Rapport - Danmarks nationalparker

Kapitel 3
Naturplan Møn – forstudie til en Natura 2000 plan
Kapitel 3
Ulvshale og Nyord - en del af Habitatområde 147
Ulvshale og Nyord er landskabeligt noget enestående - og alligevel karakteristisk i Storstrøms Amt,
nemlig dynamisk kystnatur. Fælles for halvøen Ulvshale og øen Nyord er dels et landskabeligt
udgangspunkt i moræneknolde, som isen efterlod for små 15.000 år siden (Hegnede Bakker og
højlandet på Nyord), dels at hovedparten af områderne udgøres af nyt marint forland - afsat af havet
i efter-istiden.
Ved at sammenligne kort 1, 2 og 3 ses at landskabet omformes så hurtigt at det tydeligt kan aflæses
med kortenes intervaller på 50 – 100 år. Den mest iøjnefaldende ændring, nemlig af Vedelen på den
inderste del af Ulvshale, skyldes dog menneskelig indgriben.
Det meste af Ulvshale er dannet af flintesten, som er frigjort fra havets nedbrydning af Møns Klint
og derefter transporteret af en kraftig vestgående strøm langs Møns nordkyst. Flintestenene er
aflejret i strandvolde, der ligger i parallelle eller vifteformede bånd fra Hegnede og vestover. Nyord
og sydsiden af Ulvshale er strandenge bygget op af finere sediment, som er aflejret i det
langsommere strømmende vand, der har rundet Ulvshale.
Ulvshale og Nyord har – bortset fra de nævnte moræneknolde - landbrugsmæssigt fra gammel tid
især haft værdi som græsningsland. I runde tal er 2/3 af Nyord og 1/2 af Ulvshale lavbund,
hovedsageligt strandeng, som traditionelt er blevet udnyttet til græsning og høslæt. Med undtagelse
af den sydlige del af Ulvshale hører området til de naturmæssigt mindst omformede i Storstrøms
Amt. Dette hænger ikke mindst sammen med en række fredninger gennem det meste af 100 år.
Landskabsfredning
I alt 6 landskabsfredninger er det blevet til siden den fredningen af Ulvshale skov i 1929, der var
den første landskabsfredning i Storstrøms Amt. Niels Peter Andreasen har givet en udmærket
oversigt i hæftet ”Ulvshale – Nyord, Natur og fugleliv” (Fugleværnsfonden 1985), som ses
herunder (bemærk: årstallet for den første fredning er 1929 og ikke 1919).
Det generelle indhold i fredningerne er at stengravning, afvanding og bebyggelse forbydes. Den
tidlige skovfredning er problematisk i dag fordi den forbyder den oprindelige driftsform, nemlig
græsning (se afsnit 3.1 – forslag til indsatsplan pkt 1).
Side 31