Frihjulet, Fritidshjemmet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN 

Region Hovedstaden 

(Special) FRITIDSHJEMMET FRIHJULET 

Frihjulet er et specialfritidshjem under Ishøj kommune for børn og unge med multiple 

funktionsnedsættelser. Hovedparten af børnene sidder i kørestol og har ikke verbalt sprog, hvorfor 

totalkommunikation er en stor del af vores hverdag. 

Frihjulet har til huse på Kirkebækskolen, men er et selvstændigt fritidshjem. Frihjulet har også 

tilknyttet fysio- og ergoterapi. 

Frihjulet har 36 børn og unge i alderen 6 – 18 år. 

Vores vision er: FEJRING AF LIVET 

1

PRAKTIKSTEDETS NAVN 

ADRESSE 

POSTNR. OG BY 

TLF. NR. 

MAIL ADRESSE 

HJEMMESIDE 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET 

INST. NR.: ________________ (indsættes af uddannelsesinstitutionen) 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

ANTAL BØRN/UNGE 

ALDERSGRUPPE 

ANTAL GRUPPER 

ÅBNINGSTIDER 

PERSONALENORMERING 

FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 

KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN 

PRAKTIKSTEDET 

Fritidshjemmet Frihjulet 

Kløvervænget 51 

2625 Vallensbæk 

43660560 

frihjulet@ishoj.dk 

Google: Frihjulet Ishøj 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

Fritidshjem for børn og unge med multiple 

funktionsnedsættelser 

36 børn/unge 

6-18 år 

5 grupper 

8 -17 

ANSATTE 

1 voksen : 2 børn 

Pædagoger, fysio- og ergoterapeuter 

Mette Nygaard og Karina Pedersen 

Dato for udfyldelse:_____________________________ Udfyldt af: ___________________________________ 

2

PRAKTIKSTEDETS FORMÅL 

Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. 

Fritidshjem efter § 32 og § 33 i serviceloven. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE 

Frihjulet er et specialfritidshjem for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Hovedparten af 

børnene/de unge sidder i kørestol, ligesom hovedparten ikke har noget verbalt sprog. Alle er i forskelligt 

omfang afhængig af hjælp til kommunikation, relationsdannelser og personlig pleje og omsorg. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER 

Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor 

Vi ønsker at skabe en systemisk udviklingsforståelse, der lægger vægt på menneskelige relationer med 

nøgleord som kommunikation og samvær. En forståelse for at mennesker udvikler deres egen identitet 

gennem kommunikation og samspil med andre. 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns/den unges individuelle behov og ressourcer, for derved at 

skabe en hverdag der bygger på anerkendelse, udfordringer, oplevelser og omsorg. 

PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING 

Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 

Børn og unge i alderen 6 -18 år er i 5 grupper som er aldersintegreret. 

PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR 

Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. 

Systemisk ledelse med flad ledelsesstruktur. 

-Vi arbejder med dialog og medinddragelse. 

-Vi fokuserer på det der virker og tager udgangspunkt i dette. 

-Vi tror på, at vi selv skaber virkeligheden, bl.a. via sproget. 

-Al udvikling sker i relationer. 

INTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. 

Frihjulet arbejder sammen med fysio- og ergoterapeuter, lærerne på Kirkebækskolen, talepædagoger, 

skolepsykolog, sundhedsplejerske. 

Vi har gruppemøder og personalemøder flere gange om måneden. Fælles personalemøder for hele huset 

finder sted årligt. 

3

EKSTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner 

Frihjulet arbejder blandt andet sammen med Kommunikationscentret Region Hovedstaden, VIKOM, 

synskonsulenter m.m. 

ØVRIGE FORHOLD 

Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. 

Fritidshjemmet følger gældende lov på området. Der indhentes straffeattest og børneattest ved 

ansættelses start. Alle ansatte på stedet er underlagt tavshedspligt, oplysningspligt og gældende regler 

vedrørende magtanvendelse. Ydermere har vi udarbejdet vores egne retningslinjer omkring 

magtanvendelse målrettet vores brugergruppe. 

