Rapport - Danmarks nationalparker

PROJEKTRAPPORT 

1.2 NATURA 2000-plan 

Forstudie til en NATURA 2000-plan 

Januar 2005 

Udarbejdet i anledning af 

Pilotprojekt Nationalpark Møn

Udgivet af: 

Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, 

Natur og Plankontoret, februar 2005 

for Pilotprojekt Nationalpark Møn 

Kortmateriale: 

1992/KD.86.10.37 

© Kort- og Martrikelstyrelsen 

Forfatter: 

Torben Hviid 

Margrethe K. Hejlskov 

Redigering: 

Torben Hviid 

Margrethe K. Hejlskov 

Lars Malmborg 

Jan Andersen 

Forsidefotos: 

Natur- og Plankontoret, Storstrøms Amt (Heden på Ulvshale) 

Margrethe Hejlskov (Høvblege) 

Lars Malmborg (Markfirben, Grønbroget Tudse, Horndrager, Østrigsk Hør) 

Repro og Tryk: 

Storstrøms Amts Trykkeri 

Papir 

Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket 

Indhold: 100 g Red Label, svanemærket 

Oplag: 

70 stk. 

Rapporten vil desuden blive lagt ud på følgende hjemmesider: 

Storstrøms Amt: www.stam.dk 

Pilotprojekt Nationalpark Møn: www.skovognatur.dk/Falster/Nationalpark/default.htm

Forstudie til en Natura 2000 plan 

udarbejdet i anledning af Pilotprojekt Nationalpark Møn 

Kapitel 1 Indledning s.1 

Kapitel 2 Præsentation af 20 habitat-naturtyper s.10 

Kapitel 3 Ulvshale og Nyord – en del af Habitatområde 147 s.31 

Kortbilag og tabel over forekomster 

3.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Ulvshale Nord s.40 

3.1.1 Naturtype 1330 – Strandeng s.46 

3.1.2 Naturtype 2130 – Grå klit s.48 

3.1.3 Naturtype 2140 – Klithede s.50 

3.1.4 Naturtype 2190 – Fugtige klitlavninger s.52 

3.1.5 Naturtype 2250 – Kystklit med Enebær s.54 

3.1.6 Naturtype 6230 – Overdrev på sur bund s.56 

3.1.7 Naturtype 7210 – Kær med Hvas Avneknippe s.58 

3.1.8 Naturtype 7230 – Rigkær s.60 


3.2 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Ulvshale Syd s.64 


3.2.2 Naturtype 2130 – Grå klit s.70 

3.2.3 Naturtype 4030 – Hede s.71 

3.2.4 Naturtype 6230 – Overdrev på sur bund s.73 

3.2.5 Naturtype 6410 – Kær med Blåtop s.75 



3.3 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Nyord s.83 


Kapitel 4 Høje Møn - Habitatområde 150 s.88 


4.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Habitatområde 150 s.97 

4.2.1 Naturtype 6210 – Overdrev på kalk (Klinteskoven Nord) s.100 

4.2.2 Naturtype 7140 – Hængesæk s.103 

4.3.1 Naturtype 6120 – Overdrev på kalkholdigt sand s.195 

4.3.2 Naturtype 6210 – Overdrev på kalk (Klinteskoven Syd) s.107 


4.4.1 Naturtype 7220 – Kilder s.113 

Kapitel 5 Busemarke Mose - Habitatområde 192 s.116 


5.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Habitatområde 192 s.123 

5.1.1 Naturtype 7210 – Kær med Hvas Avneknippe s.126 

5.1.2 Naturtype 7230 – Rigkær s.128

Kapitel 1 


Kapitel 1 

Indledning 

I henhold til lov om miljømål skal der i 2009 udarbejdes en plan for, hvordan der i de internationale 

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) opnås “gunstig bevaringsstatus” for de arter og 

naturtyper, som områderne er udpeget for (se tabel 1). Denne rapport er en pilotudgave af Natura 

2000 planlægning for et lille område, nemlig søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Møn. 

Rapporten bygger på det ufuldstændige datamateriale, der haves i øjeblikket, d.v.s. en kortlægning 

og foreløbig tilstandsvurdering af de habitatnaturtyper i det åbne land, der skal indgå i den første 

basisanalyse. 

Naturtyper Land- eller vandområder, som er kendetegnet 

ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske 

Naturtyper af fællesskabsbetydning - 

habitatnaturtyper 

træk, uanset om de er helt eller delvis naturlige. 

Levesteder indenfor EU, som: 

er i fare for at forsvinde i deres naturlige 

udbredelsesområde 

har et begrænset naturligt 

udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, 

eller fordi de fra naturens hånd er 

begrænsede, eller 

er tydelige eksempler på de kendetegn, der er 

typiske for et eller flere af de fem 

biogeografiske områder, der findes i EU. 

Gunstig bevaringsstatus for en habitatnaturtype Er til stede når: 

det naturlige udbredelsesområde og de 

arealer, naturtypen dækker indenfor dette 

område, er stabile eller i udbredelse, 

den særlige struktur og de særlige funktioner, 

der er nødvendige for naturtypens 

opretholdelse på langt sigt, er til stede og 

sandsynligvis fortsat vil være det i en 

overskuelig fremtid, samt når 

bevaringsstatus for de arter, der er 

karakteristiske for den pågældende naturtype, 

er gunstig. 

Tabel 1. Relevante definitioner fra EU’s habitatdirektiv. Der findes tilsvarende definitioner for 

habitat-arter. 

Side 1

Opdeling af habitatområderne indenfor søgeområdet Kort 0 

Habitatgrænse (rød) 

udsnit fra KMS 1 cm kort. 

Side 2

Kapitel 1 

Den endelige Natura 2000 plan skal afveje hensyn til samtlige kortlagte naturtyper, tilstedeværende 

arter, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt øvrig relevant 

viden (eksisterende og tilgængelig) for områderne. Som nævnt vil det i det følgende stort set kun 

være det foreløbige arbejde med habitatnaturtyper, der er grundlag for forslagene til indsatsplan. Af 

samme grund vil det være op til en videre dialog mellem myndigheder, lodsejere og bl.a. 

Pilotprojektet for Nationalpark Møn, hvorvidt der skal handles på nogle af forslagene – eller disse 

skal ændres væsentligt – inden den første Natura 2000 plan for området ligger færdig med 

udgangen af 2009. 

Storstrøms Amt omfatter 26 habitatområder helt eller delvis (hvis de går hen over amtsgrænsen). 

Langt den største del af habitatområderne er kystnære farvande, i alt er 6, 4 % af amtets landareal 

indenfor habitatområderne. Indenfor søgeområdet findes 2 hele og noget af et tredje habitatområde, 

se tabel 2. 

Ca. 60 af EU’s 200 habitatnaturtyper findes i Danmark, ca. 46 af disse i Storstrøms Amt. Det 

eksakte tal kendes først, når kortlægningen af samtlige habitatnaturtyper er afsluttet. Der er ca. 13 

akvatiske habitat-naturtyper, som kortlægges ved vandplanlægningen (efter vandrammedirektivet). 

Af de resterende er ca. 10 skovnaturtyper. 

Første led i udarbejdelsen af en Natura 2000 plan er en basisanalyse, hvor habitatnaturtyperne 

kortlægges og tilstandsvurderes. Dead-line for basisanalysen er som følge af lovændringer i 

forbindelse med strukturreformen fastsat til 1. juli 2006. Amterne udarbejder den første 

basisanalyse, hvorefter staten skal fortsætte arbejdet med at udarbejde første generation af Natura 

2000 planer. Kommunerne bliver efter 2009 involveret på den måde, at de skal lave handleplaner på 

grundlag af anvisningerne, indsatsplanen, i Natura 2000 planen. 

Storstrøms Amt påbegyndte i 2004 både kortlægning af terrestriske habitatnaturtyper til 

basisanalysen og overvågning af udvalgte habitatnaturtyper - begge dele i regi af det nye statslige 

NOVANA overvågnings-program. Efter aftale med Pilotprojekt Nationalpark Møn indledtes 

kortlægningen af habitatnaturtyper indenfor pilotprojektets søgeområde og efter nogle justeringer 

blev 8 af amtets14 intensive stationer i overvågningsprogrammet ligeledes henlagt til dette område: 

3 på Ulvshale (nordstranden, heden samt et kær ved Ulvshale skanse), 3 på Høje Møn (Jydelejet, 

Høvblege og Maglevandsfaldet) samt 2 ved Busemarke Mose (i selve mosen og Bekkasinmosen). 

Koncentrationen af overvågningsstationer på Møn er udtryk for at naturen her er forholdsvis 

velkendt, men også at der relativt (i forhold til amtet som helhed) er en mangfoldighed af naturtyper 

af høj kvalitet på Møn. 

Aftalen med Pilotprojekt Nationalpark Møn indebar også at resultaterne af årets undersøgelser på 

Møn skulle samles og bearbejdes på en foreløbig måde til gavn for pilotprojektet. Det sker med 

denne rapport. Der er kun medtaget terrestriske naturtyper i det åbne land, og ikke alle potentielt 

tilstedeværende habitatnaturtyper har været kortlægningspligtige til første basisanalyse. 

Skovnaturtyperne kortlægges i 2004 og 2005 af Skov- og Naturstyrelsen. 

Intentionen har været at lave en miniudgave af en færdig Natura 2000 plan for søgeområdet. Det har 

dog ikke helt kunnet lade sig gøre på det foreliggende grundlag. Rapporten indeholder følgende: 

Side 3

Kapitel 1 

Opgørelse for hvert habitatområde af hvilke habitatnaturtyper, der er kortlagt. 

Tilstandsvurdering for hver habitatnaturtype på grundlag af de “kriterier for gunstig 

bevaringsstatus” (KGB), der er opstillet af DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser). 

Driftsmæssige anbefalinger med henblik på at opnå eller vedligeholde gunstig bevaringsstatus. 

Rapporten indeholder derimod ikke, eller kun i meget begrænset omfang, en afvejning af de 

samlede naturhensyn for områderne med inddragelse af viden om rødlistearter etc. Ligeledes bygger 

tilstandsvurderingen på et skøn, hvor der ikke er foretaget nogen eksakt vægtning af de indikatorer, 

der indgår i vurderingen. DMU arbejder i øjeblikket på en fælles standard for, hvorledes dette kan 

gøres. 

Det er ikke formålet med rapporten at foretage en evaluering af metodikken til Natura 2000 

planlægning, der i øvrigt fra statslig side forestilles udviklet som et standardkoncept for 

naturplanlægning, altså også fx natur(kvalitets)-planlægning udenfor habitatområderne, svarende til 

COWI’s naturplanlægning af området mellem Høje Møn og Ulvshale. En uundgåelig kommentar 

efter denne - i øvrigt meget lærerige - testkørsel af planlægningssystemet er dog, at det er vanskeligt 

at anvende konkrete indikatorer for gunstig bevaringsstatus, når der slet ikke bliver målt på dem i 

forbindelse med kortlægningen. I så henseende kommer de intensive overvågningsstationer (som 

der altså er 8 af, ud af i alt 49 beskrevne forekomster i denne rapport) til hjælp med enkelte eksakte 

opgørelser. 

Habitatområde Lokaliteter Antal 

forekomster på 

lokaliteten 

Antal kortlagte 

habitatnaturtyper 

(+ foreløbigt kortlagte) 

Ulvshale Nord 13 8 (+4) 

H 147 Præstø Fjord, Ulvshale m.v. Ulvshale Syd 13 6 (+2) 

Nyord 2 2 (+1) 

Klinteskoven Nord 3 

H 150 Klinteskoven, Høje Møn Klinteskoven Syd 6 5 (+ 2) 

Klinteskoven Øst 8 

H 192 Busemarke Mose, Råby Sø Busemarke Mose 4 2 (+1) 

I alt 49 14 (+6) 

Tabel 2. Opdeling af habitatområderne indenfor søgeområdet og antallet af kortlagte (og foreløbigt 

kortlagte) habitatnaturtyper pr. lokalitet. 

Læsevejledning 

Rapporten er inddelt efter habitatområde og af overskuelighedsgrunde kan disse være opdelt i et 

mindre antal lokaliteter, se tabel 2. På grundlag af forhåndskendskab, analyse af luftfotos og 

besigtigelse af lokaliteterne er udbredelsen af habitatnaturtyperne indtegnet på kort som 

forekomster. 

Side 4

Kapitel 1 

Habitatnaturtype Forekomster Samlet 

udbredelse i 

1330 Strandeng Ulvshale Nord: UN 6, UN 9 og UN 11 

Ulvshale Syd: US 10 og UN 11 

Nyord: NY 1 

*2130 Grå / Grøn klit Ulvshale Nord: UN 2, UN 3, UN 5, UN 10 og UN 11 

Ulvshale Syd: US 8 

ha 

605,8 

*2140 Klithede Ulvshale Nord: UN 2, UN 7 og UN 13 5,0 

2190 Fugtig klitlavning Ulvshale Nord: UN 2, UN 9, UN 11 og UN 13 17,2 

*2250 Enebærklit Ulvshale Nord: UN 2 10,2 

4030 Tør hede Ulvshale Syd: US 7 9,6 

*6120 Tørt overdrev på 

kalkholdigt sand 

Klinteskoven Syd: KS 1 og KS 3 3,8 

*6210 Kalkoverdrev Klinteskoven Nord: KN 1 og KN 3 

Klinteskoven Syd: KS 1, KS 2, KS 3, KS 4 og KS 5 

93,7 

*6230 Surt overdrev Ulvshale Nord: UN 3 

Ulvshale Syd: US 1, US 2, US 7 og US 13 

18,7 

6410 Tidvis våd eng m. 

Blåtop 

Ulvshale Syd: US 7 3,2 

7140 Hængesæk Klinteskoven Nord: KN 2 0,9 

*7210 Kær m. Hvas Ulvshale Nord: UN 1 

4,4 

Avneknippe Busemarke Mose: BM 3 

*7220 Kilder og væld m. Klinteskoven Øst: KØ 2, KØ 3, KØ 4, KØ 5, KØ 6 og - 

kalkholdigt vand 

KØ 7 

7230 Rigkær Ulvshale Nord: UN 4 og UN 6 

Ulvshale Syd: US 3, US 5, US 6 og US 9 

Nyord: NY 2 

Klinteskoven Syd: KS 6 

Busemarke Mose: BM 1 og BM 2 

Tabel 3. Af de 18 habitatnaturtyper i åbent land, som er kortlægningspligtige til første 

basisanalyse, er 14 fundet indenfor søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Møn. 

* angiver prioriterede naturtyper, d.v.s.de er af EU vurderet som udryddelsestruede og derfor 

omfattet af særligt bevaringsansvar. 6210 er kun prioriteret når der er tale om vigtige 

orkidélokaliteter. 

”En forekomst” er en praktisk bestemt afgrænsning af et areal. Der kan være en eller flere 

habitatnaturtyper indenfor forekomsten. Der kan være habitatnaturtyper i deres ”rene” form, i 

mosaik eller i blanding med andre habitatnaturtyper. En mosaik er altså en forekomst, hvor 

habitatnaturtyperne vokser ind imellem hinanden fordi vækstbetingelserne varierer i et komplekst 

mønster på et lille areal. En blanding er en forekomst, hvor karakteristiske arter for forskellige 

habitatnaturtyper vokser mellem hinanden og hvor der skønnes at være tale om en mellemform 

mellem to eller flere habitatnaturtyper. 

79,1 

21,7 

Side 5

Kapitel 1 

For hvert habitatområde, henholdsvis lokalitet, er der fremstillet kort med angivelse af 

forekomsterne, der er nummereret løbende. Efter kortet findes en tabel, der viser hvilke 

habitatnaturtyper, der er kortlagt for hver forekomst. 

De registrerede habitatnaturtyper beskrives enkeltvis for hvert habitatområde eller hver lokalitet. 

For hver habitatnaturtype gives en oversigt over hvor mange forekomster af naturtypen, der er 

kortlagt indenfor lokaliteten, fx 4 forekomster af rigkær (type 7230) på lokaliteten Ulvshale Syd, se 

den samlede oversigt i tabel 3. 

Kortlægningen i felten har fulgt en teknisk anvisning fra DMU. Den er tilrettelagt på grundlag af 

eksisterende viden om områderne, d.v.s. en formodning om, hvor bestemte naturtyper er til stede. 

V.h.a. kortgennemgang inden feltbesøget er det praktiske forløb i store træk tilrettelagt på forhånd. 

Der har ikke været resurser til egentlig eftersøgning af naturtyper og konsekvent afgrænsning af 

naturtyperne i felten. Derfor kan det være aktuelt at justere de afgrænsninger, der fremgår af 

rapporten, i forbindelse med konkret indsatsplanlægning etc. 

Der vil i enkelte tilfælde i rapporten være gjort opmærksom på ufuldstændig afgrænsning af 

naturtyperne. Med nogle ganske enkelte undtagelser (som også er nævnt i rapporten) er 

kortlægningen (afgrænsning og tilstandsvurdering) af de kortlægningspligtige habitatnaturtyper 

afsluttet i de berørte områder. Mens der for de øvrige habitatnaturtyper forestår yderligere 

kortlægning, jf. tabel 4. 

Den konkrete angivelse af de naturtype-karakteristiske arter ved gennemgangen i denne rapport 

bygger for de fleste forekomsters vedkommede alene på de fund, der er gjort ved kortlægningen og 

er følgelig ikke fuldstændig. 

Habitatnaturtype Forekomster Samlet 

udbredelse i ha 

*1150 Kystlaguner og strandsøer Ulvshale Nord: UN 11 

Ulvshale Syd: US 10 

Nyord: NY 1 

59,6 

1230 Klinter langs kysten Klinteskoven: KØ 1 - 

2110 Forstrand og begyndende 

klitdannelse 

Ulvshale Nord: UN 12 2,7 

2160 Kystklit med havtorn Ulvshale Nord: UN 9 

Busemarke Mose: BM 5 

6,2 

2180 Kystklit med selvsåede træer 

og buske 

Ulvshale Nord: UN 8 1,8 

5130 Enebærkrat på overdrev Ulvshale Syd: US 1, US 4 og US 7 16,0 

Tabel 4. Foreløbig kortlægning af habitatnaturtyper, der ikke er kortlægningspligtige til første 

basisanalyse. Inkluderet i arealet med 1150, kystlaguner, er der en mindre del 1310 kvellervade, 

der ikke er afgrænset. 

* angiver prioriterede naturtyper, d.v.s. vurderet som udryddelsestruede og derfor omfattet af 

særligt bevaringsansvar. 

Side 6

Kapitel 1 

For hver forekomst foretages en tilstandsvurdering på grundlag af de anførte KGB’er (kriterier for 

gunstig bevaringsstatus). Kriterierne (indikatorerne) drejer sig om arealet af naturtypen, om en 

række forhold vedrørende struktur og funktion (fx fugtighedsforhold, tilgroning og 

kvælstofbelastning) samt om artssammensætningen. En enkelt indikator er målt ved kortanalyse 

(areal), mens de øvrige er vurderet ved feltbesøg, der er foretaget i perioden maj – oktober 2004. 

Som nævnt er data fra kortlægning suppleret i 8 tilfælde med data fra NOVANA overvågning, også 

i 2004. 

Tilstandsvurderingen er inddelt i fem trin, hvor 1 angiver den bedste tilstand. I den samlede 

vurdering betyder: 

1 eller 2: gunstig bevaringsstatus 

3, 4 eller 5: ugunstig bevaringsstatus 

For hver forekomst - eller samlet for naturtypen - gives anbefalinger på hvilken drift, der skal til for 

at vedligeholde eller skabe gunstig bevaringsstatus, som er projektets overordnede formål. I den 

endelige Natura 2000 plan vil der sandsynligvis blive tale om mere konkrete og målbare 

anvisninger, knyttet op på de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus. Som nævnt skal de til den 

tid omsættes til kommunale handleplaner, hvis udførelse det skal være muligt at evaluere. 

Rapporten beskriver kun i meget ringe udstrækning, hvor der allerede i dag er initiativer i gang til 

forbedring af naturkvaliteten i de kortlagte forekomster. Der kan være tale om indgåede MVJordninger, 

LIFE-projekter med EU støtte etc. 

Habitatnatur og naturkvalitet 

Bestræbelsen på at tilgodese nogle bestemte arter og naturtyper, som ifølge EU har 

fællesskabsbetydning, er en del af unionens og medlemslandenes måde at efterleve internationale 

konventioner på. Det drejer sig bl.a. om den europæiske naturbeskyttelseskonvention (Bernkonventionen) 

og den globale biodiversitetskonvention (Rio-konventionen). 

Habitatdirektivets naturtyper er et bearbejdet udvalg af naturtyper fra det europæiske Corine-index. 

Bl.a. er det udvidet med ikke biologisk definerede naturtyper (fx flere kysttyper) og flere 

biogeografiske regioner (vedrører ikke Danmark). De naturtyper, der vurderes at have særlig 

fællesskabsbetydning (jf. definitioner i tabel 1) og er optaget på EU’s habitatdirektiv er forsynet 

med et firecifret nummer, en Natura 2000 kode, efter hvilken fx naturtyperne 1xxx er kystnaturtyper, 

2xxx er klit-naturtyper, 4xxx er hede-naturtyper, 6xxx er overdrevs-naturtyper, 7xxx er 

mose-naturtyper etc, jf. kap. 2. 

En habitatnaturtype kan være meget bredt defineret og omfatte flere Corine naturtyper, der hver 

dækker over en specifik naturtype. Fx habitatnaturtype 6210 ”kalkoverdrev”, der på europæisk plan 

kan opløses i en mængde (ca. 33) undertyper. Men habitatnaturtypen kan også være lige så snævert 

defineret som den enkelte Corine naturtype. Fx habitatnaturtype 6120 ”overdrev på tørt, kalkholdigt 

sand”, der ikke kan opløses i yderligere undertyper. 

Side 7

Kapitel 1 

Fordi der er tale om udpegninger ud fra en samlet europæisk afvejning, kan det for en snæver dansk 

(eller i endnu højere grad regional eller lokal) betragtning undertiden undre, hvad der har fået 

prioritet. For eksempel kan det være svært at forstå, at almindelig østdansk natur som strandsump er 

omfattet af en habitatnaturtype, men ikke fx mosetyper med højtvoksende star-arter, der mange 

steder er truet af tilgroning. Derfor bliver naturbevarende arbejde, der ligger udenfor 

habitatdirektivets rammer, ikke overflødiggjort med de kommende Natura 2000 planer. Hverken i 

områder, der kommer til at indgå i nationalparker eller naturparker, eller udenfor disse. 

Nogle habitatnaturtyper er principielt uafhængige af menneskelig aktivitet, fx flere kystnaturtyper. 

Andre påvirkes eller afhænger i varierende grad af den kulturelle praksis. Et eksempel kan være et 

overdrevsareal, der i traditionel drift vil være omfattet af typen 6210 kalkoverdrev, men hvis driften 

ophører og vedplantetilgroningen overstiger 50 % enten kan falde under typen 5130, enebærkrat på 

overdrev, eller falde udenfor en defineret habitatnaturtype. Også enebærkrattet vil normalt på sigt 

forsvinde ved driftsophør. 

I nogle tilfælde vil det i naturplanlægningen være nødvendigt at prioritere mellem forskellige 

habitatnaturtyper, i ovennævnte eksempel mellem 6210 og 5130. I visse tilfælde afgøres dette 

spørgsmål af, at enkelte naturtyper er prioriterede i habitatdirektivet, det gælder fx 6210, når der er 

tale om vigtige orkidélokaliteter. I andre tilfælde må der prioriteres udfra en helhedsbetragtning ved 

naturplanlægningen. Der kan også være tale om at prioritere mellem hensynet til en art og hensynet 

til en naturtype. 

For at finde ned til lidt mere generelle kriterier for naturkvalitet, som kan indgå i sådanne 

afvejninger, kan der være hjælp at hente i fire nøglekriterier, som er defineret af DMU, og som 

indgår i de vurderinger, der ligger bag de konkrete driftsanbefalinger. Habitatdirektivet skal fremme 

den biologiske mangfoldighed - både på arts- og naturtypeniveau. De nedennævnte kriterier er i en 

vis udstrækning bygget ind i de kriterier for gunstig bevaringsstatus, der ledsager hver enkelt 

habitat-naturtype (og bilag II - art). Men netop i afvejningen af konkrete indsatsforslag kan det være 

nyttigt at overveje kriterierne eksplicit. De findes udtrykt i den regionale politiske målsætning, jf. 

tabel 5. 

