Treklang - Tilbage

Sidste nyt fra Gademedarbejderen
Så er der gået tre år og lidt mere, og det er derfor
sidste gang, jeg som gademedarbejder skriver et par
ord her.
Det er lidt svært for mig at finde ud af, hvad jeg skal
fortælle, så hvis jeg skal gøre det kort, - og det skal
jeg jo her, vil jeg bare sige tak for de mange herlige
timer, jeg i forbindelse med projektet har haft med
folk her i Trige, - og også tak for de somme tider
lidt trælse oplevelser, der jo også ind imellem var.
Min livsindstilling er, at hvis ikke mørket var der, så
kendte man slet ikke glæden over lyset, - og sådan
har det også været med dette her projekt.
Der har været trælse oplevelser og døde perioder og
tider, hvor vi var ved at opgive, men tilsvarende stor
har da også glæden og jubelen været, når tingene på
trods af alle odds gik i hak.
Det bærende for mig personligt og for de øvrige i
projektet har været, at vi har troet på og også oplevet,
at projektet har gjort en forskel for de børn, som
vi har lavet noget sammen med, og det har været
den stille og daglige belønning, vi har fået igennem
de tre år.
Det er svært at skulle måle projektets kriminalpræventive
effekt. Et faktum er det dog, at antallet af
indbrud og hærværk, anmeldt til Ringgårdens forsikringsselskab,
faldt markant i løbet af de tre år,
projektet fungerede. Det samme gælder anmeldelserne
til ungdomspolitiet om kriminelle handlinger
begået af børn under 16 år.
Og hvad har vi så lavet?
Mange ting, men jeg vil gerne fremhæve bl.a. de
aktiviteter som bl.a. bordtennis, pigeklub og basket,
som har eksisteret selvstændigt og i samarbejde
med fritidsklubben, for det kan ikke her siges tydeligt
nok, at netop samarbejdet med fritidsklubben
har været helt utroligt og helt afgørende for, at tingene
udviklede sig så godt.
Af alle de mange aktiviteter som jeg har lavet med
forskellige børn igennem de tre år, har en sikker
vinder altid været, når vi lavede overnatning i fritidsklubben,
og det har været guld værd, at vi sådan
har haft både ungdomsklubben og fritidsklubben i
ryggen.
Også sundhedsplejersken og bibliotekaren har haft
mange gode idéer og givet megen inspiration - sparring,
som det hedder på nudansk, men egentlig har
det mest været børnene selv og deres forældre, som
igennem perioden er kommet med gode idéer til,
hvordan jeg kunne være behjælpelig på den ene
eller den anden måde.
Projektet udviklede sig til at indeholde to elemen-
ter, nemlig at jeg på den ene side lavede nogle faste
og/eller spontane aktiviteter, og på den anden side
fungerede som en slags flyvende udskifter, der i en
kort periode kunne være behjælpelig med alverdens
ting omkring et barn, hvis der var en situation, hvor
man lige stod og manglede en ekstra hånd.
Sidstnævnte funktion kunne vi have ønsket, der
havde været mulighed for at fortsætte, og vi har
også haft kontakt med socialcentret for at få etableret
en sådan stilling, men der er desværre ikke
mulighed for den slags lige nu.
Det kommer måske om nogle år, men foreløbigt har
jeg fået arbejde i en SFO i Århus, og det er jeg rigtig
glad for.
Syrien og Libanon
Jeg savner lidt det at komme rundt og snakke med
familierne her i Trige, men det fortsætter jeg nu bare
med, selvom det ikke mere er en del af mit arbejde.
Den største oplevelse i den forbindelse var, at jeg
fik et rigtig godt forhold til mange af de udenlandske
familier, og blev inviteret på besøg hos familier
i Mellemøsten her i sommer.
Jeg rejste rundt en måneds tid i Syrien og Libanon
og besøgte familier til nogle af de familier, som bor
her i Trige, og det var helt fantastisk som jeg blev
modtaget.
Det var utroligt så åbne og interesserede, man var.
Alt ville de vide om Danmark og danskerne og
vores forhold til hinanden og USA og religion og
opdragelse og skoleforhold og forældre og sex og
spiritus og skatter og Irak og ….Alt.
Og gæstfriheden var fantastisk. Jeg boede hos folk,
jeg aldrig før havde set, men de kendte mig, så jeg
gik ind som en del af familien.
Og 1000 gange tænkte jeg, at hvis de bare var ligeså
åbne overfor danskerne her i Trige, og vi også
var lidt mere åbne overfor dem, så ville det altså
bare flytte SÅ meget.
Især for børnene.
Men heldigvis går det da stille og roligt den rigtige
vej, og her har vi også med projektet været med til
at skubbe i den retning.
Tak for tre gode og oplevelsesrige år,
- og ring, hvis jeg på nogen måde
kan være behjælpelig, når det
handler om
noget med børnene og de unge
her i Trige.
Mange hilsner
Bodil Frederiksen
29