A. UDDANNELSESPLAN 

SÆRLIGE FORHOLD 

DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET 

Tilknytning til gruppe 

Den studerende vil blive tilknyttet en stamgruppe. I denne gruppe har den studerende to vejledere. 

Om torsdagen er vi alle i funktions opdelte grupper på tværs af huset. Den studerende vil blive tilknyttet 

en af disse grupper og vi tilstræber, at det bliver indenfor den studerendes interessefelt. 

Der forekommer ikke alene-arbejde på Frihjulet, der vil altid være en eller flere pædagoger tilstede. Der 

vil dog være mulighed for den enkelte studerende at arbejde i 1:1 aktiviteter. 

FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER 

Vores forventninger til den studerende er, at vedkommende selv har valgt at være i praktik på Frihjulet. 

At den studerende er åben, nysgerrig, har en modenhed, er interesseret og har lyst til at tage aktiv del i 

dagligdagen. 

Ydermere forventer vi at den studerende har læst Frihjulets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan. 

Vi ønsker et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionen og vil gøre brug af dem, hvis vi mener der er 

behov for dette. Den studerende vil i disse tilfælde være underrettet om dette, ligesom vi forventer 

åbenhed fra den studerendes side om eventuel henvendelse til uddannelsesinstitutionen. 

4

ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE 

Vi arbejder på årsnorm, så den studerendes arbejdstid, vil blive udregnet i samarbejde med 

praktikstedet. 

ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I 

Den studerende skal deltage i praktikundervisning på andre specialinstitutioner, som vi har et 

formaliseret samarbejde med. Emner for denne undervisning vil variere fra gang til gang og foregår 

altid om formiddagen. 

Ellers skal den studerende deltage i forældrearrangementer, Aftenåben (som er cirka en gang om 

måneden), fælles personalemøder og eventuelle personaledage. 

TILBUD TIL DEN STUDERENDE 

Hvis der er flere studerende i institutionen på samme tid, er der mulighed for at de studerende kan gå fra 

sammen og have ”de studerendes time”. 

FORBESØG 

FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE 

Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 

En eller begge vejledere deltager i forbesøget, hvor der vil finde en rundvisning sted, være en kort 

introduktion til praktikstedet og udfyldning af diverse papirer. På forbesøget snakker vi også om den 

studerendes praktikdokument. 

PRAKTIKVEJLEDNING 

PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER 

Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? 

Alle praktikvejledere er uddannede pædagoger og har som hovedregel været ansat på Frihjulet i 

minimum et år. 

ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING 

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 

5

Praktikvejledning foregår i dagligdagen og konferencetimer aftales indbyrdes mellem vejledere og 

studerende. 

Vi forventer, at det er den studerende som laver dagsordnen til konferencetimerne ligesom, at det er den 

studerende der tager referat af disse timer. 

Praktikundervisningen, som for halvårs studerende består af ti oplæg over ti formiddage og for 1.års 

praktikanter ca. 3 gange. 

PRAKTIKDOKUMENTET 

Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? 

Praktikdokumentet inddrages til hver konferencetime, hvor der vil blive taget udgangspunkt i den 

studerendes logbog og læringsmål. 

ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN 

Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen 

Godkendelse af læringsmål jf. § 15 stk. 2 

Hvordan og hvornår finder det sted? 

Efter gældende regler i forhold til bekendtgørelsen. 

Udtalelse jf. § 14, stk. 3 



Afsluttende evaluering og indstilling jf. § 22 



6

LINJEFAG 

Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? 

SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE 

Linjefagene arbejdes der blandt andet med i vores forskellige funktionsopdelte grupper om torsdagen og 

i vores forskellige yngster og mellemster projekter. 

Udover dette er der i huset et varmtvandsbassin og vi har for eksempel en årlig sportsturnering. 

