DjH Nyt - Den jydske Haandværkerskole

DjH Nyt 

Magasinet for Den jydske Haandværkerskole • 

Siden sidst 

Status på 2008 - internt og eksternt 

Ændring af vejlederfunktion 

Vejlederfunktionen er ændret pr. 1. januar 

Spørgeundersøgelse om intranettet 

Undersøgelse kaster lys over brugernes tilfredshed, 

og giver ideer til videreudvikling af intranettet 

dec. 2008

Indhold 

3 

6 

7 

8 

9 

9 

10 

12 

14 

16 

17 

18 

19 

19 

20 

Siden sidst 

Pædagogisk udgangspunkt 

i afdelingen 

Ændring af 

vejlederfunktionen på DjH 

Spørgeundersøgelse om 

intranettet 

Beredskabsplan 

Koldkvalitet 

Hans Jørgen og Filip vil nå 

eleverne i øjenhøjde 

Fødselsdagsgaven fra 

Australien 

Nyt fra afdelingerne 

Skolehjemmet 

Oldfruen er tilbage 

Op på massagebriksen 

Navne 

Nyt fra personaleforeningen 

Åbent hus 2009 

9 


Beredskabsplanen er blevet revideret 

og er tilgængelig for alle på intranettet. 

Hans Jørgen og 

Filip vil nå eleverne 

i øjenhøjde 

Nye medarbejdere i 

tømrer- og elafdelingen 

finder begge 

store udfordringer i at 

nå eleverne i samme 

højde og samtidig 

bevare rolle som 

undervisere. 

Fødselsdagsgaven 

fra Australien 

Glenn Weinreich rev en måned ud af det danske 

efterår og rejste til Australien for at fejre 

sin 50 års fødselsdag. En ferietur krydret med 

lidt køleteknik på australsk. 

18 

12 

Op på massagebriksen 

I efteråret har DjHs ansatte kunne benytte sig af et tilbud 

om massage eller zoneterapi. DjH Nyt var en flue på væggen 

da Pia Hald blev behandlet. 

10

af Henrik Øelund 

Siden sidst 

2008 – hvordan tegner det? Når 2007 var et fantastisk 

år, hvad så med 2008? Som det ser ud nu, er 2008 noget 

mere broget end 2007, så vi bliver nødt til at dele året op 

i 2 halvdele. Ikke forår – efterår, men internt – eksternt. 

De eksterne påvirkninger har i 2008 fyldt 

meget, også fordi indholdet, betydningen og 

konsekvenserne ikke har ligget eller stadig 

ikke ligger fast. Jeg tænker specielt på de 

påvirkninger, vi bliver udsat for med baggrund 

i tiltag af Finansministeriet. Det er ikke 

fordi jeg ønsker at fremstå som kværulant 

eller tudefjæs, men jeg mener, vi bør kunne 

kræve en fair og reel udmelding fra ministerierne, 

som vi så kan forholde os til. 

Man kan sige at Finansministeriet i høj grad 

lever op til intentionerne om, at vi som nation 

skal være kreative og innovative. Vi så det 

med finanslov 2008, som blev vedtaget 18. 

april 08!!, og vi ser det med finanslov 2009, 

som er undervejs. I begge love er der talrige 

eksempler på, at man siger én ting, men reelt 

gør noget andet. Det siges at man tilfører midler, 

men reelt sker der en udhuling. Her bare 

et par få eksempler. 

Kvalitetsmidler KVU 

I 2008 fjernede man kvalitetsmidlerne på 

KVU, for os 600.000 på bundlinien, i alt 85 

mio. kr på landsplan. Der blev tilført 20 mio 

kr., som udbetales til opstartsomkostninger til 

de nye akademisamarbejder (efter regning), så 

dem ser vi nok ikke noget til. Man kalder ikke 

de 85 mio en besparelse, da finansministeriets 

logik siger, at en pulje, der ikke fortsættes, 

ikke er en besparelse, da midlerne er de 

samme som før man fik puljen, hvilket var fra 

2000. Så i den store offentlighed tror man, der 

er tilført ekstra 20 mio til KVU. 

Servicefællesskab 

Et andet eksempel er ideen om at det at samle 

diverse serviceydelser for skolerne kan medføre 

en effektiviseringsgevinst på 300 mio 

kr. for ungdomsuddannelserne, for vores 

vedkommende 600.000 om året. Her er der 

heller ikke, ifølge finansministeriet, tale om 

en besparelse, selv om vi kan påvise, at vore 

omkostninger allerede i dag ligger under det 

niveau, man gennemsnitligt vil lande på i et 

servicesfællesskab. Men besparelsen, som jeg 

vælger at kalde det, er allerede anvendt andet 

steds. Det reagerede vi kraftigt på overfor 

flere ministre. Man ydede så heller ikke fuld 

kompensation på taxametrene i forbindelse 

med de nye overenskomster, der blev indgået 

i 2008, hvilket betyder, at vi selv skal finde det 

resterende beløb på ca. 200.000 kr. Det er heller 

ikke at regne som en besparelse. 

