Rødovre kommune

PRAKTIKSTEDETS NAVN 

ADRESSE 

POSTNR. OG BY 

TLF. NR. 

MAIL ADRESSE 

HJEMMESIDE 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET 

INST. NR.: ________________ (indsættes af uddannelsesinstitutionen) 

D. 1. august 2011 blev specialfritidstilbuddet Skovmosen og 

specialtilbuddet Espevangen samlet til en institution 

"Fritidstilbuddet ved Espelunden" som er delt i 3 afdelinger, 

fritidshjem, fritidsklub, ungdomsklub. 

De 3 afdelinger ligger på 3 adresser men tæt på hinanden. 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 

ALDERSGRUPPE 

ANTAL STUER / AFDELINGER 

ÅBNINGSTIDER 

PRAKTIKSTEDET 

Fritidstilbuddet ved Espelunden 

Nyholms alle 47,1 

2610 Rødovre 

36379060 

rk@rk.dk 

https://www.rk.dk/espelunden/ 

Fritidshjemmet ved Espelunden 

Rødovre parkvej 401A 


36379300 

Fritidsklubben ved Espelunden 

Rødovre parkvej 403 A 


36379075 

Ungdomsklubben ved Espelunden 

Nyholms alle 47, 1 


36379060 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

Specialpædagogisk fritidstilbud 

140 børn og unge i alderen 6-17 år, fordelt på fritidshjem, 

fritidsklub og ungdomsklub. 

Leder Lone Jørring 

- På fritidshjemmet går 50 børn i alderen ca. 6-10 år. 

Fritidshjemmet er delt i 5 grupper 

Afdelingsleder Alastair Cooper 

- I fritidsklubben går 36 børn i alderen ca. 10-13 år 

Fritidsklubben er delt i 4 grupper 

Afdelingsleder og souschef Per Bo Hansen 

- I ungdomsklubben går 54 børn i alderen ca. 13-17 år 

Ungdomsklubben er delt i 3 grupper, der er fordelt på 

forskellige stuer. 

Afdelingsleder Christina Mie Hansen 

Vores åbningstid er: 

På skoledage 12.00- 16.30 

Torsdag har ungdomsklubben åbent til kl. 20.15 

I ferier 8.30-16.30 

Der kan være forskel i arbejdstiden i de forskellige 

afdelinger. Alle er her i børnetiden, der er til kl. 16.30/ 20.15 

Pædagogerne er ansat 30 timer og arbejdstiden vil ligge i 

mellem kl. 9.00 og 17.00 og i ungdomsklubben til kl. 20.15 

om torsdagen. 

Du vil få dine arbejdstider, når du besøger os.

PERSONALENORMERING 

FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 

ANSATTE 

Personalenormeringen er 1 pædagog til ca. 3 børn/ unge 

Der er ansat pædagoger i næsten alle stillinger, nogle få 

pædagogiske assistenter og et mindre antal medhjælpere. 

Der er: 

1 leder for hele fritidstilbuddet, Lone Jørring 

3 afdelingsledere Alastair Cooper, Per Bo Hansen, Christina 

Mie hansen, hvoraf den ene er souschef. 

1 pædagogisk koordinator, Christa Hvidtfeldt Knudsen, der 

sammen med 3 praktikkoordinatorer tilrettelægger 

praktikken. 

1 IT koordinator Keld Pedersen 

2 administrative medarbejdere Claus Boest og Connie 

Frøslev 

Vi har 5 lønnede studerende og 2 i første praktik 

KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Den pædagogiske koordinator 

Christa hvidtfeldt Knudsen og de forskellige vejledere. 

Dato for udfyldelse:22.03.12 Udfyldt af: Pædagogisk koordinator og de uddannede vejledere 

PRAKTIKSTEDETS FORMÅL 

Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. 

Fritidstilbuddet ved Espelunden drives efter § 36 i Lov om Social Service - af Rødovre kommune for kommunerne i 

Københavnsområdet/ lov om social service, som klubtilbud og socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge med 

særlige behov. 

Vi modtager børn og unge fra de fleste kommuner i den sydlige del af regionen. 

Alle børn/unge er hjemmeboende, og i alderen 6 - 18 år. 

