10 | <strong>FlueFisker</strong> <strong>marts</strong> <strong>2007</strong>
Coq de Leon er en let race, dvs. de flyver gerne, omend lavt og de er aggressive. Det kan gå at lade en ældre hane gå sammen med et par yngre haner, som han kan “opdrage på”, men de må ikke være for mange, og runder de unge haner to år kan man være sikker på ballade. Jeg har set en yngre hane tage magten i hønsegården - det var ikke et skønt skue, og jeg måtte aflive den gamle hane, der var ganske maltrakteret. En anden gang var en statelig fasankok kommet ind i vores have, og den skogrede nok så lystigt. Som tidligere nævnt lod vi <strong>of</strong>te en flok høns gå frit i haven og denne dag kom to haner rundt om hjørnet med lynets fart for at jage den stakkels fasankok langt langt væk. Også hønerne bider fra sig, især når de ligger på æg, og børnene blev aldrig fortrolige med at skulle kigge til en rugehøne, der var ved at få kyllinger. Men selv et nok så fyrigt temperament hjælper ikke mod ræve og andre større rovdyr, og den sidste sommer jeg havde fuglene, mistede jeg næsten to hele hold kyllinger inkl. høner. Kun tre kyllinger dukkede op mellem buskene, og søgte instinktivt hen mod os som for at finde hjælp og sikkerhed. Dette, sammenholdt med at kvaliteten af fjerene på de resterende fugle var for nedadgående, gjorde at jeg kraftigt overvejede at slagte dyrene. Da fugleinfluenzaen så dukkede op valgte jeg at aflive de sidste fugle. Gennem årene var der mange der kontaktede mig for at få rugeæg. Langt de fleste fik æg, men desværre holdt interessen sig som regel kun kort. Efter den første vinter var det som regel sket. De færreste vil <strong>of</strong>re den tid og energi der skal til for at kunne høste en lille håndfuld fjer, som der desværre kun er en begrænset interesse for herhjemme. Coq de Leon racen har gamle aner, helt tilbage til 1600tallet er de avlet i Leon-distriktet i Spanien, nordvest for Madrid. Der findes stadig lokale avlere, der med stor nidkærhed plejer de gamle fugle, også selvom Whiting er begyndt at masseproducere disse fjer. De fleste fluebindere forbinder Coq de Leon med fibre til haler, men spanierne bruger dem i lige så høj grad som vinger eller hackler. Man kan læse om anvendelsen af disse fjer i bl.a. “El Manuscrito de Astorga”, som Preben Torp Jacobsen foranledigede oversat til bl.a. engelsk og som han også udgav. En mere moderne bog er Rafael del Pozo’s “Moscas para la Pesca” - på spansk, men den er oversat til fransk med titlen “Mouches pour la Pêche” *). Titlen betyder nærmest “Fiskefluer” og den omhandler både insekter, fluebinding og Coq de Leon-høns. Jeg savner ikke bøvlet med fuglene - ærgelserne over at kyllinger døde, arbejde med at muge ud (jeg havde op til 4 hønsegårde med fluebindingshøns), slagtningen af frasorterede dyr og de mange timer der gik med at bygge løbegårde. Men at gå ud i stalden en vinteraften, for at undersøge om den ældste hane - ham med de største sporer - var færdig med fjerskiftet, det savner jeg lidt. Selve fjerhøsten, hvor jeg omhyggeligt klippede de brugbare fjer af fuglene for bagefter at sortere dem var formidabelt. Her kunne man bare ikke forhaste sig. Ro, omhu og tålmodighed skulle der til. Glæden over at se et kuld nyklækkede kyllinger kunne samle familien og der blev fra første dag gættet på fordelingen mellem haner og høner - der skulle helst være nok af hver. På sin vis finder jeg det udmærket, at Whiting laver Coq de Leon. Nu kan alle få fingrene i disse spændende fjer, men omvendt ser jeg et tab i kulturhistorien. Kendskab til fuglene og respekt for deres lange spændende historie behøver man ikke have. Det tager kun en opringning til en af vore større forhandlere, så har du en Coq de Leon saddel dagen efter for et noget mindre beløb, end en ny flueline koster. Hvis du en dag finder på at du kunne tænke dig at holde høns, og gerne vil forene det med fluebinding, så forvent kun det ordinære. Ønsker du et par tips eller råd er du velkommen til at kontakte mig (s-ellemose@ privat.dk). Stafetten giver jeg videre til Bo Hermansen - mester udi splitcanestangbygning og hans lærling, Per Andersen, der, som den hidtil eneste af Bos elever, har vist evner og flair for kunsthåndværket. At lærlingen er ældre end mesteren er kun med til at understrege to herlige fyre, der er vidt forskellige, men som samtidig deler passionen for splitcane. Steen Ellemose PS Det er lidt pudsigt at vi kalder fuglene Coq de Leon - som er Fransk, frem for den Spanske betegnelse, Gallos Leoneses. *) ISBN-nr. 2-03-517115-6 D E N M A R K <strong>Federation</strong> oF <strong>Fly</strong><strong>Fishers</strong> danmark | 11
Change language