brugerstudier af unge ordblinde

BRUGERSTUDIER
UNGE ORDBLINDE I DANMARK
FOR NOTA / JULI 2010
1

KOLOFON
Publicering og redigering af materialet må kun ske efter
aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal
ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af mate-
rialet skal ligeledes godkendes af Innovation Lab A/S.
Projektansvarlig:
Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt
Analyse & indhold:
Thea B. Windfeldt & Trine Hundevadt
Grask design
Søren Martin Mark Andersen
© 2010 Innovation Lab A/S
Innovation Lab A/S, Aarhus
Finlandsgade 20,
8200 Århus N
Innovation Lab A/S København
Rued Langgaards vej 7
2300 København S
Tlf. (+45) 7027 7227
Email: info@innovationlab.dk
www.innovationlab.dk
2

INDHOLD
INTRODUKTION ..............................................................................................................................................3
RESUME AF FINDINGS .............................................................................................................................. 7
BRUGERPROFILER & BEST PRACTICE CASES .....................................................................10
SEGMENTER & GENERELLE BETRAGTNINGER ....................................................................18
MULIGHEDER & POTENTIALER .........................................................................................................28
KONKLUSION & PERPSEKTIVERINGER ..................................................................................... 34
3

INTRODUKTION
4

FORMÅL:
> At skabe viden om unge ordblindes behov og muligheder for at del-
tage i samfundet
> At identificere barrierer
> At identificere metoder til at nå de unge
> At etablere en model, der sikrer varig videndannelse og dialog mel-
lem bibliotekerne og brugergruppen
MÅL:
> At give ordblinde børn og unge let og attraktiv adgang til viden, ople-
velser og læring via bibliotekerne.
> At sikre, at bibliotekspersonale er klædt på til at møde denne bruger-
gruppe på gruppens præmisser, så brugernes lige adgang til viden
styrkes.
Nota / Introduktion
UNGE ORDBLINDE
I DANMARK
5

Nota / Introduktion
EKSISTERENDE VIDEN
PHD afhandling af Aase Holmsgaard, DPU 2007
VILJEN TIL LÆSNING – LÆSEVANSKE-
LIGHEDER, BELYST GENNEM ET ERFAR-
INGSPERSPEKTIV
Beskæftiger sig med emner som rummelighed, selvtillid,
tid og vilje ud fra dialoger med elever, forældre og lærere.
Nota, Oktober 2009
SKAB DIG!
En dag med fokus på de unge ordblinde, arrangeret af
Nota. Forkusgrupper med elever fra Ordblindeinstituttet og
efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring
i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og
læse-/skrivevanskeligheder.
Skole og lærere:
Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller
mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen
diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag
er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de,
at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer – en
person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at
overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder.
Motivation:
De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget
negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der
er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært
ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på
Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskelig-
heder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den
forbindelse.
Ideer og ønsker:
De unge ønsker sig hjælpemidler, der ”Ligner noget fra
det 21. århundrede.” De ønsker sig bærbare pc’er, hurtige,
fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres
hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som
handicappede.
Capacent, December 2009
UDDANNELSESRESULTATER OG –MØN-
STRE FOR BØRN OG UNGE MED HANDI-
KAP
Tale-, sprog- og læsehandikap er en blandt ni forskel-
lige kategorier i en større landsdækkende undersøgelse
omkring handikappede børns uddannelse. Det er kun de
diagnosticerede, der er inkluderet.
6

KVALITATIVE VIDEO-
INTERVIEWS
Der er gennemført 18 interviews med
8 ordblinde børn mellem 12 og 16 år,
forældre, voksne ordblinde, lærere og
myndighedspersoner. Alle interviews er
videooptaget til brug under analysen, samt
i forbindelse med bearbejdningen af mate-
rialet under workshoppen. Alle deltagere er
anonymiserede og har givet samtykke til at
vise videooptagelserne.
Nota / Introduktion
METODERNE
ANTROPOLOGISK ANALYSE
Efter udførelsen af interviews over hele
landet pågik en længere analyseproces,
for at finde frem til de centrale temaer,
udfordringer og potentialer. Data er blevet
krydskodet for at finde fælles referencer og
skabe overblik over kompleksiteten.
ITERATIV PROCES
Denne første analyse følges op med en
metode kaldet Video Card Game, hvor
data endnu engang bearbejdes. Denne
gang med udgangspunkt i projektgrup-
pedeltagernes perception. Ved at åbne og
lukke processen flere gange undervejs,
opnås et mere præcist mål, der har været
udfordret undervejs.
WORKSHOPS
Der er tilrettelagt to på hinanden følgende
workshops til at omsætte dette materiale.
Den første til at erfare og forstå dybden,
kompleksiteten og detaljerne i materialet.
Den næste for at idegenerere på bag-
grund af den erfarede viden. Målet med
sidstnævnte er at få dannet et antal bud på
løsninger/koncepter, der møder udfordrin-
ger og potentialer i materialet.
7

RESUME AF FINDINGS
8

Nota / Introduktion
TEMA OVERSIGT
GENERELLE TEMAER
> Coping-mekanismer og viljen til viden
> Frontstage og Backstage
– En dans omkring stigma
> Motivationsfaktorer
UDFORDRINGER
> Lærernes manglende viden på området
> Specialefagenes udfordringer
> Skolebibliotekernes trængsler
> Manglende konsensus i kommuner og
på landsplan
> Redskabernes manglende helhed
> Forældrenes ressourcer – eller fravær af samme
> Almen viden og fællesskab
– Sociale konsekvenser for unge ordblinde
> Fra barn til voksen uden tekst – Håb og drømme
MULIGHEDER
> Notas nye rolle
> Forbilleder og motiverende
indgangsvinkler
> Teknologiske muligheder
9

