April 2011 - Balle Borgerforening

More documents

Recommendations

Info

2 Guddommelig gavmildhed I 1945 gjorde man i Nag Hammadi i Øvre-Ægypten et sensationelt fund af en række religiøse og filosofiske håndskrifter fra den tidlige kirke og skrevet på koptisk. Eftersom både Ægypten og den koptiske kirke i Ægypten er højaktuelt stof i denne tid, kan et par ord om dette fund i en af de tidligste kristne menigheder være på sin plads. Et af håndskrifterne rummer Thomasevangeliet, der består af en opremsning af i alt 114 visdomsord af Jesus, hvoraf de fleste indledes med ordene ”Jesus sagde”. Der er ingen sammenhæng mellem de enkelte udsagn, ejheller nogen fremadskridende handling. Der er i Thomasevangeliet ingen fortællinger, intet om Jesu fødsel, hans møder med mennesker, hans under- gerninger eller hans død og opstandelse. Adskillige Jesusord i Thomasevangeliet kender vi fra de traditionelle evangelier, men tit i en lidt anden form. Måske kan dele af denne ”ordliste” gå tilbage til tiden kort efter Jesu død, da de første kristne prøvede at nedfælde alle de guldkorn, som deres læremester havde sagt og førend nogen kom på den tanke at forfatte en Jesusbiografi. Et af de mere bemærkelsesværdige guldkorn i Tho - masevangeliet er følgende sidestykke til den såkaldte sædemandslignelse i Markusevangeliet kapitel 4 vers 1-20, som er prædiketekst til søndag seksagesima. I Thomasevangeliet lyder sædemandslignelsen sådan: Jesus sagde: ”Se, sædemanden gik ud, fyldte sin hånd og strøede. Noget faldt på vejen; fuglene kom og pikkede det op. Andet faldt på klippen og slog ikke rod i jorden og frembragte ikke aks. Og andet faldt mellem tjørnene. De kvalte sædekornene, og ormene åd dem. Og andet faldt på den gode jord, og den frembragte god frugt. Den gav tres fold og hundrede og tyve fold”. Så vidt, så godt. Men hvad er pointen? Den mangler jo! Sådan har Markus sikkert også spurgt, hvis han har fået Mesterens visdomsord overleveret i denne skrabede udgave. Så har Markus set sig nødsaget til at lave en hjemmestrikket kommentar, der skal udlægge sædemandslignelsen og fastslå en pointe. Og så gør Vincent van Gogh Sædemanden, Arles 1888.
Markus Jesu lignelse til en allegori, hvor hvert eneste led i fortællingen har sin egen dybere forklaring, sin egen pointe, der fremgår af udlægningen. I en lignelse derimod er der kun én pointe. Den nøgne sædemandslignelse i Thomasevangeliet tvinger os til at overveje, om Markus har ret i sin omstændelige, allegoriske udlægning? Eller har Jesus haft en helt anden pointe med lignelsen, der måske har stået hans oprindelige tilhørere lysende klart? Flere af Jesu lignelser handler om Guds Rige, der er brudt frem med Jesus. Hvis det også er pointen med sædemandslignelsen, er der ingen tvivl om, at sædemanden er Jesus selv, der er kommet til verden for med bred hånd at så det glade budskab ud over den hele jord. I billedet af Jesus som den glade og ubekymrede bonde erder ingen smålig hensyntagen til, om det nu også kan betale sig at sprede det glade budskab ud til den eller den gruppe mennesker. Ingen bekymrede overvejelser over, om afkastet står i forhold til investeringen. Nej, sådan tænker den evig rige Gud, som Jesus har lært os at kende, netop ikke. Velsignelserne trindt om land rundhåndet strør han ud. Var det ikke netop gavmildheden, der var et særkende for Vorherre Jesus? Når han sad til bords, eller når han mødte mennesker på sin vej? Hos ham var der ingen smalle steder. Ingen personsanseelse. Intet menneske var for ubetydeligt, ingen træl for elendig, ingen spedalsk for hæslig og ingen udstødt for uværdig til at Jesus turde besøge dem og give dem ridderslaget ved sin blotte tilstedeværelse. Hos ham var alting ægte, alting mageløst. Derfor kunne han give de uværdige værdigheden tilbage. Bondemanden i lignelsen er Vorherre selv, der tager sit land i besiddelse ved at så det til. Hvor sår han da? Overalt – over den ganske jord! Med storsind tager han sit land i besiddelse og sine folk i sit brød. Ingen er for ringe til at blive ham en god og nyttig tjener. Vorherre afviser kun de smålige, der ikke regner velsignelsen og ikke har ører for tonen fra Himlen. Om de smålige siger han barsk og uden omsvøb: ”Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin!” Men der er forskel på de smålige, der ikke kan se storsindet og gavmildheden, og de små, der genkender storsindet straks, når de møder det. Til de små kaster Vorherre gerne sine perler, og han giver dem gerne det hellige. Under hans velsignelse bliver selv den ringeste og mest udpinte jord til den gode jord. I salmebogen har vi to udlægninger af sædemandslignelsen. Nr. 153 er Grundtvigs ”En sædemand gik ud at så”. Den rummer både en genfortælling af lignelsen og en udlægning og svarer således pænt til den bibelske version hos Markus, Matthæus og Lukas. Nr. 154 hedder ”En bondemand går ud at så”. Den er skrevet af Johannes Johansen i 1975, altså efter at Thomasevangeliet var blevet kendt i en dansk oversættelse. Johannes Johansen fokuserer ikke på de forskellige slags jordbund, men i lyset af Thomasevangeliet ser han på den rundhåndede bonde, der tør tænke stort. Som en smagsprøve på denne herlige salme, som vi naturligvis skal synge på søndag seksagesima, kan det første og det sidste vers tjene: En bondemand går ud at så, Hans øjne er to glade stjerner, Og han strør ud på må og få en million af gule kerner. Lovsyng den ødsle sædemand Om kap med vårens glade lærker, Han gør alverdens vide land Til sine grønne enemærker. Sidsel Lyster 3
Page 1: KIRKEBLADET Tirstrup - Fuglslev - H
Page 5 and 6: En beretning fra Zambia Af Johanne
Page 7 and 8: »Véd I nu, hvorfor det kimer?« P
Page 9 and 10: DEN STOOORE BAMSEFEST Tænk, at det
Page 11 and 12: Konfirmationer 2011 Store Bededag,
Page 13 and 14: Nyt fra præsterne og menighedsråd
Page 15 and 16: En sanselig mystik for nutidens men
Page 17 and 18: Vi får denne aften lejlighed til d
Page 19 and 20: Vi gør samtidig opmærksom på, at

April 2011 - Balle Borgerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?