Vildhed - den frie udfoldelse af naturlige processer uden menneskelig påvirkning. Fri dynamik for 

vand og vind, men også i vegetationens og faunaens udvikling. 

Oprindelighed - uforandret natur over lange tidsrum, henholdsvis naturligt hjemmehørende arter. 

Kontinuitet - i tid, d..v.s. stabil drift og anden påvirkning af naturen (men dog et kortere perspektiv 

end ovennævnte kriterium) og i rum, d.v.s. sammenhængende naturområder, der er forudsætning fx 

for levedygtige bestandsstørrelser. 

Autencitet - d.v.s. ægthed, at naturelementerne er hvad de giver sig ud for eller er konstruerede. 

Autencitet er måske det vanskeligste af de fire begreber. Det kan indvendes at al naturpleje er 

uautentisk derved at den efterligner tidligere tiders økonomisk og socialt betingede drift, men på et 

helt nyt - værdimæssigt - grundlag. Plejen fremkalder et landskabsbillede eller en natur, der i den 

forstand er kunstig. Det kan vel dårligt være anderledes og modsynspunktet er måske, at der 

efterhånden opstår en ny autencitet, når øget naturkvalitet bliver en politisk målsætning og præger 

Side 8

Kapitel 1 

de økonomiske styringsmidler, fx MVJ-ordninger. Kulturhistorien skal bruges som faglig 

inspiration, og ikke som musealt forbillede. 

Under alle omstændigheder - og set i lyset af samtlige naturkvalitets-kriterier - er det en god ide at 

inddrage kulturhistoriske udredninger i naturplanlægningen. I Natura 2000 planlægningen er 

resurserne begrænsede, men i nationalpark- og naturparkkoncepterne bør det være et fast 

udgangspunkt. 

Udvalgte mål og strategier i Storstrøms Amts Natur- og Miljøpolitik 

at beskytte og bevare de naturlige stofkredsløb 

at forbedre vilkår for planter og dyr 

at bevare og genskabe variationen (biodiversiteten) på individ-, arts-, biotops-, naturtype- og 

landskabsniveau 

at sikre ægthed (autencitet) og oprindeligt hjemmehørende naturelementer 

Tabel 5. Uddrag af Storstrøms Amts Regionplan 2001 - 2012 

Side 9

Kapitel 2 

Naturplan Møn – forstudie til en Natura 2000 plan 

Kapitel 2 

Præsentation af 20 habitat-naturtyper 

I det følgende præsenteres de 14 habitat-naturtyper, der er kortlagt på Møn (jf tabel 2) + de 6 

habitat-naturtyper, der er kortlagt foreløbigt (jf. tabel 3). 

Præsentationen sker i form af kopier fra håndbogen ”Danske Naturtyper i det europæiske Natura 

2000 netværk” som en introduktion til de følgende kapitlers gennemgang af resultaterne fra 

kortlægningen. 

Hver habitat-naturtype har en firecifret kode, hvor de første cifre angiver den overordnede kategori i 

henhold til følgende nøgle (i parentes angives hvilke naturtyper der er beskrevet efterfølgende): 

1. Naturtyper i kystegne og med saltpåvirket vegetation 

11. Havvand og tidevandsafhængige naturtyper (1150) 

12. Havklinter og stenede strande (1230) 

13. Atlantiske og kontinentale strandenge og marskområder (1330) 

2. Kyst- og indlandsklitter 

21. Kystklitter langs Atlanterhavs, Nordsø- og Østersøkysterne 

(2110, 2130, 2140, 2160, 2180 og 2190) 

22. Kystklitter langs Middelhavskysterne (2250) 

4. Tempererede heder og krat (4030) 

5. Sclerofylkrat 

51. Submediterrane og tempererede krat (5130) 

6. Naturlig og delvis naturlig græsvegetation 

61. Naturlig græsvegetation (6120) 

62. Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210, 6230) 

64. Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation (6410) 

7. Høj- og lavmoser 

71. Sure moser med tørvemosser (7140) 

72. Kalkrige moser (7210, 7220, 7230) 

Side 10

* Kystlaguner og strandsøer 

1150 * Kystlaguner 

Kystlaguner og strandsøer er områder 

med mere eller mindre brakt vand, som er helt 

eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, 

rullesten eller klipper. Saltholdigheden varierer 

temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning 

og tilførsel af havvand under storme, tilfældige 

vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner 

kan være bevoksede, men kan også være helt 

uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt 

under oversvømmelser. 

Typiske arter 

Floraen kan mangle f.eks. på grund af forurening, 

men rummer ofte en eller flere af følgende arter: 

Vandstjernearter, kransnålalger, lav kogleaks, børstebladet 

vandaks, strandvandranunkel eller alm. havgræs. 

I smålaguner og strandsøer kan der endvidere 

findes korsandemad, tagrør, vandaksarter, krebseklo, 

dunhammerarter eller stor najade. Faunaen kan i 

3 

* angiver naturtyper, 

som EU prioriterer 

at beskytte. 

Kystlaguner på vestlige del af 

Avernakø, Sydfynske Øhav. 

Foto: Ole Malling. 

visse områder rumme interessante arter af polypdyr, 

børsteorme, hjuldyr, bløddyr, krebsdyr eller fisk. 

Udbredelse 

Naturtypen findes adskillige steder i Danmark langs 

kyster, hvor havet aflejrer materiale, der lukker områder 

med mere stillestående vand. Eksempler på 

kystlaguner er Nissum Fjord i Vestjylland, Bøjden 

Nor på Sydfyn og Saltbæk Vig i Vestsjælland. Men 

også små vandsamlinger og søer afskåret fra havet 

f.eks. strandsøer på Saltholm og på andre strandenge 

hører ind under naturtypen. 

Side 11

Klinter eller klipper ved kysten 

1230 Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster 

og Østersøkysterne 

11 

Moræneklint med rigt blomstrende vegetation. Åkrog 

Bugt, Sydvestfyn. Foto: Bert Wiklund. 

Klinter og klipper ved havet eller ganske 

tæt herpå. Vegetationen er mere eller mindre 

påvirket af beliggenheden ved kysten, f.eks. forekommer 

her salttålende arter. Plantesamfundene og 

den del, de dækker af naturtypen, er meget forskellige 

fra sted til sted. Forskellene skyldes graden af 

eksponering mod havet, geologien, klinten eller 

klippens form, egnen, og om arealerne har været udnyttet 

af mennesker. Typisk er der en zonering af 

plantesamfund fra havet og indefter. De stejleste 

skråninger nærmest havet kan være uden vegetation 

eller blot med laver og mosser. På toppen og på 

mere beskyttede dele af skråningerne findes partier 

med græs og urter. Længere inde i land og på mere 

beskyttede lokaliteter går plantesamfundene gradvist 

over i en blanding af mere eller mindre kystpåvirkede 

varianter af hede og overdrev eller i samfund 

med høje urter, krat eller skov. Disse varianter medregnes 

til naturtypen, sålænge de vokser på klinter 

eller klipper ved kysten og ikke mere præcist kan 

henføres til en anden af habitatdirektivets naturtyper. 

12 

Granitklipper. Nordvestkysten, Bornholm. 

Foto: Søren Koustrup, Biofoto. 

Typiske arter 

Engelskgræs, hindebægerarter, strandlimurt, lægekokleare, 

strandvejbred, rød svingel, vild gulerod, 

strandkamille, skotsk lostilk, firehannet hønsetarm 

og hedelyng. 

Udbredelse 

Klinter findes mange steder i det danske kystlandskab 

i meget forskellig udformning, mens klipper 

næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på 

naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland, 

Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nordsjælland, 

Møns Klint og Hammerknuden på Bornholm. 

Side 12

Strandenge 

1330 Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellietalia maritimae) 

14b 

Strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland. 

Foto: Bert Wiklund. 

Strandenge omfatter plantesamfund, 

som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved 

vinterstorme. De har en vegetation af salttålende 

græsser og urter. Naturtypen omfatter mange undertyper, 

f.eks. strandsump. Naturtypen findes langs kyster, 

der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning 

og deraf følgende erosion. 

Typiske arter 

Harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs, 

strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kø- 

14c 

Vegetation på strandeng. Alrø, Horsens Fjord, 

Østjylland. Foto: Bert Wiklund. 

det hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, 

spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede, 

strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sandkryb, 

strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter, 

udspilet star og udspærret annelgræs. 

Udbredelse 

Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs 

kyster med lavvandede områder. Store, veludviklede 

strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord 

og langs dele af Lollands kyster. 

Side 13

Forstrand og begyndende klitdannelser 

2110 Begyndende klitdannelser 

15 

Klit under dannelse. Bevoksning af hjælme binder 

sandet. Nymindegab, Vestjylland. 


De første stadier i dannelse af klitter. 

Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, 

hævede sandflader på den øvre strand eller 

forklitter ved foden af de høje klitter. 

Typiske arter 

Strandkvik, marehalm, strandarve, sand-hjælme og 

Østersøhjælme. 

Udbredelse 

Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er 

udsat for havets og vindens kræfter. Den findes især 

langs Jyllands nordog vestkyst, Læsø, Anholt, 

Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms 

sydkyst. 

Side 14

* Stabile kystklitter 

med urteagtig vegetation 

(grå klit og grønsværklit) 

2130 * Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit) 

Grønsværklit med kødkvæg. Skallerup Klit, 

Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. 

17 

Stabile klitter bag den hvide klit, som har 

et mere eller mindre lukket dække af græsser og 

urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. 

Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter 

alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter 

både grå klit og grønsværklit og kan indgå i 

mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i 

klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er 

ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det 

højeste antal arter. 

Typiske arter 

Tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, 

sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret 

ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, 

sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, 

klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. 

kongepen, hundeviol, blåmunke, fåre-svingel, rød 

svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød 

storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende 

gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, 

engelskgræs og visse arter af mos og laver. 

18 

Vegetation i grå klit med gul snerre. 

Fanø. Foto: Bert Wiklund. 



at beskytte. 

Udbredelse 

Hovedudbredelsen findes langs den jyske vestkyst. 

Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og 

Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet 

i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde 

på Bornholm. 

Side 15

* Kystklitter 

med dværgbuskvegetation 

(klithede) 

2140 * Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum 

Klithede, Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Vegetationen er domineret af revling, 

lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. 

Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er 

kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. 

Typiske arter 

Sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, 

klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, 

bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, 

cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos. 

19 



at beskytte. 

Udbredelse 

Naturtypen findes hovedsageligt langs Jyllands nordog 

vestkyst. Eksempler på naturtypen findes på Skagen, 

Hulsig Hede syd for Skagen, Læsø og Hanstholm 

Reservatet. 

Side 16

Kystklitter med havtorn 

2160 Klitter med Hippophaë rhamnoides 

Klitlandskab med spredt bevoksning af havtorn. Tranum Strand, Nordvestjylland. 


20 

Kystklitter med krat eller mange buske 

af havtorn, ofte ledsaget af andre buske som 

hyld og gråris. Store sammenhængende krat af havtorn 

findes på steder, hvor sandet er særligt kalkrigt 

og kan her nå en højde på 1-2 m. 

Typiske arter 

Havtorn. 

Udbredelse 

Naturtypen findes især langs vestkysten af Nordjylland. 

Desuden findes den langs den øvrige jyske 

vestkyst, langs Limfjorden og på Møn. 

Side 17

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende 

træarter 

2180 Skovbevoksede klitter 

i den atlantiske, kontinentale og boreale region 

Skov med eg, birk og røn på klit. Blåbjerg Klitplantage, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund. 

22 

Kystklitter med selvsåede bevoksninger 

af træarter, som kan danne skov. Træarterne 

skal være hjemmehørende i Danmark, inklusive 

skovfyr. Træerne kan vokse på klitten, i fugtige 

klitlavninger eller være mere eller mindre dækket af 

klitsand. Ung skov under opvækst og kratagtig skov 

af f. eks. eg, birk eller asp hører med til naturtypen. 

Typiske arter 

Artssammensætningen er meget variabel 

og afhængig af lokale forhold. 

Udbredelse 

Eksempler på naturtypen er løvklitterne med egekrat i 

Kærgård Klitplantage og Blåbjerg Egekrat i Vestjylland, 

ligesom der findes store arealer med birk i Læsø 

Klitplantage. 

Side 18

F ugtige klitlavninger 

2190 Fugtige klitlavninger 

Klitsø. Vandplasken ved Kærsgård Strand, 

Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. 

23 

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger 

rummer mange plantearter. Naturtypen er meget 

varieret og særegen og omfatter en række forskellige 

undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, 

fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. 

Naturtypen trues, når grundvandstanden sænkes. 

Krat af gråris betragtes som en selvstændig naturtype 

(naturtype 2170), selvom de også findes i klitlavninger. 

Typiske arter 

• I klitsøer vandplanter som kransnålalger, 

hestehale og vandaks. 

• I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre 

store halvgræsser. 

• I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, 

tusindgyldenarter, søpryd og vandnavle. 

• I kær rig- og fattigkærsurter og græsser 

samt gråris og evt. rosmarinpil. 

• I lidt tørrere klitlavninger diverse engog 

overdrevsarter samt gråris. 

Udbredelse 

Naturtypen findes hovedsageligt i klitområder langs 

den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes 

ved Skagen, Vandplasken i Nordvestjylland, Hanstholm 

Reservatet i Thy og på Fanø. 

Side 19

* Kystklitter med enebær 

2250 * Kystklitter med Juniperus spp. 

Kystklitter med krat eller mange buske 

af enebær. 

Typiske arter 

Ene. 

24 

Klitlandskab med større sammenhængende 

bevoksninger af ene. Tranum Strand, Nordvestjylland. 


Udbredelse 

Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer, 

hyppigst i Vest- og Nordjylland. Eksempler på naturtypen 

findes ved Vandplasken, Skallerup Klit og 

Rødhus Klit i Nordvestjylland. 



at beskytte. 

Klitter ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland med klit 

domineret af ene. Foto: Bert Wiklund. 

Side 20

Tørre dværgbusksamfund (heder) 

4030 Europæiske tørre heder 

36 

Hedeflade med lyng og revling. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Vegetation domineret af dværgbuske, 

som trives under tørre forhold. Natur-typen udvikles 

oftest på sandet og udvasket, næringsfattig og 

sur jord. Vegetationen udvikles bedst i egne med ret 

høj nedbør. 

Typiske arter 

Dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, hedemelbærris, 

engelsk visse, tysk visse og håret visse. 

Udbredelse 

Naturtypen findes hovedsageligt på sandede og næringsfattige 

jorde i Vest-, Midt- og Nordjylland og 

enkelte steder på mindre arealer i det østlige Danmark. 

Den havde tidligere en langt større udbredelse 

og nåede sin største udbredelse omkring slutningen 

af 1700 tallet med et areal på ca. 7.000 km 2 svarende 

til ca. 1/6 af Danmarks areal. I dag findes kun 1/10 

tilbage. Eksempler på naturtypen er Hjelm Hede og 

Lønborg Hede i Vestjylland og Kongenshus Hede, 

Gjern Bakker og Kongssø Hede i Midtjylland. 

Side 21

Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 

5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer 

37 

Tæt bestand af ene. Rye Sønderskov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Enebærkrat på heder, skrænter eller 

overdrev. Naturtypen findes oftest, hvor kreaturer 

har afgræsset området og skabt mulighed for, at 

enebær kan spire og gro. Naturtypen kan på længere 

sigt blive skygget ihjel af træer, hvis der ikke sker en 

vis afgræsning. 

Typiske arter 

Ene, hvidtjørn, arter af rose og slåen. 

Udbredelse 

Naturtypen forekommer spredt og fåtalligt på hedeog 

overdrevsområder i det meste af Danmark. Eksempler 

på naturtypen er Enebærstykket i Rold Skov 

i Himmerland, dele af Nielstrup Hede på Djursland, 

bakker ved Salten Langsø i Midtjylland og dele af 

Jydelejet på Møn. 

Side 22

* Meget tør overdrevseller 

skræntvegetation på 

kalkholdigt sand 

6120 * Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund 

Et særligt plantesamfund knyttet til meget 

tør, varm kalkholdig sandjord, ofte på sydvendte 

skrænter. Græsning er ofte ikke nødvendig 

for at opretholde naturtypen, fordi den lette og løse 

jord ved erosion holder vegetationen åben. Naturtypen 

kan forekomme i tilknytning til indlandsklitter. 

Typiske arter 

Purløg, sandkarse, skræntstar, bakkenellike, gul 

evighedsblomst, brudurt, klit-kambunke, knopnellike, 

femhannet hønsetarm, vårvikke, sandrottehale, 

udspærret dværgbunke, stribet kløver, 

vårgæslingeblomst, rank forglemmigej, keglelimurt, 

klitlimurt og baltisk svingel. 

Udbredelse 

Naturtypen findes enkelte steder i de tørreste og varmeste 

dele af Danmark f. eks. på sydvendte skrænter 

på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og 

på Sydbornholm. 



at beskytte. 

Blomstrende bidende stenurt i tør skrænt- vegetation. 

Fejrup, Helgenæs, Djursland. 

Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser. 

Side 23

Overdrev og krat på mere eller 

mindre kalkholdig bund 

( * vigtige orkidélokaliteter) 

6210 Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk 

(Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter) 

39 

Overdrevsvegetation på mere eller mindre 

kalkrig jordbund samt krat, som er vokset 

frem på sådanne overdrev. Vegetationens sammensætning 

afhænger af jordbund, fugtighed og eksponering. 

Der er således mange variationer, bl.a. undertyper 

på skrænter eller med mange orkidéer. Naturtypen 

er oftest afhængig af græsning. Hvis græsning 

stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov. 

Naturtypen er prioriteret, hvis den rummer en vigtig 

orkidéforekomst. Det vil sige 

• indeholder mange arter af orkidéer, 

eller 

• indeholder en vigtig bestand af mindst 

en orkidé, som ikke er almindelig i landet, 

eller 

• indeholder en eller flere arter af orkidéer, 

som anses for sjældne i landet. 



at beskytte. 

Kalkrigt overdrev med mange 

arter af orkidéer. 

I forgrunden ses stor gøgeurt. 

Jydelejet, Møn. 


Typiske arter 

Rundbælg, stivhåret kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret 

klokke, vårstar, bakketidsel, stor knopurt, 

dansk kambunke, stivhåret borst, seglsneglebælg, 

tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt, stor gøgeurt, bakkegøgeurt, 

hulkravet kodriver, blodstillende bibernelle, 

dueskabiose og opret hejre. Følgende mere almindelige 

arter er typiske for naturtypen: alm. hundegræs, 

blågrøn star, alm. brunelle, hvid okseøje, lav tidsel, 

dunet vejbred, vild hør og ene. 

Udbredelse 

Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet, 

dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på 

naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på 

Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet 

og på Høvblege på Møn. 

Side 24

* Artsrige overdrev 

eller græsheder på mere eller 

mindre sur bund 

6230 * Artsrig græsvegetation med Nardus på silicium jordbund 

i bjergegne (og områder neden for bjergene i det 

kontinentale Europa) 

Græs- eller urtedomineret vegetation på 

mere eller mindre sur bund med en ret høj og 

intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, 

ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat 

på varierende måde, men et fællestræk er, at 

der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen 

må ikke have taget varig skade af omlægning, 

gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift 

af jorden. 

Typiske arter 

Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, 

guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, 

lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, 

plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, 

katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig 

mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol. 

Følgende mere almindelige arter kan findes i eller 

ligefrem dominere naturtypen: pillestar, bølget 

bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, 

smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene. 

Udbredelse 

Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og 

isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, 

sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af 



at beskytte. 

Surt overdrev. Skibtved ved Sæby, Nordjylland. 

Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser. 

naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, 

på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og 

øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i 

Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg 

Dyrehave i Nordsjælland. 

Side 25

Tidvis våde enge 

på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 

6410 Molinia enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde 

(Molinion caeruleae) 

Eng med blåtop. Gejlbjerg, Midtjylland. 


Eng- og kærsamfund, som udvikles på 

steder med svingende grundvandstand. Der er 

meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne, 

og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv 

græsning eller slåning. På kalkrig bund udvikles 

artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype 

7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop 

og siv. 

Typiske arter 

På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig 

star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet 

kodriver, seline, engskær og kantbælg. 

På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol, 

sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slangetunge, 

kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret 

potentil, liggende potentil, sumpkællingetand, 

bakkenellike og bleg star. 

Udbredelse 

Naturtypen forekommer spredt over landet, men 

hyppigst i den vestlige del. Eksempler på naturtypen 

findes i Hanstholmreservatet i Thy, Sepstrup Sande 

og Harrild Hede i Midtjylland, Kallesmærsk Hede i 

Vestjylland, Urup Dam på Fyn og i Sengeløse Mose 

på Sjælland. 

Side 26

Hængesæk og andre kærsamfund 

dannet flydende i vand 

7140 Overgangstyper af moser og hængesæk 

Troldsø med mosdomineret hængesæk. Palsgård Skov, 

Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Hundsø. I forgrunden ses hængesæk af bukkeblad. 

Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Denne naturtypes fællestræk er, at den 

dannes flydende i vandskorpen af søer eller 

vandhuller. Efterhånden kan hængesækken vokse sig 

så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger 

eller skælver lidt, når man går på den. Mosser udgør 

ofte en væsentlig del af vegetationen, og i sene stadier 

af naturtypens naturlige udvikling indvandrer 

buske og træer. 

Typiske arter 

Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, kragefod, 

dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin 

kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, 

brun næbfrø, eng-troldurt og flere sphagnum- og andre 

mosarter. 

Udbredelse 

Naturtypen findes fåtalligt og spredt på mindre arealer 

i Danmark. Den forekommer mest i den vestlige 

del af landet. Eksempler på naturtypen findes i Store 

Økssø i Rold Skov i Himmerland, Hundsø i Velling 

Skov i Midtjylland, Bøllemose i Jægersborg Hegn i 

Nordsjælland, i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved 

København og i Hjortesø på Midtsjælland. 

Side 27

* Kalkrige moser og sumpe 

med hvas avneknippe 

7210 * Kalkrige lavmoser med 

Cladium mariscus og arter af Caricion davallianae 

Mose med hvas avneknippe. Gulstav Mose, Sydlangeland. Foto: Anders Tvevad, Biofoto. 

48 

Plantesamfund med dominans af hvas 

avneknippe langs bredden af søer eller i uudnyttede 

eller ekstensivt udnyttede enge eller moser. Små 

partier af rigkær (se naturtype 7230) sammen med 

avneknippen hører med til naturtypen. Naturtypen 

udvikles som regel på kalkrig bund. 

Typiske arter 

Hvas avneknippe. 



at beskytte. 

Udbredelse 

Sjælden naturtype i Danmark. Hyppigst findes den i 

den østlige del af landet f.eks. i Busemarke Mose på 

Møn og i Ølene på Bornholm. 

Side 28

* Kilder og væld 

med kalkholdigt (hårdt) vand 

7220 * Kalkaflejrende vældmoser 

med tufdannelser (Cratoneurion) 

Kilder, væld og vældvegetation, hvor kildevandet 

er kalkholdigt (hårdt). Sådanne kilder 

aflejrer i større eller mindre grad kalk (tuf) omkring 

kilden. Kilderne er oftest meget små af udstrækning 

og punkt- eller linieformede. Vegetationen domineres 

typisk af mosser. Naturtypen findes i forskellige 

miljøer f.eks. i skov eller i åbent land. Den kan 

indgå i forbindelse med moser, kær, vegetation i 

klippesprækker, heder og kalkrige overdrev. For at 

bevare naturtypen er det nødvendigt at bevare dens 

omgivelser og hele det vandsystem, som kilden eller 

kilderne er en del af. 

Typiske arter 

Vibefedt, langakset star, krognæbstar, elfenbenspadderok, 

grov tufmos, alm. tufmos, blank 

seglmos, stor kuglekapsel, sumpendeknop og andre 

mosarter. Endvidere kan følgende planter indikere 

kildevand: vandkarse, sideskærm, milturter og vinget 

perikon. 

Udbredelse 

Naturtypen forekommer kun få steder og med et meget 

lille areal. Eksempler på naturtypen er Blåkilderne 

i Rold Skov i Himmerland, kilder i Yding 

Skov og Grejsdal i Østjylland samt kilder i Brobæk 

Mose ved Gentofte Sø ved København. 



at beskytte. 