SEGMENTERINGER & GENERELLE
BETRAGTNIGNER
10

FÆLLES COPING-
MEKANISMER
Ifølge sociologen Erving Goffman udtænker man automatisk strategier for at dække
over miskrediterende informationer om selvet – såsom ”passing”, hvor man netop
forsøger at passere for noget andet end det, man traditionelt opfattes som. Der er
også coping-strategier som ”covering”, hvor man forsøger at dække over de mis-
krediterende infromationer om selvet. I denne kontekst viser det sig hos de unge,
ved at de fx ikke fortæller om deres problemer, ikke vil identificeres med dem, da
det medfører stigma. I stedet forsøger de at ’passere’ for at være ’normale’ unge
i visse kontekster, for at høre til og blive en del af fællesskabet, eller forsøger at
dække over informationen om ordblindhed.
Der eksisterer i psykologien klassifikationer af disse coping-strategier og -mekanis-
mer. Nærmest alle levende væsner benytter sig af coping-strategier. Mest synligt er
det ved fysiske lidelser, fx hunde, der lærer sig at gå på tre ben.
Når man skal hjælpe folk med specifikke problemer, kan det dog være en klar
fordel, at holde sig disse evner for øje. Der kan være stor værdi i at lære af andres
erfaringer, såvel som at gøre sig bevidst, at man rent faktisk mestrer opgaver, man
ellers troede umulige – dog via alternative metoder.
Kilde:
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
Erving Goffman, 1963: Stigma, Wikipedia, ”Coping Skill”, Karen Horney, A Psycoanalyst’s Search
11

COPING HOS BRUGERNE
INGEN FAGLIGE FÆLLESSKABER
Af fællesstrategier skal fraværet af faglige fællesskaber
nævnes. Der er sjældent relationer med klassekammerater
omkring faginteresser eller involvering i gruppearbejde.
Til gengæld, er oplevelsen af fællesskab og interessen
for faglighed stor, når der er tale om ligesindede. Det vil
sige at der er stor åbenhed i de ”rum”, hvor de andre
har samme eller lignende udfordringer, men megen lidt
dynamik i de ”rum”, hvor utilstrækkelighederne træder
tydeligere frem som en anormalitet.
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
De unge udvikler alle deres egne mekanismer til at håndtere deres vanskeligheder. Vi har valgt at betegne dem
netop som mekanismer og ikke som strategier, da det er noget, der sker latent i individet – det er for de unge
ikke en bevidst eller refleksiv handling. For de ældre kan det fremstå som en strategi, fordi de refleksivt ser til-
bage på deres skolegang og hvordan de tacklede de udfordringer, der var forbundet med deres læsevanskelig-
heder. Nogle af disse mekanismer synes at være fælles på tværs af de involverede, andre mere kønsopdelte eller
personorienterede.
SUCCESBÅRNE RELATIONER
Mange af de unge finder altså deres egne fællesskaber,
enten i regi af andre i samme situation, eller gennem andre
succesoplevelser som sport, spejder, online computer-
spil osv. De unge vælger således relationer, hvor de kan
præstere og hvor de ikke underpræsterer. Angsten for at
fejle eller blive identificeret med et stigma synes at drive
de unge til denne strategi.
UDENADSLÆRE OG FREMLÆGGELSE
Flere af de unge såvel som de voksne ordblinde har for
at kompensere for manglende læsefærdighed udviklet en
stor evne til at lære både tekster og matematiske formler
udenad. Denne udenadslære bruges til at håndtere skole-
gangen og de timer, hvor læsefærdighederne ikke rækker
til at følge med. Ved at lytte sig frem, mentalt affotografere
og lære udenad er de i stand til at følge noget af undervis-
ningen og deltage på lige fod med de andre. Et eksempel
er diktat, hvor de unge vha. udenadslære er i stand til at
opnå flere korrekte svar og dermed succes og anerken-
delse.
Udenadslæren tilskrives også en evne til at fremlægge
materiale i timerne hos nogle af de unge. Coping-meka-
nismen er medvirkende til at de unge får nogle succesop-
levelser i skolen. Styrken i at fremlægge er også med til at
fremme goodwill blandt klassekammeraterne i forhold til
gruppearbejde og ’lighedsprincippet’ om at alle i gruppen
skal bidrage på lige fod.
KLOVNERIER
Unge såvel som forældre og voksne nævner klovnerier
som en del af de coping-mekanismer, der gøres brug af.
12
Med kloverierne opnås en goodwill hos de andre i klassen,
og de kan medvirke til at opretholde en form for fælles-
skab i timerne, og gør det muligt at indgå i gruppearbejds-
relationerne.

Der viser sig i analysen at være nogle
coping-mekanismer blandt de ordblinde,
som ikke gælder alle, men delvis er bundet
op på køn og delvis på personlighed og
øvrige omstændigheder.
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
COPING SEGMENTERING
TØSEDRENGE
> Udelukkende drenge
> Selektive omkring deres venner
> Vil gerne ses som hele mennesker
> Har ikke venner blandt klassekam-
merater. Relationer ligger andet-
steds.
SLEMME, SLEMME PIGER
> Udelukkende piger
> Forsvarsposition som udgangspunkt
> Hårde i filten socialt
> Deres ”helle” er ofte ridning
FÆLLES COPING-
MEKANISMER
KLASSENS KLOGE KLOVN
> Begge køn
> Ofte tydelig hos sent diagnostice-
rede
> Lærer lektierne udenad for ikke at
falde igennem fagligt
> Benytter humor som stødepude og
mediator
13

