1 1.Juledag Læsning fra Det gamle Testamente: Es. 9,1-6a Læsning ...

1.Juledag
Læsning fra Det gamle Testamente: Es. 9,1-6a
Læsning fra Det nye Testamente: Hebr. 1,1-5
Prædiketekst: Luk 2,1-14
Det er Jesu fødselsdag, og der er grund til at vi skal være glade. Julen er en glædesfest. Som englen siger til
hyrderne ude på marken: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde!” Og det englen taler om, er altså ikke glæden
ved den perfekte andesteg med sprødt skind og brunede kartofler eller julegaverne der i går lå under
juletræet, og som nu her 1.juledag er pakket op. Det er ikke den glæde, englen taler om.
Englen siger: ” I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren.” Det er den glæde, som
englen taler om.
Der er altså født en frelser. Og så er der virkelig grund til glæde. Den gang havde folket nemlig brug for en
frelser, ligesom vi har det i dag, og mennesker til alle tider har haft. Det havde været profeteret i mange
hundrede år, at der skulle komme en frelser, og nu forkynder engelen altså, at han er født – Frelseren.
Og det var gode nyheder både for hyrderne dengang ude på marken, og for os.
Vi hørte lidt om denne frelser i den første læsning i dag:
”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør
jubelen stærk, du gør glæden stor.”
Her er tale om lys i mørket, jubel og glæde. Jesus sagde om sig selv, at han var verdens lys, og at den, som
følger ham, aldrig skal vandre i mørket. Jesus er lyset fra Gud, som oplyser vores mørke. Derfor er der
grund til glæde, når vi igen og igen fejrer jul. Jesus er vores grund til jubel og glæde.
Det er selvfølgelig helt i orden også at glæde sig over alle de andre dejlige ting, vi også forbinder julen med.
Andestegen, julegaverne og familiehyggen, men vi ved jo alle, at andesteg, hvor god den end er, ikke har
sådan en kraft i sig, at den kan gøre mennesker lykkelige og give livet mening. Der er nok også nogle af os,
som har holdt juleaften alene og uden andesteg. Vi er ikke berøvet glæden, for glæden – juleglæden
begynder med Jesus.
Jesus kom - for at bringe os lys og glæde - for at vise os Guds kærlighed. Guds kærlighed, at han elsker os så
højt, at han sender sin søn til os, fordi han gerne vil have noget med os at gøre. Gud vil gerne fællesskab
med os mennesker. Det er derfor, han har skabt os. Gud ønskede, at have nogen at elske, og vi er i høj grad
genstand for Guds uendelige og ubegribelige kærlighed.
Gud vil os - han elsker os, og han rækker ud til os ved at sende sin søn, ja ved at han selv kommer og bliver
en del af vores verden – en del af vores liv. Derfor er der grund til glæde. Her begynder juleglæden.
Vi hører i juleevangeliet, at englen, som forkyndte til hyrderne om den store glæde, nu er sammen med en
hel hærskare af engle, som lovpriser Gud, mens de synger: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred
til mennesker med Guds velbehag.” Det må have været meget overvældende at være hyrde derude på
marken dengang og høre englenes sang. Hvor må det have været vidunderligt.
Englene synger om fred - fred mellem mennesker og Gud. Gud er her julenat kommet til os med sin glæde
og fred. På trods af, at vi ofte vil os selv mere, end vi vil Gud. På trods af, at vi ind imellem tror, at vi er
vores egen gud og selv kan styre hele verden og klare os selv. På trods af det, ønsker Gud fred med os. Han
ønsker gennem Jesus at vende vores hjerter mod ham og give os glæde og fred.
Da englene er færdige med deres lovsang, går hyrderne ind til Betlehem for at finde det lille barn, som
englen havde talt om. De måtte nok spørge sig lidt frem, for at finde huset og krybben, hvor den nyfødte
Jesus lå. Og da de havde fundet Jesus, Maria og Josef, fortæller de alt, hvad englen havde sagt til dem.
1

