Rapport - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3.2 På Horsnæs er der etableret en forbedret driftspraksis på flertallet af engparceller efter indgåede MVJ-aftaler. Der er spredt over strandengen enkelte vedplanter, der bør ryddes. Der er tilsvarende indgået (2003) aftaler langs størstedelen af Hegnede Bugt, men bevaringsstatus vurderes endnu ikke som gunstig (vegetationshøjde flere steder for høj). Der bør laves en samlet vurdering for de to forekomster (US 10 og US 11), hvordan driften optimeres bedst muligt. Kort 1 og 2 viser at den sydlige del af Horsnæs, Pilebugten, oprindeligt har været en lille brakvandslagune, der ikke er lukket helt til, sandsynligvis fordi der træder lidt ferskvand ud af brinkerne og græsning helt ud til vandkanten samtidig har modvirket tilgroning. En længere årrække uden afgræsning er sandsynligvis årsag til at bugten er ved at gro helt til som strandsump i øjeblikket (Kort 3). Den prioriterede naturtype 1150 vil blive tilgodeset ved at genoptage tidligere driftspraksis m.h.t. græsning og ved at oprense indløbet til lagunen maskinelt. Lokaliteten vil måske samtidig blive mere attraktiv for Strandtudsen, der findes i en lille, men truet bestand i baglandet, på Kongens Enge. c. Indsats for naturtypen 6230, surt overdrev og 5130, enebær på overdrev Horsnæs var i 1800-tallet et sammenhængende græsningsareal (Kort 1), mod slutningen af århundredet dog tilsyneladende med små opdyrkede lodder (Kort 2). Opdyrkningen har været kortvarig, de højereliggende dele af engene har i løbet af 1900-tallet udviklet sig i retning af overdrev med opvækst af ene – til en mosaik af naturtyperne 6230 og 5130. Disse naturtyper er afhængig af ekstensiv afgræsning og derfor i ugunstig bevaringsstatus i det omfang der er hegnet områder fra, så der er opstået småskov af selvsået birk, fyr m.v. De vedplanter, der naturligt vil etablere sig på et overdrev er de græsningsresistente, ene, tjørn, rose m.v. Græsningen bør genetableres på hele Horsnæs og opvækst af fyr, birk, el, asp m.v ryddes. Det såkaldte trekantsareal, US 4, der er kortlagt som et 5130 areal, enebær på overdrev, - er groet til med selvsået fyr, gran, bævreasp m.v. på grund af mangelfuld drift gennem årtier. Der er for nylig udarbejdet en plejeplan, der tilgodeser habitat-naturtypen ved at genindføre ekstensiv græsning, fjerne selvsået opvækst og tynde enkelte af de store ener. Plejeplanen bør iværksættes. Vedr. den lille forekomst ved Ulvshalegård, US 13, se under naturtypen. d. Indsats for naturtype 2130, grå klit Se under naturtypen. e. Indsats for naturtyperne 4030, hede, og 7230, rigkær Se under naturtyperne. Side 67
Kapitel 3.2.1 Habitatområde 147 Lokalitet Ulvshale Syd (US) Naturtype 1330 Strandeng Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus for naturtype 1330: 1. Areal med naturtypen stabil eller stigende. 2. Tålegrænse 30 – 40 kg N/ha/år (UNECE 2003). 3. Arealandel, der er udsat for oversvømmelser fra havet, stabil eller stigende. 4. Stabil pH, ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad. 5. Ledningsevne stabil eller i forbedring i forhold til den forventede variationsbredde i Danmark. 6. Afstand til nærmeste areal med pesticid- og gødningsanvendelse > 50 m. 7. Arealandel med tæt græsning eller slæt (normalt) stabil eller stigende. 