Kilde med rig vækst af mosser. Ravnkilde, Rold Skov, 

Nordjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Side 29

Rigkær 

7230 Alkaliske lavmoser 

Rigkær med majgøgeurt. Område ved Skjern Å, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. 

Moser og enge med konstant vandmættet 

jordbund, hvor grundvandet er mere 

eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation 

opstår. Med græsning eller slåning er 

vegetationen åben og lavtvoksende som regel med 

mange små starer og mosser. Uden græsning eller 

slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, 

som efterhånden ændres til krat eller sumpskov. 

En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på 

særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået 

voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange steder. 

Typiske arter 

Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet 

kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, 

mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, 

melet kodriver, fladtrykt kogleaks, 

fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, 

engrørhvene, tagrør samt en række mosser. 

Udbredelse 

Naturtypen findes spredt på mindre arealer i størstedelen 

af landet, dog kun få steder vest for isens 

hovedstilstandslinie. Eksempler på naturtypen er kær 

ved Kielstrup Sø, Tved Kær på Djursland, Småsøerne 

ved Bastrup Sø i Nordsjælland, Brobæk Mose 

ved Gentofte Sø ved København, Vasby Mose nær 

Roskilde Fjord samt Bastemose på Bornholm. 

Side 30

Kapitel 3 

Naturplan Møn – forstudie til en Natura 2000 plan 

Kapitel 3 

Ulvshale og Nyord - en del af Habitatområde 147 

Ulvshale og Nyord er landskabeligt noget enestående - og alligevel karakteristisk i Storstrøms Amt, 

nemlig dynamisk kystnatur. Fælles for halvøen Ulvshale og øen Nyord er dels et landskabeligt 

udgangspunkt i moræneknolde, som isen efterlod for små 15.000 år siden (Hegnede Bakker og 

højlandet på Nyord), dels at hovedparten af områderne udgøres af nyt marint forland - afsat af havet 

i efter-istiden. 

Ved at sammenligne kort 1, 2 og 3 ses at landskabet omformes så hurtigt at det tydeligt kan aflæses 

med kortenes intervaller på 50 – 100 år. Den mest iøjnefaldende ændring, nemlig af Vedelen på den 

inderste del af Ulvshale, skyldes dog menneskelig indgriben. 

Det meste af Ulvshale er dannet af flintesten, som er frigjort fra havets nedbrydning af Møns Klint 

og derefter transporteret af en kraftig vestgående strøm langs Møns nordkyst. Flintestenene er 

aflejret i strandvolde, der ligger i parallelle eller vifteformede bånd fra Hegnede og vestover. Nyord 

og sydsiden af Ulvshale er strandenge bygget op af finere sediment, som er aflejret i det 

langsommere strømmende vand, der har rundet Ulvshale. 

Ulvshale og Nyord har – bortset fra de nævnte moræneknolde - landbrugsmæssigt fra gammel tid 

især haft værdi som græsningsland. I runde tal er 2/3 af Nyord og 1/2 af Ulvshale lavbund, 

hovedsageligt strandeng, som traditionelt er blevet udnyttet til græsning og høslæt. Med undtagelse 

af den sydlige del af Ulvshale hører området til de naturmæssigt mindst omformede i Storstrøms 

Amt. Dette hænger ikke mindst sammen med en række fredninger gennem det meste af 100 år. 

Landskabsfredning 

I alt 6 landskabsfredninger er det blevet til siden den fredningen af Ulvshale skov i 1929, der var 

den første landskabsfredning i Storstrøms Amt. Niels Peter Andreasen har givet en udmærket 

oversigt i hæftet ”Ulvshale – Nyord, Natur og fugleliv” (Fugleværnsfonden 1985), som ses 

herunder (bemærk: årstallet for den første fredning er 1929 og ikke 1919). 

Det generelle indhold i fredningerne er at stengravning, afvanding og bebyggelse forbydes. Den 

tidlige skovfredning er problematisk i dag fordi den forbyder den oprindelige driftsform, nemlig 

græsning (se afsnit 3.1 – forslag til indsatsplan pkt 1). 

Side 31

Kapitel 3 

Vildtreservat 

Efter en treårig forsøgsordning blev der i 1993 indført permanente reservatbestemmelser. 

Vildtreservat Ulvshale-Nyord omfatter ca. 100 km2 i Bøgestrømmen og Stege Bugt, heraf ca. 20 

km2 med totalt jagtforbud i og ved Hegnede Bugt, se kort og reservatbestemmelser på www.sns.dk 

Side 32

Kapitel 3 

Indførelsen af vildtreservatet har bevirket at det lavvandede område ved Ulvshale-Nyord har 

udviklet sig til et af de områder i hele landet med størst koncentration af vandfugle. Særligt rastende 

bestande af svømmeænder og gæs er vokset kraftigt, ikke bare i det jagtfri område, men også i 

naboområderne. 

Fuglebeskyttelse 

Den nordlige del af Habitatområde 147, der bl.a. omfatter Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og 

Jungshoved Nor, er næsten identisk med Ramsarområde 22, der igen er fuldstændig 

sammenfaldende med Fugleskyttelsesområde 89. 

Udpegningsgrundlaget for F 89 er liste I arterne (d.v.s. ynglefugle): Rørhøg, Klyde, Brushane, 

Splitterne, Havterne og Dværgterne. Samt trækfuglearterne Knopsvane, Sangsvane, Troldand, 

Hvinand, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger og Blishøne. 

Hvilke er aktuelle? 

Kortlægning efter habitatdirektivet 

Habitatområde 147 er udpeget på grundlag af ikke mindre end 33 forskellige habitatnaturtyper og 

enkelte habitatarter. De 33 habitatnaturtyper er opregnet som foreløbigt udpegningsgrundlag. 

Gennem kortlægningen i forbindelse med basisanalyserne til Natura 2000 planerne skal det mere 

eksakt fastslås hvilke habitatnaturtyper, der findes i området, og hvor. Arterne vil ligeledes blive 

undersøgt over en længere årrække som led i Novana-programmet. 

De arter fra habitatdirektivets bilag II, der er udpegningsgrundlag for H 147 er Skæv Vindelsnegl, 

Stor Vandsalamander, Spættet Sæl og Mygblomst. Kun Mygblomst har været omfattet af et 

overvågningsprogram i 2004, og arten er ikke kendt fra Ulvshale - Nyord. Stor Vandsalamander og 

muligvis Skæv Vindelsnegl kan forekomme, men der haves ikke nyere oplysninger. Spættet Sæl 

holder til på øer og holme, der ikke indgår i denne rapport. 

Derudover er Ulvshale og Nyord levested eller potentielt levested for nogle bilag IV arter, d.v.s. 

arter som skal beskyttes i henhold til habitatdirektivet, men som ikke er udpegningsgrundlag for 

habitatområderne. Det drejer sig især om padde- og krybdyrarter: Spidssnudet Frø, Springfrø, 

Strandtudse, Grønbroget Tudse og Markfirben. Endvidere om flagermusearter og arter af 

vindelsnegl, hvis udbredelse endnu er ufuldstændigt undersøgt. 

Kortlægningen af naturtyper viser at nordsiden af Ulvshale (lokaliteten Ulvshale Nord) er 

karakteriseret ved meget klitnatur. Det er den senest dannede del af halvøen, hvor 

førneopbygningen på den altovervejende del af den kortlagte habitatnatur er uhyre beskeden, fra slet 

ingenting (d.v.s. den bare strandvold eller klit) til få cm organisk materiale. 

Sydsiden af Ulvshale (lokaliteten Ulvshale Syd) udgøres af de ældste dele af strandvoldssystemet 

og udenpå dem unge aflejringer af finkornet sediment langs den beskyttede kyst. Sidstnævnte 

fremstår som strandeng og strandsump, førstnævnte – hvor der er habitatnatur - som en mosaik af 

hedeog overdrevstyper. 

Side 33

Kapitel 3 

Der er ikke en klart grænse mellem klitnaturtyper og ikke-klitnaturtyper. Der foretages en samlet 

vurdering på grundlag af artssammensætning, tykkelsen af oparbejdede organiske lag i jordbunden 

og af tydelige vegetationsfaser. 

Historie og stednavne 

For hver lokalitet er driftshistorien beskrevet kort, for så vidt den har været nogenlunde let 

tilgængelig. Driftshistorien er med til at belyse graden af kontinuitet i et område, herunder fx hvilke 

vegetationsfaser, der har været tale om. Stednavnene er i den forbindelse et kuriosum. 

Stednavnet “Ulvshale” sigter i følge Dansk Stednavne Leksikon til “ulvehale”, navngivet efter 

halvøens form, måske bestemt af det nærliggende “Ulfsund”, efter leksikonet tolket som “farvandet 

som ulve svømmer over”. 

Mindre troværdigt tolker Frede Bojsen i “Møns historie” bind IX fra 1926 Ulvsund som et navn, der 

er opstået i 1500-tallet udfra det billede af et ulvehoved, som fremtræder ved farvandets 

afgrænsning mellem Koster og Kallehave på de tidligste kort. Bojsen har også en mere spekulativ 

forklaring på “Ulvshale”, nemlig som en omskrivning af det dialektale “Jollsalen”, hvor “Joll” er et 

gammelt navn for Angelica sylvestris (Skov-Angelik, af Bojsen benævnt Kvan) og “Sal” betyder 

åbent landskab. 

“Nyord” betyder ifølge stednavneleksikonet “den ny vagtpost”, henvisende til øens tidligere 

strategiske betydning. 

Side 34

H 147 Ulvshale Kort 1 

Målebordsblad 1835 

Side 35




Side 36



4 cm kort 1976 

Side 37


Naturtype afgrænsning (gul) 


Orthofoto 2002 

Side 38

Tabel 6. Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 147, lokalitet Ulvshale Nord 

Naturtype Navn Forekomst %-vis fordeling Areal Samlet Areal 

nr. af naturtyper / ha / ha 

7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe UN 1 1,1 

1,1 

2250 / 2130 / 2140 / 2190 Kystklitter med enebær UN 2 70 10,2 

Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværklit) 10 1,5 

Kystklitter med dværgbuskvegetation 10 1,5 

Fugtige klitlavninger 10 1,5 

14,5 

2130 / 6230 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværklit) UN 3 40 1,8 

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 60 2,6 

4,4 

2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværklit) UN 5 0,4 

UN 10 31,2 

31,6 

7230 Rigkær UN 4 0,5 

0,5 

1330 / 7230 Strandenge UN 6 50 4,3 

Rigkær 50 4,3 

8,5 

2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation UN 7 2,5 

2,5 

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter UN 8 1,8 

1,8 

1330 / 2160 / 2190 Strandenge UN 9 20 3,1 

Kystklitter med havtorn 30 4,6 


15,3 

2140 / 2190 Kystklitter med dværgbuskvegetation UN 13 50 1,1 


2,1 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser UN 12 2,7 

2,7 

1330 / 2130 / 1150 / 2190 Strandenge UN 11 20 14,1 

Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværsklit) 60 42,2 

Kystlaguner og strandsøer 10 7,0 


70,4 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H147 Ulvshale nord 155,4 

Side 39

Kapitel 3.1 


Kapitel 3.1 

Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for 

Ulvshale Nord 

Lokaliteten Ulvshale Nord er habitatområdet nord for Ulvshalevej – fra sommerhusområdet ved 

Hegnede Bakker til Nyord broen. Arealet af lokaliteten er ca. 310 ha. 

1. Landskab og historie 

Ulvshale Nord er er et stort kompleks af strandvoldssystemer, som mod nord afrundes i en tydelig 

krumodde. Strandvoldene er i større eller mindre grad overlejret dels af flyvesand, dels af 

havaflejret sand, silt og ler, som er vandret rundt om krumodden og skyllet ind over strandvoldene 

med periodiske oversvømmelser fra vest. 

Strandbredden består i dag ikke af rullestensstrandvolde, men af sand. Spørgsmålet er om marin 

indvinding af flint i nyere tid er ansvarlig herfor, således at forstå at materiale fra den nedbrydning, 

der sker af Møns Klint i dag, afsættes marint i stedet for at vandre langs kysten til Ulvshale som 

tidligere. 

Naturens meget dynamiske karakter i området ses især to steder: 

Langs nordøstkysten aflejres sand, som derefter blæser op i klitter. Over en strækning på 3,5 km fra 

sommerhusområdet øst for det store offentlige areal og næsten til nordspidsen er naturtypen 

”forstrand og begyndende klitdannelse” (2110) lokaliseret. 

En stor del af Ulvshale Nord er åbent mod Ulvshaleløbet i vest. Tidevandsforskellen er minimal og 

vandudskiftning i lagunerne på den store fællesgræsning sker som følge af oversvømmelser ved 

vestenstorme, særligt i vinterhalvåret. Vandadgangen til det 70 ha store område sker via et enkelt 

løb ca. midtvejs mellem nordspidsen og broen til Nyord. Rester af opskylsbælter i kanten af 

lagunerne angiver niveauet for de seneste oversvømmelser. Saltpåvirkning p.g.a. sjældnere, men 

større oversvømmelser eller infiltration kan aflæses i et større område i form af salttålende 

vegetation. Dette forekommer helt over til området udenfor fællesgræsningen ved Mågenakken, 

hvor der findes en blandingsvegetation af rigkærs- og strandengsvegetation. 

Men naturen og de forekommende naturtyper på Ulvshale er ikke kun bestemt af kræfternes frie spil 

i naturen, men også af den menneskelige udnyttelse. Driftshistorien på Ulvshale er belyst i “Møns 

historie” af Frede Bojsen. 

Side 40

Kapitel 3.1 

Den største del af Ulvshale Nord har en formentlig enestående kontinuert udnyttelse. Bojsen oplyser 

at græsningsretten på Ulvshale fra gammel tid har tilhørt fæstebønderne under den kongelige 

ladegård i Stege. En del af disse fæstebønder, nemlig Udby-bønderne, får helt specifikt ved 

udskiftningen af halvøen i 1814 tildelt græsningsretten på den nordlige del, det, der endnu betegnes 

som fællesgræsningen, ca. 150 tdr. land. Udskiftningen blev gennemført med “de derved fornødne 

hegn”, hvilket må antages at udgøre en datering af det gamle tangdige mellem Ulvshale Skov og 

fællesgræsningen. Men Bojsen mener faktisk at Udby-bøndernes ret til dette areal, og dermed også 

afgrænsningen af det, stammer helt tilbage fra middelalderen. 

Bojsen betegner Ulvshale som en stor udstrakt græsgang i 1500-tallet, muligvis fraregnet 

Udbybøndernes græsning mod nord og i hvert fald fragregnet Hegningen (Hegnede Bakker), hvor 

der var “en lille smuk bøgeskov, som senere er ryddet”. Bojsen mener dog at ca. 200 tdr. land 

“havde en spredt bevoksning af levninger fra tidligere træperioder, navnlig enere og eg”. Dette areal 

skulle svare nogenlunde til det nuværende Ulvshale Skov 

Ifølge Bojsen bliver Ulvshale Skov med 131 tdr. land udskiftet som fredskov i 1841 og derefter 

reguleret i 4 omgange startende fra vest (yderligere 20 tdr. land mod sydvest, hvor der indplantedes 

Bjerg-Fyr, blev fredskov i 1870). Skovparterne hegnes, kreaturerne lukkes ude og der plantes nye 

træer ind. Planen var, ifølge Bojsen, at plante Rødgran i den vestlige del for at læ mod 

nordvestenvinden. Derudover søges skoven hovedsagelig etableret ved at så eg, i mindre omfang 

bøg, i riller i strandvoldene. 

Skovindfredningen var, p.g.a. Stegeborgernes mangel på græsningsarealer, helt speciel derved, at 

tillade græsning i skoven når først træforyngelsen var tilvejebragt. Det må være forklaringen på, 

som målebordsbladet fra ca. 1890 viser, at skovetableringen ikke lykkedes i den vestlige del af 

skoven frem til dette tidspunkt. Bojsen erhverver gradvis frem til 1896 hele skoven på ca. 150 tdr. 

land og græsning ophører. Bojsen anfører at “nu må vi kæmpe sejgt med græsvæksten, der har 

udviklet sig stærkt, siden kreaturerne forsvandt”. Af interesse er endvidere Bojsens bemærkning (fra 

1926) om at “ skovplantning synes at trives bedst, jo længere man kommer mod vest….Det gælder i 

hvert fald de nye fyrreplantninger længst mod vest, men de ligger helt udenfor den egentlige skov”. 

Den beskrevne driftshistorie indgår i den faglige vurdering i forbindelse med kortlægningen af 

habitatnaturtyper, at der for den yderste, vestligste del af Ulvshale Skov er tale om naturtypen 

“Kystklitter med Enebær” (2250). 

Driftshistorien for det areal, der ligger sydøst for fællesgræsningen og nord for Ulvshale Skov er 

dårligt kendt. Arealet har givetvis siden udskiftningen været opdelt i et større antal lodder med 

forskelligt ejerskab og driftshistorie. Bojsen omtaler noget sydligst i skoven, der kaldes 

skovfogedlodden, som han ikke får erhvervet sammen med resten af skoven. Det fremgår ikke hvor 

stor lodden er, men den har sandsynligvis omfattet både eng og skov, i hvert fald skriver han, at 

skovfogedlodden på et tidspunkt (inden 1926) bliver solgt til H. F. Carøe. Det, der idag kaldes 

Carøes eng (UN 15) har fra gammel tid antagelig været en del af skovfogedlodden. 

Størstedelen af Ulvshale Nord er nu statsejet. Mågenakken og matriklerne syd herfor er privatejede. 

Side 41

Kapitel 3.1 

2. Kortlagte habitatnaturtyper 

Kortlægning i forbindelse med den første basisanalyse for de internationale 

naturbeskyttelsesområder omfatter 18 terrestriske habitatnaturtyper fraregnet skovnaturtyper. Af 

disse 18 naturtyper er 8 identificeret på Ulvshale, som det fremgår af nedenstående tabel: 

Habitatnaturtype Antal Samlet Areal i gunstig Areal i ugunstig 

forekomster areal i ha bevaringsstatus bevaringsstatus 

1330 Strandeng 3 21,5 17,2 4,3 

*2130 Grå klit 5 77,1 77,1 

*2140 Klithede 3 5,1 2,6 2,5 

2190 Fugtige klitlavinger 4 17,3 17,3 

*2250 Kystklit med 

Enebær 

1 10,2 10,2 

*6230 Overdrev på sur 

bund 

1 2,6 2,6 

*7210 Kær m. Hvas 

1 1,1 1,1 

Avneknippe 

7230 Rigkær 2 4,8 0,5 4,3 

I alt 20 139,7 115,5 22,4 

Tabel 7. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Ulvshale Nord. * angiver prioriterede 

naturtyper. 

Foreløbig er 44 % af Ulvshale Nord identificeret som habitatnatur. Hertil kommer naturtyper i det 

åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste basisanalyse (yderligere 16,1 ha eller 5 % er 

foreløbigt kortlagt – se følgende afsnit) og evt. skovnaturtyper, der kortlægges i 2005. 

84 % af det kortlagte habitatareal vurderes at være i gunstig bevaringstilstand, sandsynligvis i 

forhold til andre habitatområder en høj andel. Alle de arealer, der er vurderet i ugunstig 

bevaringsstatus, er omfattet af indsatsforslag nedenfor, i afsnit 5. 

3. Øvrige habitatnaturtyper 

I forbindelse med kortlægning af de 18 habitatnaturtyper på Ulvshale Nord er identifikation og 

afgrænsning af enkelte af de øvrige habitatnaturtyper foretaget. Det drejer sig om følgende: 

1150 Kystlaguner og strandsøer 

7 ha i mosaik med naturtyperne 1330, 2130 og 2190 på UN 11, fællesgræsningen 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 

2,7 ha på Ulvshale nordstrand (UN 12) 

2160 Kystklitter med havtorn 

Side 42

Kapitel 3.1 

4,6 ha i mosaik med naturtyperne 1330 og 2190 på UN 9, den nordligste del af 

Ulvshale 

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 

1,8 ha nordvest for Mågenakken (UN 8) 

Der er ikke foretaget botaniske analyser og tilstandsvurdering af disse arealer. 

Kortlægningen af disse naturtyper må antages at være næsten fuldstændig, fordi området generelt er 

undersøgt grundigt. Dog er der antagelig mere 2110 (begyndende klit) på krumodden helt mod 

nord, der blot ikke er besøgt. Som nævnt kan evt. andre habitatnaturtyper, fx skovnaturtyper 

sandsynligvis findes på lokaliteten. 

Type 1150, kystlaguner og strandsøer, er en prioriteret habitatnaturtype, d.v.s. den skal gives særlig 

opmærksomhed. 

4. Arter 

Der vides meget lidt om habitatarterne i Ulvshale Nord. Spidssnudet Frø og Springfrø er begge 

angivet fra området i forbindelse med undersøgelser i 1980’erne og kan givetvis begge forekomme. 

Sidstnævnte trives især i områder med fritliggende yngledamme og fourageringsmuligheder i krat 

og skov og må anses for sikker. Stor Vandsalamander er også potentielt forekommende. Markfirben 

er eftersøgt, men ikke fundet i forbindelse med regional kortlægning af arten i 1998. 

Forekomst af rødliste-arter er ikke gennemgået systematisk, men vil i nogle tilfælde være omtalt i 

forbindelse med de enkelte naturtyper. 

5. Forslag til indsatsplan 

a. Indsats for naturtypen Kystklit med Enebær (2250) 

Som beskrevet under naturtypen er den vestlige del af Ulvshale Skov identificeret som naturtype 

2250, kystklit med Enebær. Arealet er tilplantet med Skov-Fyr på et ret sent tidspunkt, 

sandsynligvis i 1920’erne, hvor der formentlig også er indsået Stilk-Eg. Yderst, ved skansen, er 

fyrretræerne fældet for en halv snes år i forbindelse med genetablering af græsning på området. Her 

er der hurtigt gendannet en artsrig mosaik af klitnaturtyper. 

Det foreslås at der iværksættes en indsats bestående af flg.: 

Afgræsning af naturtype 2250 mod Ulvshale Skov 

Rydning af Skov-Fyr, udtynding evt. rydning af Stilk-Eg 

Etablering af hegning og genoptagelse af græsning i hele folden. Det overvejes om hele eller dele af 

arealet skal vintergræsses. 

Side 43

Kapitel 3.1 

b. Indsats for naturtypen 7210 Kær med Hvas Avneknippe 

Se beskrivelse under naturtypen. 

c. Indsats for naturtypen 6230 Overdrev på sur bund 

Se beskrivelse under naturtypen. 

d. Kortlægning af og bekæmpelsesplan for Rynket Rose 

Rynket Rose er registreret som invasiv art i flere forekomster af habitatnaturtyper, UN 6, UN 7, UN 

9, UN 10 og UN 11. Flg. indsats foreslås: 

Kortlægning af Rynket Rose i ovennævnte forekomster. 

Udarbejdelse af bekæmpelsesplan, (opgravning, små flytbare gedefolde el.a.). 

e. Græsning syd for Mågenakken 

Drift / pleje bør ubetinget genoptages hurtigst muligt på UN 6 og UN 7, se under naturtyperne 2140, 

1330 og 7230. 

f. Vildhed/oprindelighed eller kontinuitet 

Hensyn til rødliste-arter - og evt. indsats for naturtypen 1150 kystlaguner og strandsøer 

Diskussionen af indsatspunkterne f og g handler bl.a. om en prioritering mellem de fire begreber for 

naturkvalitet, som omtaltes i indledningen. 

Som udgangspunkt er Ulvshale Nordstrand, UN 8, 9, 10 og 11 som kystnatur præget af fri dynamik, 

vildhed. Men menneskelig påvirkning kan gøre sig gældende i det skjulte. Fx er den fri dynamik 

langs nordkysten i de senere år blevet påvirket af kystsikring udfor sommerhusene ved Hegnede 

Bakker. Stranden langs det offentlige areal er blevet smallere, mens sand i højere grad aflejres ud 

for Carøes Eng længere mod vest. 

Hele strandvoldssystemet vest for Mågenakken er ureguleret og frit eksponeret mod havet. Grænsen 

for vinteroversvømmelserne kan aflæses af opskylsbælter i overgangen mellem strandeng 1330 og 

fugtig klitlavning 2190. 

