Rapport - Danmarks nationalparker

Kapitel 1
Fordi der er tale om udpegninger ud fra en samlet europæisk afvejning, kan det for en snæver dansk
(eller i endnu højere grad regional eller lokal) betragtning undertiden undre, hvad der har fået
prioritet. For eksempel kan det være svært at forstå, at almindelig østdansk natur som strandsump er
omfattet af en habitatnaturtype, men ikke fx mosetyper med højtvoksende star-arter, der mange
steder er truet af tilgroning. Derfor bliver naturbevarende arbejde, der ligger udenfor
habitatdirektivets rammer, ikke overflødiggjort med de kommende Natura 2000 planer. Hverken i
områder, der kommer til at indgå i nationalparker eller naturparker, eller udenfor disse.
Nogle habitatnaturtyper er principielt uafhængige af menneskelig aktivitet, fx flere kystnaturtyper.
Andre påvirkes eller afhænger i varierende grad af den kulturelle praksis. Et eksempel kan være et
overdrevsareal, der i traditionel drift vil være omfattet af typen 6210 kalkoverdrev, men hvis driften
ophører og vedplantetilgroningen overstiger 50 % enten kan falde under typen 5130, enebærkrat på
overdrev, eller falde udenfor en defineret habitatnaturtype. Også enebærkrattet vil normalt på sigt
forsvinde ved driftsophør.
I nogle tilfælde vil det i naturplanlægningen være nødvendigt at prioritere mellem forskellige
habitatnaturtyper, i ovennævnte eksempel mellem 6210 og 5130. I visse tilfælde afgøres dette
spørgsmål af, at enkelte naturtyper er prioriterede i habitatdirektivet, det gælder fx 6210, når der er
tale om vigtige orkidélokaliteter. I andre tilfælde må der prioriteres udfra en helhedsbetragtning ved
naturplanlægningen. Der kan også være tale om at prioritere mellem hensynet til en art og hensynet
til en naturtype.
For at finde ned til lidt mere generelle kriterier for naturkvalitet, som kan indgå i sådanne
afvejninger, kan der være hjælp at hente i fire nøglekriterier, som er defineret af DMU, og som
indgår i de vurderinger, der ligger bag de konkrete driftsanbefalinger. Habitatdirektivet skal fremme
den biologiske mangfoldighed - både på arts- og naturtypeniveau. De nedennævnte kriterier er i en
vis udstrækning bygget ind i de kriterier for gunstig bevaringsstatus, der ledsager hver enkelt
habitat-naturtype (og bilag II - art). Men netop i afvejningen af konkrete indsatsforslag kan det være
nyttigt at overveje kriterierne eksplicit. De findes udtrykt i den regionale politiske målsætning, jf.
tabel 5.
Vildhed - den frie udfoldelse af naturlige processer uden menneskelig påvirkning. Fri dynamik for
vand og vind, men også i vegetationens og faunaens udvikling.
Oprindelighed - uforandret natur over lange tidsrum, henholdsvis naturligt hjemmehørende arter.
Kontinuitet - i tid, d..v.s. stabil drift og anden påvirkning af naturen (men dog et kortere perspektiv
end ovennævnte kriterium) og i rum, d.v.s. sammenhængende naturområder, der er forudsætning fx
for levedygtige bestandsstørrelser.
Autencitet - d.v.s. ægthed, at naturelementerne er hvad de giver sig ud for eller er konstruerede.
Autencitet er måske det vanskeligste af de fire begreber. Det kan indvendes at al naturpleje er
uautentisk derved at den efterligner tidligere tiders økonomisk og socialt betingede drift, men på et
helt nyt - værdimæssigt - grundlag. Plejen fremkalder et landskabsbillede eller en natur, der i den
forstand er kunstig. Det kan vel dårligt være anderledes og modsynspunktet er måske, at der
efterhånden opstår en ny autencitet, når øget naturkvalitet bliver en politisk målsætning og præger
Side 8