UDTRYK, MUSIK OG DRAMA 


i vores forskellige ugentlige yngster og mellemster projekter. 

Musik er også en stor del af de pædagogiske aktiviteter og forløb som vi har i dagligdagen. Vi deltager, 

så vidt muligt, i musikfestivalen ’Kultur der dur’ og vi tager til koncerter eller i teatret ca. tre til fem 

gange årligt. 

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 


i vores forskellige yngster og mellemster projekter. 

Forskellige kreative forløb, 

er også en stor del af de pædagogiske 

aktiviteter i dagligdagen. 

7

BØRN OG UNGE 

SPECIALISERING 

Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? 

Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

1. PRAKTIKPERIODE 

CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler 

Generelle CKF’er for alle tre praktikperioder 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

d) Etik, værdier og menneskesyn 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af pædagogisk praksis 

Vi tager udgangspunkt i barnet eller den unges individuelle behov og ressourcer og tilrettelægger der ud 

fra en hverdag præget af anerkendelse, omsorg, nærhed, udfordringer og oplevelser. Vi lægger i vores 

pædagogiske arbejde vægt på: 

- En tryg og udfordrende hverdag, som imødekommer barnets/den unges behov for trivsel, 

udvikling, omsorg, pleje og sansemæssige oplevelser. 

- Børnenes / de unges indbyrdes leg og kommunikation, da dette har betydning for deres 

8 

x 

x

udvikling af selvforståelse og sociale kompetencer. 

- Gennem kommunikation med barnet at forstå, anerkende og understøtte barnet/ den unge og 

give dem oplevelsen af, at have indflydelse på eget liv. 

Hovedsageligt alle børnene og de unge på Frihjulet er hjemmeboende. En stor del har aflastning uden 

for hjemmet på døgninstitutioner eller privat. 

En af vores målsætninger på Frihjulet er at give børnene kulturelle oplevelser i det omgivende samfund. 

Dette gør vi blandt andet, når vi har aftenåben, hvor vi f.eks. tager på museum, bowler, tager i cirkus 

eller tivoli, går i biffen og på restaurant. 

Vi anvender relationspædagogiske metoder, der støtter barnet/ den unges muligheder for at skabe 

betydningsfulde relationer, for at trives i et anerkendende og kommunikativt miljø og for at foretage 

valg samt have indflydelse på sin egen hverdag. 

- Fælles aktiviteter: Fælles leg, folkedans, naturoplevelser, underholdning og traditioner. 

- Videoanalyse 

- Sanseintegration 

- Total kommunikation: Tegn Til Tale, talemaskiner, boardmakerkort, konkreter, mimik, kropssprog 

lyde og øjenkontakt. 

Frihjulet ser det som et grundlæggende princip, at vi alle er individuelle personligheder, som har behov 

for at blive mødt, som den særlige person vi er. 

Ishøj kommune har en overordnet værdipolitik der er baseret på: Troværdighed, Respekt, Klare 

budskaber, Ansvarlighed, Åbenhed, Handlekraft og Sund fornuft. Denne politik er gældende for alle 

ledere, medarbejdere og brugere i kommunen. Derudover har vi på Frihjulet vores eget værdigrundlag, 

som ligger i tråd med Ishøjs værdisæt, vigtigt for os er dog også altid at have fokus på ”FEJRING AF 

LIVET”. 

På Frihjulet arbejder vi med BørneLAP,(LæringsAktivitetsProfil) som er et tværfagligt samarbejde 

mellem de faggrupper, der er omkring det enkelte barn. Vi arbejder udfra ”et barn – en plan”. Hvilket 

betyder, at vi indsamler information, erfaringer og på baggrund af fælles observationer tilrettelægger et 

fælles mål for den enkelte. Her samarbejder vi naturligvis med forældrene. Herefter følger evaluering 

og ny målsætning. 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen 

indflydelse på og betydning for relationen 

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 

d) Magt og etik i relationer 

9

Med udgangspunkt i barnet/ den unges individuelle behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag 

præget af omsorg, oplevelser og udfordringer, således at den enkeltes udviklingspotentiale bliver 

tilgodeset. 

