Sundhedspolitikken - Norddjurs Kommune

Sundheds-
politik
Sundhedsafdelingen 2008

Norddjurs Kommune
Torvet 3
8500 Grenaa
Tlf. 89 59 0 00
Sundhedsafdelingen
Kirkestien , Allingåbro
Tlf. 89 59 40 3
Foto: Klaus Hansen m.fl., Norddjurs Kommune
Layout: Lise Bomholt
2

Forord
Den 1. januar 2007 fik kommunerne nye opgaver på sundhedsområdet.
Kommunen fik blandt andet overdraget ansvaret for at skabe rammer for sund
levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Sundhedspolitikken for Norddjurs Kommune afspejler den nye opgavefordeling.
Sundhedspolitikken lægger vægt på det, der holder folk sunde, og målretter
indsats og fokus mod borgernes egne ressourcer og muligheder for at
handle.
Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er den strategiske platform for en
massiv indsats i form at sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud til kommunens
borgere. Norddjurs Kommune vil med sin sundhedspolitik markere en
stærk profil på sundhedsområdet.
Sundhedspolitikken er et tværpolitisk, tværorganisatorisk og tværfagligt
anliggende. Der er en række sundhedspolitiske udfordringer nu og i fremtiden
- udfordringer, som kræver en fælles indsats fra borgerne, foreningslivet,
fagfolk, medarbejdere og politikere. Dette afspejler sig også i den måde,
sundhedspolitikken er blevet til på – i en dialog mellem de mange aktører på
området.
Den sundhedspolitiske vision er ”I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv
fyldt med livsglæde og handlekraft”. Visionen, 11 overordnede sundhedspolitiske
mål og syv fokusområder danner rammen om en række sundhedspolitiske
indsatser, hvoraf mange allerede er godt i gang.
Sundhedsindsatsen må udvikles og forbedres løbende, da der konstant
kommer ny viden på området. Derfor er sundhedspolitikken tænkt som en dynamisk
politik, der tilpasses den udvikling som Norddjurs Kommune er en del
af. I Norddjurs Kommune skal sundhed prioriteres.
Torben Jensen
Borgmester
Jens Peter Jellesen
Formand for sundhedsudvalget
Torben Jensen
Jens Peter Jellesen
3

4
Indholdsfortegnelse
Forord 3
Vision og mål 5
En fælles sag 6
Organisering & samarbejde 0
Fokusområder 2
Norddjurs Kommunes mål 2
Fra politik til handling 22
Litteraturliste 23

Vision og mål
Vision
”I Norddjurs
Kommune har alle
et sundt liv fyldt
med livsglæde og
handlekraft.”
Overordnede mål
Norddjurs kommune vil være kendt som en sund
kommune i bevægelse.
I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det
lette valg.
I Norddjurs Kommune skal alle have lige og let adgang
til sundhed uanset fysisk, psykisk, social og kulturel
forskellighed.
Borgernes sundhedstilstand i Norddjurs Kommune skal
forbedres.
I Norddjurs Kommune skal der satses på forebyggelse
og sundhedsfremme.
I Norddjurs Kommune sikres alle medarbejdere
sundhedsfremmende tilbud.
I Norddjurs Kommune skal der arbejdes for sunde
miljøer.
Norddjurs Kommune vil gennem et højt
informationsniveau sikre synlighed om beslutninger,
tilbud, viden og fakta på sundhedsområdet.
Norddjurs Kommune vil sikre, at patientforløb
sker ud fra en sammenhængende og koordineret
indsats gennem samarbejde med andre relevante
sundhedsaktører.
Norddjurs Kommune vil involvere lokale ressourcer i
sundhedsfremme og forebyggelse for at sikre en lokal
forankring af sundhedsarbejdet.
Norddjurs Kommune vil gennem forskning og
evaluering medvirke til udvikling af det kommunale
sundhedsområde i Danmark.
5

En fælles sag
Kommunalreformen har givet kommunerne
en styrket rolle på sundhedsområdet
og et større ansvar for
borgernes sundhed. I den forbindelse
er det centralt for Norddjurs Kommune
at tilrettelægge og planlægge,
så de sunde valg gøres lettere og
mere attraktive.
Norddjurs Kommune dækker et
relativt stort geografisk areal, hvilket
der skal tages højde for i sammensætningen
af tilbud til borgerne.
6
Tilgængeligheden til sundhedsindsatserne
er en stor udfordring.
Som udgangspunkt placeres tilbuddene
så tæt på den enkelte borger
som muligt. Hvis det ikke kan
lade sig gøre, tages der stilling til,
hvordan den enkelte borger får mulighed
for at deltage i de aktiviteter,
der placeres andre steder i kommunen.
Norddjurs Kommune bestræber
sig på at tilvejebringe sunde mulig-
heder til samtlige kommunens borgere,
hvilket blandt andet afspejler
sig i sundhedspolitikken.
Omdrejningspunktet for Norddjurs
Kommunes sundhedspolitik er
den sundhedspolitiske vision og de
overordnede mål. Generelt indtænkes
sundhed i al kommunal planlægning.