De store strandengsarealer har tidligere været ynglested for flere rødlistede vadefuglearter, bl.a. Stor 

Kobbersneppe (rødlistet som akut truet i Storstrøms Amt), men i de seneste år har engene været 

påfaldende fugletomme. Der angives to mulige årsager: Svigtende fødegrundlag og predation fra 

henholdsvis Ræv og Gråkrage. 

Produktionen af smådyr på lavt vand og tilstødende strandenge varierer med næringstilførslen fra 

havet. Hvis vandudskiftningen i lagunerne og oversvømmelserne af strandengene på UN 13 har 

været aftagende over en årrække, vil det afspejle sig i en faldende produktion af de smådyr, som 

vadefuglene lever af. 

Reduceret vandudskiftning i området kan skyldes aflejringer af sediment eller tang ud for den 

strømrende som udskiftningen foregår igennem. Indgreb i denne proces i form af udgravning af 

renden vil være til gavn for den prioriterede naturtype 1150, kystlaguner, men samtidig et indgreb i 

Side 44

Kapitel 3.1 

den fri dynamik. Hensyn til vildhed/oprindelighed på den ene side og kontinuitet på den anden side 

kan trække i hver sin retning, idet fjernelse af ophobet tang i indløbet til lagunerne vil svare til 

traditionel drift, hvor bønderne i området hentede tang til digebyggeri, kuler m.v. 

Videre overvejelser af disse forhold kunne fx starte med undersøgelser, der kan afklare de egentlige 

årsagssammenhænge, gerne i sammenhæng med undersøgelser på Nyord, se kap. 3.3. En mulig 

fremtidig nationalpark-status vil give særlige muligheder for den type undersøgelser. 

Predation fra Gråkrage kan være gradvist fremmet over en periode, hvor træer, som kragerne 

benytter som udsigtsposter, er vokset op i området. Dette gælder muligvis især forekomsten UN 8 

med habitatnaturtypen 2180, klit med selvsået bestand af hjemmehørende træer og buske. UN 8 er i 

den sydlige del af forekomsten endvidere levested for en bestand af den sjældne orkide Koralrod, 

der er fredet og optaget i den regionale rødliste som regional interesseart. Her kan være en konflikt 

mellem forskellige naturbevaringshensyn. Som udgangspunkt skal beskyttelsen af habitatnaturtypen 

gives høj prioritet. 

g. Vildhed/oprindelighed eller kontinuitet 

- drift på Ulvshale Nordstrand 

Den nævnte fri dynamik på det nordlige Ulvshale (forekomsterne UN 8, 9, 10 og 11) råder såvel 

landskabeligt, d.v.s. med hensyn til landskabsdannelsen som (for to af forekomsterne) biologisk, 

d.v.s. med hensyn til vegetationens udvikling, idet forekomsterne UN 9 og UN 10 ikke afgræsses. 

For sidstnævnte forekomster er ”oprindeligheden” dermed tilgodeset, men i mindre grad 

”kontinuiteten”, idet der givetvis også i disse områder har været en langvarig kulturpåvirkning i 

form af græsning. 

Ikke mindst p.g.a. et baggrundsniveau for kvælstofnedfald på tre gange det oprindelige vil der ske 

en langsom tilgroning af området, hvis det helt overlades til fri dynamik (vildhed forstået som 100 

% uforstyrrethed af mennesker kan med andre ord ikke lade sig gøre). 

Det kan overvejes at indføre ekstensiv græsning UN 9 og UN 10 eller alternativt periodisk rydning. 

Mod indførelse af græsning på UN 12 taler bl.a. forekomsten af slidfølsom ”lichenhede” (indgår i 

naturtypen 2130) på nogle af strandvoldene. 

En løsning kan være i første omgang kun at inddrage UN 9 ved at udvide den eksisterende 

fællesgræsning mod nord. Det kan ske ved at hegne på tværs ved nordenden af UN 8 og videre 

langs afgrænsningen af UN 9 mod syd. 

De driftsmæssige valg i dette område bør overvejes yderligere, bl.a. indenfor Pilotprojektets 

rammer. 

Side 45

Kapitel 3.1.1 

Habitatområde 

147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

1330 Strandeng 

Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus for naturtype 1330: 

1. Areal med naturtypen stabil eller stigende. 

2. Tålegrænse 30 – 40 kg N/ha/år (UNECE 2003). 

3. Arealandel, der er udsat for oversvømmelser fra havet, stabil eller stigende. 

4. Stabil pH, ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad. 

5. Ledningsevne stabil eller i forbedring i forhold til den forventede variationsbredde i Danmark. 

6. Afstand til nærmeste areal med pesticid- og gødningsanvendelse > 50 m. 

7. Arealandel med tæt græsning eller slæt (normalt) stabil eller stigende. 

8. Artssammensætning indenfor naturtypens variationsbredde i Danmark, 

9. Bestande af de karakteristiske arter for naturtypen stabile eller stigende på langt sigt. 

Forekomster i Ulvshale Nord 

UN 6: 50 % af 8,5 ha 

UN 9: 10 % af 15,3 ha 

UN 11: 20 % af 70,4 ha 

I alt: 21,5 ha 

Struktur og funktion 

På den nordlige del af Ulvshale er strandengsnaturtypen knyttet til lavningerne i 

strandvoldssystemerne. Vinteroversvømmelser, der trænger ind fra vestsiden, giver et regelmæssigt 

salttilskud, der betinger den salttålende vegetation, også hvor der er andre etablerede naturtyper i 

samme fugtighedsgradient (UN 6 er en blanding af rigkær, 7230, og strandeng, 1330). Saltindholdet 

i UN 6 er dog givetvis lavere end i UN 9 og UN 11. 

Naturen på UN 9 og UN 11 er dynamisk, idet havvandet har adgang til strandlagunerne fra vest (jf. 

dog diskussionen sidst i kapitel 3.1). Naturtypen 1330 findes i et bælte ovenfor lagunerne, hvor der 

er saltpåvirkning. Ovenfor dette bælte findes naturtyperne 2190 (klitlavning) og 2130 (grå klit). 

UN 11 og den vestlige halvdel af UN 6 indgår i den store fællesgræsning. Østdelen af UN 6 er 

indhegnet og tidligere afgræsset. De seneste år har dette areal ikke været i drift, men der er netop 

udarbejdet en ny plejeplan for området. 

Arter 

Karakteristiske arter: Harril, Kryb-Hvene, Rød Svingel, Engelskgræs, Spyd-Mælde, Strand-Asters, 

Gåse-Potentil, Sandkryb, Strand-Trehage, Strand-Vejbred, Enskællet Sumpstrå m.fl. 

Strandsump indgår i naturtypen, her er arter somTagrør og Strand-Kogleaks dominerende. 

Side 46

Kapitel 3.1.1 

Rødliste-arter. Strandengene på fællesgræsningen har tidligere været ynglelokalitet for bl.a. Stor 

Kobbersneppe. Se diskussion under forslag til indsatsplan, kap. 3.1. 

Tilstandsvurdering, sårbarhed og trusler 

Tilstandsvurdering 147 UN 6 

(1 svarende til bedste tilstand) 1 2 3 4 5 

Artssammensætning (KGB 8) x 

Struktur (KGB 7) x 

Invasive arter x 

Kontinuitet x 

Hydrologi (KGB 3) x 

Påvirkning fra landbrugsdrift (KGB 6) x 

Samlet tilstand x 

UN 6 er ikke i gunstig bevaringstilstand, hvilket skyldes nogle år med ufuldstændig eller slet ingen 

drift af den østligste halvdel af arealet. Der er i 2004 en arealandel af vedplanter på 10 – 25 % og 

stedvis kraftig opvækst af Rød-El. Endvidere er der problemer med opvækst af Rynket Rose, 

arealandelen er vurderet til over 1 %. Forekomsten har en god hydrologi, dog bør effekten af en kort 

afvandingsgrøft allerøstligst, i retning af feriekolonien, undersøges nærmere. 

Tilstandsvurdering 147 UN 9 og UN 11 





Kontinuitet x 




UN 9 og UN 11 er begge i gunstig bevaringstilstand. UN 11 indgår i den store fællesgræsning og 

naturtypen på dette areal derfor ”lavtvoksende strandeng”. Græsningstrykket virker fornuftigt. UN 9 

er ikke i drift og den tilsvarende 1330 forekomst på dette areal er derfor ”højtvoksende”, d.v.s. 

hovedsagelig strandsump. 

Artsmangfoldigheden er større på græsset strandeng end i strandsump. I henhold til Kriterier for 

Gunstig Bevaringsstatus bør andelen af lavtvoksende strandeng øges generelt, men højtvoksende 

strandeng (med meget lavt græsningstryk) og strandsump skal også forekomme. Set i dette 

perspektiv er den eksisterende foldopdeling på Ulvshale Nordstrand fornuftig. 

Anbefaling vedr. drift (se kap. 3.1) 

1. Genoptaget drift af hele UN 6 er stærkt påkrævet. Det er muligt at manuel rydning af Rød-El er 

nødvendig derudover. Afvandingsgrøften ved feriekolonien (se ovenfor) blokeres evt. 

2. Rynket Rose i UN 6 skal kortlægges og bekæmpes som led i samlet indsats. 

Side 47

Kapitel 3.1.2 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

*2130 Grå klit og grønsværsklit 

(prioriteret) 

Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus (KGB) for naturtypen 2130: 

1. Areal af naturtypen stabilt eller stigende, 

2. Tålegrænse 10 – 20 kgN/ha/år (UNECE 2003), 

3. Kvælstofindhold i Cladonia portentosa < 6 mg/g, 

4. Arealandel der er påvirket af slitage fra turisme < 10 %, 

5. Dækningsgrad af ikke-hjemmehørende træer og buske stabil eller faldende, 

6. Lav / mos ratio i grå klit > 3:1, 

7. Stabil pH, ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad, 


9. Bestande af karakteristiske arter for naturtypen stabile eller stigende på langt sigt. 

Forekomster i Ulvshale Nord: 

UN 2: mosaik med andre klitnaturtyper i skansefolden (10% af 14,5 ha). 

UN 3: mosaiknaturtype med 6230 (40% af 4,4 ha) i fællesgræsningen. 

UN 5: 0,4 ha på ”isoleret” strandvold i rigkæret ved Mågenakken. 

UN 10: 31,2 ha langs hele nordkysten. 

UN 11: mosaiknaturtype med klit- og kystnaturtyper i fællesgræsningen (60% af 70,4 ha) 


Struktur og funktion: 

Strandvolde af flint med stedvis overlejret flyvesand. Klitdannelser synlige særligt i UN 12, ellers er 

strandvoldsstrukturen det mest fremtrædende. Ubetydeligt eller slet intet førnelag. Dele af UN 12 

fremtræder som en særlig naturtype med stærk dominans af laver voksende direkte på 

strandvoldene. 

UN 2, 3 og 11 under afgræsning med kreaturer. U 10 afgræsses på Carøes eng af får (sammen med 

UN 13), ellers ikke. Der er ingen kystsikring eller anden mekanisk form for regulering af strukturen. 

Grænsen mellem 2130 og kystnaturtyperne i UN 10 hovedsagelig bestemt af vinter-højvandstand. 

Arter 

Karakteristiske arter: Tidlig Dværgbunke, Blød Hejre, Sand-Star, Femhannet Hønsetarm, 

Sandskæg, Hejrenæb, Gul Snerre, Sand-Rottehale (vestligst i UN 12). 





Struktur og funktion (KGB 2 – 6) x 


Kontinuitet x 

Hydrologi 

Påvirkning fra landbrugsdrift x 


Side 48

Kapitel 3.1.2 






Kontinuitet x 

Hydrologi 








Kontinuitet x 

Hydrologi 



Alle forekomster er i god bevaringstilstand. 

Der er udlagt en intensiv Novana-station på del af UN 10 og UN 11. Afgrænsningen bør revideres 

på baggrund af kortlægningen. Der er målt kvælstof i lav fra 8 prøvefelter. 

Kvælstofindholdet i indsamlet rensdyrlav (Cladonia): 4,4 mg N/g tørstof, d.v.s. under den angivne 

KGB-grænse. Tålegrænsen for naturtypen 10 – 20 kg N/ha/år er ikke overskredet (ingen emissions 

kilder i nærheden). Kvælstof-nedfaldet på kommuneniveau er ca. 15 kg N/ha/år. 

Slitage: Der er kun synlig slitage i UN 10. På baggrund af luftfotos vurderes slitagen at være 

betydeligt under 10 %. 

Tilgroning: Dækningsgrad af ikke-hjemmehørende træer og buske er meget ringe, se næste afsnit. 

Lav / mos ratio er ikke opgjort, men vurderes generelt at være > 3. 

Indvækst af Rynket Rose er registreret på UN 11 (mod vest og nord) og flere steder i UN 10. 

Stedvis opvækst af birk, fyr el. andre vedplanter, særligt i kanten af sommerhusområdet (UN 10). 

Anbefaling vedr. drift: 

1. Der bør laves en samlet registrering af forekomsten af Rynket Rose og en bekæmpelsesplan. 

2. Uønsket opvækst af træer og buske kan bekæmpes ved græsning eller rydning. På en stor del af 

UN 10, hvor laverne er dominerende, bør græsning undgås. Det bør undersøges om 

foldafgrænsningen skal ændres, hhv. om der skal foretages spotpleje i form af fjernelse af 

opvækst. 

Side 49

Kapitel 3.1.3 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

*2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation 

(prioriteret) 



2. Tålegrænse 10 – 20 kg N/ha/år (UNECE 2003), 

3. Kvælstofindhold i årsskud hos dværgbuske < 1,4 mg/g, 

4. C/N forhold i morlag > 30, 


6. Stabil eller faldende dækning af ikke-hjemmehørende træer og buske, 

7. Dækning af mosset Campylopus introflexus < 5 % af samlet kryptogamdækning, 

8. Arealandel med traditionel, ekstensiv drift stabil eller stigende, 




UN 2: 10 % af 14,5 ha ved Ulvshale skanse 

UN 7: 2,5 ha ved Mågenakken 

UN 13: 50 % af 2,1 ha på Carøes eng 

I alt: 5,1 ha 


Der er tale om små arealer, 2 af 3 i mosaik, hvor naturtypen er udviklet på gamle, mere eller mindre 

sanddækkede strandvolde. 

De to mosaik-arealer, ved skansen og på Carøes eng, afgræsses af henholdsvis kreaturer og får. På 

begge arealer er der som led i naturpleje foretaget rydning af uønsket vedplanteopvækst, bl.a. 

Skovfyr. Det tredje areal, ved Mågenakken, er under kraftig tilgroning af birk og eg ligesom der er 

indvækst af Rynket Rose. 

Arter 

Karakteristiske arter: Sand-Star. Endvidere: Hedelyng, Bølget Bunke. 






Invasive arter (KBG 7) x 

Kontinuitet (KGB 8) x 

Hydrologi 



Side 50

Kapitel 3.1.3 







Hydrologi 



UN 2 og UN 13 er i gunstig bevaringstilstand. UN 7 er i ugunstig bevaringstilstand. 

Kvælstofbelastning: Tålegrænsen for naturtypen angives i KGB som 10 – 20 kg N/ha/år, andre 

steder som 10 – 15 kg N/ha/år. Kvælstofnedfaldet er formentlig omkring 15 kg N, men det 

nøjagtige tal kendes ikke. 

Der er ikke fundet Campylopus introflexus. Dækningsgraden af træer og buske er stabil i UN 2 og 

13, men stigende i UN 7. 

Da kvælstofbelastningen er i overkanten og der er tale om små arealer med kort afstand til træfrøkilder, 

må gunstig bevaringsstatus generelt vurderes at være afhængig af afgræsning med 

mærkbart græsningstryk eller anden form for drift. 

På UN 7 ved Mågenakken er tilgroning med Rynket Rose et alvorligt problem. 

Anbefaling vedr. drift 

1. Igangsættelse af pleje / drift på UN 7 

2. Bekæmpelse af Rynket Rose på UN 7. Der bør laves en samlet registrering og indsatsplan for 

hele lokaliteten / Ulvshale. 

Side 51

Kapitel 3.1.4 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

2190 Fugtige klitlavninger 

Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus (KGB) for 2190: 

1. Areal: stabilt eller stigende. 

2. Tålegrænse 10 – 25 kg N/ha/år (UNECE 2003) 


4. Dækningsgrad af træer og buske indenfor forventede variationsbredde for naturtypen, 

5. Stabil eller faldende indsats for oprensning hhv nygravning af grøfter. 




UN 2: 10 % af 14,5 ha på skansearealet 

UN 9: 50 % af 15,3 ha 

UN 11: 10 % af 70,4 ha på fællesgræsningen 

UN 13: 50 % af 2,1 ha på Carøes eng 



Naturtypern er geomorfologisk defineret og ikke – eller i ringe grad – vegetativt, da flere forskellige 

plantesamfund kan være repræsenteret. Naturtypen er identificeret på nordsiden af Ulvshale i 

lavningerne mellem strandvoldene, hvor der stedvis er beskeden overlejring af flyvesand. På det 

store areal i fællesgræsningen UN 11, er naturtypen en del af zoneringen – vegetationen mellem 

strandeng og grå klit. Denne, og de lidt mindre eksponerede forekomster, UN 2 (ved Skansen) og 

UN 13 (Carøes eng), har karakter af ”surt overdrev”, d.v.s. med arter som Katteskæg, Tormentil og 

Hirsestar, Tandbælg, Bølget Bunke m.v. På den nordlige forekomst UN 9 samt dele af UN 11 har 

naturtypen mere karakter af rørsump og ”klitlavning på fugtigt sand”. 

Forekomsterne UN 2 og UN 11 afgræsses af kreaturer, begge steder har været tilgroet, men er 

delvis ryddet som led i naturpleje. UN 13 afgræsses af får, mens UN 9 ikke er i drift. 

Arter 

Naturtypen er bredt defineret og har ingen karakteristiske arter, men flg. er nævnt som 

”kendetegnende” og fundet i en eller flere af forekomsterne: 

I kær hhv på fugtigt sand: sivarter (Knopsiv, Strandsiv), Smalbladet Kæruld, Vandnavle, Blåtop, 

Kryb-Hvene. 

I rørsump: Tagrør og Strandkogleaks 

Bilag II og IV arter: Forekomsterne er sandsynlige fourageringsområder for Spidssnudet Frø og 

Springfrø. 

Side 52

Kapitel 3.1.4 







Kontinuitet x 









Kontinuitet x 









Kontinuitet x 




Alle forekomster er i gunstig bevaringstilstand. UN 9 dog med forbehold. 

Arealerne er i god drift bortset fra UN 9, der ligger tæt op ad arealer på UN 10, hvor græsning af 

hensyn til lavvegetationen ikke bør finde sted. UN 10 har samme arealandel med vedplanter (10 – 

25 %) som UN 2 og UN 13, men er formentlig i modsætning til disse under langsom tilgroning. 

Kvælstofbelastningen er som udgangspunkt ikke kritisk, men alligevel den underliggende årsag. 

På UN 9 er tilgroning med Rynket Rose et problem, selvom de tørrere nabonaturtyper er mere 

udsatte. 


1. Bekæmpelse af Rynket Rose på UN 9. Der bør laves en samlet registrering og indsatsplan for 

hele lokaliteten / Ulvshale. 

Side 53

Kapitel 3.1.5 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

*2250 Kystklitter med enebær 

(prioriteret) 


1. Areal: stabilt eller stigende. 

2. Kvælstofindhold i årsskud af enebær indenfor forventet variationsbredde for naturtypen. 


4. Mindre end 50 % dækning med Bølget Bunke. 

5. Ca. 10 % eksponerede sandflader. 

6. Andel af enestammer med en stammetykkelse under 30 mm på ca. 25 % som indikation af 

bestandsforyngelse. 

7. Arealandel med traditionel, ekstensiv drift stabil eller stigende. 

8. Artssammensætning indenfor naturtypens variationsbredde i Danmark. 

9. Bestande af den karakteristiske art for naturtypen, Ene, stabile eller stigende på langt sigt. 

Forekomst 

UN 2: 70 % af 14,5 ha (mosaik med andre klitnaturtyper) ved Ulvshale skanse. 

I alt 10,2 ha 


Arealet er en mosaik af klitnaturtyper udviklet på strandvolde af sten, stedvis med overlejret 

flyvesand. De højere liggende dele har som en del af et stort afgræsset overdrev gennem 

århundreder udviklet sig som type 2250. Omkring år 1896 er der som led i en udskiftning af skoven 

indplantet Skovfyr og dyrene er forment adgang. 

Som led i etablering af en ny græsningsfold på arealet omkring Ulvshale skanse er Skovfyr ryddet 

på den yderste del af strandvoldene. Denne del af den afgrænsede forekomst er en mosaik af 

klitnaturtyperne 2250, 2130, 2140 og 2190 og der er en del eksponerede sandflader. 

Størstedelen af forekomsten har mere sluttet skovkarakter, idet Enebuskene er overvokset af 

Skovfyr, Stilk-Eg m.v. Kun en del af dette areal afgræsses. Afgrænsningen af forekomsten bør 

revideres, idet den er sket på kort og ikke efter registrering af Ene. I skovbunden er floraen relativt 

artsfattig med Bølget Bunke som stærkt dominerende art. 

Arter 

1 karakteristisk art, Ene. 

Side 54

Kapitel 3.1.5 








Hydrologi 



Forekomsten er ikke i gunstig bevaringstilstand. 

De gamle ener i skovdelen af forekomsten vil dø indenfor nogle årtier, hvis ikke området føres 

tilbage til tidligere status, d.v.s. som græsningsskov, eller -overdrev. Enernes evne til selvforyngelse 

vil også fremmes ved at åbne skoven ved en manuel indsats, mest oplagt ved fjernelse af de 

plantede Skovfyr. 

Der er udlagt en intensiv Novana station i forekomsten. Udover de botaniske data, der indsamles, 

måles pH i hvert fjerde af 40 plots. Gennemsnitsværdien af disse målinger i 2004 er 3,3. Der er ikke 

formuleret en referenceværdi i KGB, men værdien må antages at ligge indenfor lokalitetens 

naturlige surhedsgrad. 


Naturtypen er ikke i gunstig bevaringsstatus. Den driftsmæssige kontinuitet blev brudt med 

plantning af Skovfyr, som blev påbegyndt for ca. 100 år siden. Vestligst på arealet, hvor 

fyrretræerne er ryddet, er der gunstig bevaringstilstand med en vis andel eksponerede sandflader og 

nogen opvækst af Ene. På resten af arealet (hvis afgrænsning mod øst bør revideres) bør tilsvarende 

foranstaltninger indføres. Flg. anbefales: 

1. Revision af naturtypeafgrænsning. 

2. Rydning af skovfyr og 

3. Genoptagelse af græsning. Vintergræsning bør overvejes – evt. i en del af folden – for at 

efterleve bevaringskriteriet om eksponerede sandflader, der medtages af hensyn til frøspiring 

(KGB 5). 

Side 55

Kapitel 3.1.6 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

*6230 Artsrige overdrev på sur bund 

(prioriteret) 




3. C/N i øverste jordlag indenfor forventede variationsbredde for naturtypen, mindst 15 – 18. 

4. Indhold af kvælstof i de karakteristiske græsser < 14 mg N/g tørvægt. 

5. Fosfortal 1 – 2, indikerende at forekomsten ikke har været gødet. 


7. Dækningsgrad af træer og buske indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen. 

8. Stabil eller stigende arealandel med ekstensiv græsning. 



Forekomst i Ulvshale Nord 

UN 3: 60 % af 4,4 ha, vest for Vogterhuset 

I alt: 2,6 ha 


Den ældste del af strandvoldssystemet, ind mod Ulvshale Skov, er præget af mere moropbygning i 

substratet end generelt for området. Arealet er ikke højereliggende end skansearealet, men er 

formentlig afsat som strandvolde på et tidligere tidspunkt. Det har ikke været skovbevokset siden 

den første udskiftning i 1914, idet der på dette tidspunkt byggedes et tangdige til den adskillelse af 

skov og græsning, der har været gældende siden. Det kan have været skovbevokset i en tidligere 

periode. 

Forekomsten indgår i fællesgræsningen, der afgræsses af kreaturer. 