FRONTSTAGE OG BACKSTAGE
Fra både unge ordblinde, som voksne ordblinde, fremgår det, at der i deres hver-
dag foregår en afvejning af, hvad de skal vise frem og fortælle. Det er altid meget
situationsbestemt, hvilken del af sig selv, de vælger at fortælle om. Afsløringen af at
være ordblind sker kun i specielle situationer og når der er etableret en tryg ramme.
I det Goffmanske perspektiv kan man se på dette ud fra begreberne frontstage
og backstage. I begrebet frontstage søger man at opretholde et fælles indtryk i en
situation, mens backstage henviser til det, der er uforeneligt med frontstage, og
som bliver holdt tilbage.
En voksen ordblind fortæller, at det ikke er noget, der fortælles om ved fx jobsam-
taler og heller ikke nødvendigvis i forbindelse med arbejdet. Det er ikke noget, der
er offentligt kendt, og man vælger så at sige selv, hvad man vil præsentere og for
hvem. Dette er også nævnt af flere af de unge ordblinde, der ikke i alle situationer
offentliggør deres ordblindhed.
Denne skelnen mellem front- og backstage er netop et udtryk for det samfunds-
mæssige stigma, der følger med klassifikationen ”ordblind”. Denne mere eller
mindre bevidste strategi om at holde noget af sin identitet skjult, er meget essentiel
for at imødekomme de unge i deres udfordring!
En nedbrydning af eksisterende stigma har lange udsigter, men bør tages op. I
mellemtiden kan vi desuden fokusere på at hjælpe de unge i de kontekster, hvor de
trives og hvor de motiveres!
Kilde:
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
Ervin Goffman, 1959: The Presentation of Self in Everyday Life, Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman
14

MOTIVATIONSFAKTORER
Der er for de unge ordblinde en række faktorer, som
samlet set er centrale motivationsfaktorer. Det er alle
strategier, som kan og delvis bør anvendes i hverda-
gens folkeskole og i generelt arbejde med de læsebe-
sværede unge.
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
> Anerkendelse / respekt – det hele menneske!
> Forældres aktive rolle
> Succesoplevelser
> Forbilleder / rollemodeller
> Fællesskaber / social anerkendelse
> Stigmaet som ordblind (=DUM) motiverer flere
til en øget faglig indsats
> Øget viden i samfundet om ordblindhed
15

Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
GEOGRAFISKE OFFENTLIGE
LØSNINGSMODELLER
Randers:
CD-ord til udlån på biblioteket
Herning:
Alle elever har bærbar pc med CD-ord
Fyn:
”Handling frem for diagnose”
Frederiksberg:
Tænker i helheder og handler aktivt
Andre modeller:
Den grimme ælling
KLO Kristelig Litteratur Organisation
Frederiksberg Basen
16

TERMINOLOGIER
Gennem undersøgelsen har det vist sig, at der er forskellige termer på
spil, når der tales om ordblinde.
En voksen ordblind bruger betegnelsen ’It-læser’ eller ’PC-læser’, når
han fortæller om at være ordblind, mens flere lærere taler om læsevan-
skeligheder mere end ordblindhed.
Blandt alle de adspurgte var det et fåtal, der kendte den medicinske
betegnelse, dysleksi. Ingen af de unge kendte betegnelsen og flere af
dem forbandt ordet med en sygdom. Som en ung sagde: ”Det lyder
som anoreksi”.
Den manglende konsensus medfører en del uklarhed og forvirring hos
både pårørende og det øvrige samfund. En samlende betegnelse eller
en klarlægning af betydningerne, vil kunne øge forståelsen af udfor-
dringerne hos samfundet generelt.
Nota / Segmenteringer & generelle betragtnigner
17

UDFORDRINGER & BARRIERER
18

UDFORDRINGER - SKOLEN
LÆRERNES MANGLENDE VIDEN
Der er ikke nok viden i skolerne blandt lærere om ordblindhed. Der er
ikke enighed om, hvad dette skyldes, men flere nævner et manglende
fokus fra seminarierne. Dette resulterer i, at mange børn med læse-
vanskeligheder får for mange nederlag i skolen, som, såfremt de går
videre i specialklasser, får betydning for deres første år som ’forstået
ordblind’ eller ’læsesvag’, samt at mange diagnosticeres for sent eller
’smutter igennem’ uden hjælp.
For nogle lærere mangler der videndeling med andre erfarne undervi-
sere eller eksperter. Skolerne isolerer den fornødne viden og bygger
oven på samfundets stigma.
Det viser sig ligeledes centralt, at man sætter ind i forhold til at ele-
verne får hjælpemidler, men stadig forventes fx at deltage i traditionel
diktat, hvilket ikke er muligt. Hjælpemidlerne anvendes ofte ikke opti-
malt, da lærerne ikke har erfaringer i at håndtere dem eller undervise i
og med dem.
Nota / Udfordringer & barrierer
I forhold til den manglende viden blandt lærere, fortæller en lærer på
Ordblindeinstituttet, at de gerne vil dele viden, men:
”jeg har ikke fået nogen henvendelser overhovedet – jeg tror, det drukner i alt
det andet – de ordblinde er jo en minoritet på almindelige skoler ”
LÆRERE OG SKOLEN
I dag synes der at være en generel uklarhed omkring opfattelsen af
mulighederne for at hjælpe ordblinde unge. Her nævnes forskellige
grunde som økonomi, kompetencer og tid.
Mange skoler har 1-2 speciallærere, der skal gribe alle de børn, der
viser tegn på læsevanskeligheder og alle de børn der viser tegn på
andre udfordringer som ADHD mm. Dette understreger tendensen til
at centralisere viden om området og håndteringen af det – de øvrige
lærer reflekterer derfor ikke tilstrækkeligt over potentielle problemer, da
det forventes, at andre håndterer det.
LÆRERNES VIDEN OM IT OG TEKNIK
Det fremgår af undersøgelsen, at en af de eksisterende barrierer i dag
er it og teknik og lærernes manglende viden inden for de to områder.
Her er der tale om det helt praktiske område:
”Man ved ikke, hvordan man scanner, hvordan man lige afspiller […] man
ved ikke, hvordan man overfører lydfiler til iPod og andre afspillere […] og
det gør det svært.” (Læsevejleder).
Der er således mangel på undervisere, der mestrer hjælpemidlerne og
kan hjælpe børnene i hverdagen.
19