SUNDHEDSLOVEN
Som følge af kommunalreformen
er fordelingen af opgaver mellem
kommuner og regioner blevet
ændret. Det indebærer, at kommunerne
har fået en styrket rolle på
sundhedsområdet.
Den nye Sundhedslov (Lov nr. 546 af
24/06/2005) fastslår at:
§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål
at fremme befolkningens sundhed
samt at forebygge og behandle sygdom,
lidelse og funktionsbegrænsning
for den enkelte.
Sundhedsloven fastslår, at det
formål skal understøttes af kommunerne:
§ 9. Kommunalbestyrelsen har
ansvaret for ved varetagelsen af
kommunens opgaver i forhold til
borgerne at skabe rammer for en
sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer
forebyggende og sundhedsfremmende
tilbud til borgerne.
Hvordan er sundhedspolitikken
blevet til?
Udgangspunktet for arbejdet med
sundhedspolitikken har været, at
sundhed er et fælles anliggende.
Derfor må alle borgere, fagfolk,
foreningsfolk, politikere og medarbejdere
arbejde sammen for at
fremme sundheden. Der skal være
et bredt ejerskab til politikken, og
dette skal afspejle sig i såvel proces
som indhold.
En sundhedskonference den 0.
januar 200 var startskuddet for
arbejdet med sundhedspolitikken.
Ca.230 personer var samlet til dialog
om sundhedspolitikken i Norddjurs
Kommune. Der kom en række gode
input, og efterfølgende har alle kunnet
fortsætte debatten på Norddjurs
Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk.
De mange input er blevet til en
sundhedspolitisk vision samt 11 overordnede
mål. Disse er grundlaget for
en række fokusområder, delmål og
handleplaner, der sammen udgør
sundhedspolitikken.
Sundhedsudvalget har holdt dialogmøder
med alle øvrige stående
udvalg om sundhedspolitikken. Efterfølgende
har alle udvalg givet deres
bidrag til en konkretisering af de
overordnede sundhedspolitiske mål.
Den samlede og koordinerede
sundhedspolitik for Norddjurs Kom-
mune er vedtaget af kommunalbestyrelsen
i oktober 2008.
Hvorfor have
en sundhedspolitik?
Sundhedspolitikken er et dynamisk
dokument, der bl.a. tager afsæt i
Sundhedsloven, Norddjurs Kommunes
planstrategi samt Sundhedsaftalen
mellem Norddjurs Kommune og
Region Midtjylland. Det overordnede
formål med Sundhedspolitikken er:
SUNDHEDSAFTALEN MED REGION
MIDTJYLLAND
Sundhedsloven fastslår, at region og
kommune skal indgå sundhedsaftaler
på en række fastsatte områder.
Norddjurs Kommune skal indgå en
sundhedsaftale med Region Midtjylland.
Aftalen omfatter seks obligatoriske
indsatsområder:
At skabe synlighed om kommunens
sundhedsmål og indsatser
At sikre sammenhæng i indsatserne
At danne grundlag for samarbejde
med andre parter
At skabe overblik over kommunens
prioriteringer
At skabe mulighed for økonomisk
styring
Hvad er sundhed?
Norddjurs Kommune har valgt at
bruge WHO’s definition af sundhed:
”Sundhed er en tilstand af fuldstændig
fysisk, psykisk og social velbefindende
og ikke blot fravær af sygdom
Udskrivningsforløb for svage,
ældre patienter
Indlæggelsesforløb
Træningsområdet
Hjælpemiddelområdet
Forebyggelse og sundhedsfremme,
herunder patientrettet
forebyggelse
Indsatsen overfor mennesker
med sindslidelser
Sundhedsstyrelsen skal godkende
sundhedsaftalen.

og svækkelse” (WHO, 1948). Således
handler sundhed ikke blot om objektive
fysiske faktorer, så som at spise
sund mad og dyrke motion, men også
om psykologiske og subjektive faktorer
som trivsel, tryghed, livskvalitet
og miljø. Det handler med andre ord
også om den enkeltes forståelse af
det gode liv.
Endvidere er Norddjurs Kommunes
definition på sundhed inspireret
af Aaron Antonovsky, for hvem
sundhed består af en stærk følelse af
sammenhæng mellem begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed,
og hvor følelsen af at kunne mestre
sit eget liv er central (Antonovsky,
9 9).
I dette brede sundhedsbegreb
kommer temaer som personlig livsfø-
8
PLANSTRATEGI OG AGENDA 21
Ifølge Planloven skal kommunerne
udarbejde en planstrategi og en
Agenda 2 -strategi. Kommunalbestyrelsen
i Norddjurs Kommune har
besluttet, at der skal være tre gennemgående
temaer i strategierne.
Disse er:
Sundhed
Bæredygtighed
Kvalitet
Sundhed skal således tænkes ind i
alle de aktiviteter og områder, som
kommunen beskæftiger sig med.
I den forbindelse er det oplagt at
drage fordel af kommunens herligheder
i form af kyst, landskab og
natur. Gode vej- og stiforbindelser
til skove, kyster og de åbne landskaber
kan skabe gode rammer for
et sundt fritidsliv. Forbedringer af
skoleveje, cykelstier, idrætstilbud
og renheden i det omgivende miljø
har en central rolle i borgernes
oplevede sundhed. Og ligeledes har
kommunens fritids- og foreningsliv,
det professionelle behandlersystem
samt de kulturelle og sociale forhold,
en væsentlig indflydelse på
borgernes sundhed.
relse, socioøkonomiske forhold (uddannelse,
bolig, arbejde, indkomst
m.v.), arvelige egenskaber, alder,
sundhedsvaner, sundhedsvæsnets
forebyggende og behandlende indsats
m.v. i spil. Hermed sættes fokus
på samspillet mellem enkeltfaktorerne
og sundhed.
Sundhedspædagogisk
udfordring
Norddjurs Kommune har ansvaret for
at skabe rammer for en sund levevis
samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende
tilbud til borgerne.
Borgerne har ansvaret for egen sundhed.
Stadig flere mennesker bliver
syge af forhold, som kan relateres
til en usund livsstil. Ved at optimere
livsstilsfaktorer som bedre kost, min-
dre rygning, mindre alkohol og mere
motion forbedres sundheden.
Hvis borgeren alligevel bliver
syg, er det stadig muligt gennem
fokus på livsstil og opmærksomhed
på sygdommen at gøre en målrettet
indsats for at rette op på hans/hendes
sundhedstilstand og forbedre
hans/hendes livskvalitet.
Det er svært at ændre livsstil, og
dermed er det en stor sundhedspædagogisk
udfordring at få borgerne
til at deltage i indsatser, som er rettet
mod ændringer af livsstil. Motivation
er en nødvendig forudsætning
for at iværksætte livsstilsændringer.
Det stiller store krav til den enkeltes
villighed til forandring og til kommunens
udbud af indsatser. Fastholdelse
af ændret livsstil spiller en afgørende
rolle for en varig virkning.

