EIA NTS_Danish

IKKE-TEKNISK REDEGØRELSE 

INTRODUKTION 

Dette er den Ikke Tekniske Redegørelse af en Miljø Påvirknings Vurdering (VVM) 

for en flerbrøndet undersøgelses boreprogram (projektet). Programmet vil 

blive udført indenfor Sigguk Eksklusive Licensen 2008/10 (Sigguk Licensen) ud for 

Grønlands vestkyst imellem juni og oktober 2010, med en 2 måneders vindue 

til uforudsete tilfælde over november og December I tilfælde af at en 

understøttende brøndboring skulle være nødvendig. VVM-en er udarbejdet af 

Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn 

Greenland Exploration 1 Ltd (Capricorn), en underafdelinga f Cairn Energy 

PLC (Cairn). 

Denne VVM inkluderer enkeltheder som angår hele boreprogrammet da det 

er vigtigt, at påvirkninger der er forbundet med boring af individuelle brønde 

ikke er vurderet isoleret, men tages I betragtning som en del af et bredere 

boreprojekt. Detaljerede miljøundersøgelsesdata er alene medtaget for de 

første to brønde I dette projekt (Alpha og T8) og denne VVM er derfor kun 

påtænkt til at skulle følge ansøgningen til disse to brønde. Yderligere 

gennemsyn af VVM’en der inkluderer miljøundersøgelses resultater af 

efterfølgende brønde vil derfor blive udført for anden boreansøgning udover 

de første to brønde. 

VVM’en er udarbejdet i henhold til gældende Grønlandsk Lovgivning og 

standarder, internationale vejledning og virksomhedspolitiker og 

forventninger til Cairn. 

VVM Standarder og Tilladelse 

De regulerende rammebetingelser for havgående olie og gas aktiviteter i 

Grønlande er for tiden under revision. Råstofdirektoratet er den 

implimenterende organ for lov der er forbundet med kulbrinte udforskning 

og er blevet konsulteret over hele VVM processen. 

Virkefelt 

Så vel som VVM og en separat Social Konsekvens Vurdering (SIA) er blevet 

udført for Projektet af ERM på vegne af Capricorn. Sociale, økonomiske og 

helbreds faktorer er derfor ekskluderet fra VVM og er dækket af SIA’en. 

I forberedelsen til denne SIA, er en række eksisterende informationskilder og 

nye studier anvendt. En omfattende gennemgang af litteratur er blevet udført 

af rapporter udarbejdet af miljøorganisationer fra Grønland og Danmark, 

ligesom informationer fra internet research og resultater af computermodeller 

og simulering. Felt undersøgelser er blevet udført for at undersøge fysiske, 

kemiske og biologiske miljøer og studier af vejrets adfærd og isens bevægelser 

og strøm. 

ENVIRONMENTAL RESOURCES MANAGEMENT CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION-1 

i

Den geografiske udstrækning af VVM’en inkluderer Sigguk Licensen (også 

refereret som Sigguk Blokke eller Licens Området) sammen med den bredere 

marine og kystmiljø hvor den er relevant for mulig påvirkninger af projektet. 

Fokus for VVM’en er på områder indenfor Sigguk Licensen hvor 

undersøgelsesbrøndene er planlagt til at blive boret (se Figur 1 nedenfor). 

Figur 1 Sigguk Eksklusiv Licens 2008/10 og Vanddybder af Vest Grønland 

Forslagsstiller og VVM Specialist 

Capricorn Grønland Undersøgelse-1 er en datterselskab til Cairn Energy PLC 

de har base i Edinburgh, UK. Cairn er en uafhængig, offentlig olie og gas 

undersøgelses og producerende firma noteret i London Stock Exchange. 

ERM er en ledende global udbyder af miljø, sundheds og sikkerheds, risiko og 

sociale konsulent opgaver med 137 kontorer i 39 lande med omkring 3.300 

ansatte. ERM er forenet medlem af Institut for Miljøforvaltning og Vurdering 


ii

(IEMA) og har global ekspertise indenfor miljø og social påvirknings 

vurderinger for havgående olie og gas projekter, inklusive operationer i 

Arktiske Hav. 

