De fattige og hjemløse Én dag ad gangen I de ... - Kofoeds Skole

De fattige og hjemløse
Det europæiske fattigdomsår 2010 er
LEDER begyndt. Formålet er at bekæmpe fattigdommen.
”Stop fattigdommen nu,” som et motto
helt berettiget lyder. Der er allerede udgivet rapporter
om emnet, medierne er med og antallet af konferencer,
høringer og seminarer om emnet i løbet af året vil
være stort. Kofoeds Skole vil også tage sig af sin del.
Politikerne kommer med initiativer og forsøger ikke
mindst – tydeligt præget af om man er regeringsbærende
eller i opposition – at komme med ud- og indspil
til emnet.
Blandt almindelige danskere, som ikke er professionelle
på den ene eller anden måde i dette specielle
emne, fornemmer jeg en vis tøven. Er fattigdommen
kommet tilbage? Hvordan skal udviklingen forstås?
I storbyerne ser vi tiggere i gaderne. Mange er udlændinge.
Og blandt almindelige borgere fornemmes
også en tøven lidt i retning: ”Spis nu lige brød til,”
når fattigdomsbegreberne tages i brug om dagens
Danmark
Der er også noget med de hjemløse. Mange køber
gerne et nummer af hjemløseavisen: Hus Forbi. Det
giver en god følelse. De fleste danskere kan ikke lide
tanken om, at der skulle være fattigdom midt i blandt
os. Og slet ikke tiggere eller folk, der er henvist til at
sove i papkasser på gaden med sulten knurrende i de
tomme maver. Ikke i Danmark.
Regeringen har iværksat en stor hjemløsestrategi.
Den er god og ambitiøs. Men hvor mange hjemløse
har vi? Det har i mange år været ukendt, og skønnet
har sædvanligvis blandt de professionelle hjælpere
ligget på omkring 12.000.
SIDEN SIDST
For fjerde år i træk bød Kofoeds
Kælder i januar de hjemløse indenfor
til et par timers hygge og socialt
samvær. Der var pyntet fint op med
duge på bordene og stearinlys.
Anledningen var den årlige nytårskur.
Omkring 20 mennesker mødte
op til højtbelagt smørrebrød, søde
kager og varm kakao. Og til hundene
var der sørget for en godbid.
Det har vi nu ret solid viden om
efter at der to gange er gennemført
en landsomfattende tælling med medvirken
af massevis af fagfolk. Tallet er
omkring 5.000. Det skal bemærkes, at man til tællingen
har brugt den moderne – udvidede – form for
definition af begrebet ”hjemløshed”. Man medregner
både ”subjektiv” og ”objektiv” hjemløshed. Egentlige
hjemløse i den gammeldags hårde forstand – altså
dem, som ikke sover i en rigtig seng – andrager omkring
500. Tallet for hjemløse i Danmark ligger altså
et sted imellem 500 og 5.000 afhængig af den definition,
man vælger. Det tal svarer til de lande, vi plejer
at sammenligne os med.
Ellers drejer debatten sig mest om fattigdomsbegrebet.
Har vi fattigdom i Danmark, og hvordan skal
den defineres? Absolut fattigdom eller relativ? ”Der
må være en (fattigdoms)grænse”, som et andet motto
lyder. At der er lavindkomstfamilier i Danmark er jo
uden for enhver tvivl, men er de ligefrem fattige?
Sociale problemer opfattes inden for en overordnet
ramme for forståelse. Begreber og forestillinger afgrænser
og begrænser virkeligheden. Lukker ord
som ’fattigdom’ og ’hjemløshed’ vores øjne for andre
sociale problemer end den hårde, materielle mangel-
og nødsituation? En EU-undersøgelse viser, at mange
danskere ikke ser fattigdom, og hvis de gør, opfatter de
den som selvforskyldt. Ser vi ikke fattigdommen, fordi
begrebet stiller sig i vejen? Glemmer vi den skjulte
fattigdom, fordi vi kun fokuserer på den materielle?