Sundhedsfremme er en sundhedsrelateret
aktivitet. Både den
enkeltes sundhed og folkesundheden
fremmes ved at skabe rammer
og muligheder for at mobilisere
patienters og andre borgeres ressourcer
og handlekompetence.
Med den brede definition omfatter
sundhedsfremme det, der gør mennesker
sunde, og det der bevirker,
at mennesker kan forblive sunde.
Sundhedsfremme berører både det
enkelte menneske og omgivelserne,
som samfundet, arbejdet, miljøet.
Sundhedsfremme har mange facetter.
Forebyggelse kan defineres som
sundhedsrelaterede aktiviteter,
der sigter på at forhindre, at sygdomme,
psykosociale problemer
eller ulykker opstår, udvikles eller
forværres.
Forebyggelse kan både rette sig
mod borgere og patienter.
Borgerrettet forebyggelse henviser
primært til forebyggelse blandt de
raske af kommunens borgere. Borgerrettet
forebyggelse skal dermed
medvirke til at sikre, at sygdomme
og ulykker ikke opstår. Borgerrettet
forebyggelse er bredt funderet
og foregår i mange af kommunens
arenaer.
Patientrettet forebyggelse skal
modvirke, at sygdomme forværres
hos den gruppe af borgere, der har
en kronisk sygdom eller lignende .
Norddjurs Kommune har i den forbindelse
ansvaret for den del af
den patientrettede forebyggelse,
der finder sted, når patienten ikke
længere er i behandling på sygehus
eller hos den praktiserende læge.
Rehabilitering er en sundhedsaktivitet,
der indeholder elementer
af både forebyggelse og sundhedsfremme.
Formålet er, at patienter,
som har risiko for at få begrænsninger
i deres fysiske, psykiske eller
sociale funktionsevne, opnår et
selvstændigt og meningsfuldt liv.
Kilde: Sundhedsstyrelsen,
2005 og 200
Det er centralt at nå borgerne,
hvor de er, og inddrage dem i indsatserne,
så de ad den vej kan tage vare
på egen livsstilsændring. Borgerne
skal mødes med respekt, uden løftede
pegefingre, men med klar information
om sammenhængen mellem
risikofaktorer, livsstil og sygdom.
Norddjurs Kommune vil arbejde
systematisk med den sundhedspædagogiske
udfordring i alle indsatser ud
fra en erkendelse af, at pædagogikken
er helt afgørende, når livsstilen
skal ændres.
Forskning, udvikling,
kvalitetssikring
Ifølge Sundhedsloven har regionerne
ansvaret for, at der udføres forsknings-
og udviklingsarbejde i regionen,
mens kommunerne skal bidrage
til denne forskning i form af blandt
andet viden, information, økonomi
m.m.
Norddjurs Kommune vil sikre
kvaliteten af den viden, der ligger
til grund for forebyggende og sundhedsfremmende
indsatser. Hensigten
er at evidensbasere arbejdet med
forebyggelse og sundhedsfremme,
således at indsatserne bygger på det
aktuelt bedste vidensgrundlag.
Det forudsætter systematisk og
eksplicit anvendelse af den aktuelt
bedste viden om, hvilke metoder,
der virker på hvem, under hvilke
omstændigheder og ved anvendelse
SUND BY NETVÆRKET
Sund By Netværket er et nationalt
samarbejde mellem kommuner
og regioner om sundhedsfremme
og forebyggelse. Medlemmerne af
Sund By Netværket arbejder sammen
om at:
Udvikle nye metoder og
materialer
Implementere de udviklede
modeller lokalt
Dele viden og erfaringer
Afholde kurser og konferencer
Målet er, at Netværkets medlemmer
danner model for det lokale
og regionale arbejde inden for
forebyggelse og sundhedsfremme.
Sund By Netværket vil i fremtiden
arbejde for at være et forum, hvor
de nye kommuner og regioner kan
mødes og inspirere hinanden samt
afprøve og udvikle nye metoder.
af hvilke ressourcer. Det omfatter
for eksempel viden om årsager til og
udbredelse af sygdom og effekter af
sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser.
Dokumentation er en vigtig forudsætning
for forskning, udvikling og
kvalitetssikring. Ved at sikre systematisk
dokumentation af forebyggelses-
og sundhedsfremmeindsatserne
vil Norddjurs Kommune også bidrage
til at kvalificere vidensgrundlaget og
opbygge praksisbaseret evidens. Det
er viden, udviklet på baggrund af opnåede
effekter i en praktisk virkelighed
med de særlige vilkår, der er på
spil i en lokal kontekst. Det kræver,
at kvaliteten af indsatser overvåges
gennem monitorering og evaluering.
Endvidere kræves klare mål og indikatorer,
som indsatsen kan måles
på.
Norddjurs Kommune vil bidrage
til udvikling af det kommunale sundhedsområde
i Danmark gennem fokus
på vidensdeling og vidensopsamling.
Det gør Norddjurs Kommune blandt
andet gennem sit medlemsskab af
Sund By Netværket.
9