Fritidstilbuddet har i alt ca. 140 pladser fordelt på: 

Fritidshjemmet: 50 pladser 

Fritidsklubben: 36 pladser 

Ungdomsklubben: 54 pladser 

Se iøvrigt vores hjemmeside: https://www.rk.dk/espelunden/ 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE 

Fritidstilbuddet ved Espelunden modtager børn og unge med varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Det er en gruppe 

fysisk aktive børn og unge, der selv har en mening om tingene, som de på forskellige måder giver udtryk for. Alle børn og unge 

er hjemmeboende og bliver kørt i minibusser til og fra skole og fritidstilbud. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER 

Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor 

Ud fra pædagogens viden og kendskab til den særlige børnegruppe er kerneydelsen at skabe aktiviteter og samværsformer der 

fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed. Der bliver skabt mulighed for, gennem støtte og anerkendelse, at 

barnet / den unge kan indgå i givende og forpligtende fællesskaber. Der bliver lavet individuelle handleplaner, så det enkelte 

barns udviklingspotentiale er i forkus. Det sker i samarbejde med forældrene. 

Vi tager udgangspunkt i mange forskellige pædagogiske og psykologiske teorier som: 

Barnets udvikling, anerkendende pædagogik, neuropædagogik, det kvalificerede møde, zonen for nærmeste udvikling, 

specialpædagogiske principper og metoder, struktur og indretning, primærpædagogik, kommunikation og meget andet. 

Vi vil vægte et godt liv for børnene / de unge, med udviklende relationer, gode venner og interesser, de kan tage med sig videre 

i deres liv. 

Vores udgangspunkt i pædagogikken er: Børn gør det godt hvis de kan

PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING 

Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 

Der går 140 børn og unge i alderen 6-17 år, fordelt på fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub. 

- På fritidshjemmet går 50 børn i alderen ca. 6-10 år. Fritidshjemmet er delt i 5 grupper 

- I fritidsklubben går 35 børn i alderen ca. 10-13 år 

Fritidsklubben er delt i 4 grupper 

- I ungdomsklubben går 55 unge i alderen ca. 13-17 år 

Ungdomsklubben er delt i 3 grupper, der er fordelt på forskellige stuer. 

PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR 

Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. 

Ved Espelunden har en ledergruppe med leder, souschef /afdelingsleder og 2 afdelingsledere, der arbejder tæt sammen med 

personalegruppen og giver sparring i forhold til opgaveløsningen. Der er en flad ledelsesstruktur, med tydelig ledelse i de 

situationer der er behov for det. Ledelsen giver ramme og retning for organisationen og arbejdet med børn og unge. 

Grupperne arbejder i selstyrende teams med de daglige aktiviteter og pædagogik. 

Der er et MED udvalg der består af ledere, TR, Am og pesonale fra de 3 afdelinger. Her aftales retningslinier og politikker for 

institutionen. 

Der er et Pædagogisk udvalg, der består af pædagogisk koordinator, leder og pædagoger fra hver afdeling. 

Her aftales pædagogiske diskussioner, pædagogiske dage, behov for fælles kurser og viden og der bevilges kurser til den enkelte 

eller gruppen. 

I både MED udvalg og pædagogisk udvalg prøver vi at sikre ejerskab i hele personalegruppen ved at lægge diskussioner om 

forskellige emner ud, og det er udvalget der samler diskussionerne til retningslinier. 

Et lederteam der består af lederne, en pædagogisk koordinator og en IT koordinator. 

Teamets opgave er at være med til at sikre den røde tråd i hele organisationen og at vi holder os ajour med den nyeste udvikling 

indenfor vores fag. Hele teamet giver sparring til personalet. 

2 Administrative medarbejdere sørger for at administrationen kører planmæssigt. 

INTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. 

Der er et tæt samarbejde mellem det pædagogiske personale i grupperne på de forskellige afdelinger. 

Vi er meget flexible og kan være i andre grupper/ afdelinger, hvis der er behov for det, og personalet i fritidsklubben og 

ungdomsklubben hjælper til på fritidshjemmet helholdsvis torsdag og fredag fra kl. 12-14. 