Jeg tror, de har været så begejstrede og overvældede af den oplevelse, de havde haft ude på marken, at de
har snakket og snakket. Bagefter vender de tilbage til deres får ude på marken. Og der står, at de priste og
lovede Gud for, at Jesus, frelseren var blevet født.
Jeg tror, disse hyrder aldrig glemte den oplevelse, de havde haft derude på marken og i stalden, da de så
Jesusbarnet. De må have båret glæden med sig gennem hele livet og fortalt den til deres børn og børnebørn.
Glæden over englesangen og det nyfødte Jesusbarn satte uden tvivl varige og dybe spor i deres liv.
Nå, men englene dengang blev færdige med deres sang, og hyrderne og deres får er for længst døde og
borte, stalden, hvor Jesus blev født, er der ikke mere, ligesom både Maria og Josef heller ikke lever mere.
Hvad er der så tilbage af den første jul og englenes sang? Hvad med glæden og freden, jublen og lyset, der
skinner i mørket?
Ja, det har vi stadig, vi har stadig lov til at juble og glæde os over, at Jesus blev født. Og lyset, der skinner i
vores mørke er her stadig, for Jesus er her. Ikke som et lille nyfødt og hjælpeløst barn, men som en
opstanden frelser, for Jesus døde nok, men han opstod igen, og han lever i dag. Han er her.
Han er her hos os gennem sin Ånd. Når vi er forsamlet her i kirken i hans navn, har han lovet, at han selv er
til stede midt i blandt os. Og glæden som hyrderne bar med sig gennem hele deres liv, den må vi også bære
med os. Glæden over at Jesus er her, og at han er en del af vores liv. Den glæde må slå dybe rødder i vores
hjerte, og den glæde er der ingen, der kan tage fra os.
Jeg sagde før, at andestegen, hvor god den end måtte være, ikke kan gøre os lykkelige og give livet mening.
Vi skal lige et spadestik dybere. Vi skal hen til den glæde, som englene forkyndte julenat. Glæden som har
sin grund i Jesus selv. Glæden over, at han kom til os, og at han stadig er her. Glæden over, at Gud elsker os,
og at livet bliver så meget bedre, når vi lever livet sammen med ham.
Det er godt at leve livet sammen med Jesus. Det er ikke nødvendigvis let, men det er godt! Det er godt at
vide, at han er der – altid. Når vi ikke selv magter vores eget liv, når vi selv kommer til kort og svigter, når
skyld og skam tynger os, så er Jesus der og møder os med sin kærlighed og tilgivelse. Når sorg, modgang og
livets besværligheder overmander os, så er det godt at vide, at vi er i en større hånd end vores egen.
Det er godt at vide, at Gud har omsorg for os, at han elsker os, at han aldrig opgiver os, men altid er parat til
at høre på os. Det er godt at vide at Gud altid er os nær med sit lys og sin fred, også de dage, hvor vi tvivler
og har svært ved at tro på ham. Mange af os har oplevet i perioder, hvor alt har syntes mørkt og tungt, at det
har givet glæde og fred at bede til Jesus, at læse i Biblen og at gå i kirke. Mange af os har oplevet, at det er
sandt, at Jesus er det lys, som oplyser vores mørke, og at han giver os fred midt i vores uro og bekymring.
Mange af os har oplevet at glæden over at høre Jesus til bærer os, når vi ikke kan bære os selv.
Gud har julenat givet os en glæde, som er større end nogen anden glæde. Paulus siger et sted: Glæd jer altid i
Herren, jeg siger igen glæd jer! Vi har lov til at glæde os på trods af alle tænkelige omstændigheder. Alt kan
man tage fra os, men glæden over, at vi er i Guds hænder, og at vi hører til hos ham, er der ingen, der kan
tage fra os.
Paulus, som taler om glæden, fortsætter med at sige, at vi ikke skal være bekymrede for noget, men at vi må
bede Gud om alt det, der ligger os på hjerte. Og så vil Guds fred, som overgår al forstand, bevare vores
hjerter og tanker i Kristus Jesus. Her var den igen – freden. Guds fred, som englene sang om. Guds fred vil
bevare os i Kristus, for han er den, der bringer fred.
Gud giver os en fred og en glæde, som er større end noget andet. En fred, som vi kan hvile i og en glæde
som vi leve af. Med den glæde i hjertet kan vi endnu mere glæde os over alle de andre små glæder, vi har i
julen. Andestegen, julegaverne, familiehyggen, det hele bliver så meget bedre, når vi først har mødt
juleglæden over, at Jesus blev født, og at lyset begyndte at skinne i vores mørke. Og lyset skinner stadig, og
2

det bliver det ved med. Jesus er det lys, som aldrig slukkes, og han giver os en glæde, som ingen kan tage fra
os. Glædelig jul.
3