Organisering & samarbejde
Sundhed er et område, der vedrører
og involverer mange parter. Den løbende
dialog med borgerne er særdeles
vigtig. Der samarbejdes med
både idræts-, kultur og patientforeninger
samt private og offentlige
virksomheder og aktører.
En vigtig forudsætning for at
kunne løse de sundhedsmæssige udfordringer
der er nu og i de kommende
år, er overordnet styring og koordinering
af såvel sundhedspolitikken
som den praktiske gennemførelse af
de forskellige indsatser.
Politisk er det sundhedsudvalget,
der samler og koordinerer sundhedspolitikken
i Norddjurs Kommune. I
de øvrige politiske udvalg foregår en
række sundhedspolitiske indsatser,
der fordrer samarbejde og koordinering.
Det afspejles i den administrative
organisering. Sundhedsafde-
0
lingen har det administrative ansvar
for den overordnede udvikling og
koordinering af sundhed i kommunen,
mens ansvaret for sundhedspolitikkens
enkelte indsatser relaterer
sig til den driftsenhed, indsatsen er
forankret i.
Med afsæt i at sundhed er et
tværpolitisk, tværorganisatorisk og
tværfagligt anliggende, er følgende
tiltag iværksat:
Et årligt sundhedspolitisk temamøde
for kommunalbestyrelsen i
Norddjurs Kommune
En sundhedsgruppe der er en intern
tværgående styregruppe
med repræsentation af cheferne
i kommunen. Sundhedsgruppens
overordnede opgave er at
få udviklet og implementeret
sundhedspolitikken i Norddjurs
Kommune. Derudover er koordinering,
samarbejde og gensidig
orientering vedrørende sundhedsaktiviteter
en væsentlig del
af gruppens arbejde.
En sundhedsportal hvor alle kommunens
tilbud og indsatser vedrørende
sundhedsfremme og forebyggelse,
kan findes. Portalen
skal være rettet mod både borgere
og fagfolk. Arbejdet begynder
i efteråret 2008, og portalen er
efter planen klar i 2009.
Norddjurs Kommune samarbejder
også med en række officielle
sundhedsaktører. Her kan eksempelvis
nævnes trepartsamarbejdet med
Region Midt og de praktiserende
læger, som er en vigtig hjørnesten

i den samlede sundhedsindsats
for borgerne. I det regi er også
klyngesamarbejdet. Dette
samarbejde omfatter regionen,
Regionshospitalet Randers og Grenaa
samt de fire klyngekommuner om
hospitalet: Randers Kommune,
Syddjurs Kommune, Favrskov
Kommune samt Norddjurs Kommune.
Desuden deltager Norddjurs Kommune
i en række tværkommunale,
regionale og nationale netværk.
Sundhedshuse og sundhedscentre
er nogle af de nye organisationsformer,
Norddjurs Kommune vil arbejde
med på sundhedsområdet.
Samarbejdet om sundhed er en
fremadrettet udfordring, som skal
prioriteres og udvikles i takt med
nye krav indenfor sundhedsområdet.
INTERN PULJE
Norddjurs Kommune har afsat
200.000 kroner årligt til støtte for
interne projekter og initiativer, der
har til formål at forbedre sundhedstilstanden
i Norddjurs Kommune.
Borgere, foreninger og andre aktører
på sundhedsområdet kan få
støtte.
SUNDHEDSCENTRE
Norddjurs Kommune vil i 2008 analysere
mulighederne for at etablere
sundhedscenter/sundhedscentre
dækkende hele Norddjurs Kommune.
ARBEJDSGRUPPE FOR
SUNDHEDSCENTRE
Der er nedsat en arbejdsgruppe
med repræsentanter fra Region
Midt, de praktiserende læger og
kommunen. Arbejdsgruppen skal
blandt andet udarbejde et idekatalog
over mulighederne for etablering
af et sundhedshus på Grenaa
Sygehus.

Fokusområder
Norddjurs Kommune ønsker at påtage
sig ansvaret for, at kommunens
borgere sikres de rammer, der gør
det muligt at opfylde den sundhedspolitiske
vision og de overordnede
mål.
Det er helt centralt for kommunen
at understøtte de sundhedstilbud,
der er med til at styrke og bevare
en god sundhedsudvikling.
Der er behov for indsatser overfor
de livsstilsfaktorer, der påvirker
udviklingen af sygdomme eksempelvis
kost, alkohol, rygning og motion.
2
Her hjælper kommunen de borgere,
som ønsker at forbedre og udvikle
deres sundhed i en positiv retning.
Derved er kommunen med til at
skabe de nødvendige forudsætninger
for, at borgerne kan vælge den
sunde livsstil som en naturlig del af
hverdagen. Borgerne bliver i stand
til at træffe sunde valg og udvikle
sunde vaner med en øget livsglæde
og handlekraft til følge.
Helt konkret betyder det at:
Norddjurs Kommune skaber rammer
og forudsætninger for, at
borgerne så vidt muligt kan træffe
sunde valg og leve sundt
Borgerne tager ansvar for egen
sundhed
I det følgende beskrives syv fokusområder,
hvor det yderligere præciseres,
hvordan Norddjurs Kommune
ønsker at udfylde visionen og de
overordnede mål.

