 

- Jeg tror det er nytårsaften, sagde han, for jeg kan 

ikke få fat i en taxi. 

Omsider kom jeg på benene igen, men jeg kunne ikke 

få dem til at gå. 

- Jeg kører dig hjem, sagde han. 

Men nu blev jeg svimmel igen. Og i det fjerne så jeg 

én af de lokale skønheder nærme sig. 

Jeg er overbevist om, at det var mig hun søgte, men 

hun opgav vist at kommunikere, og gav så vidt jeg 

kunne forstå en besked til Svend Flynder, der råbte: 

Du har fået en invitation til et privat hjem! De vil gerne 

have du besøger dem. Det er en stor ære! 

Æren kunne det nu være så som så med i min tilstand, 

men jeg blev sikkert nødt til at sige ja, hvis jeg 

skulle undgå at fornærme dem. Det er uden tvivl Dr. 

Cook’s special de vil høre noget mere om, tænkte jeg. 

Så blev alting sort omkring mig. 

Og hjem må jeg være kommet, for nu sidder jeg her 

og skriver rejsebrev i mit skur i skoven. Nogen må 

have tændt op, for brændeovnen flammer lystigt og 

vinden suser i træerne, og det er faktisk ret hyggeligt. 

I morgen skal jeg besøge en indfødt familie. 

Uden min trofaste bærer og rejsefører Svend Flynder, 

der siger jeg skal lære at klare mig selv. Jeg frygter 

det værste... 

Yours sincerely, Dr. Cook.

Åbner ny butik 

på Næsbyvej 

Den 31. marts klokken 10 

åbner en ny butik med 

navnet Ø-butikken på 

Næsbyvej 4. Bag den ny 

butik står Lene Hansen og 

hendes mand. Lene har 

tidligere arbejdet på bl.a. 

OrøKontoret. 

”Butikken skal sælge 

strikkegarn, keramik og 

planter til at begynde 

med”, fortæller Lene. 

OrøNyt vender tilbage 

med en reportage, når den 

ny butik har slået dørene 

op. 

Få din aktivitet 

med i ny folder 

Orøkontoret er ved at lave 

en folder med sommerens 

aktiviteter. Du kan nå at 

få din sommeraktivitet 

med i folderen, hvis du 

sender en mail om den til 

marliese@biowein.dk inden 

den 1. marts. 

Husk Orø-dag 

Husk også aktiviteter til 

Orø-dagen den 3. juni. 

Send mail om Orø-dagen 

til birsteemka@email.dk, 

Steen Dalsgaard så hurtigt 

som muligt. 

21 

FESTLOKALER UDLEJES 

OP TIL 50 

PERSONER 

3000,- PR. DAG 

TLF. 20303786

Nyt fra foreningerne 

Orø Skytteforening 

Vintersæson i Orø Hallen 

Vi skyder fra d. 6-10-11 til d.1-4-12. 

Riffel: onsdage 19.00 - 21.00 

torsdage 19.00 - 20.00 

Pistol: torsdage 20.00 - 21.00 

Foreningen stiller våben til rådighed. 

Kontakt: Tyge Larsen, 59470230 

Orø Bådelaug 

Kontingenter, bådpladser og generalforsamling 

Alle medlemmer har nu fået brev med varsling om 

generalforsamling den 15 april. I brevet er også et 

indbetalingskort til kontingent og eventuel bådplads. 

Alle bådpladser er reguleret 2,8% op i pris, fordi 

pristallet har udviklet sig sådan. 

Husk at bådene sættes i vandet den 14. april. 

Følg med på www.orøbådelaug.dk 

Orø Børne– og Ungdomsklub 

Taekwondo 

Svedige træningsaftener i Orø Hallen, hver onsdag 19 

til 20.30. Instruktør: Michael Knudsen. 

Klubaften, kurser og game 

Klubben er åben hver tirsdag 18 til 21.30 på skolen. 

Vi er i gang med ”Tabulator vs. Rollator” kurserne 

igen. En fast gruppe unge er instruktører, og der er 

plads til flere. Kontakt Jannick eller Hanne. 

Gameaftener: Find en dato der passer, så planlægger 

vi. Husk det er 12 timer, start kl. 18, aftensmad, natmad, 

morgenmad. Kontakt Jannick eller Hanne. 

Orø Badmintonclub 

Indkaldelse til generalforsamling 27. februar 2012 i 

Hallen kl. 20:00 

Valg af dirigent, valg af stemmetællere. 

Formandens beretning om foreningens virksomhed i 

det forløbne år. 

Regnskab og budget. 

Indkomne forslag. 

Fastsættelse af kontingent. 

Valg af formand og sekretær samt suppleant. 

Valg af revisor og revisorsuppleant. 

Eventuelt. 

Formand: Leif Jensen 

Sekretær: Jørgen Basse Hansen 

Kasserer: Hanne Floor 

22 

Orø Havkajakklub 

Vinterroning er søndage kl. 9.02 fra Havnen 

Medlemsmøde lørdag 17.3 kl. 13-15 i Værestedet 

Klargøring til sæsonstart lørdag 28.4 kl. 9 på Havnen 

Onsdagsroning, sæsonstart onsdag 2.maj kl.18.30 fra 

Havnen 

Børnekajak, sæsonstart tirsdag den 8. maj 

Kontakt Lilian Petersen, 24463078 

Følg med på www.orøhavkajakklub.dk 

Orø Pensionistforening 

Bankospil 3. marts 

Bankospil i Forsamlingshuset klokken 14.30. 

Bankospil 31. marts 

Bankospil i Forsamlingshuset klokken 14.30. Her slutter 

denne sæson, vi starter igen i september 2012. 

Ferieturen i 2012 vil finde sted i uge 34. Herom nærmere 

besked i det nye år. 

Følg med på www.orø-pensionistforening.dk 

Hestebedgård 

Kulturaftener 

Tirsdag d. 14. februar kl. 19 

Fortæller Jens Benne Christensen, Bybjerg, om sin 

barndom og opvækst i Næsby og livet på Orø i gamle 

dage i perioden fra 1923 og fremefter. 

Entre 50 kr. inkl. kaffe og kage 


Fortæller Ole Nielsen om demokrati eller mangel på 

demokrati i lokalsamfundet for ca. 150 år siden. 

Med fortællinger over det gamle Byting, til den første 

periode med sogneråd på Orø, med uddrag fra de 

gamle sogneråds protokoller. 



Fortæller Villum Larsen (søn af Henrik Larsen) og 

Margit Christiansen (barnebarn), om deres opvækst 

og oplevelser på Hestebedgaard igennem mange år. 


Udstilling, luftfotos efterlyses 

Hestebedgård har en udstilling med luftfoto fra foråret 

2012 og er i gang med at indsamle foto. 

Alle der er i besiddelse af luftfoto, og ikke allerede 

har haft kontakt med Hestebedgård om dette, kan 

henvende sig til Ole Nielsen, tel 59470034, Carsten 

Roug, tel 59470225 eller øvrige medlemmer af bestyrelsen. 

Man er også velkommen til at møde op på en af ovennævnte 

datoer.

10 retter for kun kr. 155,- 

15 retter for kun kr. 195,- 

20 retter for kun kr. 255 

24

(Or\370 Nyt nr 145.pub) - Orø Nyt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?