Rapport - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3.1 Den største del af Ulvshale Nord har en formentlig enestående kontinuert udnyttelse. Bojsen oplyser at græsningsretten på Ulvshale fra gammel tid har tilhørt fæstebønderne under den kongelige ladegård i Stege. En del af disse fæstebønder, nemlig Udby-bønderne, får helt specifikt ved udskiftningen af halvøen i 1814 tildelt græsningsretten på den nordlige del, det, der endnu betegnes som fællesgræsningen, ca. 150 tdr. land. Udskiftningen blev gennemført med “de derved fornødne hegn”, hvilket må antages at udgøre en datering af det gamle tangdige mellem Ulvshale Skov og fællesgræsningen. Men Bojsen mener faktisk at Udby-bøndernes ret til dette areal, og dermed også afgrænsningen af det, stammer helt tilbage fra middelalderen. Bojsen betegner Ulvshale som en stor udstrakt græsgang i 1500-tallet, muligvis fraregnet Udbybøndernes græsning mod nord og i hvert fald fragregnet Hegningen (Hegnede Bakker), hvor der var “en lille smuk bøgeskov, som senere er ryddet”. Bojsen mener dog at ca. 200 tdr. land “havde en spredt bevoksning af levninger fra tidligere træperioder, navnlig enere og eg”. Dette areal skulle svare nogenlunde til det nuværende Ulvshale Skov Ifølge Bojsen bliver Ulvshale Skov med 131 tdr. land udskiftet som fredskov i 1841 og derefter reguleret i 4 omgange startende fra vest (yderligere 20 tdr. land mod sydvest, hvor der indplantedes Bjerg-Fyr, blev fredskov i 1870). Skovparterne hegnes, kreaturerne lukkes ude og der plantes nye træer ind. Planen var, ifølge Bojsen, at plante Rødgran i den vestlige del for at læ mod nordvestenvinden. Derudover søges skoven hovedsagelig etableret ved at så eg, i mindre omfang bøg, i riller i strandvoldene. Skovindfredningen var, p.g.a. Stegeborgernes mangel på græsningsarealer, helt speciel derved, at tillade græsning i skoven når først træforyngelsen var tilvejebragt. Det må være forklaringen på, som målebordsbladet fra ca. 1890 viser, at skovetableringen ikke lykkedes i den vestlige del af skoven frem til dette tidspunkt. Bojsen erhverver gradvis frem til 1896 hele skoven på ca. 150 tdr. land og græsning ophører. Bojsen anfører at “nu må vi kæmpe sejgt med græsvæksten, der har udviklet sig stærkt, siden kreaturerne forsvandt”. Af interesse er endvidere Bojsens bemærkning (fra 1926) om at “ skovplantning synes at trives bedst, jo længere man kommer mod vest….Det gælder i hvert fald de nye fyrreplantninger længst mod vest, men de ligger helt udenfor den egentlige skov”. Den beskrevne driftshistorie indgår i den faglige vurdering i forbindelse med kortlægningen af habitatnaturtyper, at der for den yderste, vestligste del af Ulvshale Skov er tale om naturtypen “Kystklitter med Enebær” (2250). Driftshistorien for det areal, der ligger sydøst for fællesgræsningen og nord for Ulvshale Skov er dårligt kendt. Arealet har givetvis siden udskiftningen været opdelt i et større antal lodder med forskelligt ejerskab og driftshistorie. Bojsen omtaler noget sydligst i skoven, der kaldes skovfogedlodden, som han ikke får erhvervet sammen med resten af skoven. Det fremgår ikke hvor stor lodden er, men den har sandsynligvis omfattet både eng og skov, i hvert fald skriver han, at skovfogedlodden på et tidspunkt (inden 1926) bliver solgt til H. F. Carøe. Det, der idag kaldes Carøes eng (UN 15) har fra gammel tid antagelig været en del af skovfogedlodden. Størstedelen af Ulvshale Nord er nu statsejet. Mågenakken og matriklerne syd herfor er privatejede. Side 41