Der er: 

Gruppemøder hver uge 

Personalemøder en gang om måneden 

Andre møder på tværs af grupper, det er forskellige udvalgsmøder. 

For hele Espelunden er der et fællesmøde en gang om måneden, hvor der er fælles informationer, om hvad der sker for hele 

institutionen. Her mødes personalegruppen til information og fælles dialog i mindre grupper på tværs af afdelinger og grupper. 

Vi samarbejder med: 

Børnenes/ de unges lærere, 

psykologen på skolen og f.eks. børnepsykiatrisk afdeling 

fysioterapeut, ergoterapeut og taleterapeut, 

synskonsulent, sundhedsplejerske, 

kommuner og sagsbehandlere m.fl. 

De vigtigste samarbejdspartnere er forældrene. 

EKSTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner

ØVRIGE FORHOLD 

Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. 

Der indhentes straffeattest og børneattest gennem Rødovre kommune. 

Vi har tavshedspligt og oplysningspligt i henhold til lovgivningen. 

Vi bruger ikke magtanvendelse, men henviser til nødværgeloven. 

Vi vil informere den studerende om reglerne på et informationsmøde i starten af praktikken. 

UDDANNELSESPLAN 

Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. 

SÆRLIGE FORHOLD 

DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET 

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling 

Den studerende vil blive tilknyttet enten fritidshjem med børn fra 6 - ca. 10 år, fritidsklub med børn fra 10 - ca. 13 år eller 

ungdomsklub med unge fra 13 - ca. 17 år. Den studerende vil være tilknyttet en gruppe og en vejleder i den afdeling de skal 

være i praktik, og vil fortrinsvis få vejledning der, men kan også vejledes og få oplysninger af andre. 

Praktikvejlederen har en pædagogisk uddannelse og erfaring fra vores område. Det vil være forskellige grupper, der modtager 

studerende alt efter plads og overskud til at modtage denne. 

Det er vigtigt for os at sørge for en god praktik og vi bestræber os på at opfylde alle studerendes ønsker set i forhold til valg af 

afdeling og gruppe, men da der er mange ting der skal gå op i en højere enhed, kan det ikke altid opfyldes. 

FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER 

Der er forskel på forventninger, alt efter hvilken praktikperiode man er ude i. Vi forventer af alle, at de er instillede på 

specialpraktikken, og møder åbensindede op, så det kan blive en praktik med med et godt udbytte. 

Efter forbesøget forventes det, at den studerende gør sig nogle overvejelser om de mål, der skal udafbejdes for den kommende 

praktikperiode. Læringsmålene skal indeholde faglige og personlige overvejelser. Læringsmålene skal afspejle de informationer, 

der er givet ved forbesøget, evt. en snak med den kommende vejleder, det der står på hjemmesiden samt det der står i 

praktikstedsbeskrivelsen, så de bliver målrettet praktikken her. 

Forventninger 1. praktik: 

Kan forholde sig nysgerrigt og spørgende til den pædagogiske praksis 

Kan foretage observationer fra tilbagetrukken position og deltagerobservationer. 

Kan reflektere og tolke observationer og bruge dem i gruppemøderne 

Kan reflektere over egen pædagogisk tilgang 

Kan medvirke til planlægning af pædagogisk arbejde 

Kan arbejde ud fra sine læringsmål og nå målene 

Kan deltage aktivt i det pædagogiske arbejde og forholde sig til dette 


Samme som i 1. praktik 

Vi forventer at den studerende deltager aktivt i det pædagogiske arbejde og forholder sig til dette. 

Vi forventer at den studerende, på det ugentlige gruppemøde, orienterer om hvad der er fokus på i praktikken og hvad han/ hun 

aktuelt arbejder med, og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger som grundlag 

At den studerende kan se institutionen som en helhed, og den betydning det har for børn og unge 


Samme som 1. og 2. praktik 

Vi forventer at den studerende deltager aktivt i det pædagogiske arbejde og forholder sig til dette. 

Vi forventer at den studerende, på det ugentlige gruppemøde, orienterer om hvad der er fokus på i praktikken og hvad han/ hun 

aktuelt arbejder med, og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger som grundlag 

At den studerende også kan se institutionen i et samfundsperspektiv. 

