hent det som pdf - Kegnæs Friskole

En hilsen fra Kina 13/4 2013:
Hej Hej
Så er det blevet tid til en sidste Update inden turen går hjemad i
morgen.
Efter nogle spændende dage med besøg i templer, hutonger, den
store mur og små landsbybesøg, blev det tid til nogle dage på
egen hånd. Uden James, vores fantastiske guide. Og uden vores
gode og meget stedkendte buschauffør (hvilket er super heldigt at
have i så stor en by som Beijing) ja man skal nok have været helt
ude i trafikkens midtbane, for at forstå dette helt.
På madmarkedet fik alle vist afprøvet, og rykket ved, nogle grænser. Alle tidligere års rekorder
om indtagelse af mærkelig mad er helt klart slået, omend det igen var de unge mennesker
der vandt. Det er vist sket før!!!
Af spiselige madretter/snacks kan nævnes: små skorpioner (blev spist med velbehag), store sorte
skorpioner, tusindben, silkepupper, blæksprutte og fugleedderkopper. Især sidstnævnte var en overvindelse
for mange at se og for flere at spise.
Vi har nydt en god kinesisk Peking and, hvor vi samtidig blev underholdt med bla. akrobatik hvor en
kineser satte sig på sit hoved!!! imens hun svingede med både arme og ben for at få firkantede stofstykker
til at ligne paradoller. Utroligt.
I aften er sidste aften med James, hvor vi har inviteret hans kone og ham med til middag. I morgen
tidligt går turen mod vest, til Danmark.
Vi glæder os til at se jer alle igen. Turen kan kun anbefales til jer alle!!!!
Knus og kram fra halv-kineserne.
Tanker og oplevelser fra ældstegruppen.
Uklar, heldbredskadende og forurenet. Luften i Kinas hovedstad, Beijing, er blevet overtaget af den
grufulde smog. Tyk som tåge ligger smoggen tæt pakket sammen ned over den travle by og de mange
millioner mennesker. En metalsmag på tungen efter blot nogle få enkelte åndedrag.
Overskrifterne i aviserne skaber nogle klare tanker i mit hoved om, hvordan lufttilstanden er i Kina. En
tyk tåge, hvor man ikke kan se længere væk end hundrede meter, var klart min forventning, da jeg sad
ti kilometer oppe i luften i et fly på vej til storbyen Beijing.
Virkeligheden er lidt noget andet. Med kufferten i hånden tog jeg mine første trin ud i Beijings sande
luft. Igen havde min fantasi overdrevet. Den tykke tåge var der ikke, metalsmagen var der ikke, men
luften var en anden end den, jeg forlod derhjemme
(Kasper)
Halvvejs rundt om jorden ligger et kæmpe land med en kæmpe befolkning. Som styres af en lille gruppe
ældre mænd. Sådan har det været længe, og sådan vil det forblive. Kinesere er et tro folk mod deres
religion og deres ledere. Selvom de lavede fejl undervejs. En kejser sagde: ”En leder er en båd på
vandet, og havet er folket den flyder på.” Man kan være heldig at vandet er stille det meste af tiden,
men det kan pludseligt begynde at blive oprørt og ikke engang den største båd kan da holde sig oven
vande.
(Jacob)
Vi var nu landet i Kina, og man kunne se, at alle var glade. Vi kom igennem et massivt net, af sikkerhedsprotokoller.
Men vi slap til sidst væk fra vanviddet, fik vores ting uden nogen problemer. Lige inden
vi var ude af lufthavnen, blev vi introduceret til James, vores kinesiske guide. En mand, der havde
et meget flot engelsk sprog. Bussen blev pakket, og vi satte os ind. James fortalte en masse ting om
Penalhuset sommer 2013, Robin
24
Årgang 10, Sommer