VURDERINGSMETODER 

Overblik over Påvirknings Vurderings Processen 

Denne VVM har undergået følgende systematiske proces der forudsiger og 

evaluerer de mulige påvirkninger af projektet på vinkler der tager 

udgangspunkt i fysiske og biologiske miljøer; den identificerer 

foranstaltninger der kan afbøde negative konsekvenser og for at udbyde 

fordele så vidt det er praktisk muligt. 

Den overordnede strategi er vist i Figur 2. Screening og områdeafgrænsning 

for VVM’en (og SIA) har været undervejs under hele projektplanlægningen og 

har involveret konsultation af den Grønlandske Regering og nøglepersoner, 

gennemgang af lovgivning og internationale standarder og gennemgang af 

tidligere miljøundersøgelser. Forpligtelser over for myndigheder og nøgle 

NGO’er har fortsat igennem hele processen, ligesom interaktionen med 

Projekt holdet. 

Figur 2 Overblik over MV Strategien 

Interaction with project planning and design 

Baseline studies (existing data 

collection and new surveys) 

Baseline Data Samling 

Assessment 

Screening 

Scoping 

Predict magnitude of impacts 

Evaluate their significance 

Investigate options for mitigation 

Reassess residual impact (as required) 

Management Plans/ 

Mitigation Register 

Reporting and Disclosure 

For at tilvejebringe hvilke grundlæggende mulige påvirkninger der kan blive 

vurderet, sørger VVM’en for en beskrivelse af de betingelser der vil tage 

overhånd i mangel af projektet. Grundlaget inkluderer informationer på alle 

receptorer og resurser som menes at have muligheden for at blive påvirket af 

betydning af den foreslåede Projekt. Grundlæggende dataindsamling for 

denne VM, foregik i forskellige niveauer: 


iii 

Stakeholder engagement

• Indsamling af tilgængeligt data fra eksisterende kilder inklusiv: 

o Regeringsorganer 

o Forsknings og akademiske organisationer 

o Publicerede kilder 

o Eksterne interessenter og offentligheden; og 

o Tidligere havgående undersøgelser indledende VVM’er afholdt af 

klienten. 

• Miljø og geofysiske undersøgelser af brøndens placering for at informere 

om fysiske og biologiske komponenter af baselinen, inklusive fysisk, 

kemisk og biologisk analyse af indsamlede prøver. 

• Informationsindsamling i landet og interessent interviews for at informere 

om oliespilds følsomheds kortlægning og socio-økonomisk baseline for 

VVM’en 

Vurdering af Påvirkningerne 

Vurderingen beskriver hvad der vil ske, ved at forudsige og kvantificere så 

vidt muligt omfanget af påvirkningerne. Begrebet ’omfang’ anvendes som 

forkortelse til at omfatte alle dimensioner af de forudsagte påvirkninger 

inklusive: 

• Ændringernes omfang (hvad er påvirket g hvordan); 

• Dens omfang, forhold eller styrke; 

• Dens geografiske omfang og fordeling; 

• Dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv.; og 

• Hvor dette er relevant, sandsynligheden for at der vil ske en påvirkning. 

Omfang inkluderer også enhver usikkerhed om forekomst eller forholdet af 

påvirkningen. En overordnet klassificering er fastsat for at bestemme om 

påvirkningen er ubetydelig, lille, mellem eller af større omfang. 

Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare i hvilken omfang 

påvirkningen betyder i form af dens betydning for mennesker og miljø. Denne 

betegnes som Evaluering af Betydning. Kriteriet for at vurdere betydningen af 

påvirkningen er klart defineret og tager hensyn til om Projektet vil: 

• Medføre juridisk eller accepteret miljømæssige standarder, der skal 

overskrides, eller yde et væsentligt bidrag til sandsynligheden for en 

standard, der overskrides. 

• Ændrer beskyttede områder eller værdifulde ressourcer, beskyttede 

områder, sjældne eller beskyttede arter, beskyttede landskaber, historiske 

træk. 