Med udgangspunkt i vores pædagogik lægges vægten i vores pædagogiske arbejde på: 

- Barnet / den unges relationer til andre 

- Barn/barn – barn/pædagog 

- Barnets/den unges mulighed for at gøre sig forståelig og blive forstået af andre. 

- Barnet/den unges mulighed for at vælge og der igennem at have indflydelse på eget liv. 

Vi tager udgangspunkt i børnenes/ de unges ressourcer og kompetencer for derved at skabe relationer, 

udfordringer og aktiviteter, der kan give dem livskvalitet. 

Vi tror på, at alle mennesker udvikler identitet og personlighed i samspil og interaktion med andre 

mennesker. Vi er opmærksomme på magt i relationen til børn og unge med handicap. Vi har fokus på 

etikken i magten og relationen ved: 

- At fastholde og udvikle en høj faglighed med anerkendende tilgang. 

- At skabe en god kultur for konstruktiv feedback mellem medarbejderne og mulighed for 

refleksion og evaluering. 

- Fokus på de retningslinjer som fritidshjemmet i samarbejde med Kirkebækskolen har 

udarbejdet. 

- Tilsynsbesøg 

1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL 

Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen 

Hvor og hvordan kan den studerende: 

Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 

Den studerende indgår i hverdagen og den pædagogiske praksis gennem aktiv deltagelse i de aktiviteter, 

der foregår i gruppen, på tværs i huset og i alle pleje- og omsorgsfunktioner. 


Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer 

Den studerende indgår i hverdagen og den pædagogiske praksis gennem aktiv deltagelse i de aktiviteter 

der forgår i gruppen, på tværs i huset og i alle pleje- og omsorgsfunktioner. 

10


Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 

Den studerende kan deltage i planlægning af pædagogiske aktiviteter og forløb på gruppemøder. 

Evaluering foregår også på disse møder og til konferencetimerne. 


Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis 

Den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer og praksis i sin logbog og debattere dette på 

gruppemøder og til konferencetimerne. 


Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder 

Den studerende kan demonstrere personlig indsigt om egen relationsmæssige forudsætninger og sociale 

færdigheder ved at tage aktivt del i og selv bidrage i alle aktiviteter, forløb og møder. 

LITTERATUR 

Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 

Uddrag af Keld Fredens ”Mennesket i Hjernen” 

Uddrag af Per Lorentzen ”Fra tilskuer til deltager” 

Uddrag af Lilli Nielsen ”Grib hvad du kan begribe” 

Diverse bøger af Birgit Kirkebæk 

Diverse artikler fra vores praktikmappe. 

11







praksis 









- En tryg og udfordrende hverdag, som imødekommer barnet/den unge behov for trivsel, 








En af vores målsætninger på Frihjulet er at give børnene kulturelle oplevelser i det omgivende samfund. 

Dette gør vi blandt andet når vi har aftenåben, hvor vi f.eks. tager på museum, bowler, tager i cirkus 

eller tivoli, går i biffen og på restaurant. 











12



ledere, medarbejdere og brugere i kommunen. Derudover har vi på Frihjulet vores eget værdigrundlag 


LIVET”. 

På Frihjulet arbejder vi med BørneLAP(LæringsAktivitetsProfil), som er et tværfagligt samarbejde 





2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 

a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis 

d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår 

e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse 

f) Internt og eksternt samarbejde 

Vi ser det som vores opgave at skabe et specialpædagogisk tilbud, der er tilpasset det enkelte barns 

behov: 

- fysiske rammer, der sikrer børnenes trivsel og giver børnene æstetiske og sansemæssige 

oplevelser. 

- aktivitetsmuligheder, der svarer til børnenes behov og handicap og giver dem livskvalitet. 

- et værdiggrundlag og menneskesyn, der er rummeligt og anerkendende. 