Arter 

Karakteristiske arter: Fåre-Svingel, Læge-Ærenpris, supplerende: Bølget Bunke, Tandbælg, 

Side 56

Kapitel 3.1.6 








Hydrologi 



Forekomsten er i gunstig bevaringstilstand. 

Fortsat gunstig bevaringstilstand fremover forudsætter afgræsning. Arealandelen med vedplanter er 

10 – 25 % og vil hurtigt øges, hvis græsning ophører. Græsningstrykket er passende. 


1. Træopvækst på forekomsten, d.v.s. birk, pil og Rød-El, ryddes. 

2. Det anbefales at udvide forekomsten mod øst ved at rydde ca. 0,7 ha omkring en tidligere 

flintestensgrav, der er tilgroet med Rød-El. Det samme gælder træopvækst nord og øst for 

Vogterhuset. Herved genskabes det visuelt sammenhængende afgræsningslandskab nord for 

skoven og tangdiget. 

Side 57

Kapitel 3.1.7 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

*7210 Kalkrige moser og sumpe med Hvas Avneknippe 

(prioriteret) 


1. Areal. Stabilt eller stigende. 

2. Tålegrænsen (ikke fastlagt) må ikke overskrides. 

3. Indhold af kvælstof i tørvemosser < 14 mg N/kg tørvægt. 

4. Nitratindhold i vand < 0,05 mg N/l. 

5. Jordoverfladen bør være vanddækket i sommerperioden. 

6. Afvanding ophører eller stabiliseres på lavt niveau. 

7. Afstand til nærmeste areal som sprøjtes hhv gødes > 50 m. 


9. Ledningsevne inden for variationsbredde for naturtypen. 

10. Dækningsgrad af buske stabil eller aftagende. 


12. Bestande af den karakteristiske art for naturtypen, Hvas Avneknippe, stabile eller stigende på 

langt sigt. 

Forekomst 

UN 1: 1,1 ha umiddelbart syd for Ulvshale skanse. 


Tilgroet lavbundsareal omgivet af naturtypen 2250 enebærklit. Driftshistorien kendes ikke, men 

muligvis er arealet menneskeskabt som en afgravet strandvold i forbindelse med udvinding af flint. 

Arealet ligger tæt på det gamle flinte-udskibningssted. Uanset oprindelsen må der være tale om en 

lavvandet sø, der er groet til. 

Naturtypen 7210 findes i såvel rigkær som fattigkær. På baggrund af den meget sammensatte natur 

på Ulvshale, hvor kalkrige og kalkfattige naturtyper findes i mosaik, kan det ikke på forhånd siges 

entydigt hvad der karakteriserer denne forekomst. 

Som arealet ligger i dag er der antagelig hverken til- eller afledning af vand. Det nordligste hjørne 

af forekomsten afgræsses af kreaturer som del af skansefolden. Der er på dette sted for nogle år 

siden givet dispensation fra fredningen til gravning af et kvægvandingshul. 

Arter 

Én karakteristisk art, Hvas Avneknippe. Sammenhængende bestande mod nord og øst, svarende til 

ca 1/4 af arealet. Derudover er Tagrør dominerende. I kanten vokser bl.a. Stiv Star og Alm. Star. I 

den sydlige del af forekomsten er der indvækst af Grå Pil. 

Bilag II og IV arter: Sandsynligt levested for Springfrø, evt. Spidssnudet Frø. 

Side 58

Kapitel 3.1.7 





Struktur og funktion (KGB 8 +10) x 


Kontinuitet x 

Hydrologi (KGB 5 - 6) x 



Forekomstens bevaringstilstand vurderes som ugunstig, men vurderingen er usikker. Arealet er 

ikke, bortset fra det nordlige hjørne, der er uddybet som kreaturvanding for dyrene i skansefolden, 

vanddækket om sommeren (KGB 5). Det bør undersøges om hydrologien kan forbedres. Men det 

kan ikke udelukkes at forekomsten naturligt er ustabil, hvis der som formodet er tale om en tidligere 

flintegrav, som nu er under langsom tilgroning. 

Det bør også overvejes nærmere om der sker næringsstofpåvirkning af forekomsten via kreaturernes 

færdsel i den nordlige del. 

Forekomsten indgår som intensiv overvågningsstation i Novana-programmet. Der bliver fremover 

årligt undersøgt dækningsgrad af karplanter i 20 plots, ligesom der bliver analyseret for pH og C/N 

forhold i jordprøver fra hvert andet plot. 

Ved prøvetagning i 2004 fandtes en gennemsnitlig pH for 10 prøver på 3,8. Prøverne er udtaget i 

max 50 cm dybde, hvor der næsten udelukkende kunne hentes organisk materiale op. Det kan ikke 

udelukkes at Hvas Avneknippe og flere af de øvrige plantearter kan hente kalk op fra dybere lag, fx 

aflejrede skalbanker. 

C/N-forholdet i gennemsnittet af de 10 prøver er 22,1. Dette tal kan ikke umiddelbart relateres til 

bevaringstilstanden, idet C/N ikke indgår som parameter. 


1. Vurdering af om de hydrologiske forhold er gode, herunder om der er dræn eller anden 

vandafledning fra området. Om muligt bør forholdene udbedres. 

2. Vurdering af om kreaturadgangen til den nordlige del af forekomsten har negativ effekt på 

udbredelsen af Hvas Avneknippe fx ved indvækst af pilebuske eller birk. Hvis ja, bør 

foldafgrænsningen reguleres og vedplanteopvæksten evt. reguleres. 

Side 59

Kapitel 3.1.8 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Nord (UN) 

Naturtype 

7230 Rigkær 




3. Kvælstofindhold i tørvemosser < 10 mg N/g ts 

4. NO3-N i vand < 0,03mg N/l. 

5. Arealandel udsat for dræn, grøftning og vandindvinding stabil eller faldende. 

6. Afstand til nærmeste udspredningsareal med kalk og gødning stabil eller stigende. Udspredning 

må ikke finde sted på selve arealet. 



9. Arealandel med ekstensiv græsning og anden tidligere udnyttelse stabil eller stigende. 

10. Dækningsgrad af træer og buske stabil eller aftagende 




UN 4: 0,5 ha i det sydvestlige hjørne af fællesgræsningen. 

UN 6: 50 % af 8,5 ha syd for Mågenakken og delvis ind i fællesgræsningen. 

I alt: 4,8 ha 


UN 4 er en lille, men velafgrænset forekomst langs nordkanten af den højereliggende, ældre del af 

strandvoldssystemet. UN 6 er et større areal, hvor rigkærsarter vokser i en blandingsforekomst med 

strandengsarter. Kun i det sydøstligste hjørne ind mod skoven er rigkæret enerådende, hvilket dog 

ikke er kortlagt særskilt. 

Udvikling af rigkærspartier langs nordsiden af det højereliggende strandvoldsparti, som Ulvshale 

skov vokser på, er sandsynligvis betinget af trykvand fra dette ”bagland” kombineret med opløst 

kalk fra substratet. UN 6 må samtidig modtage en form for saltpåvirkning , hvorved indslag af 

strandengsarter. Fremkommer. Hvis overvejelserne i kapitel 3.1 vedr. aftagende dynamik, mindre 

vandudskiftning og sjældnere oversvømmelser af havvand, er rigtige, vil konsekvensen være at 

strandengsindslaget gradvis aftager. 

UN 4 og den vestligste halvdel af UN 6 indgår i fællesgræsningen. Den østlige del af UN 6 er 

indhegnet og er blevet afgræsset separat. Der har ikke været dyr på i 2004, men der bliver 

genetableret græsning i 2005. 

Arter 

Karakteristiske arter: Alm. Star, Hirse-Star, Grøn Star, Top-Star. Supplerende arter: Kødfarvet 

Gøgeurt. 

Side 60

Kapitel 3.1.8 

Bilag II og IV arter: Sandsynligt fourageringsområde for Springfrø og Spidssnudet Frø. 











UN 4 er i gunstig bevaringstilstand. Det er et lille areal, der muligvis bare i kraft af størrelsen ikke 

kan opnå det helt høje niveau m.h.t. artssammensætning. Der er et vist indslag af 6230 arter. 










UN 6 er ikke i gunstig bevaringstilstand, hvilket skyldes nogle år med ufuldstændig eller slet ingen 

drift af den østligste halvdel af arealet. Der er i 2004 en arealandel af vedplanter på 10 – 25 % og 

stedvis kraftig opvækst af Rød-El. Endvidere er der problemer med opvækst af Rynket Rose, 

arealandelen er vurderet til over 1 %. Forekomsten har en god hydrologi, dog bør effekten af en kort 

afvandingsgrøft allerøstligst, i retning af feriekolonien, undersøges nærmere. 


1. Genoptaget drift af hele UN 6 er stærkt påkrævet. Det er muligt at manuel rydning af Rød-El er 

nødvendig derudover. Afvandingsgrøften ved feriekolonien (se ovenfor) blokeres evt. 

Ledningsevne stabil eller i forbedring i forhold til den forventede variationsbredde i Danmark. 

2. Rynket Rose skal kortlægges og bekæmpes som led i samlet indsats. 

Side 61





Side 62

Tabel 8. 

Kortlagte og forløbigt kortlagte habitat-naturtyper i habitatområde 147, lokalitet Ulvshale Syd 



6230 / 5130 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund US 1 50 4,8 

Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 50 4,8 

9,6 

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund US 2 0,8 

US 13 0,9 

1,7 

7230 Rigkær US 3 0,2 

US 5 1,9 

US 6 5,9 

US 9 2,5 

10,5 

5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter US 4 1,6 

1,6 

4030 / 6230 / 5130 / 6410 Tørre dværgbusksamfund US 7 30 9,6 

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 30 9,6 


Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 10 3,2 

32,0 

2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværklit) US 8 2,0 

1330 / 1150 Strandenge US 10 95 95,0 


US 11 95 83,1 

5 4,4 

187,5 

1150 Kystlaguner og strandsøer US 12 5,0 

5,0 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H147 Ulvshale syd 247,9 

Side 63

Kapitel 3.2 


Kapitel 3.2 


Ulvshale Syd 

Lokaliteten Ulvshale Syd omfatter hele habitatområdet på Ulvshale fra dets sydlige og østlige 

afgrænsning til Ulvshalevej i nord. Arealet af lokaliteten er ca. 536 ha. 


Ulvshale Syd udgøres af moræneknolden Hegnede Bakker, den ældste del af halvøens 

strandvoldssystem og det flade strandengslandskab fra Nyord-broen langs Stege Bugt halvvejs til 

Stege. Sidstnævnte del af lokaliteten bygges op af de finkornede sedimenter, der føres rundt om 

halvøen og aflejres i det langsomt strømmende vand langs den beskyttede kyst. 

Den ældre driftshistorie på denne lokalitet er beskrevet fragmentarisk af Frede Bojsen og i nogen 

grad omtalt under foregående lokalitet. De ældste tekniske anlæg på Ulvshale er bygningen af diger 

efter stormfloden i 1872. Den væsentligste naturmæssige følge heraf må have været at Vedelen, 

søen og engene, blev ferske. Omtrent samtidig hermed indledtes opdyrkning i større stil, idet den 

første egentlige landbrugsejendom, Ulvshalegården, blev udstykket i 1879. Afvanding af Vedelen 

blev forsøgt i flere omgange, men lykkedes kun delvis. Fra midten af 1970’erne tørrede søbunden 

ud og har siden tjent som engbund for græssende kreaturer. 

Bojsen selv erhvervede Ulvshalegården i 1889. Han beskriver jorden som udpint og fuld af ukrudt, 

men har dog haft den i omdrift en periode. Agerdyrkning er dog formentlig ophørt i 1920’ erne - 

30’erne og arealet vest for Ulvshalegård gradvis bebygget med sommerhuse. Gravning af kugleflint 

er foregået over en stor del af Ulvshale i starten af 1900-tallet. Sporene herfra ses idag tydeligst på 

det areal, kaldet Ulvshale Hede, som Storstrøms Amt erhvervede omkring 1980. 

Staten ejer Ulvshalegård og en del af de tilstødende græsningarealer, herunder Ulvshaleskoven, 

Vedelen og halvdelen af Horsnæs. Den anden halvdel af Horsnæs og strandengsarealerne langs 

Stege Bugt er i privat eje. 

Side 64

Kapitel 3.2 


Habitatnaturtype Antal Samlet areal i ha Areal i gunstig Areal i ugunstig 

forekomster 

bevaringsstatus bevaringsstatus 

1330 Strandeng 2 178,1 83,1 95,0 

*2130 Grå klit 1 2,0 2,0 

4030 Hede 1 9,6 9,6 

*6230 Overdrev på 

sur bund 

4 16,1 15,2 0,9 

6410 Kær med 

1 3,2 3,2 

Blåtop 

7230 Rigkær 4 10,5 10,5 

I alt 13 219,5 121,6 97,9 

Tabel 9. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Ulvshale Syd. * angiver prioriterede 

naturtyper. 

Med ovennævnte kortlægning er foreløbig 43 % af lokaliteten karakteriseret ved habitatnaturtyper. 

Hertil kommer naturtyper i det åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste basisanalyse 

(yderligere 28,8 ha eller 5 % er foreløbigt kortlagt – se følgende afsnit) Der kan næppe påregnes 

udpegning af skovnaturtyper på denne lokalitet. 

55 % af den kortlagte habitatnatur er vurderet som værende med gunstig bevaringsstatus. Alle de 

arealer, der er vurderet i ugunstig bevaringsstatus, er omfattet af indsatsforslag nedenfor. For den 

store forekomst med habitatnaturtype 1330, US 10, er driftsmæssige initiativer allerede under 

udførelse. 


Kortlægning af habitatnaturtyper i 2004 har været koncentreret om 18 kortlægningspligtige 

naturtyper. De øvrige habitatnaturtyper ventes kortlagt i forbindelse med senere basisanalyser. Ved 

gennemgangen i 2004 er der dog afgrænset andre naturtyper, hvor det har været nærliggende at gøre 

det. Der er ikke foretaget botanisk analyse og tilstandsvurdering af disse forekomster. 

De yderligere afgrænsede er: 


5,0 ha i mosaik med naturtypen 1330 langs Stege Bugt, US 10 

4,4 ha i mosaik med naturtypen 1330 på Horsnæs Enge, US 11 

5,0 ha i afgrænset forekomst ved Luddeholme 

I alt 14,4 ha 

5130 Enebærkrat på overdrev 

4,8 ha i mosaik med naturtypen 6230 på Horsnæs Enge, US 1 

9,6 ha i mosaik med naturtyperne 4030, 6230 og 6410 på Ulvshale Hede 

I alt 14,4 ha 

Side 65

Kapitel 3.2 

1150 er en prioriteret naturtype, der skal have særlig opmærksomhed. Den kan formentlig 

afgrænses yderligere i små forekomster, bl.a. i kanten af Horsnæs Enge. I mosaik med 1150 og den 

kortlagte naturtype 1330, strandeng, langs Stege Bugts beskyttede kyst, forekommer givetvis også 

habitatnaturtypen 1310, Kvellervade. Denne naturtype er dog ikke forsøgt afgrænset. 

4. Arter 

Der vides meget lidt om habitatarterne på lokaliteten Ulvshale Syd. Spidssnudet Frø, Springfrø og 

Markfirben er angivet fra området i forbindelse med undersøgelser i 1980’erne og kan givetvis 

stadigt forekomme. Markfirben er dog ikke konstateret ved en regional kortlægning af arten i 1998. 

Strandtudse og Grønbroget Tudse må antages at have været vidt udbredt i området. Enkelte 

eksemplarer af Strandtudse er i 2004 konstateret på engene syd for Ulvshalegård og bestanden kan 

muligvis reddes. Grønbroget Tudse kan muligvis stadig findes i samme område. 

Ulvshale Syd er hjemsted for en ynglearter på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, nemlig Rørhøg. 

Horsnæs Enge er rasteplads for flere af arterne på direktivets trækfugleliste (ikke undersøgt 

nærmere). 


a. Genskabelse af Vedelen, indsats for naturtypen 7230, rigkær, og vandfugle 

Det fremgår af Kort 1 at Vedelen oprindeligt har været en salt- eller brakvandslagune. Området er 

efter inddigning og gentagne afvandingsforsøg gradvis omdannet til en kultureng med en relativt 

lille andel habitat-naturtyper, jf. Kort 4. 

Det mest iøjnefaldende er at der langs nord og nordvestkanten af den tidligere lagune ligger nogle 

rigkær, betinget af kalkholdigt trykvand fra de højereliggende arealer bagved. Hydrologien for de 

eksisterende rigkær er vurderet som god, men arealet kan udvides (og dermed bevaringsstatus) ved 

at hæve vandstanden på den laveste del af Vedelen. Det vil samtidig genskabe en yngle- og 

fourageringslokalitet for vandfugle, som den fremtrådte helt op i 1970’erne før den endelige 

tørlægning. 

Fuldstændig tilbageføring af området til den oprindelige tilstand er ikke aktuelt, i hvert fald på kort 

sigt, bl.a. på grund af bebyggelse langs Ulvshalevej og sommerhusområdet. 

b. Indsats for naturtypen 1150, kystlaguner, og 1330, strandeng 

Kvaliteten af begge naturtyper fremmes ved græsning helt til vandkanten. Mindsket tilgroning 

fremmer den hydrologiske dynamik, artsrigdommen, produktionen af smådyr og dermed 

fødegrundlaget for vandfugle. Der bør dog stadig være områder med sammenhængende rørskov 

bl.a. af hensyn til ynglende Rørhøg. 

Side 66

Kapitel 3.2 

På Horsnæs er der etableret en forbedret driftspraksis på flertallet af engparceller efter indgåede 

MVJ-aftaler. Der er spredt over strandengen enkelte vedplanter, der bør ryddes. Der er tilsvarende 

indgået (2003) aftaler langs størstedelen af Hegnede Bugt, men bevaringsstatus vurderes endnu ikke 

som gunstig (vegetationshøjde flere steder for høj). Der bør laves en samlet vurdering for de to 

forekomster (US 10 og US 11), hvordan driften optimeres bedst muligt. 

Kort 1 og 2 viser at den sydlige del af Horsnæs, Pilebugten, oprindeligt har været en lille 

brakvandslagune, der ikke er lukket helt til, sandsynligvis fordi der træder lidt ferskvand ud af 

brinkerne og græsning helt ud til vandkanten samtidig har modvirket tilgroning. En længere 

årrække uden afgræsning er sandsynligvis årsag til at bugten er ved at gro helt til som strandsump i 

øjeblikket (Kort 3). 

Den prioriterede naturtype 1150 vil blive tilgodeset ved at genoptage tidligere driftspraksis m.h.t. 

græsning og ved at oprense indløbet til lagunen maskinelt. Lokaliteten vil måske samtidig blive 

mere attraktiv for Strandtudsen, der findes i en lille, men truet bestand i baglandet, på Kongens 

Enge. 

c. Indsats for naturtypen 6230, surt overdrev og 5130, enebær på overdrev 

Horsnæs var i 1800-tallet et sammenhængende græsningsareal (Kort 1), mod slutningen af 

århundredet dog tilsyneladende med små opdyrkede lodder (Kort 2). Opdyrkningen har været 

kortvarig, de højereliggende dele af engene har i løbet af 1900-tallet udviklet sig i retning af 

overdrev med opvækst af ene – til en mosaik af naturtyperne 6230 og 5130. Disse naturtyper er 

afhængig af ekstensiv afgræsning og derfor i ugunstig bevaringsstatus i det omfang der er hegnet 

områder fra, så der er opstået småskov af selvsået birk, fyr m.v. 

De vedplanter, der naturligt vil etablere sig på et overdrev er de græsningsresistente, ene, tjørn, rose 

m.v. Græsningen bør genetableres på hele Horsnæs og opvækst af fyr, birk, el, asp m.v ryddes. 

Det såkaldte trekantsareal, US 4, der er kortlagt som et 5130 areal, enebær på overdrev, - er groet 

til med selvsået fyr, gran, bævreasp m.v. på grund af mangelfuld drift gennem årtier. Der er for 

nylig udarbejdet en plejeplan, der tilgodeser habitat-naturtypen ved at genindføre ekstensiv 

græsning, fjerne selvsået opvækst og tynde enkelte af de store ener. Plejeplanen bør iværksættes. 

Vedr. den lille forekomst ved Ulvshalegård, US 13, se under naturtypen. 

d. Indsats for naturtype 2130, grå klit 

Se under naturtypen. 

e. Indsats for naturtyperne 4030, hede, og 7230, rigkær 

Se under naturtyperne. 

Side 67

Kapitel 3.2.1 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 













UN 10: 95 % af 100,0 ha 

UN 11: 95 % af 87,5 ha 

I alt: 178,1 ha 


To store forekomster. Den første, US 10, følger afgrænsningen af habitatområdet langs Stege Bugt 

på østsiden, omfattende bl.a. Luddeholme. Den anden, US 11, udgøres af Horsnæs Enge, de store 

arealer syd for landfæstet til Nyord-broen. 

US 10, Luddeholme m.v., består for en meget stor del af strandsump. Der er tale om strandenge, der 

er groet til som følge af manglende afgræsning og om lavtliggende, ny-sedimenterede 

mudderflader, der koloniseres af Tagrør og Strandkogleaks. Forekomsten er en mosaik af strandeng 

/ strandsump (1330), åbne laguner og strandsøer (naturtype 1150), der er kortlagt på grundlag af 

luftfotos samt Kveller-vade (naturtype 1310), der ikke er kortlagt. 

Forekomsten har sandsynligvis tidligere været afgræsset i sin helhed, i en periode helt uden 

græsning (for en del med rørhøst), mens der i de seneste år er indgået en del MVJ-aftaler, der har 

betydet genoptaget græsning i hvert fald syd for Luddeholme. 

US 11, Horsnæs Enge, er store afgræssede strandengsflader med rørsump som ydre afgrænsning, 

hvor græsning dog på mange parceller er genindført helt ud mod vandkanten. 

Arter 

Karakteristiske arter: Harril, Kryb-Hvene, Rød Svingel, Strand-Annelgræs, Engelskgræs, Kødet 

Hindeknæ, Spyd-Mælde, Strand-Asters, Gåse-Potentil, Sandkryb, Strand-Trehage, Strand-Vejbred, 

Almindelig Sumpstrå, Udspærret Annelgræs m.fl. 

Strandsump indgår i naturtypen, her er arter somTagrør og Strand-Kogleaks dominerende. 

Bilag II og IV arter: Strandtudse? 

Side 68

Kapitel 3.2.1 


Tilstandsvurdering 147 US 10 





Kontinuitet x 




UN 10 er generelt ikke i gunstig bevaringstilstand. Det skyldes hovedsagelig at dele af den tidligere 

afgræssede strandeng endnu ikke er tilbage i god drift. Det er indtrykket at græsningstrykket er for 

lavt på de enge, der i de senere år er taget i drift igen. En stor del af forekomsten bør dog også 

fremtidigt henligge som strandsump i mosaik med Kveller-vade og Kystlaguner. Der er moderat 

påvirkning fra landbrugsdrift i den sydlige del af forekomsten, hvor den højereliggende del af 

strandengen er præget af kulturgræsarter. 






Kontinuitet x 




UN 11 er i gunstig bevaringstilstand. Horsnæs Enge er kontinuert blevet afgræsset hhv. udnyttet til 

høhøst og er ikke på anden måde påvirket af landbrugsdrift. 


Det anbefales at der for US 10 laves en samlet oversigt over udnyttelsen til græsning og rørskær 

med henblik på at udbygge græsningen og regulere græsningstrykket, se kap. 3.2. 

Side 69

Kapitel 3.2.2 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 

*2130 Grå klit og grønsværsklit 

(prioriteret) 



2. Tålegrænse 10 – 20 kgN/ha/år (UNECE 2003), 

3. Kvælstofindhold i Cladonia portentosa < 6 mg/g, 

4. Arealandel der er påvirket af slitage fra turisme < 10 %, 

5. Dækningsgrad af ikke-hjemmehørende træer og buske stabil eller faldende, 

6. Lav / mos ratio i grå klit > 3:1, 





US 8: 2,0 ha syd for Ulvshale Camping 


En lille forekomst på en strandvold umiddelbart syd for campingpladsen. Hovedparten af arealet 

afgræsses, men den østligste fjerdedel er frahegnet og er muligvis gødsket i tidligere drift. 