Børn og unge
Alt peger på, at livsstilen grundlægges
i barndommen og ungdommen.
Hvis børn og unge introduceres for
sunde vaner tidligt i livet, er der
gode chancer for, at disse vaner bibeholdes
i voksenalderen.
Derfor er det en god investering
at rette en lang række sundhedsfremmende
tiltag mod børn og unge.
Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser
blandt unge – det at tro,
at alle de andre gør det - medvirker
til, at nogen unge øger deres risikoadfærd.
Dialog og viden om andre
unges faktiske adfærd mindsker
overdrivelser, misforståelser og risikoadfærd.
Eftersom børn og unge tilbringer
mange timer i institutioner og
skoler, er disse centrale arenaer for
sundhedsfremme. Derudover præges
børn i hjemmet og i stor udstrækning
af medierne.
For børn og unge vil Norddjurs
Kommune arbejde for:
At fremme oplysning, åbenhed og
holdningsdannelse
At alle skoler og daginstitutioner
inden udgangen af 2009 har udarbejdet
en sundhedspolitik med
dertil hørende handleplaner for
at gennemføre politikken
MOTION
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at
børn og unge under 18 år er fysisk
aktive mindst 60 minutter om dagen.
Aktiviteterne skal være af moderat
intensitet.
De 60 minutter kan opdeles i mindre
perioder, for eksempel 15 minutter
om morgenen og 45 minutter
efter skole, eller 6 gange 0 minutter
i løbet af dagen.
Mindst to gange om ugen skal den
fysiske aktivitet fremme og vedligeholde
kondition, muskelstyrke,
bevægelighed og knoglesundhed.
Træningen skal være af høj intensitet
af 20-30 minutters varighed.
At gøre bevægelse, sund kost,
trivsel, sund livsførelse og inddragelse
af naturen til en integreret
og naturlig del af skolernes og
daginstitutionernes dagligdag
At der arbejdes på at indføre sund
mad i idrætshallerne
At sikre en fortsat positiv sundhedsudvikling,
hvor sund kost og
daglig fysisk aktivitet kommer i
højsædet
At sikre røgfrie miljøer, hvor børn
og unge færdes
At forebygge rygestart
At udskyde unges alkoholdebut
længst muligt ved at sætte fokus
på deres alkoholforbrug i samarbejde
mellem skole, forældre og
de unge
At der i skolerne og daginstitutionerne
igangsættes forskellige
aktiviteter, der dagligt fremmer
Case:
Norddjurs-modellen er en kommunal
indsats, der retter sig mod overvægtige
børn, unge og deres familier.
Indsatsen sigter på at afhjælpe overvægten,
og den består af undervisning,
rådgivning og forskellige aktiviteter,
der sættes sammen, så det
passer lige netop til den enkelte og
familiens behov. Det samlede forløb
er inddelt i tre trin, hvor det første
er intensivt, det næste opfølgende
og det sidste en afslutning på forløbet.
Aktiviteterne retter sig mod den en-
kelte og familien, men foregår også
i grupper. Der vil hovedsageligt være
fokus på tre områder:
lysten og glæden ved fysisk aktivitet
At såvel indendørs som udendørs
indretning og faciliteter appellerer
til daglig fysisk aktivitet
At skabe øget dialog med de unge
om sundhed gennem koordineret
sundhedsformidling og rådgivning
At børn og unge med særlige psykiske
eller fysiske behov får samme
mulighed for at vælge en sund
livsstil som andre
At gravide og børn tilses regelmæssigt
af en sundhedsplejerske
At fremme seksuel sundhed gennem
seksualundervisning i skolerne
At der indarbejdes gode solvaner
for alle institutioner i kommunen
for at forebygge hudkræft
At der igangsættes en indsats
mod unges brug af solarier
Mad og måltider
Bevægelse, motion, leg og deltagelse
i forskellige aktiviteter
Psykologiske forhold, der er forbundet
med at være overvægtig
og ændre livsstil.
Aktiviteterne henvender sig til tre aldersgrupper,
2-6 år, 7-11 år og 12-16
år, og der er mødetid cirka en gang
om ugen.
3

Voksne
I den generelle indsats for Norddjurs
Kommunes positive sundhedsudvikling
vil der blive tænkt sundhed over
en bred front. Indsatsen skal favne
bredt og dække aspekter, der både
berører voksnes arbejds- og fritidsliv.
For voksne vil Norddjurs Kommune
arbejde for:
4
At der arbejdes specifikt med
KRAM-faktorerne
At der arbejdes på at indføre sund
mad i idrætshallerne
At tilbyde alle rygere hjælp til
rygestop i form af rygestopkurser
og individuel rygeafvænning
At sikre røgfrie miljøer
At reducere antallet af borgere
med et risikabelt alkoholforbrug
At øge mængden af gode motionstilbud
At fremme seksuel sundhed og
forebygge uønskede graviditeter,
HIV og andre seksuelt overførte
infektioner gennem præventions-
og seksualoplysning
At borgerne støttes i at få gode
solvaner
At hygiejnen tænkes ind i den
forebyggende indsats mod infektioner
på institutioner, plejecentre
og i borgernes eget hjem gennem
undervisning i håndhygiejne
og uddannelse af hygiejnenøglepersoner
i kommunen
At der etableres kommunale kultur-
og fritidstilbud, der sigter på
at øge fysisk og psykisk velvære
for borgerne
At der gøres en specifik sundhedsindsats
for de borgere, der ikke
har nogen fast foreningstilknytning
At Sundhedsugen fortsat er en årlig
tilbagevendende begivenhed
KRAM-FAKTORER
Kost: I Norddjurs Kommune har 19
% et sundt kostmønster med højt
indtag af fisk, frugt og grønt og lavt
indtag af fedt. 4 % har et usundt
kostmønster. De resterende 67 %
har et middel-sundt kostmønster.
Rygning: I Norddjurs Kommune er
28 % dagligrygere svarende til 6.600
borgere. Af disse ønsker 47 % at holde
op med at ryge, og 40 % af disse
vil gerne have støtte og hjælp. 20
% rygere er holdt op inden for de
seneste fem år. 3 % ryger dagligt i
hjem med børn.
Alkohol: I Norddjurs Kommune har
% af kvinderne mindst én af tre
risikable former for alkoholforbrug:
Rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed.
Hos mændene er dette tal
29 %.
Motion: I Norddjurs Kommune
dyrker 45 % idræt eller får anden
regelmæssig motion i fritiden. 41
% lever op til anbefalingen om at
dyrke motion mindst 30 minutter
om dagen. 59 % vil gerne være
mere fysisk aktiv.
ALKOHOL
Kilde: Center for Folkesundhed,
2006
Tre risikable former for alkoholforbrug
Storforbrug: Når man drikker over
genstandsgrænserne (14 genstande
om ugen for kvinder og 2 genstande
om ugen for mænd) og forbruget
skader den fysiske og psykiske
sundhed.
Rusdrikkeri: Over fem genstande
ved en enkelt lejlighed mindst én
gang om ugen.
Afhængighed: Tvangsmæssigt ønske
om at drikke, kontroltab, abstinenser.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2006

