Fremtidens arkitektur... - Louisiana

Louisiana
undervisning
undervisningsmateriaLe for 3.-6.kL.
© Louisiana Undervisning 2009. Redaktion: Elisabeth Bodin. Tekst: Eva Helsted. Layout: Henrik Obel.
Treescraper Tower of Tomorrow. Arkitekt: William McDonough (1999)

Tilbage Til naTuren
Tænk på et kirsebærtræ med tusindvis af blomster.
Smukke skyer af blomster, der fortæller
om naturens overflod og rigdom. Når blomsterne
visner, falder bladene til jorden. De giver
mad til naturens mindste organismer og bliver
til muld. Og blomsterfrøene bliver til kirsebær,
som dyr og mennesker senere kan spise.
Kirsebærtræet er et godt billede for os, når vi
skal bygge fremtidens huse og byer. Eller når vi
skal forme de ting, vi bruger hver dag. For med
træet går intet til spilde. Alt kan bruges. Hvad
nu, hvis vi i fremtiden kan lave alle de huse, biler
og fjernsyn, vi har lyst til, uden at ødelægge
naturen? Hvad nu, hvis vi ikke længere behøver
at have lossepladser?
”Vugge til Vugge” (”Cradle to Cradle”) er en
måde at tænke på, hvor naturen giver ideer til,
hvordan vi kan forme nye ting. I stedet for at
tænke fra ”vugge til grav”, hvor alting ender
som affald, skal vi tænke på, hvordan de ting, vi
bruger, igen kan blive del af naturens kredsløb.
”Cradle to Cradle” er bare ét svar ud af mange
på, hvordan vi løser verdens problemer på
fx forurening og klimaet, der ændrer sig. Et
vigtigt sted at starte er at skabe grønne byer
og boliger. Grøn arkitektur kaldes også for
bæredygtig arkitektur og dækker over alt fra
genbrug, sol- og vindenergi til sunde boliger og
steder, hvor mennesker trives.
Udstillingen ”Fremtidens arkitektur er grøn!”
viser fire laboratorier, som på hver sin måde får
os til at tænke over, hvad det vil sige at bygge
grønt. Og hvordan det ser ud lige fra stor til
lille skala – fra byen til boligen og helt ned i de
enkelte materialer?
”Vi har brug for at tænke os som del af naturen
i stedet for dem, der behersker den. Vi kan
lærer meget af at kigge på dyr som myrerne. De
fylder mere på kloden end menneskeheden. De
har knoklet i millioner af år, men de har intet affald
efterladt sig. Det moderne menneske har til
gengæld ødelagt det meste af jorden på 100 år.
Hvis vi lærer af naturen, kan vi leve et rigere og
mere bæredygtigt liv.” (Michael Braungart)
arbejdsspørgsmål:
• Hvad har du sidst smidt ud? Kunne du have
brugt det til noget andet?
• Hvad er forskellen på tanken bag ”fra vugge
til vugge” og ”fra vugge til grav”? nike Considered. Design: William McDonough + Partners (1996)

Yen
For første gang i historien bor størstedelen af
jordens befolkning i byer. Det betyder, at byen
fremover bliver nøglen til at sikre bæredygtige
løsninger. Fordelen ved byen er fx, at når
mennesker bor tæt på hinanden, bruges
der mindre varme, fordi naboen ovenpå,
nedenunder eller ved siden af er med til at
holde vores bolig varm. På samme måde med
pladser og parker eller tog, metro og busser,
der kan bruges af mange i stedet for få.
nÅleSTiK i bYen -lab i
Hvad gør en by god at bo i? Er det husene,
eller er det rummet mellem bygningerne?
Den spanske tegnestue Ecosistema Urbano er
optaget af, hvad der får byrum til at leve, og
hvad der gør, at folk kan lide at være der.
I Spaniens hovedstad Madrid har de i 2006
lavet en øko-boulevard med tre runde
stilladser: et træ med indvendigt filmlærred,
et legetræ med gynger og et klimatræ, hvor
træer på flere etager giver skygge og kølig
luft forneden. Det er en genvej til at lave
grønne byrum, for normalt tager det 15-20
år, før træer når deres fulde størrelse. Øverst
i tårnene sidder store skærme med solceller,
der giver strøm til en nyhedsavis forneden.
Her kan folk sidde og læse eller holde øje med
gadelivet. Ecosistema Urbano kalder deres
arbejde ”urban akupunktur” – en slags nålestik
ind i de byrum, som har brug for at få tilført ny
energi.
en grøn bY i ørKenen – lab ii
Masdar City betyder ”kildens by” på arabisk.
Det er en helt særlig by. Det bliver nemlig
verdens første bil- og affaldsfrie by. Den
kommer til at ligge i oliestaten Abu Dhabi i De
Forenede Arabiske Emirater og er designet
af den britiske tegnestue Foster + Partners.
Arkitekterne har hentet ideer fra arabisk
kultur og den nyeste klimateknologi. Snævre,
skyggefulde gader skal sørge for at holde
ørkenbyen kølig. Al vand skal genbruges
og energien skal komme fra solceller og
vindmøller. Første bygning er allerede under
opførelse: et solcellekraftværk, der skal levere
energi til byen, men også til sin egen opførelse.
ecoboulevard. Arkitekt: Ecosistema Urbano. Madrid, Spanien (2006)
Masdar City.
Arkitekt: Foster + Partners. Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater (2007-2023)

