Rapport - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Tabel 10. Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 147, lokalitet Nyord Naturtype Navn Forekomst %-vis fordeling Areal Samlet Areal nr. af naturtyper / ha / ha 1330 / 1150 Strandenge Nyord 1 90 388,4 Kystlaguner og strandsøer 10 43,2 431,5 7230 Rigkær Nyord 2 2,3 2,3 Samlet areal med habitatnaturtyper i H147 Nyord 433,8 Side 82
Kapitel 3.3 Forstudie til en Natura 2000 plan Kapitel 3.3 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Nyord Lokaliteten Nyord er ikke kortlagt færdigt i 2004 for de kortlægningspligtge habitat-naturtyper. Arealet af lokaliteten, d.v.s. øen Nyord, er ca. 553 ha. 1. Landskab og historie Landskabsdannelse og driftshistorie er beskrevet i en rapport, udarbejdet i november 2004 af Anna Bodil Hald, DMU, for en lokal projektgruppe under Pilotprojekt Nationalpark Møn. Hovedtræk gengives her. Som det ses ved at sammenligne kort 1, 5 og 6 er det marine forland på Nyord et meget dynamisk landskab. I efter-istiden er flere hundrede hektar strandeng bygget op af materiale, som havstrømme har ført til stedet, og på grund af landhævning. Nyord-engene er dannet af et finere sediment end rullestens-strandvoldene på Ulvshale, men en væsentlig del af det marine forland udgøres alligevel af lave, brede banker af grus og sand. Lokalt benævnt “lanker” eller ”langer”. Imellem langerne er ler og silt aflejret ved oversvømmelser. Det hele i en dynamisk vekselvirkning mellem opbygning og nedbrydning, hvor vandet har fundet vej gennem talrige strømrender. Den vegetationsudvikling, der har fundet sted, afhænger af saltpåvirkningen, fx nærheden til højlandet, hvorfra der trykkes ferskt vand ud i engen, og af substratet. Langerne har karakter af strandoverdrev, mens der i lavningerne mellem disse har fundet en vis tørvedannelse sted. I det komplicerede system af strømrender bliver der en del åbne pander, hvor især enårige pionerarter kan etablere sig. Kort 5 viser det marine forland på et tidspunkt, hvor menneskelig påvirkning af landskabsdannelsen endnu er minimal. Fra 1950’erne til 1970’erne er der gravet afvandingsgrøfter radierende fra højlandet, svarende til matrikelskellene. Derved er hele områdets hydrologiske dynamik ændret, idet grøfterne som hovedregel går på tværs af de naturlige strømrender. Muligvis er en del af disse, bl.a. flere af de store, såkaldte floder, blevet lukket i forbindelse med etablering af grøfterne. Engene på Nyord har i århundreder været udnyttet til græsning i et system med gradvis afgræsning indefra og udefter. Startende på de inderste enge og kær fra medio juni, sluttende på de yderste mest saltpåvirkede langer efter et høslæt i sensommeren. Denne tilpassede udnyttelse fortsatte helt frem til 1968, hvor broen til Ulvshale blev bygget og ændrede eksistensgrundlaget på øen. Gennem de sidste 30 - 40 år har udnyttelsesgraden af engene først været faldende og derpå igen stigende, nu med udgangspunkt i naturpleje.Det samlede græsningstryk er efterhånden Side 83
Page 1 and 2:
PROJEKTRAPPORT 1.2 NATURA 2000-plan
Page 3 and 4:
Forstudie til en Natura 2000 plan u
Page 5 and 6:
Opdeling af habitatområderne inden
Page 7 and 8:
Kapitel 1 Opgørelse for hvert hab
Page 9 and 10:
Kapitel 1 For hvert habitatområde,
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Fordi der er tale om udpe
Page 13 and 14:
Kapitel 2 Naturplan Møn - forstudi
Page 15 and 16:
Klinter eller klipper ved kysten 12
Page 17 and 18:
Forstrand og begyndende klitdannels
Page 19 and 20:
* Kystklitter med dværgbuskvegetat
Page 21 and 22:
Kystklitter med selvsåede bestande
Page 23 and 24:
* Kystklitter med enebær 2250 * Ky
Page 25 and 26:
Enebærkrat på heder, overdrev ell
Page 27 and 28:
Overdrev og krat på mere eller min
Page 29 and 30:
Tidvis våde enge på mager eller k
Page 31 and 32:
* Kalkrige moser og sumpe med hvas
Page 33 and 34:
Rigkær 7230 Alkaliske lavmoser Rig
Page 35 and 36: Kapitel 3 Vildtreservat Efter en tr
Page 37 and 38: Kapitel 3 Der er ikke en klart græ
Page 39 and 40: H 147 Ulvshale Kort 2 Habitatgræns
Page 41 and 42: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 43 and 44: Kapitel 3.1 Forstudie til en Natura
Page 45 and 46: Kapitel 3.1 2. Kortlagte habitatnat
Page 47 and 48: Kapitel 3.1 b. Indsats for naturtyp
Page 49 and 50: Kapitel 3.1.1 Habitatområde 147 Lo
Page 65 and 66: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 69 and 70: Kapitel 3.2 1150 er en prioriteret
Page 75 and 76: Kapitel 3.2.3 Tilstandsvurdering, s
Page 79 and 80: Kapitel 3.2.5 Forekomsten er i guns
Page 83 and 84: H 147 Nyord Kort 5 Målebordsblad 1
Page 85: H 147 Nyord Kort 7 Naturtype afgræ
Page 89 and 90: Kapitel 3.3 4. Arter Nyord er yngle
Page 93 and 94: H 150 Klinteskoven nord Kort 8 Mål
Page 95 and 96: H 150 Klinteskoven Kort 10 Habitatg
Page 97 and 98: H 150 Klinteskoven Kort 12 Naturtyp
Page 99 and 100: Tabel 13. Kortlagte og foreløbigt
Page 103 and 104: Kapitel 4.1 Springfrø, Spidssnudet
Page 105 and 106: Kapitel 4.2.1 Arter Karakteristiske
Page 113 and 114: Kapitel 4.3.2 Tilstandsvurdering KS
Page 119 and 120: Kapitel 4.4.1 Tilstandsvurdering K
Page 121 and 122: H 192 Busemarke mose Kort 13 Måleb
Page 123 and 124: H 192 Busemarke mose Kort 15 Habita
Page 125 and 126: H 192 Busemarke mose Kort 17 Naturt
Page 129 and 130: Kapitel 5.1 5. Forslag til indsatsp
Page 133: Kapitel 5.1.2 Tilstandsvurdering, s
show all

Rapport - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?