• Er i konflikt med etablerede regerings politiker, f.eks. reducere CO2emissioner 

eller genbruge affald. 


iv

Omfanget og følsomhed er undersøgt i kombination for at vurdere, om en 

effekt er betydelig, og i bekræftende fald graden af betydning (se Figur 3). 

Figur 3 Evaluering af Betydning 

Afbødning og Tilbagebleven Påvirkning 

Når vurderingen resulterer i væsentlige påvirkninger, metoder til praktisk og 

økonomisk overkommelig afbødende er identificeret. Disse foranstaltninger er 

aftalt med projektets fortaler ind i projektets design. Følgende aftale om mulig 

afhjælpning, er påvirkninger revurderet under hensyntagen til de afhjælpende 

foranstaltninger, der nu integreres i Projektet. Når en påvirkning ikke helt 

kunne undgås og efterfølgende påvirkning er revurderet og muligheden for 

yderligere afbødning overvejet. 

MILJØMÆSSIGE OMGIVELSER 

Fysisk Miljø 

Klima 

Value/Sensitivity of Resource/Receptor 

High Medium Low 

Not Significant 

Magnitude of Impact 

Small Medium Large 

Minor 

Moderate 

Major 

Gennemsnittet i den månedlige lufttemperatur for indsamlingssteder til nord 

og syd for blokken varierede imellem en minimum af -21.96 °C nord for 

Sigguk og en maksimum af 13.15 °C syd for Sigguk. Gennemsnitsnedbør i de 

nærmeste byer ved Aasiaat og Sisimiut varierede imellem 16 mm i Aasiaat i 

januar og februar til 52 mm i Sisimiut i august. Vindhastigheder ved Alpha 

brøndområdet varierede imellem en gennemsnit på 2.9 m/s i juli og 6.17 m/s i 

oktober (se Figur 4). 


v

Figur 4 Komparative Vind Hastigheds Frekvenser med retning (Juli til Oktober) 

Source: C-Core, 2009 

Havdybder 

Overgangen til den kontinentale skråning ud for den Centrale Vest Grønland 

forekommer ved omkring 400 meters dybde. Omkring Sigguk blokken er den 

kontinentale skråning snittet af en bred dyb, lav-relief kanal, uformelt 

navngivet Uummannaq kanalen. Sigguk blokken varierer i dybden fra 

omkring 300 meter øst for blokken til 1.840 meter nordvest for blokken. De 

første to brønde planlagt til at boret vil være på en vanddybde på omkring 

300-450 meter. Andre mulige boreområder indenfor licens området ligger på 

omkring 370-620 meteres dybde. 

Havbunden 

Havbunden og den lave geologi over hele Sigguk blokken karakteriseret af et 

tyndt lag af relativt finkornet, godt sorteret, dårligt konsolideret sedimenter 

der dækker området og akkumuleres i lavninger i havbunden. Undersøgelser 

af området har påvist, at havbundsområderne er blevet stærkt gennemstrejfet 

af isbjerge. Sedimenterne på de første boringssteder er overvejende sandet silt 

med ler og en lille brøkdel af grus og grovere sedimenter og med lejlighedsvis 

større istransporterede sten af forskellige størrelser. 

Sediment prøveudtagning er udført på begge boresteder og viser en lav 

organisk indhold af sedimenter, der spænder fra

gående skrånings hav til øst og syd gående hav over hele bassinet til vest. (se 

Figur 5). 

Figur 5 Regionale Strømme ud for Vest Grønland 

Kilde: Brian Petrie, Bedford Institute of Oceanography 

Generelt er strømmene i undersøgelsesfeltet svage. De gennemsnitlige 

overfladestrømmes hastigheder omkring de to første brøndområder er i 

intervallet 2-3 cm/s op til en dybde af ca. 50 m. Bølgestørrelser i 

Baffinbugtsområdet er små. Når større bølger opstår, er de som sædvanlig af 

kortere varighed. Den maksimale væsentlige gennemsnitsbølgestørrelse 

indenfor Sigguk blokken foregår imellem november gennem januar som er 

sammenfaldende med månedlige vindhastighedstoppe. Havoverflade 

temperaturer ud for Grønlands Vestkyst er lavest i januar og februar og højest 

i august med temperatur omkring 6 til 8C, selvom variationer over året er 

små. Overfladevandets saltholdighed i undersøgelsesområdet viser en lille 

variation. 