Den studerende skal have læst vores hjemmeside inden de starter./www.rk.dk/espelunden/

ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE 

Den studerende følger sin vejleder i forhold til arbejdstider, så der vil være forskel på om du skal være på fritidshjem, fritidsklub 

eller ungdomsklub 

Mødetiderne vil ligge i tidsrummet kl. 9.00 - 16.30 

Børn/ unge er her fra kl. 12.00 - 16.30 på skoledage 

Du vil have en lukkedag til kl. 17.00 

Om torsdagen er det klubaften i ungdomsklubben så der er mødetiden til kl. 20.15 

Vi er her i den fulde åbningstid, da børn og unge bliver hentet i busser og kørt hjem. 

I skoleferier har vi åbent fra kl. 8.30- 16.30 

Du vil få dine arbejdstider, når du kommer på praktikbesøg 

ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I 

Der fælles undervisning for de studerende 8 formiddage i løbet af et halvt år. 

Det er emner som: 

"Blind for en dag", 

"Neuropædagogik", 

"Autismespektrum forstyrrelser", 

"Autisme og sociale relationer", 

" Kommunikation i den specialpædagogiske praksis", 

"Når barnet har sit hjem på en døgninstitution", 

"Inklusion og mangfoldighed", 

"Kønsidentitet, følelser og seksualitet". 

De foregår på forskellige institutioner vi samarbejder med. 

Undervisningen kan ses som en del af vejledningen. 

TILBUD TIL DEN STUDERENDE 

Vi tilbyder undervisning i relevante emner der kan have interesse i forhold til praktikken. 

Vi har mange dygtige videnshavere der kan formidle omkring forskellige temaer . Eks. 

Tegn til tale, forældresamarbejde, ADHD, konfliktmægling, PECS, kommunikation, kollegial supervision m.m 

Der vil være formidling ud fra behov. 

Vi opfordrer de studerende til at tage initiativ til fællesvejledning, da vi har god erfaring med at man mødes på tværs af husene 

og erfaringsudveksler. Her kan man også diskutere forskellige emner. 

FORBESØG 

FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE 

Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 

Ved forbesøget bliver man vist rundt på institutionen, og hører lidt om stedet og børn/ unge 

Det kan være svært for os at sige hvilken gruppe den studerende skal være i, da vores fordeling foregår relativt tæt på 

praktikstart, og de studerende kommer på 1. besøg flere måneder før de skal begynde. 

Det er ikke faste pædagoger, der er vejledere. Det afhænger af stabiliteten i en gruppe, og om det er 1. 2. eller 3. praktik i 

forhold til den enkelte gruppes og den studerendes bedste. 

Det er ofte eftertragtet at have studerende.

PRAKTIKVEJLEDNING 

PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER 

Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? 

Praktikvejlederne har en pædagoguddannelse og har erfaring inden for området. De har ofte et kortere vejlederkursus. De 

samarbejder med stedets tre praktikkoordinatorer, som har praktikvejlederuddannelsen samt den pædagogiske koordinator. 

ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING 

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 

Der afholdes så vidt muligt minimum én vejledertime om ugen. Det er den studerendes ansvar at forberede en dagsorden og 

tage referat af vejledertimen. 

Ud over den personlige vejledertime vil der være fælles vejledning, hvor de studerende fra fritidshjem, fritidsklub og 

ungdomsklub mødes med deres vejledere. Det er de studerende der laver en dagsorden, så vi får diskuteret emner som de 

finder vigtige. 

Indgår også i vejledning: 

Der er stuemøder hver uge i grupperne, hvor der bliver talt om børn og unge. 

Der er praktikantundervisning med forskellige emner 8 gange pr. halvår. 

Der er forskellige informationsmøder. 

PRAKTIKDOKUMENTET 

Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? 

Vi forventer at den studerende allerede til første vejledning har lavet et udkast til foreløbige læringsmål. Læringsmålene er et 

arbejdspapir som den studerende skal forholde sig til under hele praktikforløbet og som den studerende bliver bedømt efter til 

den endelige godkendelse af praktikforløbet. Den studerende og vejlederen bør løbende inddrage praktikdokumentet herunder 

læringsmålene i vejledertimerne, således kan vi sikre at den studerende kan arbejde målrettet med at indfri sine og vores mål. 