Jens Aage Bjørkøe, Forstander
Medmenneskelighed og kærlighed
Skuespilleren Torben Zeller gæstede
arrangementet og opfordrede de
fremmødte til at huske at kramme
og tænke på hinanden. – Næste
gang, jeg møder jer på gaden, vil jeg
give jer et kram – og jeg håber også,
at I husker at give mig ét, sagde han
smilende, mens han krammede
dem, der sad nærmest.
Til slut blev der delt gaver ud til
alle. En taske indeholdende hjemmestrikkede
sokker, et halstørklæde
og en hue, undertøj, en rullekravebluse,
en førstehjælpstaske, liggeunderlag,
økologisk shampoo og
noget at spise.
-nn
FOTO: KOFOEDS SKOLE
Karen Hegelund Nielsen er vokset op som adoptivbarn under
’slavelignende forhold.’ Nu prøver hun at bearbejde sin fortid
gennem psykoterapi. Hun håber engang at få kræfter til at fortælle
sin historie til sine børn.
PORTRÆT
Tekst og foto: Malene Alexandersson
På trods af sit spinkle ydre, bærer Karen rundt på en
usædvanlig tung bagage, der stammer helt tilbage fra
barndomsårene i Grønland.
Hun er vokset op som adoptivbarn under det, hun
selv kalder slavelignende forhold. Hun skulle opvarte
familien på alle tænkelige måder, og ydmygelser og
vold var en stor del af hverdagen.
-En nat trak min adoptivfar mig pludselig ud i køkkenet
og smed mig på gulvet. Så hoppede han med
hele sin vægt på min ryg. I dag har jeg stadig mange
problemer med ryggen efter det. De kunne også finde
på at straffe mig ved at sende mig ud i isvinteren
uden handsker, så jeg fik forfrysninger i mine fingre,
husker Karen.
Da hun var 15, sagde kroppen stop. Hun fik et
sammenbrud, og blev fjernet fra familien. Efter en
turbulent tid med druk, ensomhed og depression,
mødte hun en mand og sammen fik de tre dejlige
piger. Men snart blev Karens hverdag igen fyldt med
ydmygelser og vold, og ægteskabet begyndte at
minde alt for meget om forholdet til adoptivfamilien.
En ny nedtur meldte sig.
Karen Hegelund Nielsen i
sit værelse i Miteq.
ÉN dag
ad gangen
Mod på at overleve
Karen har fra naturens side en stærk overlevelseskraft.
Hun kæmper videre på trods. -Da jeg var barn, var det
en nødvendighed, for hvis jeg ikke kunne det, jeg blev
bedt om, fik jeg tæsk, siger hun. Men det har også
været hendes redning. Som barn dygtiggjorde hun sig
inden for alverdens sportsgrene. Det var hendes helle.
Her fandt hun viljestyrke, og siden har hun flere gange
truffet drastiske valg, som har hjulpet hende ud af en
håbløs situation – hun stoppede ved egen hjælp sit
alkoholmisbrug, og hun forlod sin voldelige mand og
rejste til Danmark.
I Danmark kommer Karen i kontakt med Miteq,
Kofoeds Skoles bofællesskab for socialt udsatte kvinder
fra Grønland. Hun starter i terapi, og det skal vise sig
at blive et vendepunkt i hendes liv. I starten er det meget
svært for hende at fortælle sin historie, for hun forventer
ikke, at nogen vil tro hende. Dybt inde ved hun,
at hun er et godt menneske, og at hun taler sandt.
Men efter et helt liv, hvor hun har fået ørerne tudet
fulde af det modsatte, ved hun ikke, hvad hun skal tro.
Hendes selvtillid er helt i bund.
2 Kofoeds Avis | marts 2010 Kofoeds Avis | marts 2010
3
>>