Læs - Historie-nu.dk

More documents

Recommendations

Info

www.historie-nu.dk - side 2 Miete og Max Möller, der alle havde tjeneste i Lazarett, en fast vennegruppe, også i fritiden. Netop nakkeskudsanlægget, det såkaldte Lazarett, var et af de grusomste steder i lejrene. I Treblinka var stedet placeret mellem Rampens yderste ende og jordvolden, der afgrænsede Totenlager. Her var en grube, hvor der altid brændte ild. Stedet var omhegnet med pigtråd og grenflet, så man ikke kunne se ind. Ved indgangen til et lille, åbent forkammer var et stort Røde Kors-flag. Bag forkammeret var et halvtag til vagterne, og gruben. Langs gravens rand løb en lav jordvold, hvor ofrene blev sat eller lagt af det lille, jødiske arbejdskommando under Kapo Kurland. Der var normalt altid en SSmand og to eller tre ukrainere i tjeneste. Mentz, Miete og Möller skiftedes til at have vagt. Her var drabet fuldstændig direkte. Willi Mentz fortæller om sin udvælgelse og træning, at han oprindeligt (det vil sige tidligt i august 1942) blev indsat ved gashuset, hvor han ledede det kommando, der tømte kamrene og bar de dræbte til gruberne. I forbindelse med omstruktureringen af lejren i sensommeren og efteråret 1942 blev han imidlertid udvalgt af Wirth: I den første tid blev jøderne skudt i gruben i Lazarett. Det var ukrainerne, der skød oppe fra grubens kant. Siden måtte jøderne sætte sig på grubens kant, og blev så dræbt ved nakkeskud. Efter de havde fået nakkeskuddet, faldt de ned i gruben. Nakkeskudsmetoden indførte Wirth. Han viste mig det selv, og dræbte i mit påsyn flere jøder ved nakkeskud. Jeg måtte så også dræbe flere jøder ved nakkeskud under hans opsyn. Denne metode blev derefter bibeholdt. 1 Mentz, der nærmest var snublet ind i eutanasien og havde passet køer og svin på Grafeneck fandt nu sig selv på en af de mest belastede poster i Treblinka. Jøderne måtte vente i det lille forkammer, før de i små grupper blev ført til gravens rand. Her blev de sat eller lagt på en jordvold på gravens rand, som regel med ansigtet mod den brændende grube. Tjenestegørende underofficer eller en af hans ukrainske hjælpere skød dem så i nakken, en efter en. Det var ikke altid, det lykkedes at skyde ofrene ihjel, og de ulykkelige tumlede levende ned i flammerne. Følgende episode, der blev afdækket ved retten i Düsseldorf, kan illustrere dagligdagen i Lazarett: Engang kom to søstre i alderen 8 til 10 år med en transport. De blev bragt til Lazarett, måtte klæde sig nøgne, og derefter sætte sig på kanten af jordvolden, med ansigtet mod den brændende Lazarett-grube. Da Mentz havde skudt den ene pige, vendte den overlevende søster sig om, klamrede sig til den anklagede Mentz’ ben, og bad ham skåne sig. Hun sagde: ”Hvorfor har du skudt min
www.historie-nu.dk - side 3 søster? Lad i det mindste mig leve.” Uberørt skød den anklagede derpå også den anden pige. 2 Når der ikke var transporter, var Mentz chef for det kommando, der passede Treblinkas køkkenhaver ved lejrens nordlige perimeter. Her var han, der blandt fangerne var kendt som “Frankenstein” på grund af sit udseende, en relativt mild foresat. Samuel Willenberg, deporteret til Treblinka den 20. oktober 1942, husker Mentz således: Denne mand havde et langt, mørkt ansigt, store hestetænder, og et evigt smil om munden. Hans uniform hang på ham som på en bøjle; hans ben bøjede bagud som en regnbue. Vi kaldte ham Frankenstein. 3 Mentz tog ikke personligt initiativer til straffeforanstaltninger, og var ikke kendt som en, der brugte pisken. Men han gjorde tjeneste i Lazarett fra september 1942 til august 1943. Her skød han personligt flere tusinde mennesker. Under sin retssag i første halvdel af 1960’erne fremstod Mentz som et meget beredvilligt vidne, smilende og imødekommende over for politi og anklagemyndighed. Dommerne bemærkede, at han var et enfoldigt og autoritetstro menneske. Mentz’ ven og kollega i Lazarett, August Miete, forholdt sig derimod helt anderledes til sine muligheder. Miete var født 1908 i Westpfahlen, og havde efter endt skolegang lært møllerhåndværket, som sin far. Han meldte sig først hos NSDAP i 1940, 32 år gammel, tilsyneladende i forbindelse med sin overførsel til Stiftelsen. I foråret 1940 søgte Miete ved landbrugskontoret i Münster om tilladelse til at overtage en gård. Her sagde sagsbehandleren, at der ikke var nogen gård for tiden, men at man kunne tilbyde et job på et landbrug, der lå i forbindelse med en statsanstalt. 4 Miete var indforstået, og fik kort tid efter en telefonopringning fra Berlin, hvor man bad ham stille i Grafeneck. Her arbejdede han i landbruget, uden at komme i nærmere berøring med drabsprocessen. I efteråret kom Miete til Hadamar, der var ved at blive bygget om til eutanasianstalt. Få måneder senere blev han indsat som brænder. I foråret 1942 kom han til Berlin, og kort tid efter via Lublin til Treblinka, i slutningen af juli 1942. Miete var altså et af de oprindelige medlemmer af besætningen i lejren, under Dr. Eberl. Eftersom der ikke i denne periode var nogen fast inddeling af personalet, deltog formentlig også Miete i alle de opgaver, der skulle løses i lejren. I forbindelse med omstruktureringen blev han sat til tjeneste i Lazarett. Ved siden af var Miete chef for Rote Kommando på sorteringspladsen. 5 Både som kommandoleder og i sin fritid tog Miete på sig at bekymre sig om
Page 1: AKTION Torben Jørgensen er histori
Page 5 and 6: www.historie-nu.dk - side 5 civilis
Page 7 and 8: www.historie-nu.dk - side 7 arbejde
Page 9 and 10: www.historie-nu.dk - side 9 sige og
Page 11: 964. 12 Afhøring af Ernst Zierke,

Læs - Historie-nu.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?