demokrati for fremtiden - Dansk Ungdoms Fællesråd

Unges demokratiske deltagelse
om stigningen i foreningsdeltagelsen er et udtryk for, at de kommende generationer kan
overkomme mere, eller de blot svømmer mere i overfladen i flere foreninger, kan man ikke
sige noget om. den aktuelle debat om frivillighed og foreningslivet har sandsynligvis været
med til at ændre synet på deltagelsen i frivilligt arbejde og sikret fortsat udbredelse.
Foreningsmedlemskab på aldersgrupper
kommissionen drøftede demografien i foreningsmedlemskaberne.
der er noget, der tyder på, at de unge i dag har mere tid og overskud til at engagere sig
i foreningslivet end gruppen af de lidt ældre, dvs. de, som er i gang med at stifte familie,
begynde karrierer etc. netop den gruppe er, nok også mere end tidligere, presset i hverdagen
og har derfor mindre overskud til at indgå i forpligtende foreningsengagement. det
er sandsynligt, at de vil (gen)indgå i foreningslivet, i takt med at deres børn vokser op.
kun fremtiden kan vise, om de unges foreningsdeltagelse fastholdes på samme niveau,
eller om de bliver nødt til at prioritere det fra.
det er ligeledes værd at bemærke, at foreningsgraden hos de unge i dag er højere end
tidligere. Hvis de gennemgår samme udvikling som de ældre generationer, vil det betyde
flere foreningsaktive i fremtiden end i dag. i 1990’erne angav børnefamilierne, at det ikke
var på grund af manglende lyst, men på grund af manglende tid, at de prioriterede foreningsdeltagelsen
fra. der er i dag også et lidt lavere foreningsengagement hos småbørnsfamilierne,
men ikke nær så lavt som i 1990’erne. alt tyder dog på, at flere danskere bli-
ver foreningsaktive.
Foreningslivet og forskellige samfundsgrupper
kommissionen drøftede, om det var nogle bestemte samfundsgrupper, som var foreningsaktive.
Graden af foreningsdeltagelsen er påvirket af uddannelsesniveau. Undersøgelser viser, at
des bedre man er stillet socialt, des mere aktiv er man også i foreningslivet. foreningsdeltagelsen
er klart højere for personer med en uddannelse end uden, og frivilligt arbejde
stiger med uddannelsesniveauet. det gælder også for personer under uddannelse, som
også er mere foreningsaktive end folk uden for uddannelsessystemet. Undersøgelser viser,
at andelen, der udfører frivilligt arbejde, er højere for personer, der har en arbejdsuge på
mere end 40 timer end for ledige og personer med en arbejdsuge mellem 1-40 timer. og
de bruger samtidig lidt flere timer på frivilligt arbejde end øvrige i beskæftigelse.
Undtaget fra denne tendens er deltagelse i protestaktiviteter/utraditionelle politiske
aktiviteter. Her har uddannelsesniveauet ingen betydning. der er således ikke flere bedre
uddannede end andre, der deltager i netop denne type af politiske aktiviteter.
der er generelt færre med en anden etnisk baggrund end dansk, der er aktive i foreningslivet.
derfor vil det være relevant at gøre noget ekstra for at få dem inkluderet i for-
59