Rapport - Danmarks nationalparker

Kapitel 3.2.3
Habitatområde
147
Lokalitet
Ulvshale
Syd (US)
Naturtype
4030 Hede
Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus (KGB) for naturtypen 4030:
1. Areal af naturtypen stabilt eller stigende.
2. Tålegrænse 10 – 20 kgN/ha/år (UNECE 2003).
3. C/N i øverste del af tørven > 30.
4. Kvælstofindhold i årsskud hos dværgbuske < 1,4 mg/g.
5. Højst ét større angreb af l yngens bladbille hvert 15. år.
6. Stabil pH, ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad,
7. Dækningsgrad af fyr, gran, bævreasp, eg, birk og ene < 10 %, stabil eller faldende.
8. Dækningsgrad / frekvens af ny lyng ca. 10 % af samlet lyng/dværgbusk areal.
9. Dækningsgrad af barjord inden for naturlig variationsbredde, gerne periodisk > 20 %.
10. Dækning / frekvens af mosset Campylopus in troflexus < 10 % af samlet kryptogamdækning,
11. Artssammensætning indenfor naturtypens variationsbredde i Danmark,
12. Bestande af karakteristiske arter for naturtypen stabile eller stigende på langt sigt.
Forekomster i Ulvshale Syd
US 7: 30 % af 32,0 ha
Struktur og funktion
Naturtypen 4030 forekommer i mosaik på Ulvshale Hede. Der er identificeret 5 naturtyper på
arealet, hvoraf kun en, rigkær 7230, med rimelighed kan afgrænses separat.
Balancen mellem de fire øvrige naturtyper styres af en fugtighedsgradient og af driftshistorien. Der
er en tydelig tendens til at naturtype 4030 dominerer nordligst på arealet, ind mod Ulvshale Skov,
mens type 6230, overdrev på sur bund, er dominerende i den sydlige ende. Balancen mellem hedenaturtypen
og type 5130, enebærkrat på overdrev, er primært et spørgsmål om drift. Hvor
afgræsningen har været tilstrækkelig intensiv eller hvor den selvsåede vedplantevegetation er
udtyndet til en vedplante dækningsgrad på mindre end 50 % – kan type 4030 identificeres.
Ulvshale Hede er en del af den oprindelige fællesgræsning på Ulvshale. Den nyere driftshistorie er
ikke undersøgt nærmere, men den vestlige del af heden har været under plov omkring
århundredeskiftet og er derefter formentlig igen er blevet afgræsset. Den østlige del (opdelingen
fremgår af et markant jorddige på langs af arealet) har sandsynligvis aldrig været opdyrket, men
bærer tydelige spor af en anden udnyttelse, nemlig flintgravning. Hele arealet har været igennem en
ca. 50 årig fase, hvor evt. græsning har været sporadisk og tilgroningen betydelig.
Arter
Karakteristiske arter: Hedelyng, Blåbær.
Bilag II og IV arter: Sandsynligt levested for Markfirben (IV).
Side 71