DET FRI SKOLEVALG
Nogle adspurgte fortæller, at det fri skolevalg fortolkes forskelligt fra
kommune til kommune. Visse steder tolkes det således, at man selv
kan vælge skole, men selv skal finansiere transporten til f.eks. Ordblin-
deinstituttet.
Hverken skolerne eller forældrene er således bekendt med deres
muligheder eller deres rettigheder/pligter i konteksten.
SKOLEBIBLIOTEKET
Skolebibliotekerne lider under de kraftige besparelser, som viser sig
både på materialesiden og muligheden for at bruge tid på at møde
eleverne og motivere dem til yderligere læsning hjemme.
Der er ingen af de involverede skolebiblioteker, der ligger inde med
materiale til de ordblinde, men det kan bestilles. Dette kræver dog en
efterspørgsel eller en engageret bibliotekar, der tager affære. Eleven
møder således en barriere i den potentielle lyst til at give litteraturen og
læsning en chance.
FREMMEDSPROG OG SPECIALFAG
De største udfordringer for mange af de læsebesværede børn er dansk
og engelsk, hvilket kan hænge sammen med, at en stor procentdel
af timerne går med netop disse to fag. For mange er sprogfagene og
specialfag som fx biologi og fysik også en stor mundfuld. I sidstnævnte
eksisterer mange fremmedord, som eleverne har svært ved at lære, og
generelt er der ringe materiale inden for begge områderne. Desuden
er lærerne i disse fag sjældent vidende om de læsebesværedes spe-
cifikke behov, endsige de krav, som eleverne har på hensyntagen og
hjælpemidler.
Nota / Udfordringer & barrierer
Samtidig er mange unge glade for naturfagene og matematik, fordi de
i det mindre klasser ikke oplever samme udfordringer som i de mere
teksttunge fag. Det er lettere for dem at forholde sig til fakta, men i de
større klasser udfordres de mere.
SEN DIAGNOSE
For mange af de adspurgte gælder det, at de relativt sent har fået
stillet diagnosen ordblind. Den sene diagnose er med til at forstærke
følelsen af ikke at høre til, at være dum og dermed de mange nederlag,
der er ligger i bagagen. Hvorvidt den sene diagnose skyldes lærernes
manglende viden, kommunernes behandlingstid eller indskolingen er
uklart, men der er enighed om, at en meget tidligere diagnose kan give
de unge den fornødne ballast i form af redskaber og forklaringsmodel-
ler og samtidig sikre, at de ikke lider de mange nederlag, der er med til
at kortslutte deres motivation for at lære.
COPING-STRATEGIER
For skolen kræver de unges coping-strategier særlig bevågenhed,
da de unges coping-strategier kan være en medvirkende faktor til de
ofte relativt sene diagnoser af læsevanskelighederne. Når de unge
anvender coping-strategier for at kompensere for de manglende læse-
færdigheder, kan de ubevidst være medvirkende til at deres udfordring
overses.
DANSK SOM FREMMEDSPROG
I undersøgelsen har det vist sig at der i forhold til ordblindhed og gene-
relle læsevanskeligheder er en hel specifik anden gruppe, der også
skal fokuseres på: børn og unge af anden etnisk herkomst, for hvem
dansk ikke er modersmålet. Her forstærker læsevanskelighederne
udfordringerne i at lære et nyt sprog i skrift og tale.
20

UDFORDRINGER - OFFENTLIGT
MANGLENDE KONSENSUS OM DIAGNOSE
Det fremgår af flere interviews, at der er stor forskel på, hvorledes de
forskellige kommuner tackler diagnosen ordblindhed. Flere nævner, at
man på Fyn ikke anerkender ordblindhed som diagnose og problema-
tiserer dette.
På Fyn forklarer en læsekonsulent at dette skyldes, at en diagnose
stigmatiserer eleverne og på Fyn ønsker man i stedet at se på elevens
behov og tilgodese disse.
Nota / Udfordringer & barrierer
Den manglende konsensus giver dog et meget broget billede af børne-
nes muligheder, samt gør det svært at gennemskue for forældre samt
støttepersoner, hvad der reelt er muligt og hvem man henvender sig til.
KEND DIN BIBLIOTEKAR
Et par af forældrene nævner de offentlige biblioteker som en god
løsning for indhentning af ekstra litteratur til deres børn. Udfordringen
er dog, at servicen ikke er konsistent over landet og at den er meget
personbåret. Det vil sige, at oparbejder man en relation til en bibliote-
kar, er det som oftest denne, der er bibringer af en positiv oplevelse,
frem for et gennemgående billede af service.
KOMMUNERS VALG AF REDSKABER OG
BRUGEN HERAF
Af interviewene fremgår det, at der er stor forskel på hvorledes kommu-
nerne tackler ordblindhed – både i forhold til anerkendelse og uddeling
af hjælpemidler.
Hos nogle af de adspurgte voksne og forældre er der enighed om, at
der bør gøres noget på overordnet niveau, hvis man vil sikre, at alle
med læsevanskeligheder og ordblindhed får samme muligheder. Her
gælder mulighederne både i forhold til selve skolegangen, men også
i forhold til hvornår de ordblinde kan beholde de redskaber, de har
fået udleveret. Flere af de adspurgte voksne og forældre har nævnt, at
udleverede redskaber skal afleveres efter folkeskolen, for så at blive
visiteret til nye redskaber i gymnasiet og igen på videregående uddan-
nelser. Dette beskrives som en stressfaktor, fordi man hver gang skal
sætte sig ind i en ny type redskab.
Samtidig er der en diskrepans i forhold til hvorledes, man udleverer
hjælpemidler og hvorvidt man hjælper brugeren med hjælpemidlerne.
Mange fortæller, at de får udleveret en It-rygsæk, men ikke helt har styr
på, hvad den kan. Der synes at være en skævvridning i forhold til at
udlevere materialer og ikke undervise i brugen af disse. En lærer på
21