Kapitel 3.1 2. Kortlagte habitatnaturtyper Kortlægning i forbindelse med den første basisanalyse for de internationale naturbeskyttelsesområder omfatter 18 terrestriske habitatnaturtyper fraregnet skovnaturtyper. Af disse 18 naturtyper er 8 identificeret på Ulvshale, som det fremgår af nedenstående tabel: Habitatnaturtype Antal Samlet Areal i gunstig Areal i ugunstig forekomster areal i ha bevaringsstatus bevaringsstatus 1330 Strandeng 3 21,5 17,2 4,3 *2130 Grå klit 5 77,1 77,1 *2140 Klithede 3 5,1 2,6 2,5 2190 Fugtige klitlavinger 4 17,3 17,3 *2250 Kystklit med Enebær 1 10,2 10,2 *6230 Overdrev på sur bund 1 2,6 2,6 *7210 Kær m. Hvas 1 1,1 1,1 Avneknippe 7230 Rigkær 2 4,8 0,5 4,3 I alt 20 139,7 115,5 22,4 Tabel 7. Kortlagte habitat-naturtyper på lokaliteten Ulvshale Nord. * angiver prioriterede naturtyper. Foreløbig er 44 % af Ulvshale Nord identificeret som habitatnatur. Hertil kommer naturtyper i det åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste basisanalyse (yderligere 16,1 ha eller 5 % er foreløbigt kortlagt – se følgende afsnit) og evt. skovnaturtyper, der kortlægges i 2005. 84 % af det kortlagte habitatareal vurderes at være i gunstig bevaringstilstand, sandsynligvis i forhold til andre habitatområder en høj andel. Alle de arealer, der er vurderet i ugunstig bevaringsstatus, er omfattet af indsatsforslag nedenfor, i afsnit 5. 3. Øvrige habitatnaturtyper I forbindelse med kortlægning af de 18 habitatnaturtyper på Ulvshale Nord er identifikation og afgrænsning af enkelte af de øvrige habitatnaturtyper foretaget. Det drejer sig om følgende: 1150 Kystlaguner og strandsøer 7 ha i mosaik med naturtyperne 1330, 2130 og 2190 på UN 11, fællesgræsningen 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2,7 ha på Ulvshale nordstrand (UN 12) 2160 Kystklitter med havtorn Side 42
Page 1 and 2: PROJEKTRAPPORT 1.2 NATURA 2000-plan
Page 3 and 4: Forstudie til en Natura 2000 plan u
Page 5 and 6: Opdeling af habitatområderne inden
Page 7 and 8: Kapitel 1 Opgørelse for hvert hab
Page 9 and 10: Kapitel 1 For hvert habitatområde,
Page 11 and 12: Kapitel 1 Fordi der er tale om udpe
Page 13 and 14: Kapitel 2 Naturplan Møn - forstudi
Page 15 and 16: Klinter eller klipper ved kysten 12
Page 17 and 18: Forstrand og begyndende klitdannels
Page 19 and 20: * Kystklitter med dværgbuskvegetat
Page 21 and 22: Kystklitter med selvsåede bestande
Page 23 and 24: * Kystklitter med enebær 2250 * Ky
Page 25 and 26: Enebærkrat på heder, overdrev ell
Page 27 and 28: Overdrev og krat på mere eller min
Page 29 and 30: Tidvis våde enge på mager eller k
Page 31 and 32: * Kalkrige moser og sumpe med hvas
Page 33 and 34: Rigkær 7230 Alkaliske lavmoser Rig
Page 35 and 36: Kapitel 3 Vildtreservat Efter en tr
Page 37 and 38: Kapitel 3 Der er ikke en klart græ
Page 39 and 40: H 147 Ulvshale Kort 2 Habitatgræns
Page 41 and 42: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 43: Kapitel 3.1 Forstudie til en Natura
Page 47 and 48: Kapitel 3.1 b. Indsats for naturtyp
Page 49 and 50: Kapitel 3.1.1 Habitatområde 147 Lo
Page 65 and 66: H 147 Ulvshale Kort 4 Naturtype afg
Page 67 and 68: Kapitel 3.2 Forstudie til en Natura
Page 69 and 70: Kapitel 3.2 1150 er en prioriteret
Page 75 and 76: Kapitel 3.2.3 Tilstandsvurdering, s
Page 79 and 80: Kapitel 3.2.5 Forekomsten er i guns
Page 83 and 84: H 147 Nyord Kort 5 Målebordsblad 1
Page 85 and 86: H 147 Nyord Kort 7 Naturtype afgræ
Page 87 and 88: Kapitel 3.3 Forstudie til en Natura
Page 89 and 90: Kapitel 3.3 4. Arter Nyord er yngle
Page 93 and 94: H 150 Klinteskoven nord Kort 8 Mål
Page 95 and 96:
H 150 Klinteskoven Kort 10 Habitatg
Page 97 and 98:
H 150 Klinteskoven Kort 12 Naturtyp
Page 99 and 100:
Tabel 13. Kortlagte og foreløbigt
Page 101 and 102:
Kapitel 4.1 Forstudie til en Natura
Page 103 and 104:
Kapitel 4.1 Springfrø, Spidssnudet
Page 105 and 106:
Kapitel 4.2.1 Arter Karakteristiske
Page 107 and 108:
Kapitel 4.2.2 Habitatområde 150 Lo
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Kapitel 4.3.2 Tilstandsvurdering KS
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Kapitel 4.4.1 Tilstandsvurdering K
Page 121 and 122:
H 192 Busemarke mose Kort 13 Måleb
Page 123 and 124:
H 192 Busemarke mose Kort 15 Habita
Page 125 and 126:
H 192 Busemarke mose Kort 17 Naturt
Page 127 and 128:
Kapitel 5.1 Forstudie til en Natura
Page 129 and 130:
Kapitel 5.1 5. Forslag til indsatsp
Page 131 and 132:
Kapitel 5.1.1 Tilstandsvurdering, s
Page 133:
Kapitel 5.1.2 Tilstandsvurdering, s
show all

Rapport - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?