- en faglighed og viden, der sikrer alle børns trivsel. 

Med udgangspunkt i barnets/den unges individuelle behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag 

præget af struktur, tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser, således at der tages vare på barnets 

udviklingsmuligheder. 

13

Vores pædagogiske afsæt er i relations-pædagogikken, hvor forståelsen er, at mennesker udvikler 

identitet i samspil/dialog med andre, og at et væsentligt element i samspillet er kommunikation. 

Derfor lægges vægten i det pædagogiske arbejde på: 

- Barnets/den unges relationer til andre. 

- Barn/pædagog - barn/barn. 

- Barnets/den unges mulighed for at gøre sig forståelig og blive forstået af andre. 

- Barnet/den unges mulighed for at vælge og der igennem have indflydelse på eget liv. 

En del af Frihjulets kultur er, at gøre brug af de kulturelle tilbud, der er i nærmiljøet. På Frihjulet går vi 

meget op i, at fritidshjemmets børn og unge får mulighed for at opleve for eksempel bowling, koncerter, 

cafe- og museumsbesøg osv. 

Personalegruppen på Frihjulet består hovedsagligt af pædagoger og fysio- og ergo terapeuter. Der 

udover har vi en kontordame. Ledelsen består af en leder og en souschef, der begge er uddannet 

pædagoger og en afdelingsleder for terapeuterne, som er uddannet ergoterapeut. 

Samarbejdsmæssige værdier: Vi ønsker at skabe en systemisk udviklingsforståelse, der lægger stor vægt 

på de menneskelige relationer. Vi tror på, at den personlige og faglige udvikling foregår i relationerne 

mellem mennesker, der arbejder sammen. Vi tager udgangspunkt i følgende værdier: Troværdighed, 

Respekt, Klare budskaber, Ansvarlighed, Åbenhed, Handlekraft og Sund fornuft. 

En gang om året afholdes sammen med forældre, terapeuter og lærere på Kirkebækskolen et BørneLAP 

møde, hvor vi sammen drøfter barnets nuværende status og det næste års kommende indsatsområder. 

Vi tror på at alle mennesker udvikler identitet og personlighed i samspil og interaktion med andre 

mennesker. Vi er meget opmærksomme på magt i relationen til børn og unge med handicap. Vi holder 

fokus på etik i magten og i relationerne ved: 

- At fastholde og udvikle en høj faglighed med anerkendende tilgang. 

- At skabe god kultur for feedback imellem medarbejderne. 

- At sikre gode muligheder for refleksion og evaluering. 

- Fokus på lovgivningen vedr. magtanvendelse og gode rutiner for beskrivelser/indberetning. 

- Tilsynsbesøg. 

14





Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 

- Få indblik i Frihjulets formål og værdier 

- Tage aktivt ansvar for praktiske/ omsorgsmæssige og pædagogiske opgaver. 

- Få kendskab til børnenes forskellige kommunikationsformer. Kropssprog, Billedkommunikation, 

Tegn Til Tale. 

- Gøre sig bevidst om, hvordan man bruger sin personlighed professionelt for at skabe relationer. 

Dette kræver, at man bevist forholder sig til egen personlighed, værdier, stærke og svage sider, 

etiske holdninger, der tilsammen danner et menneskesyn. 

- Gøre sig bevidst om magt og etik i relationen. 


Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 

Den studerende skal i relationen med børnene/unge være bevidst om, hvordan man indgår i relationer 

med mennesker uden eller med lidt talesprog. 

Ydermere skal den studerende være med til at støtte børnene i at indgå relationer og udvikle dem. Være 

opmærksom på børnenes samspil og hvordan dette samspillet er, når man ikke kan kommunikere med 

ord? 


Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 

Den studerende deltager i planlægning og gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer for 

eksempel på gruppemødet. 


Dokumentere og formidle pædagogisk praksis 

Den studerende skal dokumentere sit praktikforløb i sit praktikdokument, som der bliver taget 

udgangspunkt i til vejledningstimerne og slutteligt bruges dette som grundlag for den endelige 

vurdering. 


Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 

- I hele praktikken være undrende og reflekterende overfor praksis, dele refleksionen med kollegaer i 

hverdagen eller diskutere det på vejledningsmødet. Det vil også være muligt at komme til orde på 

personalemødet, hvor de studerende har deres eget punkt på dagsordenen. 

- Igennem at skrive og anvende praksisfortællinger. 

15

- Forholder sig kritisk og etisk reflekterende til egen praksis. Kan modtage konstruktiv feedback fra 

kollegaer, praktikvejleder om egen praksis. 

LITTERATUR 


Uddrag af Keld Fredens ”Mennesket i Hjernen” 











praksis 






16




- En tryg og udfordrende hverdag, som imødekommer barnet/den unge behov for trivsel, 








En af vores målsætninger på Frihjulet er at give vores brugere kulturelle oplevelser i det omgivende 

samfund. Dette gør vi blandt andet, når vi har aftenåben, hvor vi f.eks. tager på museum, bowler, tager i 

cirkus eller tivoli, går i biffen og på restaurant. 













ledere, medarbejdere og brugere i kommunen. Derudover har vi på Frihjulet vores eget værdigrundlag 


LIVET”. 

På Frihjulet arbejder vi med BørneLAP(LæringsAktivitetsProfil), som er et tværfagligt samarbejde 





17

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, 

d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder 

e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces 

f) og professionens historiske og kulturelle udvikling 

g) Professionsbevidsthed og -identitet 

h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 

Med udgangspunkt i barnet/den unges individuelle behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag 

præget af tryghed, struktur, udfordringer og oplevelser. Vi tager afsæt i relations pædagogikken, hvor 

forståelsen er, at mennesker udvikler identitet i samspil med andre og en af de væsentlige ting i dette 

samspil er kommunikationen. 

I vores pædagogiske arbejde lægges vægten på: 

- Barnet/den unges relationer til andre. 

- Barn/barn – barn/pædagog 

- Barnet/den unges mulighed for at gøre sig forståelig og blive forstået af andre. 

- Barnet/den unges mulighed for at vælge selv og derigennem have indflydelse på eget liv. 

Vi tager udgangspunkt i børnenes og de unges ressourcer og kompetencer og derigennem udvikle 

rammer og aktiviteter, som kan give dem livskvalitet. 

Vi arbejde ud fra, at alle mennesker udvikler identitet i samspil og interaktion med andre mennesker. 

Vi anvender relationspædagogiske metoder, der støtter barnets muligheder for at skabe betydningsfulde 

relationer i et anerkendende og kommunikativt miljø, hvor den enkelte har indflydelse på egen hverdag. 

- Fælles aktiviteter: fælles leg, læring, naturoplevelser, underholdning og traditioner. 


- Totalkommunikation: Tegn Til Tale, talemaskiner, konkreter, mimik, kropssprog, lyde og 

øjenkontakt. 

- Boardmakerkort: billedkommunikation, med mulighed for den enkelte selv at vælge f.eks. en 

aktivitet og dermed få indflydelse. 

Det specialpædagogiske område har en godt beskrevet historisk og kulturel udvikling. Vi er bevidste om 

den historiske betydning i forhold til det samfundsmæssige syn på fagområdet. I den forbindelse 

fagområdets selvopfattelse, identittet og livskvalitet set i forbindelse med medbestemmelse og 

selvforvaltning. 

Nogle af disse emner vil den studerende blive sat ind i, og der vil være mulighed for at reflektere 

sammen med vejledere eller det øvrige personale over dette. 

18

Vores mål er at skabe en udviklingsforståelse, der lægger vægt på de menneskelige relationer. Vi 

mener, at kommunikation og samspil er afgørende for barnets udvikling både i forhold til samarbejdet 

med forældrene, men også i forhold til barnets hverdag på Frihjulet. 