Isforhold 

I Sigguk blokken, perioden imellem midt-juni og midt-november er normalt 

isfrit men lejlighedsvis havis kan drive fra den centrale del af sydlige Baffin 

Bugten omkring området i løbet af sommeren. Når havis forekommer, har det 

en tendens til at være enorme flager af tynd første års is. Dog kan isdækket 

være foranderligt og store åbenthavs områder er ikke sjældne. 

Istykkelsen i Davis Strædet er meget varierende. Is dannet i nyåbnet føre 

udvikler ofte kun en tykkelse på mere end 0,5 m i vintermånederne. Ældre is 

der formes i foråret dannes ofte til en tykkelse af 1,2 m. (se Figur 6). 


vii

Figur 6 Total Koncentration af Is omkring Projekt Området Juni til Oktober (2007 

Data) 

Kilde C-Core, 2009 

Det mønster den Vest Grønlandske havis følger er ikke forstået, med lokale 

drift der til en vis grad kontrolleres af større overflade systemer sammen med 

styrken og retningen af overflade vinden, specielt i de sydligere have. Næsten 

al isdriften i den vestlige del af Davis Strædet er i en sydgående retning, med 

typiske hastigheder observeret i sydlige Baffin Bugten i løbet af vinteren og 

forår på 10 cm/s stigende til 20-30 cm/s i Davis Strædet. 

Isbjerge dannes når isen i mundingen af gletschere i Grønlands Vestkyst 

kælver. Isbjerge dannes over hele året i Grønlands vestkyst og drives rundt 

omkring af havstrømme, men også af vinden. Ummannaq Fjord og Disko 

Bugten er vigtige kilder til isbjergene omkring Disko Vest Regionen. Disse 

områder kan producere 10.000-15.000 isbjerge årligt. Isbjerge sporet for 

projektet havde en gennemsnits drivhastighed på 0,21 m/s og varierede fra 

næsten stationær til en maksimum af 1,59 m/s (3.1 Kt.) under stormforhold. 

Isbjergene drev i alle retninger men overvejende mod øst med varierende drift 

retning som følge af den nuværende strømmønster. 

Sedimenter 

Miljøundersøgelser ved de foreslåede boreområder handlede om den fysiske, 

kemiske og biologiske karakteristika af havbunden. Sediment prøver fra 

brøndområderne og regionale prøver fra andre lokaliteter indenfor licens 

området viste en lav organisk indhold af sedimenterne, med kulbrinte 

niveauerne analogt med naturligt forekommende kulbrinte niveauer og ingen 

indikation af kulbrinte forurening. 


viii

Biologisk Miljø 

Primærprodution 

Primærproduktion (organisk materiale produceret ved fotosyntese såsom 

fytoplankton eller alge) ud for den Vestlige Grønland er høj, selvom den 

vigtige forårs opblomstring sædvanligvis starter sen april og udvikles over 

maj, og kommer derfor før de planlagte operationer. De meste af den primære 

produktion forekommer tæt på kysten og inde i fjordene, med et højt niveau 

af primærproduktion forekommende omkring marginale is zoner. 

Dyreplankton 

Varierende typer af dyreplankton (f.eks. rejer, krebsdyr) er til stede ved 

havene omkring den Vestlige Grønland og er en vigtig fødekilde for mange 

andre arter i dette område f.eks. fisk, hvaler og havfugle. Mere end 85 % af 

dyreplanktonen består af krebsdyr. Den mest almindelige er Calanus 

Copepoder som forekommer i stort antal over fiskebankerne og dybere hav 

over Disko Bugten. 

