Rapport - Danmarks nationalparker

Kapitel 4.3.2
være et 6210 areal i ugunstig bevaringsstatus p.g.a. tilgroning, mens det andet, på sandet bund i
kanten af forekomsten, formentlig ikke er habitat-natur.
Ser vi bort fra sidstnævnte målepunkt er C/N forholdet for lavt i 4 punkter (gennemsnit 12,1).
Samtlige plots ligger, hvor der tidligere har været opdyrket. Gennemsnittet af de 6 øvrige 6210 plots
er 29,0. Fosfortallet ligger for alle målinger under grænseværdien i h.t. KGB 3 (i gennemsnit 0,67).
Kun 2 målinger er over detektionsgrænsen på 0,5 mg P / 100 g ts, begge på tidligere opdyrket areal.
Anbefaling vedr. drift
1. Tilgroede partier på KS 5 bør ryddes. Efterfølgende græsning med kreaturer og geder. Gederne
for at reducere træ og buskopvækst. Det levende hegn mod syd bør sammen med enkelte lidt
større slåenkrat og enkelte overstandere af løvtræer bibeholdes af hensyn til Høgesanger.
2. Græsningstryk og -periode bør overvejes.
3. Græsning med geder på den vestlige del af KS 1 til bekæmpelse af brombærtilgroningen.
4. Evt. høslet på de mest næringsrige partier på KS 1 og KS 3.
5. Udvidelse af de eksisterende overdrevsarealer så bestandsstørrelserne for de sjældne plante- og
dyrearter kan blive bæredygtige og der lettere bliver kontakt mellem de forskellige små
bestande.
6. Både Sortplettet Blåfugl og Markfirben er habitat-arter, der kræver streng beskyttelse, så plejen
skal også tilgodese disse arter. For Sortplettet Blåfugl betyder dette gode betingelser for
værtsplante og –myre i form af en mosaik af helt lav / åben vegetation til Timian samt mindre
områder med højere vegetation til værtsmyren Myrmica sabuleti.
Markfirbenet og flere af de rødlistede billearter kræver åben vegetation med partier af bar, løs
jord. I øjeblikket græsses der slet ikke på Høvbleges sydvendte skråning af hensyn til
blomsterfloret. Det bør overvejes med mellemrum at lade kreaturer få adgang til dele af
skråningen, så der opstår flere små pletter med eksponeret bund.
Side 110