Download rapporten her (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Baggrund
fra ministeriel side så som, 'Projekt Hus, Forsøg med udbud af rammeaftaler i
alment nybyggeri, og senest i Vision 2020' – Byggeri med mening.
I de fleste initiativer er der en tendens til at tale om rundt om begrebet arkitektonisk
kvalitet ved f.eks. at foreslå nye samarbejdsformer, IKT-løsninger og brugerdre-
ven innovation i byggeriet, men der er for så vidt ikke nogen der har forsøgt at
udpege eller beskrive konkrete kvalitetsmål hvad angår arkitektur eller de værdier
god arkitektur bibringer samfundet og borgerne. Det skal hertil siges, at det er en
vanskelig opgave som fordrer en politisk stillingtagen og -handlekraft, og hvor
fokus må være at fremhæve betydningen af den arkitektoniske designproces
med ønsket om at kvalificere det endelige resultat.
På den baggrund synes der stadig at være et stort behov for at udforske begrebet
arkitektonisk kvalitet og for en målrettet og præcis formidling af hvad arkitektur
af god kvalitet betyder for den enkelte bruger og for samfundet som helhed både
økonomisk, kulturelt og socialt. For at dette skal lykkes er der behov for projekter
som støtter en fortsat udvikling af og forskning i de begreber og kvaliteter der
skaber værdi i vores byggede miljø og som belyser hvordan disse begreber kan
omsættes til fysisk virkelighed – læs: velovervejet byudvikling, godt byggeri af
høj arkitektonisk kvalitet og efterspurgte, robuste designprodukter.
Initiativer i den danske byggebranche
I bygge- og boligpolitiske diskussioner bliver der i særlig grad i dag kredset
om, hvordan man skaber øget kvalitet i byggeriet, som har værdi for brugerne,
hvordan brugerne i højere grad kan inddrages i projektudformning, samt hvordan
brugerne kan drive innovation mv. Disse overvejelser tager blandt afsæt i følgende
problemkompleks: at brugerne/køberne og de forskellige aktører i byggeriet har
forskellige meninger om hvad der er arkitektonisk kvalitet.
Når et nyt byggeri skal opføres, beskrives og formidles dets standard og kvalitet
primært gennem tekniske tegninger og specifikationer, som fortrinsvis anvendes
i kommunikationen mellem rådgiverne og de udførende parter. Efterfølgende
når byggeprojektet skal videreformidles til beboere og bygherrer, modtager de
sædvanligvis en overordnet beskrivelse i tegning og tekst af en række forskellige
bygningsdele og af byggeriet som helhed. På den baggrund kan det være svært
for beboere og bygherrer at vurdere f.eks. den færdige boligs kvalitetsniveau
og ligeledes kan det være vanskeligt at formidle deres forventninger og krav
til byggeriet undervejs. Det betyder, at parterne risikerer at gå fejl af hinanden
og det kan være svært at nå til en fælles forståelse om forventningerne til det
planlagte byggeri. Ud over manglen på fælles sprog og principper for, hvad der
er af kvalitet når vi taler om byggeri, er spørgsmålet om, hvordan vi opgør kva-
litet, også en tilbagevendende problemstilling når byggesektorens parter skal