Vanddyr 

Bundlevende kolonier er vigtige økosystem komponenter i den 

vestgrønlandske kontinentalsokkel i Baffin Bugten, selvom den relative 

betydning formindskes som havdybden og distancen fra kysten øges. De 

bundlevende kolonier lokaliseret ved de to første boreområder var meget 

tilsvarende siden de har tilsvarende havbunds substrater (ismodifiseret siltede 

sedimenter). Inge beskyttede eller særligt følsomme levesteder blev lokaliseret 

(f.eks. koralrev). Arternes overflod var sammenlignelig eller højere end andre 

studier i den vestlige Baffin Bugt eller sydlige Davis Stræde, men var lavere 

for sammenlignelige dybdeniveauer og hvade en sammenlignelig overflod til 

studier der er udført i dybere hav. Mangfoldigheden af bundlevende dyr var 

altså lavere end sydlige Davis Stræde. 

Fisk 

Haven omkring Grønland indeholder ca. 250 forskellige fiskearter. Af disse er 

18 arter a særlig betydning eller almindlige i den vestlige Grønland er blevet 

beskrevet i VVM grundlaget. Den tornede rokke og den atlantiske torsk er 

blevet vurderet til at være sårbare i IUCN’s røde liste, Grønlandshajen er 

blevet vurderet til at være næsten truet og alle andre arter er af mindre 

betydning. De fleste fisk vil gyde ved kysten, væk fra undersøgelsesområdet, 

eller på andre tidspunkter hvor boring ikke finder sted. Den eneste art der kan 

gyde i de lavvandede områder omkring blokken i juni er silden. 

Havfugle 

Omkring Grønland findes 58 forskellige etablerede ynglende havfugle, med 

17 andre arter der regelmæssigt kommer til Grønland om sommeren. Grundet 

den barske klima overvintrer få arter i Grønland, selvom nogle havfugle 


ix

overvintrer ud for kysten langs kanten af den faste kyst is. Havfugle samles 

også i kolonier langs kystlinjen og op til 84 % af alle kolonier i Grønland er på 

Vestkysten. Der er 14 arter af havfugle der vides at yngle i kolonier som er 

lokaliseret i nærheden af Sigguk Blokken. 

Nogle havfuglearter fælder deres fjer mens de er ude i havet g kan danne en 

stor flåde af fugle. Disse fugle inkluderer almindelig edderfugle, 

kongeedderfugl, lomvi og den lille søkonge. I løbet af denne tid kan de ikke 

flyve, men kan stadig svømme med en vis hastighed. 

Havdyr 

Der er 19 arter havdyr der regelmæssigt forekommer i havene og omkring 

kysterne af vest Grønland i nærheden af licensområdet: 13 forskellige 

hvalarter, 5 forskellige sælarter, hvalros og isbjørn. Data af massen og 

bevægelserne af havdyrene i vestkysten af Grønland er stadig sparsomme, 

selvom sporing og fordelingsundersøgelserne pågår og sandsynlig forekomst 

af visse vigtige arter kan påvises f.eks. Hvidhvalens overvintringsområder i 

Figur 7. 

Figur 7 Hvidvals Overvintringsområder 


x

Beskyttede Områder og Truede Arter 

Fin og Blåhval er listet som truede arter under IUCN rødliste. Hvid og 

Narhval er listet som kritisk truede og Grønlandshvalen er listet som næsten 

truede arter i Grønlands røde liste. Alle 5 sælarter er listet som ubetydelige 

eller sårbare i IUCN’s røde liste. Den Spættede sæl er listet som kritisk truet i 

Grønlands røde liste. Hvalrossen er listet som truet i IUCN’s røde liste g 

isbjørnen er sårbare i begge IUCN’s og Grønlands røde liste. 

Den atlantiske torsk og tornede rokke fremstår som ’sårbare’ i IUCN’s røde 

liste, med Grønlandshajen listed som ’næsten truet’. En del andre artere er 

specificeret i kategorien ’af mindre betydning’, inklusive den Arktiske Rokke, 

den trepiggede hundestejle, den Atlantiske Laks, Fjeldørred, og den 

almindelige skolæst. 

Ismågen er listet som næsten truet i IUCN’s liste, med andre arter listet som af 

mindre betydning. Denne er anderledes end Grønlands røde liste, som lister 

edderfuglen, lomvien og ismågen er listet som sårbare; Havternen, Lunden og 

Sabine mågen er næsten truet; og Riden er listet som truet. 