Yen
KøbenHaVn SOM førende grøn
HOVedSTad
Københavns Kommune vil gøre byen til verdens
første rene hovedstad i 2025. Hvis det lykkes,
vil vi i fremtiden se flere vindmøller, flere
cykler, og hustage dækket af grønne planter,
som renser luften i byen. Samtidig har vi brug
for mere viden. Hvis vi vil begynde at leve
anderledes, er der brug for at sende både børn
og voksne i skole for at lære, hvad vi hver især
kan gøre.
TO nYe bÆredYgTige bYdele:
nOrdHaVn Og CarlSberg
I løbet af de næste år vil København få to nye
grønne bydele; i Nordhavns gamle industrihavn
og på Carlsbergs nedlagte fabriksområde tæt
på Valby. Fælles for de to bydele er ønsket om
at skabe nyt liv i de forladte industriområder.
Og det skal være bæredygtigt.
I Nordhavn vil det danske team Cobe, Sleth
& Rambøll forvandle havnen til et floddelta.
Det vil sige en by med mange kanaler, hvor
folk kan bruge vandet som energikilde,
alternativ transportvej og sted for et hav af
sportsaktiviteter.
På Carlsbergs gamle fabriksgrund har den
danske tegnestue Entasis udformet en plan,
der med respekt for bydelens historie vil
forvandle det forladte industriområde til en,
grøn bydel. Mange af de gamle bygninger
bliver bevaret og ombygget til grønne boliger,
forretninger og arbejdspladser.
Carlsberg “vores by”. Arkitekt: Entasis. København (2007)
KliMaTOPMødeT i KøbenHaVn
Til december skal Danmark stå for et stort
møde, hvor mennesker fra hele verden skal
forsøge at nå frem til en ny aftale om, hvordan
vi i fremtiden passer på jorden og undgår
ødelæggende klimaforandringer. Det kræver
bl.a., at alle verdens lande bliver enige om at
bruge mindre benzin, kul og olie og i stedet
vælge andre energikilder, som ikke opvarmer
kloden.
arbejdsspørgsmål:
• Lav en liste med 10 ord, der beskriver den by
eller det sted, du bor.
• Hvor og hvordan ville du sætte ind, hvis du
skulle gøre det mere bæredygtigt?
• Tegn en skitse af et byrum, du kender og
som kunne trænge til ”urban akupunktur’’.
Tegn forslagene ind på din skitse.

Oligen
Hvordan bliver en bolig grøn? Det gør den bl.a.
ved at være sund at bo i, ved at være bygget
af nogle materialer, der ikke skader naturen
og ved at være tilpasset sine omgivelser.
Oprindelige boformer som lerhuse, telte, tipier,
igloer, stråhytter og huse på pæle kan give
arkitekterne gode ideer til at bygge grønne
boliger. For de lokale traditioner tager altid
hensyn til vejret, temperaturerne og de lokale
omgivelser, og bruger de materialer, som er lige
i nærheden.
fra HiPPie Til HigH-TeCH
At bygge grønt er ikke en ny idé. Allerede i
1960-70’erne gik mennesker sammen for at
tænke andre måde at leve livet på. De boede
i kollektiver og planlagde hele små landsbyer,
hvor de selv dyrkede grøntsager og lavede
deres eget tøj og møbler. De byggede husene
af halm, muslingeskaller eller rester fra gamle
huse. Gør-det-selv var nøglen til et bedre liv og
et oprør mod tidens brug-og-smid-væk kultur.
I dag er den grønne udvikling ikke bare for
hippier. Flere og flere køber økologisk mad
og tøj. I dag er den grønne bølge blevet hightech
fx ved at bruge solceller, vindenergi og
jordvarme i bygningerne. Nogle huse bliver
beklædt med græs og planter på tage og
facader for at nedkøle husene om sommeren
og holde på varmen om vinteren. Og så renser
planterne luften for forurening og skaber plads
til dyr og insekter i byen.
HuSeT SOM eT TrÆ – bYen SOM en SKOV
Fremtidens grønne arkitektur får hjælp af
den nyeste teknologi. Nogle af fremtidens
skyskrabere efterligner naturen. De arbejder
som et træ; de laver ilt, renser vand, skaber
energi og skifter farve med årstiderne. Af
samme grund bliver de kaldt for ”treescrapers”.
Højhusene har form som en kæmpe agurk,
der mindsker vindmodstanden. Det har stor
betydning for de kastevinde, der opstår
omkring bygningen, og gør at du ikke bliver
blæst omkuld nede på gaden. Du kan se et
eksempel på en ”treescraper” på forsiden af
dette undervisningsmateriale.
Tørvehus, Island
iglo, Grønland
Hus på pæle, Malaysia
øko-landsbyen dyssekilde, Danmark