DE OTTE KOSTRÅD
Spis frugt og grønt – seks om dagen
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og groft
brød hver dag
Spar på sukker, især på sodavand, slik
og kager
Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter
og kød
Spis varieret og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om
dagen
Kilde: Fødevarestyrelsen
Case:
Norddjurs ønsker at være en røgfri
kommune og fokuserer på tre områder:
At forebygge rygestart
At reducere antallet af rygere
At fremme røgfrie miljøer
Indsatserne inddrager mange forskellige
arenaer, eksempelvis skoler, ungdomsuddannelser
og arbejdspladser,
og retter sig mod mange forskellige
målgrupper, herunder børn, unge,
voksne, ansatte og patienter.
Alle borgere og ansatte i Norddjurs
Kommune kan få gratis hjælp til rygestop
i form af individuel rygeafvænning
eller rygestopkurser, som
arrangeres geografisk spredt i kommunen,
for at flest muligt har mulighed
for at tage imod tilbuddet.
5

Ældre
Antallet af personer fra 65 til 79 år i
Norddjurs Kommune ligger over regionsgennemsnittet.
Ca. 5.000 borgere
befinder sig i denne aldersgruppe, og
ca. 2.000 er over 80 år. Det svarer til,
at andelen af ældre over 65 år udgør
8% af kommunens indbyggertal.
Norddjurs Kommune står overfor en
række sundhedsmæssige udfordringer,
der særligt berører de ældre.
For ældre vil Norddjurs Kommune
arbejde for:
6
At ældre får bedre information
om sund og varieret mad, der passer
til den enkeltes livssituation
At ældre drikker tilstrækkelig
vand/væske
At ældre sikres tilstrækkelig indtagelse
af nødvendige vitaminer
og mineraler
At ældre over 75 år tilbydes hjemmebesøg
At ældre informeres om metoder
til at undgå faldulykker
At ældre informeres om brandsikerhed
i hjemmet
At ældre får den mest hensigtsmæssige
vedligeholdelses- og
genoptræning
At ældre får mulighed for at deltage
i sociale aktiviteter og hobbyaktiviteter
Case:
I Norddjurs Kommune tilbydes borgere
over 5 år to forebyggende hjemmebesøg
årligt.
Formålet med hjemmebesøgene er
at forebygge funktionstab, at medvirke
til at udvikle den enkeltes trivsel,
at bevare et godt helbred, at
afdække behov for social kontakt og
samvær samt at støtte borgeren i at
være mest muligt selvhjulpen.
Hjemmebesøgene kan ligeledes forebygge
faldulykker, hvilket er en vigtig
indsats i arbejdet med forebyggelse
og sundhedsfremme for ældre.

Medarbejdere
Norddjurs Kommune har ca. 4. 00
medarbejdere og er den absolut
største arbejdsplads i kommunen.
Kommunen vil gå forrest og være
rollemodel, når det gælder om at
medvirke positivt til medarbejdernes
sundhed og trivsel. Derfor ønsker
Norddjurs Kommune at tilbyde
specifikke sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende indsatser til
sine ansatte.
For medarbejdere vil Norddjurs Kommune
arbejde for:
At tilbyde alle ansatte sundhedstjek
At tilbyde alle ansatte kurser i
sund kost
At tilbyde alle ansatte hjælp til
rygestop i form af rygestopkurser
og individuel rygeafvænning
At sikre røgfrie miljøer i kommunen
At tilbyde alle ansatte forskellige
former for motionstiltag
At det psykiske arbejdsmiljø,
herunder stress, indgår som et
centralt parameter
At udarbejde gode solvaner for
kommunen som arbejdsplads,
herunder særligt for medarbejdere,
som arbejder udendørs
VI CYKLER TIL ARBEJDE
Den landsdækkende kampagne,
som Norddjurs Kommune deltager i,
startede i 99 med 30.000 deltagere,
der cykler til arbejde.
De seneste fem år har deltagerantallet
ligget mellem 90.000 og
05.000.
Kampagnen forløber i ugerne 19-20-
2 -22.
ARBEJDSPLADSEN MOTIONERER
Den landsdækkende kampagne,
som Norddjurs Kommune deltager i,
startede i 2003 under navnet Arbejdspladsen
Motionerer.
Kampagnen forløber i ugerne 38-
39-40.
Case:
Alle ca. 4 00 medarbejderne i Norddjurs Kommune har i 200 fået tilbudt et
sundhedstjek. Formålet med sundhedstjekket er, at medarbejdere i Norddjurs
Kommune får bedre indsigt i egen sundhedstilstand for derved at ændre livsstil
eller fastholde en god livsstil. Sundhedstjekket består af målinger af højde,
vægt, BMI, fedtprocent, taljehofte-mål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte
og kondition.