Grønland har 11 områder listet på Ramsar listen (Vådområder af International 

betydning), hvor 6 er lokaliseret langs Vestkysten. Grønlands Ilulissat fjord er 

blevet listet som UNESCO’s verdensnaturarv og en del andre områder er 

udpeget som nationalparker eller beskyttede fugleområder. De lovformeligt 

beskyttede områder i den vestlige Grønland er vist i Figur 8 nedenfor. 

Figur 8 Beskyttede Områder i Den Vestlige Grønland 

Vigtige Fugle områder i den vestlige Grønland identificeret af BirdLife 

International er vist i Figur 9 nedenfor. 


xi

Figur 9 Vigtige Fugle Områder 

PROJEKTET 

Capricorn har en arbejdsinteresse i totalt otte undersøgelses licenser ud for 

syd og vestkysten af Grønland, selvom det nuværende boringsprogram og 

mandatet for denne VVM vedrører udelukkende med den planlagte 

undersøgelse i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til at skulle blive 

udført over 4 måneder, med en to måneders vindue til uforudsete tilfælde. (se 

Tabel 1 nedenfor). 

Tabel 1 Skitse af Borings Skema 

2010 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Dec 

Mobiliering 

Boring (4 brønde) 

Reserve brønd 

Dette program vil involvere boring af fire brønde, med muligheden for at bore 

yderligere to ekstra brønde i den samme blok indenfor den eksisterende 

projekt skema skulle indledende boring foregå hurtigere end forventet og hvis 

det viser sig driftmæssigt forsvarligt. 

Boreprogrammet vil i sig selv kræve en vifte af avanceret teknologi og 

driftmæssige standarder for at klare udfordringer i boringer i et havgående 

arktisk miljø. To mobile havgående boreenheder (MODU’s) (Figur 10) vil blive 

anvendt for at sørge for en høj grad af driftmæssig og sikkerhedsmæssig 

beredskabsplan. En del fartøjer vil blive anvendt for at give støtte og 


xii

nødhjælps dækning for driften, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og 

isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som havgående depotskib og 

beredskabsindkvartering, med helikoptere og fastvingede luftfartøjer anvend 

til at personaleoverførsler til feltområdet, støttefaciliteterne og den 

internationale lufthavn Kangerlussuaq. Eksisterende landsbaserede faciliteter i 

Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat vil blive udnyttet som materiel opstilling, 

helikopterbaser, handling af affald, forsyning af brændstof, vand og materiale 

og begrænset landbaseret indkvartering for op til projekt personale. 

De to MODU’ser er Stena Forth, en moderne boreskib designet til at arbejde i 

dybhav og barske forhold inklusive brækket is, og Stena Don, dynamisk 

positioneret semi-dykkende boreenhed også designet til at arbejde under 

barske forhold. Da begge MODU’s forbliver på samme position ved brug af 

styreredskaber vil der ikke være behov for at ankre under normale 

omstændigheder. 

Figur 10 Stena Forth Boreskib og Stena Don Semi-Dykkende Bore Rig 

Source: Photo courtesy of Stena 

De planlagte boredybder er imellem 3.000 og 4.000 meter under havbunden. 

Boreprocessen anvender bore bits af forskellige størrelser til at bore en serie af 

huller fra havbunden til planlagt brønddybde. Vandbaseret mudder vil blive 

anvendt som borevæske der vil blive cirkuleret indenfor borestrengen til 

bit’en for at fjerne skæringer og opretholde stabilitet. Selvom hovedsageligt 

vand (omkring 75 %), for mudderet for at virke effektivt, er inaktive 

substanser tilsat såsom baryt og ler. Forskellige andre kemikalier vil blive 

tilsat mudderet for at sikre den kvalitet der skal til for at sikre en sikker og 

effektiv boring. De kemikalier der bliver anvendt er vurderet imod 

internationale standarder og rangordnet efter toksicitet. Projektet planlægger 

at anvende substanser der alene er kategoriseret som dem der udgør en lille 

eller ingen risiko PLONOR for den marine miljø, eller som er rangordnet i den 

mindst potentielle harmfulde risiko zone (Guld eller E). 