En gang om året afholdes planmøde, hvor forældre, pædagoger, terapeuter, lærere og evt. andre 

fagpersoner deltager. Til grund for planmødet ligger en BørneLAP-rapport (handleplan) som indeholder 

mål og metoder. Disse mål og metoder danner grundlag for det daglige arbejde og samvær med barnet. 

Planen evalueres og justeres på et midtvejsmøde. På dette møde deltager fagteamet omkring barnet og 

forældrene orienteres om, hvor langt man er nået med målene. 





Beherske den pædagogiske praksis 

og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession 

Få indblik i Frihjulets formål og værdier. 

Tage aktivt ansvar for pædagogiske aktiviteter og pleje- og omsorgsmæssige funktioner. 

Få kendskab til børnenes forskellige kommunikationsformer som Tegn Til Tale, boardmakerkort, 

talemaskiner osv. 

Aktivt at gå i dialog med børnene og inddrage disse kommunikationsformer i aktiviteter med børnene. 


Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 

Ved at gøre sig bevidst om, hvordan man bruger sin personlighed professionelt for at skabe relationer. 

Dette kræver, at man forholder sig bevidst til sin egen personlighed, værdier og etiske holdninger, der til 

sammen danner ens menneskesyn. 


Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe 

kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 

I dialogen med praktikvejlederne og den øvrige personalegruppe debateres samspillet mellem teori og praksis. 

19


Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis 

på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 

Ved at indgå i relationer med børnene / de unge i dagligdagen og gennem dette gøre sig bevidst om, 

hvordan man indgår i relationer med mennesker med meget lidt eller intet talesprog. Og det 

magtforhold, der altid vil være i sådan en relation. 

Ved at støtte børnene i at indgå og udvikle relationer med hinanden og være opmærksom på hvordan 

dette samspil er, når der bliver kommunikeret uden ord. 

Ved at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske principper. 


Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 

I hele praktikken skal den studerende være undrende og reflekterende over egen og stedets praksis. Den 

studerende vil få mulighed for at dele sine refleksioner med kollegaer og praktikvejledere på 

gruppemøder, personalemøder og i vejledningstimerne. 

Ydermere skal den studerende kunne forholde sig kritisk og etisk reflekterende til egen praksis og 

kunne modtage feedback fra kollegaer og praktikvejledere i forhold til denne praksis. 

LITTERATUR 


Uddrag af Keld Fredens ”mennesket i Hjernen” 





B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 

BØRN OG UNGE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, Børn 

og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

Den studerende vil i sit daglige arbejde møde situationer, der opstiller forskellige spørgsmål. F.eks: 

Hvilket pædagogisk tilbud kan vi tilbyde børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, så det er 

ligeværdigt for alle parter. 

Menneskesynet på Frihjulet er, at vi ser et barn med et handicap fremfor et handicappet barn. 

20

Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, 

i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Ligeledes her vil den studerende i sit daglige arbejde møde situationer, som kan opstille forskellige 

spørgsmål omkring hvilke livsbetingelser og livskvaliteter vores børn eller unge har. 

Inklusion og eksklusion 

Den studerende vil få et større kendskab til hvordan vi i vores pædagogiske arbejde tilpasser alle 

aktiviteter, så vi optimerer barnets mulighed for at deltage. 

På vejledningstimerne vil vi debatere inklusion og eksklusions begreberne i forhold til børn med 

multiple funktionsnedsættelsers mulighed for deltagelse i samfundet. 

Omsorg, magt og relations dannelse 

Vi arbejde med relations dannelse i forhold til det enkelte barn. Hvert barn har ret til at være sit eget 

individ med sine egne meninger og holdninger. Da omsorg er en naturlig del i arbejdet på 

Frihjulet, vil dette medføre en skæv magtfordeling, som vi som pædagoger skal være opmærksom 

på og bevidste om i vores arbejde. 

Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter 

Holdningen til aktiviteter på Frihjulet er, at hvad børn i et alm fritidshjem laver, det laver vi også – dog 

tilpasser vi aktiviteterne til vores børn og unge. 

Hvilke aktiviteter tilbyder vi vores børn og unge? Er de alderssvarende eller vilkårsbetinget? Dette skal 

man som studerende forholde sig til og emnet vil blive debatteret i forhold til planlægning af de mange 

forskellige aktiviteter, der foregår på fritidshjemmet. 

Brugerinddragelse og rettigheder, 

herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner 

Den studerende vil fra første dag blive konfronteret med spørgsmålet om, hvor meget eller hvor lidt 

børnene har indflydelse på eget liv. Samt hvor meget indflydelse og beslutninger forældrene og de 

forskellige faggrupper omkring barnet har. 

Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats 

Vores børn er alle børn, der har brug for støtte i forhold til alle livets gøremål. 

Forebyggende arbejde og interventionsformer 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende 

Den studerende vil blive bekendt med § 32 og § 33 i Serviceloven, som er institutionens lovgrundlag. 

Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud 

En gang om året bliver der lavet en handleplan (BørneLAP) på hvert enkelt barn i samarbejde med 

forældrene, lærerene, fysio- og ergoterapeuterne. Dette arbejde kan den studerende være en del af i 

form af almindelig mødevirksomhed og det daglige pædagogiske arbejde. 

21

Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, 

Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Illustrér gerne med eksempler 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

På Frihjulet arbejde vi bevidst med at udvikle vores menneske- og udviklingssyn. Fritidshjemmets 

menneskesyn: Vi ser et barn med et handicap fremfor et handicappet barn. 

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Børnene har alle fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor tilpasser vi aktiviteterne i forhold 

til den enkelte. 

Funktionsnedsættelse og livsmuligheder 

Der er rig mulighed for at få kendskab til forskellige funktionsnedsættelser og hvilke livsmuligheder 

dette medbringer. 

Inklusion og eksklusion 

Den studerende vil få et større kendskab til hvordan vi i vores pædagogiske arbejde tilpasser alle 

aktiviteter, så vi optimerer barnets mulighed for at deltage. 

På vejledningstimerne vil vi debatere inklusions og eksklusions begreberne i forhold til børn med 

multiple funktionsnedsættelsers mulighed for deltagelse i samfundet. 

Omsorg, magt og relations dannelse 

Vi arbejde med relations dannelse i forhold til det enkelte barn. Hvert barn har ret til at være sit eget 

individ med sine egne meninger og holdninger. Da omsorg er en naturlig del i arbejdet på 

Frihjulet, vil dette medføre en skæv magtfordeling, som vi som pædagoger skal være opmærksom 

på og bevidste om i vores arbejde. 

Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle 

Vi samarbejder dagligt med forældrene, fysio- og ergoterapeuterne og lærerne på Kirkebækskolen. 

Udover dette samarbejder vi bl.a. med sundhedsplejersken, talepædagoger og skolepsykologen. 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 

Vi laver alle former for aktiviteter, lige fra fingermaling til fodboldturnering. Det er kun fantasien der 

sætter grænser. 

22

Brugerinddragelse og rettigheder 

Den studerende vil for første dag blive konfronteret med spørgsmålet om, hvor meget eller hvor lidt 

børnene har indflydelse på eget liv. Samt hvor meget indflydelse og beslutninger forældrene og de 

forskellige faggrupper omkring barnet har. 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, 

herunder centrale handicappolitiske målsætninger 

Den studerende vil blive bekendt med § 32 og § 33i Serviceloven, som er institutionens lovgrundlag. 

Kompensationsmuligheder 

Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 

Institutionen bruger total kommunikation, hvilket betyder, at den studerende vil få kendskab til mange 

former for kommunikation lige fra piktogrammer til talemaskiner. Den studerende vil også få 

noget undervisning herom til den fælles praktikundervisning. 

23

Frihjulet, Fritidshjemmet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?