Den studerende har sit eget punkt på stuemøderne hvor, han/hun bl.a. skal fortælle hvor langt han/hun er kommet i forhold til 

at indfri sine læringsmål. 

ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN 

Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen 

Godkendelse af læringsmål jf. § 15 stk. 2 

Hvordan og hvornår finder det sted? 

Senest 3 uger efter praktikkens start godkendes de endelige læringsmål i tæt dialog mellem studerende og vejleder. Vi forventer 

at seminariet og den studerende har sikret at læringsmålene kan godkendes i forhold til § 15 stk 2. 

Udtalelse jf. § 14, stk. 3 


De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen. Udtalelsen skrives senest når 2/3 del af praktikken er gået. I 

udtalelsen beskrives hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål. Udtalelsen drøftes på et møde mellem den 

studerende, praktikstedet og uddannelsesuinstitutionen. 

Afsluttende evaluering og indstilling jf. § 22 


Sensest 3 uger før afslutningen af praktikperioden, skrives indstillingen til godkendelse af praktikken. Den tager udgangspunkt i 

den studerendes praktikdokument, læringsmål og det uddannelsesmæssige udbytte i forhold til dette. 

Hvis praktikken af forskellige årsager ikke kan godkendes, skal seminariet kontaktet hurtigst muligt, for at finde en løsning eller 

et andet praktiksted.

LINJEFAG 

Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? 

SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE 

Der er stor fokus på SKB, blandt andet har vi en sundhedspolitik, hvilket betyder at vi i dagligdagen ikke spiser usund mad, men 

har fokus på at det vi får til frugt eller aftensmad er sundt og varieret. Her tages der også hensyn til det enkelte barns behov i 

samarbejde med skole, forældre og andre instanser. 

Hver afdeling har på forskellige dage aktive forløb såsom stavgang, mundmotorik, fodbold etc. her bruges hele området ved 

Vestvolden, skolens gymnastiksal og afdelingernes legepladser. 

UDTRYK, MUSIK OG DRAMA 

Der er stor fokus på de kreative ting og musikken "ved Espelunden". Vi har et kor en gang om ugen som er fælles og frivilligt for 

alle afdelingerne. Vi har også afholdt X-factor for de unge med stor succes. Vi har ikke selv de store musik faciliteter, men drager 

her nytte af skolens musikrum. 

Vi har i alle afdelinger masser af kreative indslag. Der bliver i hverdagen lavet perler og tegninger men også mere planlagte 

kreative ting som t-shirt med print og til jul blev der lavet en masse julegaver. 

Der en blevet afholdt en hel teater uge i Ungdomsklubben, hvor alle de unge var med til at lave scener og andet. Dette er dog 

ikke noget, der bruges i det daglige men muligheden for at lave teater er til stede. 

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 

VNT er ikke en så integreret del af vores hverdag, men vi har mulighederne for at bruge vores eget lille træværksted, skolen eller 

Vestvolden. Alle afdelinger tager dog tit på ture, hvor naturen benyttes flittigt. 

Det er muligt at tilrettelægge temaer og aktiviteter i forbindelse med sin praktik og i samarbejde med sin vejleder. 

X BØRN OG UNGE 

X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

SPECIALISERING 

Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? 

Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen

1. PRAKTIKPERIODE 

CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Illustrér gerne med eksempler 

Generelle CKF’er for alle tre praktikperioder 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

d) Etik, værdier og menneskesyn 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk 

praksis 

Fritidstilbudet ved Espelunden modtager børn og unge med varig psykisk funktionsnedsættelse. Hovedformålet er at skabe en 

aktiv fritid for det enkelte barn, med alle børn og unge som social base til udvikling af interesser og venskaber. På 

fritidstilbuddet gives inspiration til støtte og udvikling af kompetencer og livskvalitet. 

Ved Espelunden er oprettet efter § 36 i lov om social service, som klubtilbud og socialpædagogisk tilbud til større børn og unge. 

Tilbuddet skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed, samt 

udvikle og støtte evnen til at indgå i et forpligtende fællesskab. 