Stenskæringerne fra boreprocessen vil blive cirkuleret tilbage til boreenheden, 

hvor mudderet bliver separeret for at blive genbrugt og de behandlede 


xiii

skæringer bliver kastet tilbage til havet. Imellem 500 og 740 m 3 skæringer er 

forventet til at blive produceret fra hver brønd. Simuleringer viser, at 

størstedelen af skæringer vil blive deponeret indenfor 300-800 m fra brønd 

området, med en bunddeponering større end 1 mm der vil strække sig mindre 

end 200 m fra hvert område. Når hver sektion af hullerne er levet boret, vil 

borestrengen blive løftet ud hvorefter beklædningen vil blive sænket ind til 

hullet og sat plads med cement. Ved udgangen af bore-programmet vil den 

anvendte mudder blive udledt til havet. 

Hvis boreresultaterne indikerer tilstedeværelse af kulbrinte, vil børnden blive 

testet. Testen udføres for at fastslå reservoir og vædske karakteristika såsom 

tryk og strømningshastighed. Hvis det er påkrævet, der vil være en 

kontrolleret strøm af kulbrinte tilbage til boreenheden hvor de vil blive testet 

og afbrændt. Sandsynlgiheden for afbrænding der udføres anslået til at være 

mindre end 6 % pr. Brønd. Hvis afbrænding bliver udført, vil den involvere en 

anslået strømtid på ca. 48 timer spredt udover 5 dage, med den samlede 

mængde afbrændt far hver brønd anslået til omkring 30000 tønder olie, eller 

80 million kubikfod gas. Enhver afbrænding kræver en godkendelse af de 

Grønlandske myndigheder og vil blive moniteret for enhver ufuldstændig 

afbrænding. En olieindvindingsfartøj med fuld dispergens kapacitet vil være 

på standby under hele processen. 

Ved en efterfølgende færdiggørelse, vil brøndene blive sluttet og opslæmmet. 

Hver brønd vil få en industristandard brødhoved ved overfladen, med en 

beskyttende kappe for at forebygge på eller fra brøndhovedet på grund af 

blokering eller kollision. Når alle brønde er boret, vil MODU’serne og 

støttefartøjerne demobilisere og tage til deres næste opgave eller hjemmebase. 

SAMMENDRAG AF PÅVIRKNINGER OG AFBØDNING 

Den foreslåede undersøgelsesaktivitet har potentialet for støj og atmosfærisk 

emission, ligesom fysisk forstyrrelse og en vifte af udledninger og affald. 

Disse kilder identificeret ved vurdering er almindelige ved boreaktiviteter i 

hav rundt omkring i verden. Det er ikke usædvanlige eller unikke emissioner, 

udledninger eller andre potentielle kilder til miljøpåvirkning. En detaljeret 

undersøgelse af potentielle påvirkninger, følsomhed af receptorer, 

afhjælpende foranstaltning er blevet udført og inkluderet i indenfor VVM 

rapporten. En oversigt over de vigtigste områder af betydning, relaterede 

operationer og afhjælpende foranstaltninger er vist i Tabel 2 nedenfor. 

Tabel 2 Resúme over de Vigtigste Områder af Påvirkningsområder, Operations og 

Afhjælpende Foranstaltninger 

Potentiel 

Påvirkning 

Forstyrring 

af andre 

havbrugere 

Påvirkningskilde / 

Operationsområde 

Mobilisering, de 500m 

udelukkelses zoner omkring 

boring og skibstrafikken til 

og fra projektområdet. 

Afhjælpende foranstaltninger 

• Tidlig og løbende samråd med de lokale samfund, 

myndigheder og andre centrale aktører. Brug af 

støtte fartøjer til at advare andre marine fartøjer af 

operationer 


xiv

Potentiel 

Påvirkning 

Havbunds 

virkninger 



Indtrængning af 

borehovedet og skæringer 

udledt af boreprocessen. 

Støj Undervandsstøj fra boring 

og bevægelser og 

positionering af MODUs og 

fartøjer. 

Luftbåren støj fra maskiner 

og anlæg samt helikopter og 

fly operationer. 

Luftens 

Kvalitet 

Hav 

kvalitet 

Forbrændingsemissioner fra 

anlæg og maskiner på 

MODus og fartøjer, 

Emission fra flyvningerne. 