Ordblindeinstituttet bemærker, at It-rygsækken ikke kan stå alene, men
kræver en grundig instruktion.
INTERNE KOMMUNALE FORSKELLE
Eksempler på forskelligheden i udleveringen af redskaber ligger ikke
kun på kommunalt niveau, men også på skoleniveau. Der er eksempler
på folkeskoler, der ligger mindre end 3 km fra hinanden, hvor den ene
skole udleverer It-rygsække og arbejder med elevernes læsevanske-
ligheder, mens den anden skole hverken gør brug af It-rygsække eller
arbejder med elevernes læsevanskeligheder. Flere forældre fortæller, at
dette er et problem, eftersom de som forældre jo ikke ved, om børnene
har læsevanskeligheder, når de starter i skole. Og når barnet er startet
i skole, er det stressende for både forældrene og børnene at flytte.
SAMFUNDSSTIGMA
Blandt de involverede brugere er der bred enighed om offentlighedens
manglende viden om og forståelse for læsevanskeligheder. Dette
medfører ofte en manglende anerkendelse eller direkte fejltolkning af
de læsebesværede. De anses som værende ”dumme” og som ude af
stand til at være fuldt engageret i samfundet.
Der ligger en latent forståelse af læsning som en naturlig evne og der-
med af dem, der ikke kan eller har svært ved det, som værende mindre
begavede. Som en lærer udtrykker det:
Nota / Udfordringer & barrierer
”Det tages for givet, at kulturel egenskab som læsning mestres af alle”
Flere af de adspurgte efterlyser meget mere oplysning til samfundet
om ordblindhed, og fremhæver dette som en vigtig brik i den anerken-
delse, der savnes.
KOMMUNERNES BEHANDLINGSTID
Kommunernes lange behandlingstid og dermed den lange udredning i
forhold til elever med læsevanskeligheder har stor betydning for både
forældre og de unge. For de unge betyder det en følelse af manglende
anerkendelse i skolerne – både hos lærer og andre elever i klassen, og
for forældrene betyder det en følelse af at rende panden mod en mur.
Undersøgelsen har vist, at det har stor betydning, hvorvidt der er tale
om ressourcestærke forældre eller ej. Dette har igen betydning for,
hvornår den unge hjælpes videre i systemet og bliver anerkendt som
en ung med vanskeligheder.
For lærerne har dette også betydning, idet de udtaler, at den lange
udredning og ofte mangel på kommunikation fra kommunen betyder, at
de ikke kan sætte en handleplan i gang for at afhjælpe problemerne for
den unge.
22

UDFORDRINGER - REDSKABER OG NOTA
REDSKABER
Mange fortæller, at de har svært ved eller slet ikke forstår sprogver-
sioneringen i CD-ord. Det betyder, at mange af de ordblinde børn ikke
evner hverken engelsk eller tysk, da de ikke har haft mulighed for at
anvende lærebøgerne.
Der er udbredt enighed om, at scannerpennen ikke virker efter hensig-
ten. Dette er noget både forældre og lærere henviser til. Selve ideen
med pennen er god, men funktionaliteten er ikke pålidelig.
Sidst men ikke mindst er der relative problemer med it generelt.
Specielt blandt de almindelige lærere, der ikke forstår almen brug af
scannere eller CD-ord og derfor ikke kan hjælpe børnene i gang. De
ressourcestærke forældre sætter sig frivilligt ind i redskaberne, men
mange børn ventes tabt pga. de generelt manglende it-færdigheder
hos de voksne.
Nota / Udfordringer & barrierer
Børnene selv har nemmere ved at gå til redskaberne, men behøver
dog introduktioner, for at få det optimale ud af dem.
NOTA SOM REDSKAB
Det er overraskende få, både blandt elever, forældre og lærere, der
kender til Notas eksistens. De, der har stiftet bekendtskab med Nota,
har gjort det ved et tilfælde og ikke gennem en fællesindgangsvinkel,
fx biblioteket eller skolen.
Det er derfor få, der benytter Nota. Det skyldes dog også, at nogen
godt ved, Nota eksisterer, men ikke kommer skridtet videre til at få
gode læseoplevelser eller vejledning i brugen – barriererne for brug
synes for høje.
Nota er ikke synlig i konteksten, og når man finder det, er tilmeldingen
i sig selv en hindring og dernæst er det nye format en overvindelse og
en hæmsko. De der læser/lytter, gør det lige så gerne gennem almin-
delige lydbøger på cd rom eller podcast.
Der er dog en klar fordel i muligheden for at skrue op og ned for
hastigheden af læsestemmen, specielt i skolemæssig brug. Ligesom
den naturlige stemme er langt at foretrække fra den computergenere-
rede CD-ord-variant.
23