Arter 

Karakteristiske arter: Tidlig Dværgbunke, Blød Hejre, Femhannet Hønsetarm, Gul Snerre m.fl. 

Bilag II og IV arter: Sandsynligt levested for Markfirben. 







Kontinuitet x 

Hydrologi 



US 8 er ikke i god bevaringstilstand, alene på grund af tilstanden af den østligste fjerdedel af 

forekomsten. Arealet vurderes dog at kunne opnå gunstig bevaringsstatus som 2130 ved at blive 

taget ind til græsning. 


Afgræsning af hele forekomsten. 

Side 70

Kapitel 3.2.3 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 

4030 Hede 


1. Areal af naturtypen stabilt eller stigende. 

2. Tålegrænse 10 – 20 kgN/ha/år (UNECE 2003). 

3. C/N i øverste del af tørven > 30. 

4. Kvælstofindhold i årsskud hos dværgbuske < 1,4 mg/g. 

5. Højst ét større angreb af l yngens bladbille hvert 15. år. 


7. Dækningsgrad af fyr, gran, bævreasp, eg, birk og ene < 10 %, stabil eller faldende. 

8. Dækningsgrad / frekvens af ny lyng ca. 10 % af samlet lyng/dværgbusk areal. 

9. Dækningsgrad af barjord inden for naturlig variationsbredde, gerne periodisk > 20 %. 

10. Dækning / frekvens af mosset Campylopus in troflexus < 10 % af samlet kryptogamdækning, 



Forekomster i Ulvshale Syd 

US 7: 30 % af 32,0 ha 


Naturtypen 4030 forekommer i mosaik på Ulvshale Hede. Der er identificeret 5 naturtyper på 

arealet, hvoraf kun en, rigkær 7230, med rimelighed kan afgrænses separat. 

Balancen mellem de fire øvrige naturtyper styres af en fugtighedsgradient og af driftshistorien. Der 

er en tydelig tendens til at naturtype 4030 dominerer nordligst på arealet, ind mod Ulvshale Skov, 

mens type 6230, overdrev på sur bund, er dominerende i den sydlige ende. Balancen mellem hedenaturtypen 

og type 5130, enebærkrat på overdrev, er primært et spørgsmål om drift. Hvor 

afgræsningen har været tilstrækkelig intensiv eller hvor den selvsåede vedplantevegetation er 

udtyndet til en vedplante dækningsgrad på mindre end 50 % – kan type 4030 identificeres. 

Ulvshale Hede er en del af den oprindelige fællesgræsning på Ulvshale. Den nyere driftshistorie er 

ikke undersøgt nærmere, men den vestlige del af heden har været under plov omkring 

århundredeskiftet og er derefter formentlig igen er blevet afgræsset. Den østlige del (opdelingen 

fremgår af et markant jorddige på langs af arealet) har sandsynligvis aldrig været opdyrket, men 

bærer tydelige spor af en anden udnyttelse, nemlig flintgravning. Hele arealet har været igennem en 

ca. 50 årig fase, hvor evt. græsning har været sporadisk og tilgroningen betydelig. 

Arter 

Karakteristiske arter: Hedelyng, Blåbær. 

Bilag II og IV arter: Sandsynligt levested for Markfirben (IV). 

Side 71

Kapitel 3.2.3 





Struktur (KGB 3 - 9) x 



Hydrologi 



Der er en intensiv Novana-station for naturtypen 4030 på arealet, og udover botaniske analyser 

haves der data for bl.a. kvælstofindholdet i løv (målt på mosarten Pleurozium schreberi), biomasse 

og pH. 

C/N indholdet i morlaget er målt til 30,5 (gennems nit af 10 prøver) akkurat nok i henhold til KGB 

3. Tallene for N i løv (gennemsnit af 9 prøver 71,4 mg N/g tørstof) kan ikke relateres til KGB 4, her 

må der være en fejl i metodikken. Surhedsgraden i prøverne er helt nede på 2,9 og uden tvivl i 

overensstemmelse med KGB 6. 

Forekomsten af 4030 på Ulvshale Hede vurderes samlet at være i gunstig bevaringstilstand takket 

være 20 års naturpleje i området. Der er i flere omgange lavet gennemgribende rydninger af birk og 

fyr og ny Hedelyng spirer massivt frem på nyryddede arealer. Der er stadig problemer, især med 

opvækst af birk, men der arbejdes med at optimere plejen, bl.a. ved forsøg med forskelligt artsvalg 

til plejen (Lüneburger får, Galloway kreaturer og senest geder), variabelt græsningstryk m.v. 


Området er vanskeligt at pleje optimalt, fordi det er så sammensat. Fortsat gunstig bevaringsstatus 

forudsætter fortsat differentieret pleje. Det bør have høj prioritet at fjerne frøkilder, d.v.s. især Birk 

og Fyr. 

Side 72

Kapitel 3.2.4 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 

*6230 Artsrige overdrev på sur bund 

(prioriteret) 




3. C/N i øverste jordlag indenfor forventede variationsbredde for naturtypen, mindst 15 – 18. 

4. Indhold af kvælstof i de karakteristiske græsser < 14 mg N/g tørvægt. 

5. Fosfortal 1 – 2, indikerende at forekomsten ikke har været gødet. 


7. Dækningsgrad af træer og buske indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen. 

8. Stabil eller stigende arealandel med ekstensiv græsning. 



Forekomster i Ulvshale Syd 

US 1: 50 % af 9,6 ha på Horsnæs Enge 

US 2: 0,8 ha syd for Vennekehus 

US 7: 30 % af 32,0 ha på Ulvshale hede 

US 13: 0,9 ha ved Ulvshalegård 



To meget små forekomster og to lidt større forekomster i mosaik. 

US 1 er i mosaik med 5130, enebærkrat på overdrev, på den højeste del af Horsnæs Enge. UN 7 er i 

mosaik med 4 andre naturtyper på Ulvshale Hede, se evt. under 4030. 

De driftsmæssige forhold for de fire arealer er kun overfladisk kendt. Størst kontinuitet er der nok 

tale om for Horsnæs Enge, hvor naturtypen har udviklet sig på de arealer, der gradvis er blevet så 

høje, så de undgår saltpåvirkning. En del af disse arealer har været eller er frahegnet af hensyn udfra 

et ønske om at få etableret lægivende busk- og trævegetation på stedet. 

Det lille areal ved Vennekehus har muligvis aldrig været under plov, mens dette skønnes at være 

tilfældet for (i hvert fald det meste af) arealet på Ulvshale Hede og det lille areal ved Ulvshalegård. 

Det meste af US 13 er ikke i drift i dag og dermed under tilgroning. US 2 afgræsses ikke, men 

plejes muligvis af beboere i de tilstødende sommerhuse. 

Arter 

Karakteristiske arter: Hirse-Star, Fåre-Svingel, Prikbladet Perikon, Katteskæg og Læge-Ærenpris,. 

Supplerende: Pille-Star, Bølget Bunke, Tandbælg, Vellugtende Gulaks m.fl. 

Bilag II og IV arter: Fourageringsområde for Springfrø, muligvis Spidssnudet Frø. 

Side 73

Kapitel 3.2.4 








Hydrologi 









Hydrologi 









Hydrologi 









Hydrologi 



Kun det lille areal ved Ulvshalegård vurderes umiddelbart i ugunstig bevaringstilstand. 


Den rette mosaiknatur af overdrevet på Horsnæs forudsætter afgræsning af hele arealet, jf. kap.3.2. 

Ved Ulvshalegård bør det overvejes at udvide den eksisterende fold helt ud til Ulvshalevej. 

Side 74

Kapitel 3.2.5 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 

6410 Tidvis våd eng med blåtop 




3. Arealandel udsat for dræn, grøftning, vandindvinding stabil eller faldende 




7. Arealandel med ekstensiv græsning af husdyr eller vildt, stabil eller stigende. 

8. Dækningsgrad af træer og buske indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen, bedst 

< 10 %. 



Forekomst i Ulvshale Syd 

US 7: 10 % af 32,0 ha på ”heden” 

I alt 3,2 ha 


En mosaikforekomst på Ulvshale Hede. Naturtypen er betinget af svingende grundvandstand og 

findes på Ulvshale Hede i en kalkfattig variant. Forekomsten er hovedsagelig betinget af 

menneskelig aktivitet, idet den forekommer i de lavninger, der er opstået efter gravning af flint i 

området. 

Hele området er omfattet af pleje, afgræsning af hhv. får og kreaturer, se videre under naturtype 

4030. 

Arter 

Karakteristiske arter: Blåtop, Knop-Siv. 

Bilag II og IV arter: Fourageringsområde for Springfrø og Spidssnudet Frø. 











Side 75

Kapitel 3.2.5 

Forekomsten er i gunstig bevaringstilstand. 


Fortsat drift og evt. rydning af vedplanteopvækst. 

Side 76

Kapitel 3.2.6 


147 

Lokalitet 

Ulvshale 

Syd (US) 

Naturtype 

7230 Rigkær 
















US 3: 0,2 ha i kanten af Horsnæs Enge. 

US 5: 1,9 ha i nordvest-hjørnet af ”heden”. 

US 6: 5,9 ha på ”heden” 

US 9: 2,5 ha syd for Ulvshale Camping 



Fire forekomster, der i princippet alle findes i overgangen mellem de ældre, højereliggende 

strandvoldssystemer midt på Ulvshale og de nedenfor liggende engdrag. Der må være tale om en 

beskeden trykvandspåvirkning fra baglandet med et vist kalkindhold stammende fra opløst kalk i 

flinten, eller måske skallag. 

US 3 er et meget lille kær på kanten af Horsnæs Enge, US 6 og US 9 vender ud mod Vedelen, mens 

US 5 lligger på vestsiden af heden ind mod engarealerne ved Ulvshalegården. De er alle i drift som 

græsningsarealer. 

Arter 

Karakteristiske arter: Almindelig Star, Hirse-Star, Tvebo Star, Dværg-Star, Blågrøn Star. 

Supplerende: Kødfarvet Gøgeurt, Calliergonella cuspidata. 

Bilag II og IV arter: Fourageringsområde for Strandtudse, Springfrø og Spidssnudet Frø. 

Side 77

Kapitel 3.2.6 


Tilstandsvurdering 147 US 3 og US 6 



























Alle arealer i gunstig bevaringstilstand. I US 3 og US 6 er der lokalt tilgroningsproblemer med pil 

og birk. 


Plejen af Ulvshale Hede er en meget kompleks opgave, se evt. under 4030. Der er i øjeblikket 

behov for at rydde opvækst på rigkæret syd for de gamle flintegrave i ”Vernerfolden”. Det bør 

prioriteres at få ryddet frøkilder i området. 

Side 78

H 147 Nyord Kort 5 

Målebordsblad 1835



Side 79



Side 80




Side 81

Tabel 10. 

Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 147, lokalitet Nyord 



1330 / 1150 Strandenge Nyord 1 90 388,4 


431,5 

7230 Rigkær Nyord 2 2,3 

2,3 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H147 Nyord 433,8 

Side 82

Kapitel 3.3 


Kapitel 3.3 


Nyord 

Lokaliteten Nyord er ikke kortlagt færdigt i 2004 for de kortlægningspligtge habitat-naturtyper. 

Arealet af lokaliteten, d.v.s. øen Nyord, er ca. 553 ha. 


Landskabsdannelse og driftshistorie er beskrevet i en rapport, udarbejdet i november 2004 af Anna 

Bodil Hald, DMU, for en lokal projektgruppe under Pilotprojekt Nationalpark Møn. Hovedtræk 

gengives her. 

Som det ses ved at sammenligne kort 1, 5 og 6 er det marine forland på Nyord et meget dynamisk 

landskab. I efter-istiden er flere hundrede hektar strandeng bygget op af materiale, som havstrømme 

har ført til stedet, og på grund af landhævning. Nyord-engene er dannet af et finere sediment end 

rullestens-strandvoldene på Ulvshale, men en væsentlig del af det marine forland udgøres alligevel 

af lave, brede banker af grus og sand. Lokalt benævnt “lanker” eller ”langer”. Imellem langerne er 

ler og silt aflejret ved oversvømmelser. Det hele i en dynamisk vekselvirkning mellem opbygning 

og nedbrydning, hvor vandet har fundet vej gennem talrige strømrender. 

Den vegetationsudvikling, der har fundet sted, afhænger af saltpåvirkningen, fx nærheden til 

højlandet, hvorfra der trykkes ferskt vand ud i engen, og af substratet. Langerne har karakter af 

strandoverdrev, mens der i lavningerne mellem disse har fundet en vis tørvedannelse sted. I det 

komplicerede system af strømrender bliver der en del åbne pander, hvor især enårige pionerarter 

kan etablere sig. 

Kort 5 viser det marine forland på et tidspunkt, hvor menneskelig påvirkning af landskabsdannelsen 

endnu er minimal. Fra 1950’erne til 1970’erne er der gravet afvandingsgrøfter radierende fra 

højlandet, svarende til matrikelskellene. Derved er hele områdets hydrologiske dynamik ændret, 

idet grøfterne som hovedregel går på tværs af de naturlige strømrender. Muligvis er en del af disse, 

bl.a. flere af de store, såkaldte floder, blevet lukket i forbindelse med etablering af grøfterne. 

Engene på Nyord har i århundreder været udnyttet til græsning i et system med gradvis afgræsning 

indefra og udefter. Startende på de inderste enge og kær fra medio juni, sluttende på de yderste mest 

saltpåvirkede langer efter et høslæt i sensommeren. Denne tilpassede udnyttelse fortsatte helt frem 

til 1968, hvor broen til Ulvshale blev bygget og ændrede eksistensgrundlaget på øen. 

Gennem de sidste 30 - 40 år har udnyttelsesgraden af engene først været faldende og derpå igen 

stigende, nu med udgangspunkt i naturpleje.Det samlede græsningstryk er efterhånden 

Side 83

Kapitel 3.3 

sammenligneligt med det oprindelige, men driften foregår mere ensartet og efterlader en mindre 

varieret habitat end de tidligere systemer med græsning i tøjr og mindre folde. 

Nogle af de såkaldte langer blev i 1950’erne og 60’erne gødet og forsøgt opdyrket med bl.a. 

kartofler. Det er uvist, hvor store arealer det drejer sig om. 



forekomster 


1330 Strandeng 1 388,4 388,4 

7230 Rigkær 1 2,3 ? ? 

I alt 390,7 388,4 

Tabel 11. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Nyord. 

Med ovennævnte kortlægning er foreløbig 71 % af lokaliteten karakteriseret ved habitatnaturtyper. 

Hertil kommer naturtyper i det åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste basisanalyse 

(yderligere 43,2 ha eller 8 % er foreløbigt kortlagt – se følgende afsnit) Der kan ikke påregnes 

udpegning af skovnaturtyper. 

Forekomsten af habitat-naturtype 7230 er alene afgrænset på grundlag af eksisterende viden. Den er 

ikke blevet besøgt og analyseret botanisk / tilstandsvurderet i forbindelse med kortlægningen. Dette 

vil ske i 2005. Der er derfor heller ikke i det følgende en særlig redegørelse for denne naturtype på 

lokaliteten. 


Af de habitatnaturtyper, der ventes kortlagt i forbindelse med senere basisanalyser er der ved 

gennemgangen i 2004 afgrænset endnu en, dog kun ved kortanalyse. Der er ikke foretaget botanisk 

analyse og tilstandsvurdering af denne forekomst. 

De yderligere afgrænsede er: 


43,2 ha i mosaik med naturtypen 1330 

1150 er en prioriteret naturtype, der skal have særlig opmærksomhed. I mosaik med 1150 og den 

kortlagte naturtype 1330, strandeng, forekommer givetvis også habitatnaturtypen 1310, 

Kvellervade. Denne naturtype er dog ikke forsøgt afgrænset. 

Side 84

Kapitel 3.3 

4. Arter 

Nyord er ynglested for følgende arter på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I: Rørhøg, Klyde, 

Brushane, Splitterne, Havterne og Dværgterne. Brushanen er dog næsten forsvundet. I de senere år 

har Splitterne og Havterne manglet som ynglefugle, muligvis p.g.a. ræve. Den ændrede hydrologi 

kan have del i problemet m.h.t. Brushane, fordi fødegrundlaget ændres, når vandudskiftningen 

formindskes. 

Nyord er en vigtig rasteplads for flere af arterne på direktivets trækfugleliste: Knopsvane, 

Sangsvane, Troldand, Hvinand, Stor Skallesluger og Blishøne. 

Klokkefrø uddøde på øen ca. 1945 og i øvrigt uden held forsøgt genudsat i 1980’erne. Grønbroget 

Tudse (bilag IV) har tidligere ynglet på den sydvestlige del af engene. Ældre, muligvis ikke 

ynglende individer findes stadig i Nyord by. 


a. Indsats for habitatnaturtypen 1150, kystlaguner og strandsøer 

Habitat-naturtypen 1150 er ikke kortlægningspligtig til basisanalysen 2006. Men da naturtypen er 

let at kortlægge og samtidig er meget central for Nyord vil det være oplagt at medtage den til første 

Natura 2000 plan. Naturtypen er prioriteret, d.v.s. at den vurderes at være i risiko for at forsvinde på 

EU-plan. Danmark har med sine lave, men ofte regulerede kyster et særligt ansvar. 

Naturtypen er geomorfologisk defineret, og ikke botanisk. Den opfattes som eksisterende, hvor der 

er “områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten adskilt fra havet af fx 

sandbanker, rullesten el. klipper” - også selv om der ikke er vegetation til stede. Den er 

karakteriseret ved permanent vanddækkede flader og løb, i modsætning til naturtypen 1140, 

mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe, herunder loer, der er regelmæssigt udtørrende 

tidevandsrender. 

Nyord repræsenterer sandsynligvis en af de bedste forekomster af naturtypen i landet. Den vurderes 

at være i ugunstig bevaringsstatus i det omfang reguleringerne fra 1950’erne og frem har dæmpet 

den fri dynamik og bevirket en begyndende tilgroning af af laguner og strandsøer. Afsnøring af 

laguner og tilgroning af strandsøer hører med til naturtypens dynamik, men vel at mærke i en 

ureguleret vekselvirkning også med havets nedbrydende kræfter. 

Det anbefales at forsøge at genskabe en del af den kystdynamik, som karakteriserede området helt 

frem til 1950’erne. 

Det vil være en god ide, som foreslået af Anna Bodil Hald, indledningsvis at få lavet en faglig 

analyse af engenes hydrologi, herunder en så præcis beskrivelse som muligt af de ændringer, der 

blev gennemført i 1950’erne. I dette tilfælde kan man argumentere for at de kulturtekniske indgreb 

blev udført så sent, så kontinuiteten (i naturkvalitets-forstand) vil være bedst tilgodeset ved at føre i 

hvert fald en del af landskabsbilledet tilbage. 

Side 85

Kapitel 3.3 

b. Mere varieret engdrift 

Det anbefales at differentiere engdriften især på nordengene mere end idag, både tidsligt - med 

varierende afgræsnings- og slættidspunkter, og rumligt - fx med flere foldopdelinger og etablering 

af dobbelthegn samt variabelt græsningstryk. Herved kan de forskellige habitatnaturtyper, der er 

tilstede på engene som helhed (1150 kystlaguner, 1310 kvellervade, 1330 strandeng og 7230 

rigkær) tilgodeses ligesom der bliver bedre plads til arter med forskellig livsstrategi. Der henvises 

til en god diskussion af hele driftsspørgsmålet i Anna Bodil Halds rapport. 

På sydengene, der er vildtreservat med jagtforbud, vil det fortsat være en god ide med store 

engflader af hensyn til de store flokke af rastende vandfugle. 

Mangfoldigheden af arter er større på græsset strandeng end i strandsump. I henhold til Kriterier for 

Gunstig Bevaringsstatus bør andelen af lavtvoksende strandeng øges generelt, men højtvoksende 

strandeng (med meget lavt græsningstryk) skal også forekomme. Det betyder i praksis at afgræsning 

til vandkanten som hovedregel er en god ide - både af hensyn til vandfuglene og habitat-naturtypen. 

c. Sikring af prioriterede arter af fugle mod ræve 

Med broen til Ulvshale fik ræve adgang til Nyord og et stort spisekammer med alle de ynglende 

vandfugle. Der har siden været jagt på ræve, bl.a. ved hjælp af en antal kunstgrave, men der er hele 

tiden ræve på øen, som vurderes at have betydelig negativ indflydelse på ynglebestanden. 

Rævesikring af broen til Ulvshale og efterfølgende udryddelse af de sidste ræve på Nyord må have 

høj prioritet i et fremtidigt indsatsprogram. 

d. Indsats mod invasive arter 

Anna Bodil Hald nævner problemer med invasive arter to steder: Rynket Rose ved landfæstet til 

Ulvshalebroen og Kæmpe-Bjørneklo ved Orkide-engen, d.v.s. rigkæret ud for kirkegården. Indsats 

mod disse forekomster vil være en sikker del af den kommende Natura 2000 plan. 

Side 86

Kapitel 3.3.1 


147 

Lokalitet 

Nyord 

Naturtype 












Forekomster på Nyord 

1 Nyord: mosaik med 1150 (90 % af 431,5 ha) 

I alt: 388,4 ha 


Se kap. 3.3. 

Arter 

Karakteristiske arter: Harril, Kryb-Hvene, Rød Svingel, Engelskgræs, Gåse-Potentil, Strand- 

Trehage, Strand-Vejbred. (Yderligere en række karakteristiske arter er nævnt i Anna Bodil Halds 

rapport). 

Strandsump indgår i naturtypen, her er arter som Tagrør og Strand-Kogleaks dominerende. 

Bilag II og IV arter: Grønbroget Tudse. 


Tilstandsvurdering 147 NY 1 





Kontinuitet x 





Se kap. 3.3. 

Side 87


Kapitel 4 

Habitatområde 150, Klinteskoven 

Høje Møn, som Habitatområde 150 er en del af, er dannet under sidste istid. Store flager af 

skrivekridt og istidsaflejringer blev skubbet op i store folder af to fremtrængende istunger, hvis 

aftryk i dag ses som Fakse Bugt og Hjelm Bugt. 

Herved opstod det randmorænelandskab vi kan iagttage i dag med kridtflager, der fremstår som en 

serie af rygge i øst-vestlig og nordvest- sydøstlig retning gennem hele klinteskovsområdet. Mellem 

kridtrygge og –bakketoppe findes aflejringer af moræneler, smeltevandssand og –grus som fald, 

dale og lavninger. De højeste punkter er Aborrebjerg med 143 meter samt Kongsbjerg med 135 

meter. Jordfaldshuller er ligeledes med til at præge det kuperede landskab. De 100 meter høje 

klinter, der er blevet forskånet for råstofbrydning, er på en flere kilometer lang strækning udpeget 

som Nationalt Geologisk Interesseområde. 

Driftshistorien er omtalt kort i kap. 4.1. 

Landskabsfredning og ejerskab 

I 1920 rejstes den første fredningssag, men først i 1983 kom en endelig fredning ”Høje Møn 

fredningen”, som omfatter den største del af habitatområdet. Fredningens formål varierer for en 

række delområder, men hovedformålet er at bevare natur- og landskabsværdierne. 

En stor del af habitatområdet er statsejet og administreres af Falster Statsskovdistrikt. Liselund 

Slot og Klintholm Gods er de største private lodsejere indenfor området. 


Habitatområde 150 udgør i alt 1000 ha og er arealmæssigt identisk med EF Fuglebeskyttelsesområde 

90 (F 90). Ud for klinten er der afgrænset et marint habitatområde, H 207. 

I udpegningsgrundlaget for H150 indgår 2 arter (Sump-Vindelsnegl og Stor Vandsalamander) samt 

12 naturtyper (10 terrestriske naturtyper, heraf 3 skov-naturtyper, samt 2 vand-naturtyper). 7 

habitat-naturtyper er kortlagt i 2004, heraf 2 kun foreløbigt, se flg. afsnit. 

Udpegningsgrundlaget for F 90 er Hvepsevåge og Høgesanger. 

Naturindholdet i H 150 er unikt for Danmark. På grund af kridtets beliggenhed tæt på 

jordoverfladen findes mange sjældne arter af planter, svampe, insekter m.v. Området betragtes som 

Danmarks vigtigste orkidelokalitet med i alt 18-19 forskellige arter. 