Digitalisering af SU og VEU 

I 2009 har man fundet ud af, at ved digitaliseringen 

af SU og VEU papirerne undgår vi 

nogle administrative omkostninger på i alt 110 

mio. kr, som så kan tilføres en opnormering af 

medarbejdere i politietaten. (og i øvrigt så ikke 

et ord om politi- eller KVUreform). For DjH vil 

det give en manglende indtægt på ca. 100.000 

kr. Man glemmer bare lige, at der ikke blev 

ydet kompensation den anden vej, dengang 

opgaverne blev overført til skolerne. I øvrigt 

er jeg af den opfattelse, at diverse foreninger i 

erhvervsskoleregi har været alt for sløve i deres 

reaktioner på de mange stramninger. 

Konklusionen er, at det, vi oplever for nuværende, 

ikke er en prioritering af kvalitativ 

udvikling i de respektive ministerier, men en 

økonomisk prioritering foretaget i finansministeriet. 

Den eneste trøst i den situation er, at det 

ser ud som om, at DjH er bedre i stand til at 

takle disse eksterne økonomiske påvirkninger 

end de fleste andre uddannelsesinstitutioner. 

Den interne del 

Ser vi på det interne billede, er der straks 

meget mere at glæde sig over. Vi har igen 

rekord mht. antal elever og kursister. I år 

Fortsættes 

næste side 

DjH Nyt • december 2008 3

Fortsat fra 

forrige side 

når vi meget tæt på de 800 årselever i alt. 

Samtidig har vi stadig meget tilfredse elever 

og kursister. Det er godt gået! 

Vi fik gjort tilbygning på Skovvej færdig; 

indviet torvet; givet tømrerne et nyt permanent 

værksted og en kold hal til supplering, 

og et par ekstra teorilokaler. Plastsvejs nød 

også godt af, at el-grundforløbet flyttede fra 

Industrivej, og der blev indrettet IT-lokale 

i den gamle kantine. Så fik gange og gulve 

i området også lige en tur. Den ydre klimaskærm 

blev renoveret, og der blev skiftet 

vinduer og døre. Hertil kommer så en lang 

række rokeringer i el-lokalerne, herunder 

udstyrsændringer, hvor bl.a. svendeprøvelokalet 

til Lys og Energispecialet blev flyttet til 

akademiet. 

Jo, selv om der ikke har været de store gravemaskiner 

på DjH i 2008, så er der alligevel 

sket meget. Det vidner en samlet investering 

på 5 mio kr. også på. 

Så i forhold til det eksterne er 2208 et 

besværligt år, men i forhold til det interne 

igen et rigtig godt år. 

2009 

I 2009 kommer der også til at ske en lang 

række ting. Forhåbentligt gør resultatet af den 

forestående licitation på udvidelsen af køkkenet 

det muligt at komme i gang snarest. Det 

trænger! På Industrivej går fase to af renoveringen 

i gang, hvor blandt andet indgangspartiet 

og gården inkl. resterne af pavillon 

kommer under behandling. Jeg forventer også, 

at vi kan få foretaget en egentlig energianalyse 

af, om ikke hele så dog væsentlige dele 

af vore bygninger. Her håber jeg vi også kan 

bidrage med intern ekspertise ligesom elementer 

kan tages ud til projektopgaver enten 

for egne studerende eller bachelorstuderende 

på relevante byggeuddannelser. 

DjH2010 blev i efteråret 2008 justeret, hvilket 

gør, at vi i 2009 vil fokusere på yderligere at 

udvikle vore styrker, herunder de elementer 

der differentierer os i forhold til andre uddannelsesudbydere. 

Her tænker jeg specielt på 

24-timersskolekonceptets anvendelse af faglig 

fritid, elevernes muligheder for at bruge 

hinandens styrker og derved minimere egne 

svagheder, muligheden for fælles lektielæsning 

og meget mere. Vi skal melde tydeligere 

ud til beslutningstagere og meningsdannere 

om, hvad de får for pengene på DjH. Jævnfør 

ovenstående er det jo en argumentation, der 

bør have effekt. Vi skal også have analyseret 

hele vores udbud og sammenholde det med 

forventningerne til fremtiden. 

4 DjH Nyt • december 2008 

Elektronisk evaluering 

De sidste hold inden jul vil alle gennemføre 

evaluering elektronisk, hvilket vil være en 

stor lettelse administrativt, samtidig med at 

det gør det muligt hurtigt at trække rapporter 

og kommentarer. Spørgsmålene vil være de 

samme som tidligere, men skalaen ændres til 

en liniær 10-skale. Det har vist sig uhensigtsmæssigt 

at anvende den nye 7-trins karakterskala, 

da der er alt for store spring i karakterskalaens 

midterområde. 

Førstehjælp 

Jeg vil lægge op til, at vi i 2009 indføjer i vores 

personalepolitik, at alle medarbejdere på DjH 

har et gyldigt førstehjælpsbevis, herunder kan 

anvende hjertestarter. For vores alle sammens 

skyld. Opstår situationen, er det lige frygteligt 

ikke at blive hjulpet, og ikke at kunne hjælpe. 