UDFORDRINGER - FORÆLDRENE
FORÆLDRENES RESSOURCER
Det er blevet klart, at forældrenes ressourcer har stor betydning i
forhold til, om deres barn får hjælp eller ej. Ressourcestærke forældre
presser mere på for at få deres barn udredt, og efter udredningen
presser de på for at barnet får de hjælpemidler stillet til rådighed, som
det har krav på, og også at lærerne sørger for at overholde de aftaler,
der er indgået. Her er det ofte forældrene der presser på for at sikre
at deres barn får den hjælp, det har brug for. Og de unge beretter, at
forældrenes indsats betyder meget.
Ressourcesvage forældre har ifølge lærerne mindre fokus på barnets
behov i forhold til hjælpemidler. Hovedparten af tiden skyldes dette
ifølge lærerne ikke, at forældrene ikke har interessen, men at de måske
selv er ordblinde eller har læsevanskeligheder og derfor ikke kender til
de muligheder, der eksisterer.
Her har nogle skoler en ordning, så der tilknyttes en voksen kontakt-
person til barnet, som kan sikre den fremadskridende handling, der
er behov for, og som også kan støtte barnet i forhold til de nederlag,
barnet oplever undervejs.
Nota / Udfordringer & barrierer
Ressourcestærke forældre presser
mere på for at få deres barn
udredt.
Ressourcesvage forældre har ifølge
lærerne mindre fokus på barnets
behov i forhold til hjælpemidler.
24

UDFORDRINGER - DE UNGE
ANERKENDELSE
Alle de unge involverede beretter om de udfordringer, de har haft og
de nederlag, de har måttet lide. For de fleste gælder disse nederlag i
perioden op til at de blev diagnosticeret, fordi de herefter fik redskaber
og forklaringsmodeller, der kunne redegøre for deres udfordringer.
Nederlagene er med til at forme hele skolegangen og lysten til læring.
Nederlagene har stor betydning for både de unge og deres forældre.
Her er nogle forældre udfordret af at de selv er ordblinde og kan gen-
kende nederlagene fra deres egen opvækst, hvor de ikke fik den støtte
og opbakning, der var behov for.
ALMEN VIDEN OG UNGDOMSBØGER
De unge kommer ofte til at mangle almen viden, fordi de trækkes ud
af timerne i forskellige fag, og ofte fag de kan lide og som de kan
håndtere.
Nota / Udfordringer & barrierer
Der er konsensus om, at der mangler litteratur til målgruppen, som
både tilgodeser teenageinteresser og den almene viden, man kommer
til at mangle. Som en lærer udtrykker det:
”Man mangler jo som ordblind den almene viden, som man kan tilegne sig
igennem bøger – de har jo ikke haft de samme muligheder ”.
Det manglende udvalg er med til at forstærke den manglende lyst
til læring, når de unge ikke har mulighed for at læse bøger til deres
målgruppe.
SOCIALE KONSEKVENSER
Både de unge, forældrene og de voksne ordblinde nævner, at det er
et problem, at børn trækkes ud af undervisningen i den almindelige
klasse - især fordi de ofte trækkes ud af fag, de godt kan lide. Dette
mindsker deres almene viden, rokker ved normalitetsbegrebet og gør,
at de føler sig anderledes. Samtidig er det med til at højne følelsen af
stigmatisering og egen mangelfuldhed. De lærer, at de ikke er ’nor-
male’ ligesom alle de andre.
Samtidig fjernes de fra den sociale kontekst, der er i klassen. Som en
voksen ordblind udtrykker det:
“Jeg blev stemplet som dum, og så fik jeg noget ekstra hjælp, Man skal
passe meget på, at man ikke bliver taget ud, så man mister det sociale. Jeg
ville hellere have deltaget i den normale undervisning med hjælpemidler, så
jeg kunne få det hele med – jeg mistede noget, fordi jeg var et andet sted”.
25

En anden beretter at det var ”ydmygende og akavet” at blive trukket
ud af undervisningen. Fjernelsen af børnene fra stamklassen medfører
således sociale såvel som faglige konsekvenser – en pris, man skal
være sig bevidst i valget af tilbud.
FREMMEDSPROG ELLER INTET SPROG
For alle de interviewede unge gælder det, at de ikke bryder sig om de
stemmer, der ligger i CD-ord for hhv. engelsk og tysk. For de fleste har
det betydet, at de endnu ikke mestrer sprogene på det aldersmæssige
niveau, de befinder sig, og for nogle betyder det, at de på vej ud af
folkeskolen hverken kan tale sprogene eller forstå dem.
Ud over de unges modvilje mod redskabet ligger der en generel
mangel i undervisning af brugen af CD-ord. Sproglærerne tager ofte for
givet at børnene mester CD-ord – selv om den i sprogversionen kræver
en reintroduktion.
Nota / Udfordringer & barrierer
SOCIALE MEDIER PÅ TRODS
Næsten alle adspurgte unge gør brug af sociale medier. Her er det
især Facebook, der er i fokus. De bruger de sociale medier vha. deres
hjælpemidler, der hjælper med at stave, når de skriver. Flere af dem
er ligeglade med, at de staver forkert, for det gør andre, som godt kan
skrive, også. Det er socialt accepteret at skrive forkert, men svært at
være med, hvis man ikke deltager i de sociale sammenhænge. Samti-
dig er der hos de læsebesværede en taknemmelighed over, hvordan
hjælpemidlerne gør dem i stand til at kommunikere bredt.
26

