Treklang - Tilbage

22
Tre generationer på tur
Af Katinka Fischer-Nielsen
Et hemmeligt søsterskab?
Hvert år i oktober glæder jeg mig til efterårsferien.
Der skal altid ske noget særligt, og i min erindring
er vejret altid godt. I år havde jeg planlagt en tur for
mig selv, min lille datter og min mor. Efter jeg har
fået et barn har mit forhold til min egen mor ændret
sig radikalt. Faktisk har jeg fået en fornemmelse af
at være blevet indlemmet i et fællesskab kun for
mødre. Allerede mens jeg var gravid, smilede andre
gravide, mødre med børn og ældre kvinder medvidende
til mig. Jeg undrede mig, men gør nu selv det
samme. Mystisk!
Det korte af det lange er, at min mor hentede mig og
Klara en søndag formiddag for at køre med os til
Lemvig, hvor min allerbedste veninde bor. Hun er
med årene blevet inddraget som en del af min familie,
som jeg er blevet en del af hendes.
For halvandet år siden købte Ulrikka og hendes
mand en nedlagt købmandsbutik, som de har renoveret.
Turen
Turen derop går nemt, vi har været kloge nok til at
køre, mens Klara sover, så middagssøvnen passer
næsten med de to timer, turen varer. Vejret er bedårende,
og vi kigger ud på søer, skove, små landsbyer
og græssende dyr.
Da vi kører ind på gårdspladsen, kan vi se, at der er
kunder i butikken, så vi finder selv ind. Vi møder
Jesper i entreen, og kort efter kommer Ulrikka stormende.
De er stadig i gang med ombygningen, så væggene
er ret ru, for at sige det mildt. Ulrikka er gravid og
de håber på at blive lidt mere færdige inden hun
nedkommer til marts. De er flyttet ind i et enormt
hus i tre plan og med fuld kælder. Dertil have. I stueetagen
har de indrettet keramikværksted og butik -
Ulrikka er pottemager, og Jesper har fået et kontor.
Over butikken har de indrettet sig i to planer.
Det fantastiske lys og hårnålesvinget
Vi lægger ud med eftermiddagste, brygget på en af
Ulrikkas egne tekander med en lille fugl på låget.
Bagefter går vi i haven efter spinat og æbler til
aftensmad og dessert, som jeg laver, mens Ulrikka
Siden sidste Treklang udkom har det været
efterårsferie og tid til at komme lidt ud i det
blå.
Der er mange muligheder. Hvor skal man tage
hen, og sammen med hvem ?
Katinka tog med sin mor og datter mod nordvest,
nemlig til Lemvig !
syr gardiner til stuen, og mormor passer Klara. Det
er nu ikke svært, for der er en lyskurv udenfor vinduet.
Det lille landbarn fra Trige er helt paralyseret
af, at lyset skifter fra grønt til lilla, og tilbringer
timer stående ved vinduet.
Dagen efter besøger min mor en skoleveninde, og vi
andre går vi tur i bakkerne omkring Lemvig. Til
dem, der ikke er klar over det, kan jeg fortælle, at
Danmarks eneste hårnålesving ligger i Lemvig. Det
er svært at tro når man er i det flade Vestjylland.
Turen går ned gennem en stejl slugt, tæt bevokset
med hyld, brombær og brændenælder. Langs med
stien løber en lille rislende bæk, der følger med hele
vejen ned til søen i bunden af dalen. Hjemvejen går
omkring en legeplads, hvor jeg prøver en tovbane
og får Klara til at se lidt beklemt ud.
Underlige ting, man kan opleve i Lemvig
Om eftermiddagen, mens Ulrikka har åbent i butikken,
leger jeg i haven med Klara indtil mormor
kommer tilbage. Mens jeg kigger efter huset, kører
de andre til Vesterhavet og kommer hjem med et
overstadigt barn, der kan sige "Westerhauw".
Den sidste formiddag spadserer vi frysende på
Lemvig havn. Vi ser en rendegraver på gågaden, en
bil blive tømt for svinerygge foran slagterbutikken,
en kutter sejle i rundkreds i havnebassinet og til
sidst ser vi en masse fisk i fiskebutikken. Vi køber