Vi oplever at de samfundsmæssige vilkår peger i retning af at kommunerne opretter deres egne tilbud i inklusionskulturens 

navn. Der er sket en lille ændring i børne/ unge sammensætningen, da vi ikke modtager så mange børn og unge fra 

gruppeordninger i folkeskoler. 

Vi modtager stadig børn og unge fra specialskoler. 

Bemærkning til inklusion 

Vi oplever at andre tilbud, indenfor normalområdet, ikke altid er klar til at møde os som specialtilbud. Det har været en proces 

at forstå, hvorfor de kan se vores specialtilbud som ekskluderende, da vi oplever os rummende og inkluderende. Følelsen af at 

være medregnet og med i et fællesskab er vigtigt. Vi skal deltage sammen med børn og unge indenfor normalområdet, hvor der 

er mulighed for det. Det vil vi fortsat have fokus på. 

c) På Espelunden kommer børn og unge mellem 6 og 18 år. Alle har nedsat psykisk funktionsevne. Det er en gruppe fysisk aktive 

børn og unge, der selv har en mening om tingene, som de på forskellige måder giver udtryk for. Vores normering er ca. en 

pædagog til 3 børn og unge. 

d) Etik, værdier og menneskesyn er ud fra en humanistisk tilgang hvor udsagnet 

"Børn og unge gør det godt hvis de kan" er den fremherskende forståelse. 

Vi er blevet sammenlagt, 2 store institutioner; d. 1. august 2011 og har nu 140 børn og unge, samt op til 60 ansatte. 

Vi vil i det kommende år udarbejde et fælles værdigrundlag. 

e) Det er især på gruppemøderne der opsamles og reflekteres over pædagogiske tiltag i forhold til det enkelte barn og gruppen. 

Her opsamles erfaringer, dokumenteres på hvad der virker, og aftales hvilken udvikling der er mulig, samt hvilke pædagogiske 

tiltag der skal igangsættes. 

Alle disse møder og samtaler er den studerende en del af i praktikken. 

Der vil være overordnede diskussioner på personalemøder og temamøder, som den studerende også deltager i. 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 

Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 

Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for 

relationen 

Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 

Magt og etik i relationer 

Henvisning til hjemmesiden: https://www.rk.dk/espelunden

1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL 

Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen 

Hvor og hvordan kan den studerende: 

Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 

Den studerende indgår i den pædagogiske praksis 

Det forventes af den studerende: 

At man er nysgerrig i forhold til hverdagen og de pædagogiske overvejelser der ligger bag handling, og at normer og aftaler i 

huset følges til handling. 

At man erhverver sig viden om børn og unge med varig nedsat psykisk funktionsevne. 

At man deltager i personalemøder, gruppemøder og evt. kursusvirksomhed. 

At nye ideer/ tiltag ikke afprøves alene, men i samarbejde og samråd med andre. 

At man viser initiativ og engagement, i forhold til personlige og faglige forhold. 


Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer 

Den studerende vil gennem aktiviteter kunne udvikle og relationer børnegruppen imellem. Dette vil være sammen med eller 

under vejledning af pædagogerne i huset. 

Områder man kan komme ind på i praktikken: 

Snak om pædagogik ud fra den studerendes egne iagttagelser og holdninger. 

Introduktion til børne/ungegruppen, gennemgang af det enkelte barn/ ung, mål for det enkelte barn/ ung. 

Børns udvikling, pubertet/ seksualitet. 

Diagnoser, syndromer, sekundære handicap's. 

Relationer, observationer, tolkning, identitet, selvbestemmelse. 

Forældresamarbejde, at være forældre til et handicappet barn, andre kulturer i forhold til andre områder. 

Institutionens historie og kultur. 

Rødovre kommune, opbygning, økonomi og ledelse. 

Lovstof, relevante cirkulærer, tavshedspligt, nødværge. 

TR, SR og Med arbejde, interne politikker. 


Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 

Den studerende er med til de møder, hvor den pædagogiske praksis planlægges og evalueres. Her aftales også hvornår og 

hvordan det planlagte udføres. 


Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis 

Den personlig vejledning tager sit udgangspunkt i refleksioner og erfaringer fra praksis, og der er et fast punkt på 

gruppemøderne, hvor den studerende kan fortælle om dette. 


Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder 

Dette kan gøres i vejledningen og på gruppemøder 

Formel og uformel vidensdeling

Uddrag af: 

Landsforeningen Downs syndrom 2002 "Et anderledes barn" 

LITTERATUR 

Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 

Stern Daniel, "Spædbarnets interpersonelle verden" Hans Reitzel 2000 

Stern Daniel, " Det nuværende øjeblik", Hans Reitzel 2004 

Gerlach Jes( red) ADHD, psykiatrifondens forlag 2007 

Smidt Søren & Kopart Henning "Iagttagelse og fortælling", Forlaget børn og unge 1998 

Lynge Bente, "Anerkendende pædagogik" Bente Lynge og psykologisk forlag a/s 2007 

Rasmussen Kim, " udviklingshæmmede børns hverdagsliv" Forlaget Klim 2008 

Trillinggaard Anegen, Dalby Mogens A, Østergaard John R. " Børn der er anderledes" psykologisk forlag 2003






Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis 

Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

Etik, værdier og menneskesyn 

Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 

Se tidligere beskrivelser 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 

Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 

Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 

Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis I lyset af de kulturelle og samfundsmæssige 

vilkår 

Praktikstedets organisation, kultur og ledelse 

f. Internt og eksternt samarbejde 

a+b Ved Espelunden er oprettet efter § 36 i lov om social service, som klubtilbud og socialpædagogisk fritidstilbud til større børn 

og unge. Tilbuddet skal skabe aktiviteter og samværsformer der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed, 

samt støtte evnen til at indgå i et forpligtende fællesskab. 

c. Almindelige fritidsklubber har svært ved at rumme og inkludere vores børn og unge. 

Betydningen af at have et sted, hvor man kan møde ligestillede, forståelse for ens handicap og få den fornødne hjælp er meget 

vigtig. 


Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 



Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 

Der er rig mulighed for at indgå og bidrage i tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, og der kan 

aftales projekter i gruppen og i huset. 


Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 

Efter aftale kan den studerende deltage i udviklings og forandringsprocesser, når de er relevante for studiet og- eller 

institutionen. 


Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 

Den studerende er med til de møder, hvor den pædagogiske praksis planlægges og evalueres. Her aftales også hvornår det 

planlagte udføres. Det forventes også at den studerende evaluerer egne pædagogiske processer. 


Dokumentere og formidle pædagogisk praksis 

På gruppemøder, under punktet " den studerende" kan den pædagogiske praksis og egen læring formidles og dokumenteres. Vi 

forventer også at praktikopgaven formidles på et afdelingsmøde. 


Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 

På møder vil den studerende være en naturlig del af de etiske diskussioner.

Uddrag af: 


LITTERATUR 






Lynge Bente, "Anerkendende pædagogik" Bente Lyng og psykologisk forlag a/s 2007 








Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis 

Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

Etik, værdier og menneskesyn 

Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 

Se tidligere beskrivelse 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 

Professionens arbejdsområder og opgavefelt 

Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 

Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige 

metoder 

Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling 

Professionsbevidsthed og -identitet 

Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 

På Espelunden laver vi specialpædagogisk arbejde med børn og unge i deres fritidstilbud. Ud fra pædagogernes viden og 

kendskab til den særlige børnegruppe er kerneydelsen at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes 

alsidige udvikling og selvstændighed. 

Der bliver skabt mulighed for, gennem støtte og anerkendelse, at barnet/ den unge kan indgå i givende og forpligtende 

fællesskaber. Der bliver lavet individuelle handleplaner, hvor det enkelte barns udviklingspotentiale er i forkus. Vi vægter en god 

dagligdag for børnene og de unge, med udviklende relationer, gode venner og interesser, de kan tage med sig videre i deres liv. 

Pædagogiske metoder struktur og forudsigelighed, brug af pictogrammer, forskellige kommunikationsformer/tegn-til-tale/ 

konkreter, sociale historier m.m. 

Vi tager udgangspunkt i specialviden om det enkelte barn og møder dem anerkendende.