UDFORDRINGER - VOKSEN OG UNG
KÆRESTEBREVE
Fra de voksne ordblinde er der fremkommet nogle spørgs-
mål til de unge ordblinde i forhold til hverdagen.
Et af spørgsmålene lyder: Har du nogensinde skrevet et
kærestebrev? Har du nogen sinde fået et kærestebrev (og
hvem hjælper med at læse det?)
Begge spørgsmål er interessante, da de siger noget om
en oplevet udfordring for de voksne ordblinde og deres
historie. De unge ordblindes svar er dog ikke overra-
skende ”deres venner”, eller at de afholder sig fra at skrive
kærestebreve.
Nota / Udfordringer & barrierer
HÅB OG DRØMME
Fra de unge ordblinde er der fremkommet spørgsmål til de
voksne ordblinde i forhold til hverdagen.
Hovedparten af spørgsmålene omhandler episoder de
voksne fortryder eller kunne have gjort bedre.
Og så er der spørgsmålet om, hvordan det er at være
voksen og ordblind. Her søger de unge at få bekræftet, at
der er håb, at det er ok at leve med ordblindhed og at man
kan blive til noget. I samme kontekst knytter sig glæden
for kendte succesfulde forbilleder som Gitta Nørby og
Orlando Bloom.
De unge spejler sig i disse profiler og holder fast i deres
drømme herigennem – en værdifuld indgang til deres
univers!
27

MULIGHEDER & POTENTIALER
28

POTENTIALER I SKOLEN
TILPASNING – COPING!
Der er tale om AKTIVE individer, som langt hen af vejen gerne vil selv
og som motiveres af positive oplevelser, hvor de klarer sig godt. Udnyt
derfor gerne de immanente mekanismer, som børnene har til at hjælpe
sig på vej og anerkend, at der er flere veje til læring.
LIGHED OG FÆLLESSKAB
Børnenes lyst til at være sammen og være som de andre, kan anven-
des positivt. De læsebesværede børn vil gerne og har stor glæde af
hinandens hjælp og det fællesskab, de fx møder på efterskolerne.
Men det synes centralt for de unge, at de også får mulighed for at se
ligheder og skabe fællesskaber i stamklassen, da det er her ”norma-
len” eksisterer.
Nota / Muligheder & potentialer
Det er således vigtigt, at styrke børnene i begge former for fælles-
skaber og ikke vælge den ene fra. Som berørt tidligere er stamklassen
også fagligt grundlaget for almen viden og kunnen – for megen fokus
på anomali er derfor at gøre børnene en bjørnetjeneste.
MOTIVATION
Find det enkelte barns motivationsfaktorer for at det stimuleres til læring
og ser formålet med indsatsen, så det ikke blot bliver en sur pligt, men
spændende og meningsfyldt. Det kræver en ekstra indsats i skolen
for de læsebesværede børn, og deres selvværd er ofte ridset grundet
mange nederlag. Positive oplevelser er derfor alfa og omega – og her
er det nemmest at motivere via barnets naturlige lyst og interesser.
Eksempelvis er drengenes forkærlighed for fx naturfag en vej ind, da
der kan være mange støttende billeder og faktuelle oplysninger, der er
nemmere at kapere end lange tekststykker.
ANGST SOM MOTIVATION
Angsten bunder i frygten for stigma og eksklusion fra fællesskabet.
Børnene er ikke eksplicitte omkring angsten med disse ord, men beret-
ter om at føle sig udenfor og mindre værd. De ældre ordblinde omtaler
dog netop angsten som en motiverende faktor – så længe den fører
succesoplevelser med sig!
Frygten for at være ekskluderet medfører ekstra kræfter til at terpe lek-
tierne og til at klare sig på ”normal” vis. Hvis den anvendes med omhu,
kan ønsket om fællesskab og normalitet derfor anses som motiverende
kilder! Det er kun i deres yderste konsekvens, at de får negative toner.
29

POTENTIALER - NOTA OG BIBLIOTEKER
NOTA SOM CENTRAL (FOR BL.A. SKOLEBØGER)
Der er et larmende kald for et centralt sted, hvor der er adgang til kom-
petente rådgivere, andre med erfaringer og en henvisning til lokalom-
rådets tilbud. I dag eksisterer ingen landsdækkende tilbud, der ikke er
behæftet med diagnose eller anomali.
Notas brede viden og netværk kan og bør derfor aktiveres over for
såvel lærere, elever og forældre. Men det kræver ændringer i dialogen
med og kommunikationen til brugerne – det kræver fleksibilitet og nye
metoder.
En del af det nye Nota vil være skolebøger, der desperat behøver
bevågenhed og standardiserede tilgængelige hjælpemidler og brugs-
guides. Som tidligere kommenteret eksisterer der lokale initiativer, der
er værd at skele til – problemet i dag ligger i den manglende samling
og overblik.
DIALOG
Nota mangler kontaktflader med sine brugere. Hverken lærere, foræl-
dre eller elever finder Nota og hvis de endelig gør, er hjemmesiden
meget anonym og ikke tilpasset til disse målgrupper. Dialog er derfor
centralt for et bedre og mere aktivt Nota.
Nota / Muligheder & potentialer
ROLLEMODELLER
Samme mekanisme som driver børnene mod ønsket om inklusion i
fællesskabet og accept, synes at medføre agtelsen af rollemodeller.
De eksisterende på Nota, samt personer som Gitta Nørby og Orlando
Bloom nævnes i flæng. De er beviset på, at deres drømme ikke er
urealistiske, og at de ikke er alene om deres udfordringer.
Rollemodellerne virker motiverende og oplivende for de unge og kan
nemt anvendes som teaser eller peptalk.
ÅRSPLANLÆGNINGEN
Dette nævnes af både lærere og kommunale medarbejdere som en
mulig vej ind hos lærerne. Det er qua konteksten givet at mange lærere
ikke kommer til Nota, grundet deres mangelfulde viden, men Nota kan
komme til dem! Og her kan en vej ind være kontakt på de tidspunkter,
hvor lærerne sidder med årsplanlægningen, det er her de indoptager
nye informationer og kan inkludere nye elementer i deres undervisning.
Det er her deres mindset er åbent for input!
BEST PRACTICE OG SVAGE FORÆLDRE
Nogle af de best practice-former, der er fremkommet i undersøgel-
sen, er ressourcestærke forældres kamp for deres børns ret til læring.
Mange af disse er gået udenom systemet og har sørget for at børnene
har fået ekstra undervisning i fritiden.
Disse forældre har selv sat sig ind i de udfordringer, der er med at
være ordblind og har selv søgt nogle af de muligheder, der er for
læring.
Når dette tages frem, bliver det klart, at der i forhold til forældre er en
30

