Åbn et eksempel af bladet fra 2009 (pdf-fil på 2,1 MB ... - Tekst-a-Text

14 renoveret, og der fulgte ekstra gearkasse, motor
og mange dele med i handlen.
Vi fortsatte til banken og kørte en tur med American
Express til kurs 68, takkede for handlen og aftalte,
at Jonas ville pakke alt ned i bilen og afvente, at vi
fandt en transportløsning til Danmark. Ritas temperatur
var i mellemtiden steget til lidt over normalt,
tiden går som bekendt forskelligt for de to køn og
fruen mente, at det nu! - kunne være rart at komme
på shopping - i Røros – Norge. Vi tankede op og
købte kaffe, to Cola og en plade chokolade, og fandt
vejen mod vest – igen over fjeldet, nu i solskin mod
grænsen på brede svenske veje, der øjeblikkeligt
ved passage af den svensk/norske grænse blev til
smalle, snoede og spændende rallyveje!
Vi ankom til Røros sidst på eftermiddagen, parkerede
Saab’en, som jeg efterhånden fuldstændigt
havde accepteret som min nye arbejdsbil, til aflastning
for veteranerne. Røros var i feststemning Vi
var havnet midt i den årlige kongelige privilegerede
markedsuge for hele Midt-Norge og Vest-Sverige,
med samer og deres rener camperende midt på
byens torv mellem boder, gaslys og ristede kastanjer.
Det var som at komme uventet til en julefest i
Nøddebo. Rita kunne shoppe den følgende dag og
vi kunne derfor bruge tiden på at kikke rundt i boderne,
inden vi fandt et logi for natten.
Hoteller og overnatning i Røros var muligt,
men prisen var 2000 Nkr for et enkelt! Udendørstemperaturen
var ikke højere end i Sverige,
tværtimod – sneen knirkede ikke engang mere og
samerne indbød ikke til overnatning. Vi forlod lidt
slukørede Røros og kørte mod syd mod Lillehammer,
der måtte jo være andre overnatningssteder.
Efter et par forgæves forsøg fandt vi en campinghytte
til 750 Nkr. dog uden morgen frukost og
kaffe; men vi havde pakket Saab’en fornuftigt, og
fandt denne sene aften soveposer, dåsemad og
kaffen frem, og da hytten havde 14” TV, kunne vi
følge den spændende udvikling på Saab-fabrikken
i Trollhättan og få læst lidt Leif Davidsen derefter,
så Røros gled ud af vore tanker.
Onsdag morgen gik det først sydover, derefter
vestpå og op i det norske fjeld, væk fra E6. Bag
den lokale postbil, op og op i højden, indtil vi var
over trægrænsen og kunne nyde de sneklædte
fjelde, der aldrig bliver bedre end netop hver gang,
man igen oplever dem, hvadenten det er på ski
eller i bil. Turister var der ikke mange af på disse
veje, men lokale sneryddere havde sikret, at ve-
jen var fast og godt beskyttet med høje snevolde
i begge sider, så det er blot at stole på dæk og
bremser og huske at dæmpe hastigheden, inden,
der går for meget Shumacker i det!
Senere samme dag, på vej ned af en12% serpentinervej,
forsøgte jeg endnu engang at finde
en lokal radiokanal, hvor vi kunne blive opdateret
om situationen hos Saab. Som vi lyttede forekom
nordmændene noget mere Saabpatriotiske end vi
er vant til i Danmark. NRK var taget på besøg hos
en lokal Saabentusiast, Arne Eikasen, der havde
åbnet sin garage for besøg af norsk radio. Det
sjove var, at Arne var en af vores rejsefæller fra
turen til Riga sidste sommer og nu fik vi hans Monte
Carlo totakt lige ind i gennem det ganske gode
lydanlæg, der er monteret som standard i vores
gode nye Saab årg.1997, endnu et plus i forhold
til Aero’en.
Opløftet af Arnes entusiastiske interview, tog jeg
det næste dobbeltsving med lidt for overlegen stil
og fik baghjulet lidt for tæt på snevolden, hvilket
resulterede i en flot rundtur om egen akse, dog på
alle fire hjul, og gled med fronten lige ind i næste
snevold, hvorefter vi var parkeret! Den glatte vej og
den store stigning gjorde det umuligt at køre tilbage
op ad vejen og at vende var ikke muligt. Vi fortsatte
videre ad ruten ned ad den smalle serpentinvej, dog
nu i bakgear, indtil vi nåede byen 1,5 kilometer senere.
Alt var ok; men forreste nummerplade manglede.
Et hint til dem der skal køre i sne, stol ikke på
de moderne plastclips, der holder nummerpladen i
rammen, pladen skal sikres med to skruer!
Vi nåede frem til Dageli hotel sidst på dagen og
fik et udmærket værelse lige ud til parkeringspladsen,
så vi kunne modtage de øvrige Saab entusiaster,
når de ankom senere på ugen. Det var ren
luksus med halvpension og opredning hver dag,