8. Artssammensætning indenfor naturtypens variationsbredde i Danmark, 9. Bestande af de karakteristiske arter for naturtypen stabile eller stigende på langt sigt. Forekomster i Ulvshale Nord UN 10: 95 % af 100,0 ha UN 11: 95 % af 87,5 ha I alt: 178,1 ha Struktur og funktion To store forekomster. Den første, US 10, følger afgrænsningen af habitatområdet langs Stege Bugt på østsiden, omfattende bl.a. Luddeholme. Den anden, US 11, udgøres af Horsnæs Enge, de store arealer syd for landfæstet til Nyord-broen. US 10, Luddeholme m.v., består for en meget stor del af strandsump. Der er tale om strandenge, der er groet til som følge af manglende afgræsning og om lavtliggende, ny-sedimenterede mudderflader, der koloniseres af Tagrør og Strandkogleaks. Forekomsten er en mosaik af strandeng / strandsump (1330), åbne laguner og strandsøer (naturtype 1150), der er kortlagt på grundlag af luftfotos samt Kveller-vade (naturtype 1310), der ikke er kortlagt. Forekomsten har sandsynligvis tidligere været afgræsset i sin helhed, i en periode helt uden græsning (for en del med rørhøst), mens der i de seneste år er indgået en del MVJ-aftaler, der har betydet genoptaget græsning i hvert fald syd for Luddeholme. US 11, Horsnæs Enge, er store afgræssede strandengsflader med rørsump som ydre afgrænsning, hvor græsning dog på mange parceller er genindført helt ud mod vandkanten. Arter Karakteristiske arter: Harril, Kryb-Hvene, Rød Svingel, Strand-Annelgræs, Engelskgræs, Kødet Hindeknæ, Spyd-Mælde, Strand-Asters, Gåse-Potentil, Sandkryb, Strand-Trehage, Strand-Vejbred, Almindelig Sumpstrå, Udspærret Annelgræs m.fl. Strandsump indgår i naturtypen, her er arter somTagrør og Strand-Kogleaks dominerende. Bilag II og IV arter: Strandtudse? Side 68
Page 1 and 2:
PROJEKTRAPPORT 1.2 NATURA 2000-plan
Page 3 and 4:
Forstudie til en Natura 2000 plan u
Page 5 and 6:
Opdeling af habitatområderne inden
Page 7 and 8:
Kapitel 1 Opgørelse for hvert hab
Page 9 and 10:
Kapitel 1 For hvert habitatområde,
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Fordi der er tale om udpe
Page 13 and 14:
Kapitel 2 Naturplan Møn - forstudi
Page 15 and 16:
Klinter eller klipper ved kysten 12
Page 17 and 18:
Forstrand og begyndende klitdannels
Page 19 and 20: * Kystklitter med dværgbuskvegetat
Page 21 and 22: Kystklitter med selvsåede bestande
Page 23 and 24: * Kystklitter med enebær 2250 * Ky
Page 25 and 26: Enebærkrat på heder, overdrev ell
Page 27 and 28: Overdrev og krat på mere eller min
Page 29 and 30: Tidvis våde enge på mager eller k
Page 31 and 32: * Kalkrige moser og sumpe med hvas
Page 33 and 34: Rigkær 7230 Alkaliske lavmoser Rig
Page 35 and 36: Kapitel 3 Vildtreservat Efter en tr
Page 37 and 38: Kapitel 3 Der er ikke en klart græ
Page 39 and 40: H 147 Ulvshale Kort 2 Habitatgræns
Page 41 and 42: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 43 and 44: Kapitel 3.1 Forstudie til en Natura
Page 45 and 46: Kapitel 3.1 2. Kortlagte habitatnat
Page 47 and 48: Kapitel 3.1 b. Indsats for naturtyp
Page 49 and 50: Kapitel 3.1.1 Habitatområde 147 Lo
Page 65 and 66: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 69: Kapitel 3.2 1150 er en prioriteret
Page 75 and 76: Kapitel 3.2.3 Tilstandsvurdering, s
Page 79 and 80: Kapitel 3.2.5 Forekomsten er i guns
Page 83 and 84: H 147 Nyord Kort 5 Målebordsblad 1
Page 85 and 86: H 147 Nyord Kort 7 Naturtype afgræ
Page 89 and 90: Kapitel 3.3 4. Arter Nyord er yngle
Page 93 and 94: H 150 Klinteskoven nord Kort 8 Mål
Page 95 and 96: H 150 Klinteskoven Kort 10 Habitatg
Page 97 and 98: H 150 Klinteskoven Kort 12 Naturtyp
Page 99 and 100: Tabel 13. Kortlagte og foreløbigt
Page 103 and 104: Kapitel 4.1 Springfrø, Spidssnudet
Page 105 and 106: Kapitel 4.2.1 Arter Karakteristiske
Page 113 and 114: Kapitel 4.3.2 Tilstandsvurdering KS
Page 119 and 120: Kapitel 4.4.1 Tilstandsvurdering K
Page 121 and 122:
H 192 Busemarke mose Kort 13 Måleb
Page 123 and 124:
H 192 Busemarke mose Kort 15 Habita
Page 125 and 126:
H 192 Busemarke mose Kort 17 Naturt
Page 127 and 128:
Kapitel 5.1 Forstudie til en Natura
Page 129 and 130:
Kapitel 5.1 5. Forslag til indsatsp
Page 131 and 132:
Kapitel 5.1.1 Tilstandsvurdering, s
Page 133:
Kapitel 5.1.2 Tilstandsvurdering, s
show all

Rapport - Danmarks nationalparker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?