stor forskel. Ressourcesvage forældre har ikke samme muligheder for
at handle. Dette skyldes ikke nødvendigvis mangel på vilje, men kan
skyldes uvidenhed og egen ordblindhed. Her er spørgsmålet, hvorle-
des man oplyser forældrene om ordblindhed og de muligheder, der
er og også de opgaver, der ligger for at deres børn får den læring, de
har krav på og behov for. Er der muligheder i forældrefællesskaber på
tværs af ressourcer? Kan den erfaring og viden, nogle forældre opar-
bejder, deles? Dette område mangler at blive belyst!
BIBLIOTEKSVANER
Det er blevet klart gennem undersøgelsen, at der for mange unge ikke
er tale om biblioteksvaner – nærmere en mangel på samme.
For mange gælder det, at de ikke har opnået lysten til læsning. Dette
kan skyldes de nederlag, de har oplevet, inden de har fået stillet hjæl-
pemidler til rådighed.
Det virker i mange tilfælde klart, at de unge har behov for succeser i
andre dele af skolelivet og privatlivet for at blive motiveret til at lære.
Eksemplet er drengen, der i sin fritid kører go-cart og er en af landets
bedste. Denne succes er med til at give ham den fornødne selvtillid,
der muliggør motivation for at læse. Samtidig har han meget ressour-
cestærke forældre, der bakker ham op.
For lyst til at anvende bibliotekerne generelt skal der således bakkes
op omkring de unge og de skal indse værdien af denne service – men
hvordan!?
Nota / Muligheder & potentialer
VIDEN OM ORDBLINDHED I SAMFUNDET
Undersøgelsen har vist et generelt ønske blandt de adspurgte om
mere viden i samfundet om ordblindhed. Kan Nota være med til at
sprede viden om ordblindhed og blive talerør i samfundet?
31

Nota / Muligheder & potentialer
TEKNOLOGISKE MULIGHEDER
MULTIMEDIERS BERETTIGELSE
Der er flere af de voksne involverede, der peger på andre mediekilder
som alternativ til de eksisterende lydbøger i forskellige udformnin-
ger. Mange nævner video som et oplagt alternativ eller supplement
– og som et særligt attraktivt alternativ for de læsesvage, da de ofte
optræner deres visuelle kognition som modvægt til deres besværede
tekstforståelse.
Desuden er video og billeder generelt stimulerende for de unge. Der
er dog i samfundet endnu ikke en opfattelse af disse medieformer som
værende lige så værdifulde eller ”seriøse” som skreven litteratur. Ud fra
et antropologisk synspunkt er der dog tale om en kulturel konstruktion,
der langsomt er ved at ændre sig, og som kan hjælpes yderligere på
vej med opmærksomhed og positive resultater.
32

Nota / Muligheder & potentialer
TEKNOLOGISKE MULIGHEDER
UNGES MEDIEBRUG
Det har gennem undersøgelsen vist sig, at ikke bare de voksnes tilgang til it kan
være besværet. Børnene har også forskellig tilgang til teknologi og bruger den på
forskellig plan. Det er derfor ikke givet, at tekniske løsninger er synonyme med suc-
ces hos de unge. Der skal omtanke og brugervenlighed i spil, før de unge både kan
og vil tage nye redskaber til sig.
TÆNK NYT
Der er mange nye teknologier, som vil kunne hjælpe læsebesværede i deres
hverdag. RFID tags, Apps til smartphones og augmented reality er blot nogle af de
mest åbenlyse kilder til nye koncepter, som kunne hjælpe børnene på rette vej og
gennem samfundet.
Generelt for alle nye hjælpemidler og tiltag står dog i børnenes perspektiv, at de
ikke må virke stigmatiserende eller ekskluderende. Det er eksempelvis ikke ”fedt”
at være den eneste med en computer i klassen, men hvis flere eller alle bruger
computeren, er situationen en anden.
Desuden er fleksibilitet og individuelle valg af høj værdi for både børnenes motiva-
tion og dermed indlæringens effekt.
33

KONKLUSION & PERSPEKTIVER
34

FASTE FORMER I OPLØSNING
& FORANDRING
UDFORDRINGER
> Valg af redskaber
Nota / Konklusion & perspektiver
> Kommunale forskelle, samfunds stigma, behandlingstid
> Redskaber der ikke virker/introduceres
> Ingen kendskab til Nota
> Forældreressourcer
> Manglende litteratur til rådighed
> Manglende anerkendelse i samfundet
> Fremmedsprog
> Sociale konsekvenser
> Unge vil sikre sig håb og drømme
MULIGHEDER
> Nota som fremmer af rollemodeller og drømmeskaber
> Nota som central for faglitteratur – med inkorporeret imødekom-
menhed for læreres årsplaner
> Nota som bindeled mellem skole, forældre og samfund
> Redskabers forbedring og optimering – tag springet ind i frem-
tiden med de unge og tilbyd dem litteratur på deres præmisser
og til deres verden!
> Teknologi som en mulig indfaldsvinkel og en måde at skabe
relevant og rettidig viden og kommunikation
35

INNOVATION LAB A/S AARHUS
FINLANDSGADE 20
8200 AARHUS N
70277227
INFO@ILAB.DK
INNOVATION LAB A/S KØBENHAVN
RUED LANGGAARDS VEJ 7
2300 KØBENHAVN S
70277227
INFO@ILAB.DK
36