Side 88

H 150 Klinteskoven nord Kort 8 


Side 89

H 150 Klinteskoven syd Kort 9 


Side 90

H 150 Klinteskoven Kort 10 



Side 91




Side 92





Side 93

Tabel 12. 

Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 150, 

lokalitet Klinteskoven Nord 

Naturtype Navn Forekomst %-fordeling Areal Samlet Areal 


6210 / 0000 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund KN 1 75 38,7 38,7 

Overdrev 25 12,9 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund KN 3 0,3 0,3 

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dann et flydende i vand KN 2 0,9 

0,9 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H150 nord 39,0 

Side 94

Tabel 13. 


lokalitet Klinteskoven Syd 



6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund KS 2 1,9 

KS 4 0,6 

2,5 

6210 / 6120/ 0000 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund / KS 1 30 2,0 

Meget tør overdrevseller skræntvegetation på klakholdigt sand 20 1,4 

Overdrev 50 3,4 

6,8 

KS 3 40 2,4 

40 2,4 

20 1,2 

6,0 

6210 / 5130 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund / KS 5 80 26,2 


32,8 

7230 Rigkær KS 6 0,5 

0,5 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H150 syd 48,6 

Side 95

Tabel 14. 


lokalitet Klinteskoven Øst 

Naturtype Navn Forekomst nr. 

7220 Kilder og væld med kalkholdigt vand KØ 2 

KØ 3 

KØ 4 

KØ 5 

KØ 6 

KØ 7 

KØ 8 

1230 Klinter eller klipper ved kysten KØ 1 

Side 96

Kapitel 4.1 


Kapitel 4.1 


Klinteskoven 


Habitatområde 150 er i forbindelse med kortlægning af habitat-naturtyper delt op i 3 lokaliteter: 

Klinteskoven Nord, Klinteskoven Syd og Klinteskoven Øst. 

Klinteskoven Øst udgøres af selve kridtklinten over en strækning på ca. 7 kilometer. Landskabet 

med vegetation og dyreliv er udlagt til fri succession, d.v.s. til den udvikling naturen selv betinger 

og som især er karakteriseret ved erosion, forårsaget af klima og hav. 

I lokaliteterne Klinteskoven Nord og Klinteskoven Syd veksler jordbunden, således at det nogle 

steder er smeltevandssand / –grus, andre steder skrivekridt, der træder frem. Generelt er jordbunden 

leret mod nord og sandet i den sydlige lokalitet. Mod nord træder skrivekridtet tydeligst frem på 

Aborrebjerg og mod syd på Høvblege. Høvblege har fået navn herefter, idet efterleddet ”blege” 

refererer til kalken, der lyser hvidt frem på sydskråningen. 

Hele Klinteskovsområdet er gennem århundreder kun udnyttet ekstensivt af menneskene. Frem til 

udstykningen af Klintholm Gods i 1769 var hele det terræn, der indgår i habitatområdet, del af et 

meget stort fælles græsningsareal, der samtidig fungerede som leverandør af olden og materialer til 

gærdsel, brænde og tømmer. 

Efter godsdannelsen er landskabsudnyttelsen ændret, men over en lang periode. Endnu på et kort fra 

1830’erne (Kort 8 og 9) fremtræder hele den sydlige del af området uden eller med meget sparsom 

skovsignatur. Der er mere skov i den nordlige del og kortene skal tolkes med forsigtighed, da to 

forskellige korttegnere har været involveret, men der er ingen tvivl om, at de lysåbne overdrev og 

græsningsskove har præget området frem til anden halvdel af 1800-tallet. Se videre i kap. 4.2.1 og 

4.3.2. 


Kortlægning i forbindelse med den første basisanalyse omfatter 18 terrestriske habitatnaturtyper, 

hvoraf 5 er identificeret, som det fremgår af nedenstående tabel. Den ene, 7140 hængesæk, indgår 

ikke i udpegningsgrundlaget. Til gengæld er habitat-naturtypen 6230 surt overdrev, der indgår i 

udpegningsgrundlaget, ikke fundet. 

Side 97

Kapitel 4.1 

Habitatnaturtype 

Antal 

forekomster 

Samlet 

areal i ha 

Areal i gunstig 

bevaringsstatus 

Areal i ugunstig 

bevaringsstatus 

*6120 Tørt overdrev på 

kalkholdigt sand 2 3,8 2,4 1,4 

6210 Kalkoverdrev 

7 72,1 41,7 30,4 

7140 Hængesæk 

*7220 Kilder og væld med 

1 0,9 0,9 

kalkholdigt vand 7 - - - 

7230 Rigkær 

1 0,5 0,5 

I alt 77,3 45,5 31,8 

Tabel 7. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Klinteskoven. * angiver prioriterede 

naturtyper. 

Med kortlægningen i 2004 er foreløbig 8 % af habitatområde 150 karakteriseret ved habitatnaturtyper. 

Hertil kommer øvrige habitat-naturtyper i det åbne land af hvilke 6,6 ha foreløbig er 

kortlagt (se nedenfor) og en meget betydelig andel af skovnaturtyper, der kortlægges i 2004 og 2005 

af Skov- og Naturstyrelsen. 

59 % af de kortlagte habitat-naturtyper er vurderet til at være i gunstig bevaringsstatus. For alle 

forekomster i ugunstig bevaringsstatus er der forslag til indsatsplan i det følgende. 


I forbindelse med kortlægningen er der foretaget afgrænsning af enkelte af de ikkekortlægningspligtige 

habitatnaturtyper foretaget. Det drejer sig om følgende, der begge indgår i 

udpegningsgrundlaget: 

5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 

6,6 ha i mosaik med 6210 på Høvblege 

1230 Klinter eller klipper ved kysten 

Der er ikke foretaget botaniske analyser og tilstandsvurdering af disse arealer. 

4. Arter 

Af de to ynglefuglearter (fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1), der er udpegningsgrundlag for F 90, 

er den ene, Høgesanger, forsvundet. Den ynglede sidst på Høvblege i 2002. Den anden, 

Hvepsevåge, findes fortsat som ynglefugl i området – sammen med en ny liste 1 art, nemlig 

Vandrefalk, der har ynglet på klinten siden 2002. 

Side 98

Kapitel 4.1 

Springfrø, Spidssnudet Frø og Markfirben kendes alle fra habitatområdet. Markfirben blev 

konstateret vidt udbredt på egnede ynglesteder ved amtets undersøgelse i 1998. Forekomst af Stor 

Vandsalamander kendes ikke og er så vidt vides ikke undersøgt. 

Sump-Vindelsnegl findes ved Liselund (Klinteskoven Nord). SkævVindelsnegl findes formentlig 

stadig, men er ikke konstateret ved eftersøgning for nogle få år siden. 

Forekomst af evt. bilag IV flagermusearter kendes ikke. 


a. Indsats for overdrevs-naturtyperne 6210 og 6120 og tilknyttede arter 

De kortlagte og beskrevne forekomster af de to habitat-naturtyper er de ”sidste” rester af det 

oprindelige landskab på Høje Møn, nemlig det store lysåbne overdrev og græsningsskoven. Der er 

stadig en hel række unikke arter til stede, hvis livsform er tilpasset de særlige livsvilkår i disse 

naturtyper. 

Indsatsen for Horndrager og Sortplettet Blåfugl er eksempler på at målrettet handling har bidraget 

til at bevare nogle af de unikke arter på Østmøn. Det er samtidig forvaltning til gavn for 

overdrevene som habitat-naturtyper. 

Med statens overtagelse af Klinteskoven og udformningen af en driftsplan på baggrund af 

naturskovsstrategien er det blevet muligt at erstatte driftsøkonomiske hensyn med hensyn til 

naturkvaliteten. Det har også vist sig muligt at modificere naturskovsstrategien, så urørt skov nogle 

steder overgår til græsningsskov. 

Sidstnævnte er ét værdifuldt redskab til fremme af ovennævnte habitat-naturtyper og der er taget 

skridt til at forbedre bevaringsstatus for Jydelejet og Høvblege ved at rydde skov og udlægge 

arealer til afgræsning. 

Udvidelse af de eksisterende overdrevsarealer giver mulighed for større bestande af de 

karakteristiske arter, hvilket betyder større modstandsdygtighed mod indavl. Dette forstærkes hvis 

arealerne fysisk nærmer sig hinanden med korridorer, så bestandene kan få kontakt med hinanden. 

Der bør gøres forsøg med samgræsning med kreaturer og geder. Kreaturer græsser uselektivt af 

bundvegetationen og træder i kraft af deres størrelse jordbunden op på vegetationsfattige steder, så 

der bliver spirebede for enårige urter og levesteder for Markfirben og varmeelskende insekter. 

Geder æder helst vegetationen i en vis højde – blade, knopper og skud af buske og små træer. 

Dermed er de med til at modvirke tilgroning, som er et generelt problem på overdrev, hvor man 

ikke som tidligere henter ved til gærdsel og brænde m.v. 

Se under de enkelte naturtyper i øvrigt. 

Side 99

Kapitel 4.2.1 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Nord (N) 

Naturtype 

6210 Overdrev og krat på kalkholdig bund 

* Prioriteret hvis vigtig orkidelokalitet 

Uddrag af Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus for 6210: 

1. Kvælstofdeposition < 15-25 kg N/ha/år 

2. C/N forhold >15-18 (mg C/g ts) / (mg N/g ts) 

3. Fosfortal 1-2 mg P / 100g ts 

4. Ikke lavere end lokalitetens naturlige pH - ca. 7-8 

5. Arealandel med ekstensiv græsning - stabil eller stigende 

6. Dækningsgrad af træer og buske stabil eller faldende i forhold til det forventede for naturtypen i 

Danmark 

7. Artssammensætningen af planter er indenfor naturtypens variationsbredde i Danmark. 

8. Bestand af karakteristiske arter på stabilt eller stigende niveau 

Forekomst 

KN 1: 75 % af 51,2 ha i Jydelejet 

KN 3: 0,3 ha mellem Klinteskoven og vedvarende græsarealer til Langbjerggård 



Jydelejet, KN 1, er landskabeligt og økologisk meget afvekslende. Jordbundsforholdene varierer fra 

kalkfattigt sand til rent kridt og partier med noget lerindhold og mulddannelse. 

Området er blevet gradvis mere kulturpåvirket fra midten af 1800-tallet bl.a. med tilplantning af 

nåletræer på højdedragene på sydsiden af Jydelejet. I selve lejet, d.v.s. dalbunden, har der i nyere tid 

(1960’erne) været en periode med opdyrkning, som standsede med rejsning af fredningssagen i 

1973. Herefter ophørte også gødskning og sprøjtning af området, men kultivering er muligvis 

fortsat ved isåning af kulturgræsser helt frem til statens køb af Klinteskoven i 1980. 

Storstrøms Amt påbegyndte naturpleje i området, mens det stadig var privatejet. Som et resultat af 

denne tidlige indsats lykkedes det ved hjælp af afgræsning med geder i en mindre fold at reducere 

vedplantetilgroningen og redde landets sidste bestand af orkidéen Horndrager, som siden har haft en 

stor og stabil forekomst i Jydelejet. 

Falster Statsskovdistrikt har som led i naturskovsstrategien udlagt Jydelejet til græsningsskov og 

påbegyndt en genskabelse af det ”oprindelige” landskabsbillede. Store partier med Ær og Gran er 

blevet afdrevet på Aborrebjerg, Store og Lille Ørnebjerg og inddraget i græsningsfolden. 

Skovdistriktet driver nu hele området med plejeformål. Jydelejet afgræsses året igennem med 

kødkvæg. 

KN3 er et lille forekomst nord for Jydelejet, der deles på langs af et ejendomsskel. Den østlige 

halvdel afgræsses som en del af Jydeleje-folden, mens den vestlige hører til Langebjerggård og ikke 

er i drift. 

Side 100

Kapitel 4.2.1 

Arter 

Karakteristiske arter: Stivhåret Kalkkarse, Vår-Star, Hulkravet Kodriver, Due-Skabiose, Stor 

Gøgeurt, Vild Hør, Stivhåret Borst, Lav Tidsel, Håret Viol, Hvid Okseøje, Humle-Sneglebælg, 

Hjertegræs, Eng-havre, Bredbladet Timian, Blågrøn Star, Alm. Hundegræs. 

Derudover Horndrager, Skov-Gøgeurt, Skov-Gøgelilje, Ægbladet Fliglæbe. 

Den største artsdiversitet er at finde på KN1 og det er således her alle orkideerne er registreret. 

Bilag II og IV arter: Markfirben 


Tilstandsvurdering 150 KN 1 






Hydrologi - - - - - 



Tilstandsvurdering 150 KN 3 









Jydelejet er i gunstig bevaringsstatus. Det lille overdrevsareal KN 3 er i ugunstig bevaringsstatus 

fordi halvdelen er ugræsset. 

Der er en intensiv NOVANA station i Jydelejet, KN 1. Stationsafgrænsningen bør justeres på 

baggrund af kortlægningen. 

Som nævnt er Jydelejet en heterogen forekomst. 25 % af arealet vurderes at være overdrev, men 

ikke nogen habitat-naturtype. En del heraf er de eksponerede skråninger med kalkfattigt sand, hvor 

6210-arterne er fraværende, men der heller ikke er indikatorer for andre habitat-naturtyper. 

De måleresultater, der haves fra NOVANA overvågningen i 2004 af 11 forskellige plots, der er 

udlagt tilfældigt i Jydelejet, viser tilsvarende heterogenitet. 5 pH værdier ligger indenfor et lille 

interval 5,0 – 5,5, mens 6 værdier ligger mellem 7,3 og 7,6. Altså to tydeligt afgrænsede puljer af 

måleresultater, hvor kun de høje værdier kan siges at afspejle habitat-naturtype 6210. Af de seks 

målepunkter med høje pH værdier ligger to i dalbunden, hvor artssammensætningen domineres af 

Side 101

Kapitel 4.2.1 

kulturgræsser. Disse to plots har høje pH, men lave C/N-værdier (11 – 18) og repræsenterer 

potentiel 6210 natur. 

For de fire 6210 plots er C/N værdierne mellem 18,8 og 33,4. Fosfortallet er generelt lavt. Ingen af 

måleværdierne for de seks 6210 / potentiel 6210 plots er over 1,0 mg P / 100 g ts. Fire af de seks er 

under detektionsgrænsen på 0,5 mg P. 


1. Gunstig bevaringsstatus for Jydelejet sikres ved at modvirke tilgroning og søge arealandelen 

med habitat-naturtypen 6210 øget. Det anbefales 

i højere grad at styre græsningen, 

at fraføre mere næring fra de gødningsprægede partier ved høslet og vintergræsning, 

alternativt helårsgræsning, 

at de urterige og sandede partier i større omfang får lov at blomstre og sætte frø ved kun at 

blive efterårs- / vintergræsset, 

at de konverterede skovpartier i en årrække helårsgræsses ved samgræsning med kreaturer 

og geder, idet gederne vil reducere træ- og busk-opvækst. 

2. Hele det lille areal på KN 3 skal under afgræsning, ellers vil der hurtigt ske en tilgroning af den 

vestlige halvdel. Der bør søges en aftale mellem ejerne om at inddrage hele arealet i den 

eksisterende græsningsfold. 

Side 102

Kapitel 4.2.2 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Nord (N) 

Naturtype 

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet 

flydende i vand 


1. Kvælstofdepositionen < 5-10kg N/ha/år 

2. Ingen vildtfodring på arealet. Afstand til nærmeste vildtfodring stabil eller stigende. 

3. Afstand til nærmeste areal med pesticidanvendelse og gødskning > 100 m. 

4. Stabil eller faldende oprensning af grøfter der berører vådområdet 

5. Stabil eller faldende %-andel af nåletræer indenfor 250 m bufferzone. 

6. Stabil pH og ikke lavere end lokalitetens naturlige. 

7. Ledningsevne stabil eller i forbedring i forhold til den forventede variationsbredde for 

naturtypen i Danmark. 

8. Græsning og tråd ikke højere end det naturlige dyreliv ville bevirke. 



Forekomst 

KN 2: 0,9 ha i kanten af Jydelejet ud mod Langebjergvej 


Forekomsten er en lille sø under tilgroning i græsningsfolden i Jydelejet. Søen er tilgængelig for 

kreaturerne i hele omkredsen, som er trådt op og uden vegetation. Derudover er der på søfladen en 

sammenhængende vegetation af Bukkeblad med enkelte andre arter, bl.a. Dynd-Padderok. 

Arter 

Karakteristiske arter: Bukkeblad 


Tilstandsvurdering KS 2 



Struktur x 


Kontinuitet x 


Påvirkning fra landbrugsdrift (KGB 3 + 8) x 


Forekomsten vurderes i gunstig bevaringsstatus. Det er en tilgronings-naturtype med en principielt 

begrænset levetid. Der må være tale om en variant af naturtypen med andre fysisk-kemisk 

karakteristika end hovedtypen, der domineres af tørvemos, og flere af de anførte KGB’er (fx 1 og 5) 

Side 103

Kapitel 4.2.2 

virker ikke relevante for den aktuelle forekomst. Afstanden til nærmeste udsprednings areal for 

gødning og pesticider er 30 m mod vest - adskilt af asfalteret vej – men er næppe nogen seriøs 

trussel mod denne forekomst. 

Det væsentligste spørgsmål i relation til bevaringsstatus er om anvendelse af søen til kreaturvanding 

bevirker en næringsstoftilførsel, der vil påvirke kvaliteten negativt. Kreaturernes tråd langs kanten 

modvirker fremspiring af arter, fx Rød-El, der kunne være en trussel. 


Det vurderes ikke at der er behov for initiativer for at sikre eller forbedre bevaringsstatus. Det er 

dog vigtigt at holde øje med evt. effekter af den ret intensive brug til kreaturvanding. 

Spørgsmålet omkring naturtype-variantens status i forhold til KGB’erne bør også afklares 

yderligere. 

Side 104

Kapitel 4.3.1 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Syd (KS) 

Naturtype 

*6120 Meget tør overdrevs eller skræntvegetation på 

kalkholdigt sand (prioriteret) 





4. Ratio mellem frekvens af en- og flerårige arter stabil eller stigende indenfor forventet 

variationsbredde i Danmark. 

5. Dækningsgrad af træer og buske stabil eller mindsket i forhold til den naturlige variation i 

Danmark. Bevarelse af gamle værdifulde krat tilladt. 

6. Kvælstofdeposition < 10 - 20 kg/ha/år 

7. Arealandel med ekstensiv græsning skal være stabil eller stigende. 

8. Dækningsgrad af invasive arter stabil eller faldende. 


10. Bestand af karakteristiske arter på stabilt eller stigende niveau. 

Forekomst 

KS 1: 20 % 6,8 ha øst for Stengården 

KS 3: 40 % af 6,0 ha ved Ormehøj og bagvedliggende arealer 

I alt: 3, 8 ha 


Begge forekomster findes på sandede sydvendte skråninger sammen med den almindelige 

overdrevs-naturtype 6210, se flg. afsnit. Arealet ved Stengården har indtil 1967 været tilplantet med 

gran og har herefter været græsningsareal. 

Ormehøj er en stejl sydvendt skrænt med meget lang græsningskontinuitet. De bagvedliggende 

kuperede græsarealer har tidligere været opdyrket, men siden 80'erne været vedvarende 

græsningsarealer. 

Begge arealer afgræsses af kreaturer. På begge forekomster er der MVJ ordninger der udløber 

ultimo 2005. 

Arter 

Karakteristiske arter: Gul Evighedsblomst, Liden Sneglebælg, Stribet Kløver, Bidende Stenurt, 

Femhannet Hønsetarm, Udspærret Dværgbunke, Bakke-Forglemmigej, Gul Kløver, Mark-Bynke, 

Vår-Gæslingeblomst, Fladstrået rapgræs, Sølv-Potentil. 

Bilag II og IV arter: Markfirben (IV) 

Side 105

Kapitel 4.3.1 





Struktur (KGB 4, 5) x 

Invasive arter (KGB 8) x 

Kontinuitet (KGB 7) x x 







Struktur (KGB 4, 5) x 

Invasive arter (KGB 8) x 





Forekomsten på Ormehøj er i gunstig bevaringstilstand, mens dele af forekomsten ved Stengården 

er under tilgroning med Brombær og derfor i ugunstig bevaringsstatus. Nogle partier er præget af et 

højt næringsstof indhold og der kunne overvejes en ændret pleje. 

Græsning med store dyr er vigtig, fordi det er med til at træde bunden op, så der kommer 

vegetationsløse pletter til gavn for bl.a. Markfirben og løbebiller. 


1. Græsning med geder på den vestlige del af KS 1 til bekæmpelse af brombærtilgroningen. 

2. Evt. høslet på de mest næringsrige partier. 

3. Udvidelse af overdrevsarealer så der kommer større sammenhæng mellem de nuværende 

forekomster til gavn for spredning og opbygning af levedygtige bestande. 

Side 106

Kapitel 4.3.2 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Syd (KS) 

Naturtype 

6210 Overdrev og krat på kalkholdig bund 

* Prioriteret hvis vigtig orkidelokalitet 


1. Kvælstofdeposition < 15-25 kg N/ha/år 




5. Arealandel med ekstensiv græsning - stabil eller stigende 

6. Dækningsgrad af træer og buske stabil eller faldende i forhold til det forventede for naturtypen i 

Danmark 



Forekomster 

KS 1: 30 % af 6,8 ha øst for Stengården. 

KS 2: 1,9 ha nord for radaren, helt ud mod klinten. 

KS 3: 40% af 6,0 ha på Ormehøj og bagvedliggende arealer. 

KS 4: 0,6 ha i Karensby Bakker. 

KS 5: 80 % af 32,8 ha på Høvblege. 



De fem forekomster er alle rester af naturen på det store fælles overdrev, der er beskrevet tidligere, 

men er i øvrigt meget forskellige. Høvblege, Ormehøj og arealerne ved Stengården ligger på den 

sydligste af de øst-vest orienterede kridtrygge, som isen har skubbet op. I den østlige ende af dette 

system er kridtet blevet blandet med sand med den konsekvens, at vi her finder kalksandsnaturtypen 

6120 i mosaik og blanding med den bredere definerede 6210. 

Den øverste, nordligste del af Høvblege og de stejleste dele af Ormehøj har givetvis aldrig været 

dyrket, men ellers er der tale om arealer, hvor overdrevsnaturen er genindvandret efter en fase med 

beplantning eller opdyrkning. På Høvblege har den iøjnefaldende sydskråning være dyrket indtil 10 

meter fra toppen. I dyrkningsperioden anvendtes og indslæbtes en del plantearter, der præger 

området endnu i dag som tegn på at vækstbetingelserne er gode, måske svarende til arternes 

oprindelige voksesteder. Det drejer sig om fx Østrigsk Hør, Esparsette og Gul Reseda. Markerne 

syd for Høvblege er udlagt til kalkoverdrev efter statens køb af arealerne i 1994. 

Den lille forekomst i Karensby Bakker er speciel, fordi der her tilsyneladende er tale om et gammelt 

kridtbrud midt i en græsningsfold, der muligvis aldrig har været skovbevokset, men desværre har 

været gødet og er botanisk uinteressant. 

Ved Stengården og på Høvblege er der partier med høj dækningsgrad af vedplanter, på Høvblege til 

dels fordi habitat-naturtypen 5130, enebær på overdrev, findes i mosaik med 6210. 

Side 107

Kapitel 4.3.2 

Alle forekomster afgræsses af kreaturer. Høvblege afgræsses af Angus kreaturer (ca. 30 moderdyr + 

kalve). Forekomsten er inddelt i 4 hegninger. 2 hegninger med helårsgræsning samt 2 hegninger 

kun med vintergræsning. Sydskråningen er taget ud af drift og her tages høslet på parceller i 

rotation. På Høvblege er sydskråningen hegnet fra og her foretages høslet på parceller i rotation. 

Arter 

Karakteristiske arter: På Høvblege er registreret flest karakteristiske arter - Lav Tidsel, Rundbælg, 

Håret viol, Hjertegræs, Stor Gøgeurt, Stivhåret Kalkkarse, Blågrøn Star, Bakketidsel, Blodstillende 

Bibernelle, Bredbladet Timian, Ene, Eng-Havre, Knoldet Mjødurt, Hulkravet Kodriver, Humle- 

Sneglebælg, Opret Hejre, Dunet Havre, Vild Hør, Stor Knopurt, Stivhåret Borst, Hvid Okseøje, 

Alm. Hundegræs, Alm. Brunelle, Due-Skabiose og Segl-Sneglebælg. 