Kronikere
En central udfordring i hele den vestlige
verden er de kommende års indsats
for det stigende antal kronikere.
På landsplan anslås, at 1,5 millioner
mennesker er kronikere - i Norddjurs
Kommune lider 58 % mellem 25 og
79 år af en eller flere kroniske sygdomme
(Center for Folkesundhed,
2006).
Kroniske sygdomme medfører
nedsat velbefindende, forringet
livskvalitet og begrænsede udfoldelsesmuligheder,
ligesom de udgør
en samfundsøkonomisk byrde i form
af udgifter til pleje, behandling og
indlæggelser. Set i det lys er der god
grund til at foretage særlige sundhedsindsatser
over for denne gruppe.
For kronikere og handicappede
vil Norddjurs Kommune arbejde for:
8
At der findes en række tilbud på
Sundheds- og Patientskolen i form
af uddannelse af kronikere
At kurset ’Lær at Leve med Kronisk
Sygdom’ tilbydes
At der tilbydes en samlet pakke
af livsstils- og sygdomsspecifik undervisning
inden for kost, motion
og rygestop
At der arbejdes med tiltag og tilbud
til handicappede
Case:
Sundheds- og Patientskolen i Grenaa
er et center for patientuddannelse,
der har som formål at styrke
kronisk syge borgeres muligheder for
at forbedre deres sundhedstilstand
og livskvalitet. Tilbuddet gives også
i Auning.
Der tilbydes en række livsstils- og
sygdomsspecifik undervisning, rehabilitering
og selvhjælpskurser:
Kost
Motion
Rygestop
Kræftrehabilitering
”Lær at Leve med Kronisk Sygdom”
Hjerterehabilitering
Lungeskole
Diabetesskole
Formålet er, at borgerne får viden,
støtte og handlemuligheder til at
forbedre deres sundhed og tackle
hverdagen med de forandringer og
begrænsninger, som sygdommen
eventuelt har medført.
Fremadrettet udvides tilbuddet til
også at omfatte andre kroniske sygdomme
som osteoporose og muskel-,
led og skeletlidelser herunder ryg-
og gigtsygdomme.
KRONISK SYGDOM
En kronisk sygdom er en sygdom,
der varer længe, og som er vanskelig
eller umulig at kurere.
FAKTA
I Norddjurs Kommune er det gennemsnitlige
antal kroniske sygdomme
pr. indbygger 1,08.
Der er en meget stærk sammenhæng
mellem antallet af kroniske
sygdomme og helbredsbelastning.
Borgere med multisygdom oplever
en betydelig større helbredsbelastning,
end borgere med en enkelt
kronisk sygdom.
Hver tredje borger med fire eller
flere kroniske sygdomme har brug
for hjælp til deres daglige gøremål.
Dette tal er 3 % blandt borgere
uden kroniske sygdomme og 6 %
blandt borgere med en enkelt kronisk
sygdom.
16 % har forhøjet blodtryk
5 % har diabetes / sukkersyge
4 % har lungesygdommen KOL
3 % har osteoporose/knogleskørhed
1,9 % har kræft
Kilde: Center for Folkesundhed,
2006
KRÆFTREHABILITERING
Livet efter en kræftsygdom kan
være forbundet med kropslige,
følelsesmæssige og sociale belastninger,
som kan afhjælpes med forholdsvis
enkle metoder. Norddjurs
Kommune tilbyder alle voksne over
18 år, som har haft kræft, rehabilitering.
Tilbuddet foregår på Sundheds-
og Patientskolen i Grenaa og
tilbydes også i Auning.

Særligt udsatte
Social ulighed i sundhed er veldokumenteret.
Denne ulighed kan især
relateres til socioøkonomisk status,
køn og etnicitet.
Ulighederne slår igennem i forhold
til sygdomme såsom lungesygdommen
KOL, lungekræft, diabetes,
stofmisbrug, apopleksi og hjertekarsygdomme
og kan blandt andet
forbindes til uddannelse, tobaksrygning,
kost, fysisk inaktivitet og psykosocialt
miljø.
OVERVÆGT
I Norddjurs Kommune er 39 % moderat
overvægtige, og 17 % er svært
overvægtige. Henholdsvis 55 % og
24 % af disse ønsker at tabe sig.
Kilde: Center for folkesundhed, 2006
Således falder sundheden jævnt
med faldende indkomst og uddannelse,
hvilket eksempelvis kan aflæses
på levealderen. Folk med lavere uddannelse
og indkomst har en højere
dødelighed.
Set alene i det perspektiv er der
særdeles gode grunde til at arbejde
intensivt med den sociale ulighed i
sundhed. Derfor vil Norddjurs Kommune
iværksætte sundhedsfremmende
tiltag for særligt udsatte
borgere for ad den vej at reducere
uligheden i sundhed.
For særligt udsatte vil Norddjurs
Kommune arbejde for:
Case:
Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere
skal i forbindelse med
deltagelse i afklarings- og aktiveringsforløb
”I form til job” modtage
et tilbud, der kan gøre dem fysisk og
sundhedsmæssigt bevidste og der-
At de særligt udsatte inddrages i
samtlige sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende indsatser
At iværksætte projekt ”I form til
job”
At forbedre sundhedstilstanden
for borgere med dobbeltdiagnoser,
særligt for folk med alkohol,
misbrugs- og/eller psykiatriske
problemer. Der skal tilbydes en
mere helhedsorienteret behandling
At fremme seksuel sundhed gennem
samarbejde med regionerne
om tilbud til særligt udsatte som
HIV-smittede, stofmisbrugere og
prostituerede
med mere aktive i egenindsatsen for
at blive fastholdt på arbejdsmarkedet
eller komme ud på arbejdsmarkedet.
Tilbuddet skal medvirke til at
forbedre sundhedstilstanden både
fysisk og ernæringsmæssigt og nedbringe
sygdomsfrekvensen.
9

