2009_nummer67 - Outsideren

psykofarmaka:
det er fristende at søge tilflugt i søvnen,
når hverdagen bliver uoverskuelig, og
samtidig er psykiatrimedicin noget af den
stærkeste sovemedicin, der findes. men
katrine er ikke tilfreds med altid at føle
sig træt og få sin sovetid fordoblet.
aF julie Frederikke Feilberg
Da Katrine blev ramt af psykotisk angst og sat i behandling
med det antipsykotiske præparat Seroquel, gik hendes
søvnbehov fra seks til 12 timer i døgnet. Eller sagt på
en anden måde: Katrine har på grund af medicinen to
dage mindre i hver uge at gøre godt med. Der sover hun.
Samtidigt går hun rundt med en evig følelse af træthed,
og engang, hvor hun kom til at bytte om på den lille
morgendosis og den store aftendosis, faldt hun i søvn ved
morgenbordet. Eller den gang, hun var på vej i Operaen
og faldt i søvn i bussen. I det hele taget er søvn og følelsen
af konstant træthed kommet til at spille en væsentlig og
uvelkommen rolle i Katrines liv.
- Bortset fra, at jeg sover meget længere om natten, føler
jeg mig også konstant træt. Der går som regel ikke mere
end en time, efter jeg har taget min medicin, så falder jeg i
søvn. Stort set uanset om jeg vil det eller ej, siger Katrine.
Der er gået
”Når JEg FALDEr I SøVN Nu, Er JEg
BArE HELT VæK. I BEgyNDELSEN VAr
DrøMMENE OgSå VæK, MEN DE Er BEgyNDT
AT VENDE TILBAgE – DE Er BArE
ANDErLEDES, END DE pLEJEr AT VærE”
46
Sov
godt
halvanden
måned,
siden
behandlingen
gik i
gang, og
trætheden, der er en bivirkning af den antipsykotiske
medicin, griber ind i hver eneste af Katrines dage.
- Det ødelægger min kreativitet. Jeg kan næsten ikke overskue
at tegne mere, og det er noget, der betyder meget
for mig. Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg med medicinen
Prinsessen på ærten var sandsynligvis
ikke i behandling med psykofarmaka, der
ofte kræver en nattesøvn på tolv timer…
men man ved jo aldrig
sover bedre om natten, men det er meget frustrerende
altid at føle sig så træt, at det eneste, jeg egentlig har lyst
til, er at lægge mig ned og sove, siger Katrine.
hvis mennesker ikke drømte
Og der sker virkelige alvorlige forandringer ikke bare i
søvnbehovet, men også måden man sover på, når man går
i gang med at behandle en psykose, fortæller speciallæge
i psykiatri og specialist i søvnforstyrrelser gordon Wildschiøtz
fra søvnlaboratoriet Scansleep.
- undersøgelser viser, at medicinen også påvirker søvnrytmen.
Normal søvn hos et raskt, ungt menneske er delt op
i en vis mængde dyb søvn og en vis mængde overfladisk
søvn eller drømmesøvn. Det meste af den dybe søvn forløber
i begyndelsen af natten, mens drømmesøvnen kommer
senere. Depressive og psykotiske mennesker mangler
ofte meget af den dybe søvn, mens drømmesøvnen tager
overhånd. Og det er den ubalance mellem at sove dybt og
ligge og drømme, som den antipsykotiske medicin retter
op på. Medicinen fremmer den dybe søvn, man bliver
mere søvnig, og mange oplever, de sover temmelig mange
timer i døgnet, siger Wildschiøtz.
Men hvad enten det er for lidt eller for meget søvn, så har