Endvidere findes Sump-Hullæbe, Skov-Gøgeurt, Hvidgul Skovlilje, Skov-Gøgelilje, Tyndakset 

Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe og Rederod. 

På de øvrige forekomster er registreret: 

Hulkravet Kodriver, Rundbælg, Stor Knopurt, Markbynke, Hvid okseøje, Alm. Hundegræs, 

Stivhåret Kalkkarse, Blodstillende Bibernelle, Dueskabiose, Bakketidsel, Lav tidsel, Opret Hejre, 

Segl-Sneglebælg, Bredbladet Timian, Hjertegræs, Blågrøn Star, Humle-Sneglebælg, Vild Hør. 

Ikke alle arter forekommer på alle forekomster, men de er bredt repræsenteret. 

Bilag II og IV arter: Markfirben (IV) på forekomsterne KS 1, KS 3 og KS 5, Sortplettet Blåfugl 

(IV) på forekomst KS 5. 

Rødlistede arter: 

Alle på Høvblege, S5. 

Insekter: Timian Køllesværmer, Azurblå kalkløber, Slank Kalkløber, Klintoldenborre, Korthalset 

Oliebille, Lille Overdrevsfaldbille, Brun Nellikeugle, Berberis Bladmåler, Eupithecia virgaureata, 

Engblåfugl, Tidlig Ornament svirreflue. 

Fugle: Vagtel 

Svampe: Brungul Fagerhat, Kakao-tåreblad, Kalk-vokshat. 


Tilstandsvurdering KS1 









Side 108

Kapitel 4.3.2 

































Kontinuitet (KGB 3- 5) x 




Forekomsterne KS 3 og KS 4 er i gunstig bevaringsstatus, de øvrige i ugunstig, men med en god 

prognose. KS 2, arealet ved radaren, bærer præg af at være gødet for få år siden. Så vidt vides er 

dette bragt til ophør med en MVJ-ordning. Der er tilgroningsproblemer på både KS 1 (Brombær) og 

KS 5 (Ask, Ahorn mm), men på Høvblege er der planer under udarbejdelse, bl.a. i forbindelse med 

et LIFE-projekt, for forbedring af bevaringsstatus. 

På Høvblege, KS 5, er der udlagt en intensiv NOVANA- station. Afgrænsningen bør ændres så den 

ny 6210 natur på de tidligere marker syd for Høvblege også kommer med. Af i alt 11 tilfældigt 

udvalgte målepunkter er pH-værdierne for lave i forhold til KGB 4 i to tilfælde. Det ene vurderes at 

Side 109

Kapitel 4.3.2 

være et 6210 areal i ugunstig bevaringsstatus p.g.a. tilgroning, mens det andet, på sandet bund i 

kanten af forekomsten, formentlig ikke er habitat-natur. 

Ser vi bort fra sidstnævnte målepunkt er C/N forholdet for lavt i 4 punkter (gennemsnit 12,1). 

Samtlige plots ligger, hvor der tidligere har været opdyrket. Gennemsnittet af de 6 øvrige 6210 plots 

er 29,0. Fosfortallet ligger for alle målinger under grænseværdien i h.t. KGB 3 (i gennemsnit 0,67). 

Kun 2 målinger er over detektionsgrænsen på 0,5 mg P / 100 g ts, begge på tidligere opdyrket areal. 


1. Tilgroede partier på KS 5 bør ryddes. Efterfølgende græsning med kreaturer og geder. Gederne 

for at reducere træ og buskopvækst. Det levende hegn mod syd bør sammen med enkelte lidt 

større slåenkrat og enkelte overstandere af løvtræer bibeholdes af hensyn til Høgesanger. 

2. Græsningstryk og -periode bør overvejes. 

3. Græsning med geder på den vestlige del af KS 1 til bekæmpelse af brombærtilgroningen. 

4. Evt. høslet på de mest næringsrige partier på KS 1 og KS 3. 

5. Udvidelse af de eksisterende overdrevsarealer så bestandsstørrelserne for de sjældne plante- og 

dyrearter kan blive bæredygtige og der lettere bliver kontakt mellem de forskellige små 

bestande. 

6. Både Sortplettet Blåfugl og Markfirben er habitat-arter, der kræver streng beskyttelse, så plejen 

skal også tilgodese disse arter. For Sortplettet Blåfugl betyder dette gode betingelser for 

værtsplante og –myre i form af en mosaik af helt lav / åben vegetation til Timian samt mindre 

områder med højere vegetation til værtsmyren Myrmica sabuleti. 

Markfirbenet og flere af de rødlistede billearter kræver åben vegetation med partier af bar, løs 

jord. I øjeblikket græsses der slet ikke på Høvbleges sydvendte skråning af hensyn til 

blomsterfloret. Det bør overvejes med mellemrum at lade kreaturer få adgang til dele af 

skråningen, så der opstår flere små pletter med eksponeret bund. 

Side 110

Kapitel 4.3.3 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Syd (S) 

Naturtype 

7230 Rigkær 


1. Kvælstofdeposition

Kapitel 4.3.3 

Forekomsten er i gunstig bevaringsstatus. De hydrologiske forhold er dog ikke tilfredsstillende 

afdækket. Forekomsten var på kortlægningstidspunktet meget tør, uden der tilsyneladende foretages 

afvanding. 

Kvælstofdepositionen beregnet på kommuneniveau (ca. 15 kg N/ha/år) tyder ikke på overskridelse 

af tålegrænsen. Nærmeste areal med gødnings udspredning ligger i 50 m's afstand mod syd/øst 

adskilt af asfalteret vej. Mod sydvest er der 150 meter og mod nordvest ca. 200 meter. 


Hydrologien skal undersøges. Hvis der foregår afdræning af forekomsten i større eller mindre 

omfang skal dette udbedres. 

Side 112

Kapitel 4.4.1 


150 

Lokalitet 

Klinteskoven 

Øst (KØ) 

Naturtype 

*7220 Kilder eller væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

(prioriteret) 


1. Kvælstofdepositionen kg N/ha/år. Tålegrænsen er ikke fastsat. 

2. NO3-N i vand < 0,03mg N/l 



5. Stabil pH, ikke lavere end lokalitetens naturlige. 





9. Dækningsgrad af træer og buske stabil eller aftagende hvis forekomsten ikke er i skov. 

Forekomster 

KØ 2: Jydelejefald 

KØ 3: Syd for Liselund-trappens nederste del. 

KØ 4: Nordligste forekomst. Lige nord for Liselund fyret 

KØ 5: Lige nord for Jydelejetrappen 

KØ 6: Ved Hylledals Fald 

KØ 7: Ved Forchhammers Pynt 

KØ 8: Maglevandsfald 


De 7 forekomster er meget forskellige. Maglevandsfald og Jydelejefald er de vandrigeste sammen 

med forekomsten ved Hylledals fald, mens flere af de andre kilder har mere eller mindre 

fremsivende vand. Ved Hylledals Fald er der meget kraftigt strømmende vand med stor udslemning 

af sediment til følge. 

I udstrækning er forekomsterne ligeledes meget forskellige. De strækker sig fra få meter op til 100 

m langs kysten og fra 10 meter op til 50 meter i udstrækning ind i landet. Der er ikke nogen 

størrelsesmæssig nedre grænse for naturtypen, og udstrækningen af de enkelte forekomster er ikke 

er opgjort. 

Arter 

Karakteristiske arter: Den alt dominerende art for forekomsterne er Elfenbens-padderok. 

Derudover findes mosserne Philonotis calcaria, Cratoneuron commutatum, Bryum 

pseudotriquetrum, Cratoneuron filicinum. I Jydelejefald findes desuden Vibefedt. 

Side 113 

1

Kapitel 4.4.1 

Bilag II og IV arter 

Sump-vindelsnegl (II) Skæv Vindelsnegl (II) er tidligere observeret, men der kendes ingen nylige 

fund, bortset fra fund af førstnævnte ved Liselund. 


Tilstandsvurdering KØ 2 


Artssammensætning x 
















Tilstandsvurdering KØ 4 + KØ 5 









Tilstandsvurdering KØ 6 + KØ 7 









Side 114 

2

Kapitel 4.4.1 




Struktur og funktion (KGB 1-3, 5-6+8) x 






Alle forekomsterne er i gunstig bevaringsstatus med undtagelse af Maglevandsfald, KØ 8. Her er 

der udlagt en intensiv NOVANA- station, og måleresultaterne viser at kilden må være belastet af 

spildevand fra bygningerne på Store Klint, jf. referenceværdierne i KGB: 

Et gennemsnit fra 6 prøvefelter viser at: 

NO3-N indholdet er på 0,08 mg N/l (Værdier ml. 0,033 og 0,115, d.v.s. ingen målinger 

under grænseværdien på 0,03 mg N/l) 

pH er på 7,9 (Værdier ml. 7,42 og 8,22) 

Ledningsevnen 61ms/m (Værdier ml. 57 og 72) 

Et gennemsnit fra 4 prøvefelter viser at 

Kvælstofindholdet i tørvemosser er 10,15 mg N/g ts (Værdier ml. 8,7 og 12,6) 

For kvælstofindholdet i tørvemosserne er det ét måleresultat, der trækker gennemsnittet over 

grænseværdien på 10 mg N/ g ts. Maglevandsfaldet er også truet af den vandindvinding der finder 

sted til cafeteria mm. 

KØ 3 er karakteriseret ved at nogle havearter fra Liselund findes på de kildearealet.De må antages 

at stamme fra et stort skred i begyndelsen af 1900 tallet, hvor en del af Liselund park skred ned af 

skrænten. 

Generelt gælder for alle forekomster at de er påvirkede af den fri succession i form af skred som 

klinten er i og de deraf følgende ændringer i plantevækst mv. 


1. Tilledning af spildevand til Maglevandsfaldet skal stoppes. 

2. Vandindvindingen fra Maglevandsfaldet skal stoppes og brønden fjernes. 

Side 115 

3

Kapitel 5 


Kapitel 5 

Habitatområde 192 - Busemarke Mose og Råby Sø 

Landskabsdannelse og driftshistorie er beskrevet kort i kapitel 5.1. 

Habitatområde 192 er ikke som helhed omfattet af en landskabsfredning, men 16 ha i områdets 

nordøstlige hjørne (umiddelbart nord for Bekkasinmosen) er fredet i 1964 med det formål at bevare 

ejendommens karakter af landbrugsejendom. Sandsynligvis konkret for at undgå råstofgravning. 

Busemarke Mose og den sydlige del af den tørlagte Råby Sø er beskyttet efter § 3 i 

naturbeskyttelsesloven. Området er ikke udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet. 


Udpegningsgrundlaget for H 192 er 10 habitat-naturtyper. Tre af disse er kortlægningspligtige til 

første basisanalyse. Det drejer sig om naturtype 2130 Grå klit og grønsværsklit, som ikke er fundet, 

og naturtyperne 7210 Kær med Hvas Avneknippe samt 7230 Rigkær, der begge er identificeret. 

Af de øvrige 7 habitat-naturtyper i udpegningsgrundlaget er der foretaget en foreløbig afgrænsning 

af 1 naturtype, jf. kap. 5.1. 

Der indgår ikke habitat-arter i udpegningsgrundlaget. 

Side 116

H 192 Busemarke mose Kort 13 


Side 117



Side 118




Side 119




Side 120





Side 121

Tabel 16. 

Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 192, lokalitet Busemarke Mose 

Naturtype Navn Forekomst nr. Areal / ha Samlet Areal / ha 

7230 Rigkær BM 1 5,7 

BM 2 1,2 

6,9 

7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe BM 3 3,3 

3,3 

2160 Kystklitter med havtorn BM 4 1,6 

1,6 

Samlet areal med habitatnaturtyper i H192 11,8 

Side 122

Kapitel 5.1 


Kapitel 5.1 


Busemarke Mose 

Lokaliteten Busemarke Mose omfatter hele habitatområde 192 – Busemarke Mose og Råby Sø. 

Arealet af lokaliteten er 241,1 ha. 


Busemarke Mose og Råby Sø er tilgroningsarealer langs små vandløb, der udmunder på Møns 

sydkyst. Oprindeligt har der været åbne nor på stedet, men materialevandring langs kysten har 

bevirket feddannelser fra både vest og øst, som delvis har lukket norene – indtil en dynamisk 

ligevægt er indtrådt, hvor udstrømning af ferskvand fra landsiden og periodiske oversvømmelser fra 

havsiden har udlignet feddannelsen. 

Råby Sø og Busemarke Mose er oprindeligt ét vandløbssytem, men efter bygning af sluse ved 

Råbylille Strand er der to adskilte vandløbssystemer med et vandskel fra Råby Sandlodder og sydpå 

til Kobbelen / Kobbelgård. Råby Sø er fuldstændig afvandet, har i en periode været opdyrket og er i 

dag braklagt. Der er så vidt vides ikke habitatnaturtyper i denne del af habitatområdet, men området 

rummer et stort potentiale for naturgenopretning. Et VMP II projekt for området blev skrinlagt 

p.g.a. for lidt kvælstof-fjernelse. 

For Busemarke Moses vedkommende er det oprindelige nor med udløb fra Risbæk (på det nedre 

løb: Nyhåndsbæk) og Møllebæk efterhånden blevet til en mose, hvor den naturlige tilgroning fra en 

gang i 1800-tallet er forsøgt fremmet ved digebyggeri mod havet, en sluseport ved Nyhåndsbæks 

udløb og opgrøftning af afvandingskanaler i mosen. 

Busemarke Mose har givetvis traditionelt været udnyttet til høhøst og afgræsning, hvor forholdene 

tillod det. Samtidig viser kortet fra sidst i 1800-tallet (kort 13) at der har der været skåret tørv flere 

steder i mosen, svarende til hvor der i dag er lavereliggende, våde partier. 

I nyere tid, fra først i 1970’erne, er en meget stor del af mosen blevet udnyttet til rørskær. For at 

tørlægge mosen og derved optimere rørhøsten begyndte nogle år senere en praksis med årlig 

gennemgravning af det marine forland ved Nyhåndsbækkens udløb. Konsekvensen har været et 

betydeligt fald i antallet af ynglefugle og en gradvis forringelse af de botaniske værdier. 

Naturforholdene i Busemarke Mose er undersøgt og beskrevet i en studenterrapport fra RUC i 1984. 

Det er bemærkelsesværdigt, at Busemarke Mose beskrives som et ferskt økosystem, rørsumpen 

Side 123

Kapitel 5.1 

således som en fersk rørsump. I dag er der et indslag af salttålende planter i den midterste del at 

mosen, mellem de to afgrænsede rigkærs-forekomster. 



forekomster 


*7210 Kær med Hvas 

Avneknippe 

1 3,3 3,3 

7230 Rigkær 2 6,9 6,9 

I alt 10,2 10,2 

Tabel 17. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Busemarke Mose. * angiver prioriterede 

naturtyper. 

Foreløbig er 4 % af Busemarke Mose identificeret som habitatnatur. Hertil kommer naturtyper i det 

åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste basisanalyse (yderligere 1,6 ha eller 1 % er 

foreløbigt kortlagt – se følgende afsnit). 

Intet af den kortlagte habitat-natur vurderes at være i gunstig bevaringstilstand. 


Der er ikke foretaget botanisk analyse og tilstandsvurdering af nedenstående forekomst. Andre 

habitatnaturtyper muligvis kyst- og klit-naturtyper kan sandsynligvis findes på lokaliteten. Det er i 

den forbindelse et problem at habitatområdet er afgrænset så snævert, så en del af det marine 

forland foran moserne ikke er kommet med. 

2160 Kystklitter med havtorn 

1,6 ha øst for Nyhåndsbæks udløb 

4. Arter 

Busemarke Mose har tidligere været ynglested for flere habitat-arter, men de er forsvundet og 

indgår ikke i udpegningsgrundlaget. Det drejer sig om Rørhøg, Rødrum og Brushane. 

Busemarke Mose er sandsynligvis levested for Spidssnudet Frø og Springfrø (bilag IV), men der 

findes ikke konkrete oplysninger herom. 

Side 124

Kapitel 5.1 


a. Indsats for naturtype 7210, kær med Hvas Avneknippe og 7230, rigkær 

Det helt centrale for kvaliteten af habitat-naturen i Busemarke Mose er genskabelse af naturlig 

hydrologi. Hvis man ophører med den regelmæssige gennemgravning af klitrækken ved 

Nyhåndsbækkens udløb, vil ferskvands-afstrømningen fra mosen blive forsinket til gavn for begge 

de kortlagte naturtyper. Oversvømmelse og indstrømning af saltvand vil forekomme lejlighedsvis, 

men antagelig i et omfang som tidligere kendt, hvor mosen var et ferskvands-system med meget 

stor artsrigdom. 

Det er vigtigt at kvaliteten af ferskvandet er god. Tilløbene i Møllebæk og Risbæk stammer ifølge 

den nævnte rapport fra 2 små bysamfund og fra landbrugsoplandet. Der har tidligere været 

problemer med vandkvaliteten, det er meget afgørende at dette forhold er i orden. 

Hvis afstrømningen forsinkes og vandkvaliteten er god, vurderes det at arealet af de to habitatnaturtyper 

igen vil øges. 

Samtidig vil det være ønskeligt med en bedre styring af afgræsningen. I dag er der en stor fold, der 

omfatter begge de to rigkærsforekomster. Der er et hårdt græsningstryk i midten af folden og for 

lavt græsningstryk i begge ender af folden. 

Af hensyn til muligheden for at få de tidligere ynglefugle tilbage, Rørdrum og Rørhøg, bør der 

derimod ikke være afgræsning af hele mosen, som det er sket i 2004 i medfør af en nytegnet MVJordning. 

b. Naturgenopretning af Råby Sø 

Det samlede areal af habitat-naturtyper i habitatområdet vil på længere sigt kunne øges ved at 

retablere Råby Sø som vådområde. Det projekterede anlæg efter VMP II ordningerne, som blev 

opgivet, der indebærer afvanding til Busemarke Mose, bør genoptages. Det vil samtidig gavne 

Busemarke Mose at få forøget afstrømningsoplandet. 

Side 125

Kapitel 5.1.1 


192 

Lokalitet 

Busemarke 

Mose (BM) 

Naturtype 

*7210 Kalkrige moser og sumpe med Hvas 

Avneknippe (prioriteret) 


1. Areal. Stabilt eller stigende. 

2. Tålegrænsen (ikke fastlagt) må ikke overskrides. 

3. Indhold af kvælstof i tørvemosser < 14 mg N/kg tørvægt. 

4. Nitratindhold i vand < 0,05 mg N/l. 

5. Jordoverfladen bør være vanddækket i sommerperioden. 

6. Afvanding ophører eller stabiliseres på lavt niveau. 

7. Afstand til nærmeste areal som sprøjtes hhv gødes > 50 m. 


9. Ledningsevne inden for variationsbredde for naturtypen. 

10. Dækningsgrad af buske stabil eller aftagende. 


12. Bestande af den karakteristiske art for naturtypen, Hvas Avneknippe, stabile eller stigende på 

langt sigt. 

Forekomst 

BM 3: 3,3 ha i Bekkasinmosen. 


Bekkasinmosen er en forgrening af det oprindelige nor. Sedimentet er sandet smeltevandssand og 

kalkpåvirkningen stammer formentlig fra opløste kalklag på norbunden. Mosens rand udgøres af 

ellesump, men den centrale del er en sammenhængende bevoksning af Hvas Avneknippe. 

Kort x viser at mosen i slutningen af 1800-tallet var en lysåben sump med små tørveskær i 

henholdsvis den nordlige og sydlige ende. I de efterfølgende godt 100 år har en tæt elleskov 

etableret sig i mosens rand. Der er spredte indslag af Grå-Pil i randen og ind i den tætte bevoksning 

af Hvas Avneknippe i mosens centrale del. Hvas Avneknippe vokser spredt under de yderste 

elletræer. 

Mosen har ikke været driftsmæssigt udnyttet i en længere årrække. Eneste undtagelse er til 

jagtformål, der indebærer slåning af jagtspor rundt i Avneknippe bevoksningen. 

Arter 

Én karakteristisk art, Hvas Avneknippe. 

Bilag II og IV arter: Sandsynligt levested for Springfrø, evt. Spidssnudet Frø. 

Side 126

Kapitel 5.1.1 


Tilstandsvurdering 147 BM 3 





Kontinuitet 

Hydrologi (KGB 5 - 6) x 



Forekomsten er i ugunstig bevaringsstatus. 

Bekkasinmosen er udlagt som intensiv station for overvågning af habitat-naturtype 7210 i Novanaprogrammet. 

Der bliver fremover årligt undersøgt dækningsgrad af karplanter i 40 plots, ligesom 

der bliver analyseret for pH og C/N forhold i jordprøver fra hvert fjerde af disse plots. 

Ved prøvetagning i 2004 fandtes en gennemsnitlig pH for 10 prøver på 6,1 (en markant anden værdi 

end den tilsvarende naturtype på Ulvshale, se afsnit 3.1.7). 

C/N-forholdet i gennemsnittet af de 10 prøver er 17,5. Dette tal kan ikke umiddelbart relateres til 

bevaringstilstanden, idet C/N ikke indgår som parameter. 


Bekkasinmosen er under langsom tilgroning i en naturlig proces, som dog influeres stærkt af de 

aktuelle kulturtekniske tiltag. I øjeblikket udtørres mosen i kraft af den årlige oprensning af 

Nyhåndsbækkens udløb, jf. afsnit 5.1. 

Med en mere naturlig hydrologi kan der sandsynligvis indtræde en ligevægt med en stabil 

forekomst af Hvas Avneknippe samfundet. Den vigtigste driftsmæssige ændring vil derfor være at 

undlade oprensning af Nyhåndsbækkens udløb. 

Side 127

Kapitel 5.1.2 


192 

Lokalitet 

Busemarke 

Mose (BM) 

Naturtype 

7230 Rigkær 
















BM 1: 5,2 ha 

BM 2: 1,2 ha 

I alt: 6,4 ha 


To adskilte forekomster i overgangen mellem morænejorden i baglandet og tilgroningsmosen, hvor 

der er en vis trykvandspåvirkning. Kalkpåvirkningen stammer sandsynligvis fra skallag i kanten af 

det oprindelige nor. 

Forekomsterne hører til samme græsningsfold, som er meget stor og fremtræder meget 

forskelligartet. Mod nord er kæret helt fersk, med bl.a. udbredt forekomst af Butblomstret Siv, mens 

det langs kanten af den store rørflade grænser op til saltpåvirkede arealer. Rigkæret er vanskeligt at 

afgrænse. 

Arter 

Karakteristiske arter: Almindelig Star, Hirse-Star, Blågrøn Star. Supplerende: Kødfarvet Gøgeurt, 

Calliergonella cuspidata. 

Bilag II og IV arter: Sandsynligvis fourageringsområde for Springfrø og Spidssnudet Frø. 

Side 128

Kapitel 5.1.2 


Tilstandsvurdering 192 BM 1 og BM 2 









Forekomsten er i ugunstig bevaringsstatus. 

Bekkasinmosen er udlagt som intensiv station for overvågning af habitat-naturtype 7230 i Novanaprogrammet. 

Der bliver fremover årligt undersøgt dækningsgrad af karplanter i 40 plots, ligesom 

der bliver analyseret for pH, fosfor og C/N forhold i jordprøver fra hvert fjerde af disse plots. 

Endvidere bliver der målt for kvælstofindholdet i prøver af mos-vegetationen. 

I gennemsnit for 10 målepunkter er pH 6,3 og C/N forholdet 14,6. Fosforindholdet er målt til 0,97 

mg P / 100 g tørstof. Eneste værdi, der umiddelbart kan relateres til KGB’erne er kvælstofindholdet 

i planteprøverne, der i gennemsnit var 10,13 mg N / g ts, altså lidt over grænseværdien. 

Nogle af prøvefelterne i forbindelse med Novana overvågningen rummede saltvandstålende arter, 

der indikerer habitat-naturtypen 1330, strandeng. Der ses imidlertid bort fra disse resultater her, da 

de skyldes den manipulation af naturen, der er gjort rede for. Hvis naturen i højere grad overlades til 

sig selv, vil strandengsarterne antagelig forsvinde igen, se kapitel 5.1. 


Se i kapitel 5.1 

Side 129

Rapport - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?