Scope for Growth - en biologisk indikator for trivsel hos blåmusling ...

Thorarinsdóttir (1996) fandt, at gydningen på Island startede ved 8°C, men at de fleste
blåmuslinger gød ved 10 -12 °C.
Smaal et al.(1997) har lavet nogle undersøgelser af forholdet mellem temperatur og clearance
rate, udskillelse af ammonium, absorptionseffektivitet og SFG. Undersøgelsen viste, at
clearance rate ikke blev påvirket af temperaturer >2 °C, forudsat at der var føde til stede. Ud
fra dette konkluderes der, at blåmuslingen bliver ved med at filtrere over et stort interval af
temperaturer (2-15 °C). Endvidere viste det sig, at ved lave temperaturer, når koncentrationen
af fødepartikler var lav, forsatte filtreringen, og dette skyldes, at det ikke kræver så megen
energi at filtrere i forhold til hele metabolismen. Blåmuslingen ser ud til at have denne strategi
for at filtrere så meget føde som muligt, også de fødepartikler, der kommer uventet.
Smaal et al. (1997) fandt at, udskillelsen af ammonium blev større, når det blev varmere.
Værdierne af ammonium var højere i maj-juli i forhold til feb-april. Den voksende udskillelse
af ammonium kan forklares ved, at blåmuslinger bruger proteiner som energikilde, når
glycogen depoterne er tomme.
Absorptionseffektivitet viste ingen relation til kropsvægt, temperatur eller fødekoncentration
(Smaal et al. 1997).
Blåmuslingen havde en positiv energi balance d.v.s et posetivt SFG ved temperaturer mellem
0 - 20 °C (Smaal et al. 1997).
Salinitet
Det er undersøgt om forskellige saliniteter har indflydelse på SFG. Sunoko (1998) udsatte
blåmuslinger for tre forskellige saliniteter 32 ‰, 23‰ og 10‰. Undersøgelsen viste ingen
signifikant forskel mellem SFG og de tre saliniteter. P værdien var 0,069 som er tæt ved den
værdi (0,05), hvor man siger, at der er en signifikant forskel. Derfor ender artikel med at
konkludere, at lavere saliniteter stresser blåmuslingen (Sunoko, 1998).
Årstidvarationer
Smaal et al.(1997) fandt, at clearance rate (vand der filtreres fuldstændigt for fødepartikler)
varierer gennem året, hvilket stemmer overens med, at mængden af fødepartikler også varierer.
Respirationen varierede også gennem året, i en cyklus, hvilket kan forklares ved muslingernes
reproduktion.
Lav partikel koncentration og reproduktion påvirker energi balancen hos blåmusling negativt.
Reproduktionen foregår forår/sommer samtidig med primærproduktion af fytoplankton, og
derved bliver det lettere for blåmuslingen at fastholde en positiv energibalance. Produktionen
af fytoplankton varierer fra år til år, og det kan give nogle variationer i forhold til den positive
energi balance og dermed også SFG.
SFG blev målt på blåmusling fra februar 1986 til juli 1987 (undtaget okt. nov. des.´86 og jan.
´87). Ud fra disse målinger kunne Smaal et al.(1997) ikke påvise noget fast mønster i SFG
gennem årstiderne. De højeste værdier for SFG var 25 J/h/g i juli ´86, 30 J/h/g i marts ´87 og
28 J/h/g i juni ´87. De laveste værdier var 8 J/h/g i april ´86, 5 J/h/g i februar ´87 og - 3 J/h/g i
maj ´87. Disse SFG værdier stemmer dog nogenlunde overens med de årstider som Widdows
et al. (1997) anbefaler til måling af SFG. Widdows anbefaler at måle SFG i den årstid, hvor
der er størst vækst hos blåmuslingen. Dette er tidligt om foråret, da der er en stor
primærproduktion og blåmuslingen endnu ikke er startet at gyde, eller tidligt om efteråret efter
gydning, men før primærproduktionen er slut. Det anbefales ikke at måle SFG om sommeren
eller om vinteren. Om sommeren er der stor mulighed for at inducere gydning, og gameter
vanskeliggør målingen af SFG. Om vinteren kan man udsætte blåmuslingerne for et chok, når
6