Efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet

naalakkersuisut.gl

Efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet

Selvstyre byggende en selvbærende økonomi må nødvendigvis sikre de enkelte erhverv og virksomheder, der i

økonomisk henseende er det værdiskabende element i samfundet, bedst mulige udviklingsbetingelser.

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende rammebetingelse for den enkelte virksomhed.

I dette kapitel analyseres arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold set ud fra efterspørgselssiden arbejdsmarkedet -

dvs. hvilke krav og behov erhvervslivet stiller til den eksisterende arbejdsstyrke.

Et aktuelt udtryk for efterspørgsel efter arbejdskraft kan være den eksisterende beskæftigelse. Beskæftigelsen er i dette

kapitel anvendt som indikator for efterspørgsel. Men hvor den lokale arbejdskraft kan fremstå som et vigtigt potentiale for

udviklingen af virksomheder, kan den lokale arbejdskraft også fremstå som en afgørende begrænsning for virksomhedsudvidelser

eller ny-etableringer af virksomheder, fordi kvalificeret arbejdskraft ikke er til stede i fornødent omfang.

3.1 Det historiske grundlag

Den nuværende erhvervsstruktur omfatter et kompleks af erhverv og virksomheder, der er resultatet af flere årtiers

historisk udvikling. De enkelte virksomheder gennemgår en løbende omstilling for fortsat at være konkurrencedygtige

hjemmemarkedet eller det internationale marked. Nogle virksomheder og brancher formår at omstille sig i tide og udvikler

sig, mens andre virksomheder og brancher dør ud.

Denne omstilling slår igennem efterspørgslen arbejdskraft. I Tabel 2 er der forsøgt gennemført en sammenligning

af beskæftigelsesfordelingen hovedbrancher for årene 1974, 1987 og 1998.

Beskæftigelsesfordelingen hovedbrancher, 1974, 1987 og 1998

Hovedbrancher 1974 1987 1998

Pct.

Fiskeri, landbrug og råstofudvinding m.v. 18,1 9,0 7,1

Fremstillingsvirksomhed 16,6 11,2 12,8

Forsyning 1,0 1,2 1,5

Bygge- og anlæg 12,3 8,3 6,2

Transport 8,9 8,9 4,9

Handel & privat service, incl. hotel & rest. 17,7 15,8 18,4

Offentlig service 25,4 43,6 46,6

Andet, uoplyst 0,0 2,1 2,4

I alt 100,0 100,0 100,0

Note: Sammenligningerne mellem de tre år skal tages med forbehold, idet der har været anvendt forskellige metoder til

at beregne beskæftigelse. Samtidig er arbejdsstyrke og beskæftigelse vokset betydeligt i perioden.

Kilde: 1974-tal: Ministeriet for Grønland (1978). 1987-tal: Grønlands Statistiske Kontor (1991). 1998-tal: Grønlands

Statistik (2000:6).

Beskæftigelsen i de primære erhverv (fiskeri, fangst, fåreavl og råstofudvinding) er i de seneste 25 år mere end halveret,

og der er intet, der tyder , at denne udvikling ikke skulle fortsætte. Selv om erhvervene skulle få forbedret

ressourcegrundlag vil ny og mere effektiv teknologi sigt formindske beskæftigelsen i disse erhverv yderligere. Inden

for råstofudvinding er det fortsat uklart, om der i de kommende år vil komme projekter i gang.

I 1974 havde de primære erhverv en beskæftigelsesandel 18 pct. I 1987 var disse erhverv nede 9 pct. af den

samlede beskæftigelse i landet, mens de i dag kun er ca. 7 pct. I 1987 var 3.053 beskæftiget i den primære sektor og

i 1998 var tallet nede 2.236 personer. Hvis det årlige fald i beskæftigelsen fortsætter i det kommende årti i samme takt

som i perioden 1987-1998, vil der kun være ca. 1.300 beskæftigede i den primære sektor i 2010.

Fremstillingsvirksomhed, som for Grønlands vedkommende stort set kun omfatter fiskeindustri, har også et fald i

beskæftigelsen i perioden. I 1974 havde fremstillingsvirksomhed 17 pct. af landets beskæftigelse, mens det i 1998 var

nede 13 pct. Der findes fortsat stort set ingen importbegrænsende produktion sted, selv om der burde være grundlag

herfor, f.eks. i forbindelse med produktion af bygningsartikler.

Samlet set betyder dette, at fiskeri, fangst og fiskeindustri fra at have haft ca. en tredjedel af landets beskæftigelse i 1974

nu er nede en andel en femtedel.

Dermed følger Grønland den internationale udvikling, hvor den primære og sekundære sektor beskæftigelsesmæssigt

set spiller en mindre og mindre rolle.

Væksten i beskæftigelsen er primært sket i den offentlige sektor, der siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre til i

dag er næsten fordoblet. Endvidere er der tale om en generel vækst i den tertiære sektor omfattende f.eks. handel,

service, hotel og restauration m.v.


3.2 Status

Den nuværende efterspørgsel efter arbejdskraft er således et resultat af de seneste årtiers erhvervsudvikling ¿ en

udvikling, der viser vækst i serviceerhvervene og den offentlige sektor og fald i efterspørgslen efter arbejdskraft især i

den primære sektor.

Der er tale om omfattende forandringer i efterspørgslen efter arbejdskraft i hele perioden under Grønlands Hjemmestyre,

og der er ikke tegn , at disse forandringer vil blive mindre de kommende årtier. De overordnede udviklingstræk kan

ligesom i andre lande fortsætte, således at service-erhvervet bliver den altafgørende efterspørger efter arbejdskraft.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken må målrettes disse forandringer, for at sikre at kommende generationer af

arbejdskraft uddannes inden for væksterhvervene, samt sikre, at især den ikke-faglærte arbejdskraft ikke fanges i en

fattigdomsfælde i nuværende erhverv i tilbagegang.

Figur 3 viser beskæftigelsens fordeling hovedbrancher i dag. Den offentlige sektor er totalt dominerende som

arbejdskraftsefterspørger. Hele 47 pct. af beskæftigelsen findes i hjemmestyret og i kommunerne. Herudover kommer

beskæftigelsen i offentligt ejede aktieselskaber.

More magazines by this user
Similar magazines