Emissioner fra potentielle 

brøndtest gasafbrændinger. 

Udledninger af husligt afløb 

og spildevand fra modus og 

fartøjer. 

Udledning af organisk 

madaffald offshore. 

Udledning af skæringer 

under boring og frigivelse af 

boremudder ved udgangen 

af boring. 

Brug af kemiske 

tilsætningsstoffer i 

mudderet. 

Affald Rutinemæssig boring vil 

skabe en række farligt og 

ikke-farligt affald. 

Begrænset affald vil også 

blive produceret fra fartøjer 

og onshore som en del af 

støtte. 


• Forankring er undgået ved hjælp af DP boreenheder. 

• Havbunden er blevet undersøgt, og der er udtaget 

prøver til at etablere den hidtidige miljø. Ingen 

bentiske opholdssteder eller arter blev identificeret 

som har begrænset udbredelse eller anses for at være 

sjældne eller beskyttet. 

• Skæringer skal renses, inden det udledes, og 

spredning er blevet inspireret til at vise omfanget af 

havbunds virkning fra ophobning af skæringer 

• Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og 

maskiner. 

• Støjniveauet er ikke høje nok til at forvolde skade på 

livet i havet og eventuel adfærdsmæssig reaktion 

forventes at være midlertidig og kortsigtet. 

• Enhver brug af en seismisk kilde til såvel test vil 

følge bedste praksis i erhvervslivet for at minimere 

forstyrrelser i havpattedyr. 

• Helikopter rejser vil blive planlagt under 

hensyntagen til følsomme kystnære områder og 

perioder for at minimere forstyrrelser. 

• Regelmæssig vedligeholdelsesprogram for anlæg og 

maskiner. 

• Brug af arktisk kvalitet brændstof med lavt 

svovlindhold til at reducere emissionerne. 

• Sandsynligheden for afbrænding anslås til mindre 

end 10 % pr brønd. Enhver afbrænding vil være for 

en begrænset periode (anslået til 48 timer over 5 

dage) og vil blive nøje overvåget med spildfartøjer 

på standby. 

• Spildevand, gråt vand og køkken affald vil blive 

behandlet, håndteres og udledes i henhold til 

MARPOL-standarder. 

• bund og drænvand vil blive behandlet til MARPOLstandarder 

(

Potentiel 

Påvirkning 

Olieudslip 

eller uplanlagtebegivenheder 



En større uforudset 

begivenhed såsom et blowout 

kan frigive store 

mængder, råolie i miljøet. 

Oplagring og påfyldning af 

brændstof hændelser kan 

også forårsage frigivelse af 

brændstof eller kemikalier i 

miljøet. 


• To rigge bliver brugt for at give uforudsete 

muligheder for afløsnings brøndboring. 

• Olieudslip simulering er foretaget, og en detaljeret 

olieudslip beredskabsplan iværksættes. 

• I tilfælde af en brønd kontrol hændelse, vil brønden 

blive lukket ved Blow-Out forebyggelsen.(BOP) 

• Operating procedurer er på plads for brændstof og 

materielle overførsler og ombord opbevaring af 

farlige materialer. 

• En is forvaltningsplan vil blive truffet for at bidrage 

til at minimere risikoen for sammenstød med 

isbjerge. 

• Påfyldningsoperationer vil blive gennemført i roligt 

vejr og blive overvåget nøje. 

De afhjælpende foranstaltninger der er skitseret I VVM og overordnede 

Projekt Plan er resultaterne af omfattende brancheerfaring med havgående 

undersøgelsesboring, og er gennemprøvet og testet. Yderligere, er forvaltning, 

der er nødvendige for at gennemføre sådanne foranstaltninger velbeskrevet 

og kendt for at være effektiv. Der er derfor en høj grad af tillid til, at 

potentielle virkninger vil blive reduceret til et niveau, Så Lav Som Praktisk 

Muligt "(ALARP) gennem en vellykket gennemførelse af forvaltningen og 

afhjælpende foranstaltninger, der beskrives heri. 


xvi

EIA NTS_Danish

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?