Beskrivelse af hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 



Beherske den pædagogiske praksis 

og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession 

Vi har høje forventninger til den studerende i 3. praktikperiode, hvor de snart er færdige med studiet: 

- At man stiller sig undrende, gerne konstruktiv kritisk i forhold til hverdagen og de pædagogiske overvejelser der ligger bag 

handling, men at normer og aftaler i huset følges til handling 

- At man erhverver sig viden om børn og unge med varrig nedsat psykisk funktionsevne 

- At man deltager aktivt i personalemøder, gruppemøder og evt. kursus virksomhed. 

- At nye ideer/ tiltag ikke prøves alene, men i samarbejde og samråd med andre 

- At man viser initiativ og engagement, i forhold til faglige forhold. 


Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 

Der er stor åbenhed på Espelunden i forhold til at den studerende kan lave et projekt med en børne/ unge gruppe. I samarbejde 

med vejlederen og resten institutionen har forskellige studerende tidligere lavet spændende projekter. 


Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe 

kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 

Den studerende i 3. praktik skal i forhold til sin opgave fremlægge denne på et afdelingsmøde, og her vil teori og praksis, ud fra 

målgruppen, være i spil. 


Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis 

på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 

Den studerende skal gennem refleksioner, praksis og teoretisk viden, dele viden med gruppens og husets personale. 

Dette skal gøres på møder, og gerne ud fra eks. praktikopgaven, eller specialiseringen. 


Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 

Det kan den studerende gøre på vejledning, temamøder, personalemøder m.m 

LITTERATUR 







Lynge Bente, "Anerkendende pædagogik" Bente Lyng og psykologisk forlag a/s 2007 



B PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 

BØRN OG UNGE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 

i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat 

funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

Vores børn og unge er først og fremmestbørn og unge og dernæst mennesker med nedsat funktionsevne. 

De didaktiske overvejelser er ud fra vores specialpædagogiske viden og kendskab til barnet / den unge. Metoder tilpasses den 

enkelte, og kan være brug af pictogrammer, sociale historier, tegn-til-tale, konkreter, trin for trin, afledning m.m. 

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Vores børn og unge nyder godt af at være i en egenkultur, hvor de kan blive mødt med respekt og accept. 

Funktionsnedsættelse og livsmuligheder 

Vores målgruppe er børn og unge med varig nedsat psykisk funktionsevne uden større fysisk handicap. 

Børn og unge er aktive, interesserede og nyder godt af socialt samvær. Derudover er det kendetegnende for en stor del af børn og 

unge, at de opfatter meget konkret, at de kan have svært ved at se konsekvenser/ drage erfaringer uden støtte, og at de har svært 

ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. 

Inklusion og eksklusion 

Espelunden er et specialtilbud og ikke tilknyttet et almentilbud. Vi er derfor ekskluderet fra normalområdet, men har et 

inkluderende miljø hvor alle kan deltage. 

Omsorg, magt og relationsdannelse 

Vores pædagogik bygger på det relationelle. Vi er opmærksomme på den hårfine balance der er mellem omsorg og magt. 

Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle 

Samarbejdet med børn og unge er vigtig og nødvendig for samværet. 

Forældre og professionelle har vi formelt og uformelt samarbejde med. 

Alle børn og unge har en kontaktbog som både forældre, skole og fritidstilbud skriver i. Derudover ringer vi sammen til en uformel 

snak , samt holder mere formelle møder. 

Vi har 4-5 forældrearrangementer om året. 

Vi ser ikke forældrene i det daglige da børn og unge hentes og bringes i minibusser. 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 

Vores børn og unge er aktive og ved hvad de vil, der er mange muligheder for at lave forskellige ting. 

Se iøvrigt vores hjemmeside: https://www.rk.dk/espelunden 

Børn og unge inddrages i det omfang de mestrer det 

Brugerinddragelse og rettigheder 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger 

Salamanca erklæringen 1994 

ICF- International Classification of Funtioning, dissabillity and heslth. 

Kompensationsmuligheder 

Vi er opmærksomme på zonen for nærmeste udvikling, og prøver at lære børn og unge mange ting, så de kan mestre livet bedst 

muligt 

Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 

Tegn-til-tale, brug af pictogrammer/ boardmaker, Pecs, struktur, konkreter, kropssprog m.m.

Rødovre kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?