Natur og miljø
Norddjurs Kommune er omgivet af
kyst og fjord og rummer vide skov-
og naturarealer. Dette miljø spiller
en stor rolle for borgerne sundhedstilstand.
Nærmiljøet, hvor borgerne bor
og arbejder, er centralt, ligesom naturen
som sådan giver mulighed for,
at mennesker i alle aldre kan udnytte
dens ressourcer til at være fysisk
aktive, eksempelvis ved at lege, gå,
ride og cykle.
Derfor synes det oplagt at inddrage
naturen og nærmiljøet i måden,
hvorpå der tænkes og planlægges
sundhedsfremme og forebyggelse.
For at inddrage kommunens natur
og miljø vil Norddjurs Kommune
arbejde for:
20
At der ved udarbejdelse af nye
lokalplaner udføres en ”sundheds-screening”
ved udlæg af
nye boligområder, eksempelvis
ved udbygningen af et lokalområdes
stier eller bestemmelser om
pesticidfri pasning af områdets
arealer
At passive fysiske rammer gøres
mere aktive, eksempelvis gennem
udlægning af nye stiområder
samt udlæg af fælles grønne områder
At adgangen til fjord- og kyststrækninger
benyttes som et aktivt
led i de sundhedsfremmende
og forebyggende indsatser
At videreudvikle de rekreative
aktivitetstilbud i de grønne områder
Case:
Norddjurs Naturcenter har utallige
udfoldelsesmuligheder i den
flotte natur mod øst. Der tilbydes
blandt andet naturvejledning, kano
og kajak, overnatning i hytter eller
shelters, madlavning på bål, beachvolley,
fiskeri, stavgang, vandring,
orienteringsløb, svampeture og der
findes en naturlegeplads.
Fjordcentret ved Voer er et naturcenter
som ligger i naturlige omgivelser
mod vest. Her kan man blive
våd, få beskidte fingre og komme til
at lugte lidt af siv, uld, røg og fisk.
Man kan få en ordentlig omgang buksevand
i waders og sprøjte vand med
en vandraket. Man kan få vabler af
ildstål, tage på kanotur i den lokale
urskov, give krabben et håndtryk og
bage pandekager i fjorden.

Norddjurs Kommunes mål
En sundhedsprofil
er viden om befolkningenssundhedstilstand.
Sundhedsprofilen
for Region Midtjylland
er et godt
udgangspunkt for
det sundhedsfremmende
og
forebyggende arbejde
i Norddjurs
Kommune.
Undersøgelsen
gentages i 20 0,
og her bliver kommunens
indsats
målt.
Norddjurs Kommune
vil arbejde
på at forbedre
sundhedsprofilen.
Succeskriterierne for Norddjurs Kommune
er, at nedenstående parametre fra
Sundhedsprofilundersøgelsen 2006 er
forbedret i 20 0, således at:
Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end
1,08 sygdomme pr. borger
Andelen af personer med et sundt kostmønster er
over 9%
Andelen af personer med et usundt kostmønster er
under 4%
Andelen af dagligrygere er under 28%
Andelen af personer, der bor sammen med børn på
0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet
hver dag, er under 3 %
Andelen af rygere, der er holdt op inden for de
seneste 5 år, er over 20%
Andelen af mænd med mindst én af tre risikable
former for alkoholforbrug, er under 29%
Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable
former for alkoholforbrug, er under %
Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk
aktivitet er over 4,3 dage om ugen
Andelen af personer, der dyrker idræt eller får
anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45%
Andelen af moderat overvægtige er under 39%
Andelen af svært overvægtige er under 17%
2

Fra politik til handling
For at sikre den fortsatte udvikling af sundhedsområdet er det besluttet,
at kommunalbestyrelsen i begyndelsen og slutningen af hver
valgperiode tager stilling til sundhedspolitikken.
Det første år i en valgperiode drøfter sundhedsudvalget og kommunalbestyrelsen
den sundhedspolitiske vision og de overordnede mål
med henblik på eventuelle justeringer. I fagudvalgene laves der sundhedspolitiske
delmål og handleplaner. Det sidste år af en valgperiode
evalueres vision, mål og handleplaner.
Sundhedspolitikken som den foreligger er en samling af Norddjurs
Kommunes sundhedspolitiske vision og overordnede mål. Der er en
tæt indbyrdes sammenhæng mellem de overordnede mål, hvorfor de
i operationaliseret form som delmål er systematiseret i relation til
fokusområderne i stedet for de overordnede mål. Samlet set skal det
sikre, at de overordnede mål nås.
Når sundhedspolitikken er politisk godkendt, skal der laves handleplaner
i forhold til politikkens delmål. Det er disse handleplaner, der
blandt andet skal danne grundlag for den evaluering af sundhedspolitikken,
der skal finde sted i det sidste år af en valgperiode.
22

Litteraturliste
Antonovsky, Aaron (1979): Health, Stress and Coping. New Perspectives on
Mental and Physical Well-being. San Francisco: Jossey Bass.
Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (2006): Hvordan har du det? Sundhedsprofil
for region og kommuner. Aarhus: Center for Folkesundhed, Region
Midtjylland.
Fødevarestyrelsen - www.altomkost.dk
Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi – forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed.
København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2006): Få mere at vide om alkohol - Fakta om alkohol. København.
Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2007): Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen – en
vejledning til Sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. København: Sundhedsstyrelsen.
WHO ( 948): Constitution. Geneva: WHO
23