Oligen
bOliger uden KøKKen – lab iii
Årstidernes skifte og døgnets rytme optager
Philippe Rahm, en arkitekt fra Schweiz. Han
tegner huse, der følger det naturlige klima
uden for og indretter huse efter forskellige
varmegrader. Han bruger slet ikke opdelinger
som soveværelse, badeværelse, køkken osv.
Han arbejder med tørre, mellem-tørre og
fugtige rum. På den måde kan sengen stilles i
gulvhøjde, hvor der er tørt og ikke for varmt.
Oven over ligger køkkenet, og øverst oppe
under loftet er badeværelset. For her er det
varmest og mest fugtigt.
atmosfærisk bolig. Arkitekt: Philippe Rahm. Paris, Frankrig (2009)
arbejdsspørgsmål:
• Hvordan bor du? Tegn dit hus og kom med
forslag til, hvordan dit hjem kan blive mere
grønt.
• Indret dit hjem efter Philippe Rahms
principper? Hvordan ville det være at bo i
sådan et hus?
• Overvej om huse i Danmark tager hensyn til
den natur og det klima, de er en del af.

MaTerialer
Valget af materialer i den grønne arkitektur
afhænger af bygningens form og funktion -
om det er en fast eller en tidsbegrænset bolig.
Arkitekterne kan i dag vælge mellem naturlige
og intelligente materialer. Kort sagt, er de
naturlige materialer hentet direkte fra naturen
fx træ og sten, mens de intelligente er skabt af
mennesker.
inTelligenTe MaTerialer
Vinduer, der toner ned, når solen skinner eller
overflader, der skifter farver ved forskellig
temperatur – begge dele er eksempler på
intelligente materialer. På udstillingen viser den
danske tegnestue 3XN en pavillon, som laver
lys ved at omdanne den energi, de besøgende
skaber, når de går rundt i den.
nanOTeKnOlOgi
Lotusblomstens hvide blade kan rense sig selv.
Der findes en teknologi med navnet nanoteknologi,
som kan efterligne nogle af naturens
smarte opfindelse og fx lave overflader, der
renser sig selv. På den måde slipper de voksne
for at vaske vinduer og rydde sne om vinteren.
For vinduerne og vejene renser sig selv.
Nanoteknologien er en meget tynd overflade,
der er næsten usynlig: En nanometer er
100.000 gange tyndere end et almindeligt
menneskehår.
Pavillon ”moebiusbånd”. Arkitekt: 3XN. Louisiana, Danmark (2009)
Typehuse i paprør. Arkitekt: Shigeru Ban. Kobe, Japan (1994)

MaTerialer
naTurlige MaTerialer
De naturlige materialer bruges fortsat flittigt i
den grønne arkitektur. Den japanske arkitekt,
Shigeru Ban bruger paprør som naturligt
byggemateriale i sine typehuse. Paprør er
billige, nemme at få fat i, lette at bære og
hurtige at samle. Og så kan de gøres vandtætte
og brandsikre.
en TidSindSTilleT bYgning – lab iV
Den franske tegnestue R&Sie(n) er optaget
af materialer, der forsvinder. Ikke alle huse
behøver at stå i flere hundrede år. På
udstillingen har R&Sie(n) bygget en pavillon af
stoffer fra salt og sukkerrør. Lige så langsomt
forsvinder den, fordi materialerne går i
opløsning, hvis de møder fugt i luften.
Næste år i Stockholm vil R&Sie(n) bygge
en anden selvopløselig pavillon, hvor
byggematerialerne siver ned i et bassin med
karper, der kan spise dem. Fiskene ender selv
på middagsbordet en dag. På den måde bliver
de materialer, der er taget fra naturen, afleveret
tilbage igen.
Se Og lÆS Mere (mest for lærere)
litteratur
Alex Steffen (ed.) (2008):
“Worldchanging: A Users Guide for the 21st Century”
Kjeld Kjeldsen (2009):
”Fremtidens arkitektur er grøn”, Louisianas udstillingskatalog
Marianne Ibler (red.) (2008):
“Global Danish Architecture | Sustainability | Bæredygtighed #3”
Michael Braungart & William McDonough (2002):
“Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things”
Niels Bjørn (2008):
“Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende
byområder”
Pavillon der forsvinder. Arkitekt: R&Sie(n). Louisiana, Danmark (2009)
arbejdsspørgsmål:
• Hvorfor er materialer vigtige for den grønne
arkitektur?
• Hvilket intelligent materiale ville du gerne
opfinde?
• Hvornår kan det være en god idé at lave
huse, der forsvinder? Og hvorfor? Pavillon der forsvinder. Arkitekt: R&Sie(n). Louisiana, Danmark (2009)
Hjemmesider
www.dac.dk
Dansk Arkitektur Center (DAC)
www.fbbb.dk
Foreningen for bæredygtige byer og bygninger
www.G20.org
Bæredygtig økonomi og udvikling
http://en.cop15.dk
Klimakonferencen i København 7.-18. december 2009
www.copenhagenclimatecouncil.dk
Information om klimatopmødet i København