Hent beretning 2008 - Lilleskolerne

● Krav om offentliggørelse af undervisningsplaner
og målbeskrivelser. Det er så krævende
at udarbejde egne planer og målbeskrivelser, at
fristelsen til at snuppe en standardløsning er stor.
● Krav om skriftlig lønpolitik betyder, at man
skeler mere til hvad normen er andre steder,
frem for idealet om at udvikle egne mål. Det er
jo organisationerne, der har forlangt det med den
bagtanke, at skolen lønmæssigt skal leve op til et
gennemsnitligt lønniveau indenfor begrænsede
rammer.
● Krav om planer og indsatser på stadigt flere
områder: undervisningsmiljøvurderinger, sociale
klausuler, rygepolitik, energimærkning, arbejdsmiljøvurdering,
evaluering af skolens samlede
undervisning m.v. Stadigt flere områder overvåges
– usikkerheden om hvad der kræves og
forventes trækker i retning af at vælge det sikre,
frem for det man har lyst til.
Dette er alt sammen vilkår – og vilkårene er
under stadige forandringer. Politisk har Lilleskolerne
ambitioner om at påvirke vilkårene; men vi er også
realister og ved godt, at mange af disse ting er udslag
af nogle dybtgående, internationale udviklingstendenser.
Det er skønne spildte kræfter at rase mod
vilkårene; men det giver god mening at beskæftige
sig med, hvordan man tackler vilkårene. Lilleskolernes
synspunkt er, at man skal gå efter mulighederne,
handle med klogskab og undgå at bruge tid på klynk.
Derfor må man hele tiden – som skole såvel som
skoleforening - arbejde med forståelsen af sin egen
situation og position. Måden at opfatte konkurrence
på kan tjene som eksempel: Naturligvis er en skole
i konkurrence om elever, opmærksomhed, præstationer,
undervisningsmiljø, trivsel, værdier og de
bedste lærere. Men hvordan forstår man konkurrencesituationen?
Skal undervisningsfriheden give mening
er pointen, at konkurrencen består i at definere
sig selv tydeligt, sætte egne mål og turde gå efter
dem. At forsøge at gøre præcis som naboskolerne,
bare lidt bedre, er misforstået konkurrence-opfattelse
lånt fra sportens verden – i vores verden fører det
ingen steder hen – det er skruen uden ende – overvej
konsekvenserne på fx lønområdet, samme løn som
naboskolen plus 1%, som princip, det er en farlig vej
at betræde!
Udsyn og blik for mulighederne har stor betydning
for, hvordan ens skole udvikler sig; og det
gælder udsyn på alle niveauer fra skolens egne ressourcer
over lovgivning og overenskomst til det nære
danske samfund og videre ud i hele verden. Eksempelvis
er der mange måder at anskue spørgsmålet
om faglighed og undervisningens resultater, målt i
karakterer og PISA-point, sat overfor andre aspekter
af skolens virksomhed, så som dannelse, selvstændighed,
sociale kompetencer, respektfuld omgang
med medmennesker og natur etc.? Den frie skole går
netop ud på at tillade mange forskellige tolkninger
og svar herpå omsat til undervisning, pædagogik og
skolekultur.
21