Download rapporten her (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Case B
Arkitektfirmaet C.F. Møller
Ragnhildgade,
boligbebyggelse,
Opstalt mod gården
Fordelen ved i højere grad som arkitekt og tegnestue at vænne sig til at tænke i
økonomi er, at man bedre bliver i stand til at kunne argumentere med bygherre
eller entreprenør. I en nutidig industriel kontekst har man på CFM under alle
omstændigheder måttet professionalisere sig indenfor dette område jf. ovenfor,
hvor arkitekter, ifølge LW generelt har et svagt punkt. Den nøglefærdige ’så-
du-ikke-skal-tænke-på-mere-agtige’ 14 ydelse, som entreprenøren kan levere til
en fast pris er fristende for bygherren, der ofte således bagatelliserer sin pligt
til også at tage ansvar. Her skal arkitekten kunne matche den sikkerhed, som
entreprenøren giver.
Vi har så som stand den udfordring, at vi skal være ligeså dygtige som totalentreprenøren
til at kunne svare på pris og økonomi og teknik for at kunne matche dem i den
dialog, der kommer bagefter, når byggeriet skal skrues færdigt sammen. Der skal man
altså være helt fremme på beatet, og man skal slet ikke underkende, at vi skal være
dygtigere på det punkt som arkitekter generelt. LW:570
Lovgivning
En af måderne at få udviklingen indenfor industrialiseret byggeri og byggeriet
generelt til at køre i den rigtige retning er, ifølge LW, at det offentlige gennem
lovgivning og øremærkning af støtte- og forskningsmidler dels tvinger dels op-
muntrer den private sektor til at udvikle sig indenfor udvalgte områder som fx
reduktion af varmetab eller bedre løsninger indenfor brandsikring.
Det er altså et privat offentligt samspil, som er meget væsentlig og meget vigtig, og
det er også vigtigt, at det offentlige vedkender sig egen rolle i det der spil og bliver ved
med at gå ud og sige, at det er os [det offentlige] der initierer udviklingen ved at pumpe
penge i et område. LW:125