Vi skal huske på, at ud over, at vi er en stor 

arbejdsplads med 130 medarbejdere, også har 

4.000 elever og kursister igennem vore lokaler 

hvert år. Ud over vi i dag har hjertestarter 

ved indgangen på Industrivej og ved skolehjemsindgangen, 

bliver der opsat hjertestarter 

i værkstedsbygningen på Skovvej og på 

Teknisk Akademi. 

Nye KVU-uddannelsen 

Endelig vil jeg nævne to kommende KVUuddannelser. 

I efteråret 2008 har vi været 

gennem en hård og meget forvirret proces 

omkring akkreditering af udbud til henholdsvis 

automationsteknolog og energiteknolog. 

For et års tid siden blev der igangsat et 

arbejde omkring revision af de tekniske KVUuddannelser. 

I den forbindelse blev der nedsat 

en tværgående skolestyregruppe, der nok har 

leveret det dårligste arbejde, jeg endnu har set 

i erhversskolesystemet (DjH har ikke været 

repræsenteret i denne gruppe). Styregruppen 

besluttede at vi i sidste øjeblik skulle ansøge 

om akkreditering til udbud af de to nævnte 

uddannelser. Der er deadline to gange om året. 

På fire dage lavede vi disse to ansøgninger 

med dokumentation, hver på 120 sider. 

Samtidig skulle styregruppe så indsende 

ansøgninger på godkendelsen af selve uddannelsen 

på landsplan. Resultatet blev, at vi fik 

de flotteste ekspertudtalelser fra det uafhængige 

evalueringsinstitut (EVA), hvor man i den 

grad godskrev og anerkendte DjHs ekspertise 

og rammer på samtlige kriterier, men også forkastede 

styregruppens ansøgninger om uddannelsesgodkendelse. 

Der var tale om et dårligt 

stykke håndværk fra styregruppens side. Det

skal derfor gå om først i 2009. Jeg forventer at 

uddannelserne godkendes i foråret 2009, og 

at DjH så kan gå i gang med at skabe sin egen 

profil på begge uddannelser. 

I forbindelse med akkrediteringsprocessen er 

der udarbejdet et pædagogisk udgangspunkt 

for de to uddannelser. Det tager afsæt i vores 

interne og eksterne vision og vore værdier samt 

elafdelingens pædagogiske grundholdning, 

som den kommer til udtryk i den generelle 

del af LUP/elevplan (lokal unervisningsplan). 

Disse holdninger er i høj grad i overensstemmelse 

med hvad det er, der gør DjH unik, selv 

om der selvfølgelig løbende er behov for evaluering 

og justering. Derfor er det pædagogiske 

udgangspunkt medtaget her til inspiration og 

eftertanke, og det er ikke kun interessant for 

undervisere. Det pædagogiske udgangspunkt 

for de to uddannelser kan ses på intranettet. 

Jeg glæder mig rigtig meget til 2009, hvor vi i 

den grad vil spille powerplay, på den bane vi 

kender. Det er den allerbedste forsikring i fht. 

fremtiden! 

Glædelig jul til alle. 

Igen i år har 

rengøringen 

lavet juledekorationer 

– Tak for det 

og glædelig 

jul til alle! 


6 

Pædagogisk 

udgangspunkt 

i elafdelingen 

Elafdelingens beskrivelse af det pædagogiske udgangspunkt 

tager afsæt i vision og værdier, og er platform for, 

hvordan vi vil gennemføre de to nye uddannelser til 

henholdsvis automations- og energiteknolog. Beskrivelsen 

heraf er at finde på intranettet. 

I elafdelingen er det vores mål at arbejde med 

den innovative læring. En læreproces hvor 

elev og underviser sammen udforsker faget 

gennem projekter og øvelsesopgaver. I den 

daglige undervisning tages der udgangspunkt 

i eleven og dennes færdigheder. Der lægges 

vægt på aktivering af eleven, således at eleven 

selv arbejder sig til læring. Elafdelingen tilgodeser 

forskellige intelligenser og læringsstile i 

undervisningen, ved hjælp af differentierede 

indlæringsmetoder. 

Det er vores pædagogiske mål som undervisere 

at fungere som sparringspartner for 

elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens 

ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og 

underviseren er sammen om, at eleven lærer 

mest muligt på det faglige og personlige plan. 

Undervisningen er præget af engagement og 

ansvarlighed. 

Kulturen i elafdelingen bygger på gensidig 

respekt og dialog. Det medfører, at samtaler 

skal være konstruktive og fremadrettede. 

Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i 

fællesskab, reflekterer over og diskuterer om 

undervisningen fører mod de ønskede mål. 

Underviserne planlægger og gennemfører 

undervisningen med engagement og variation 

og medtænker, at eleverne lærer på forskellige 

måder. Eleverne deltager aktivt og engageret 

i undervisningen, og der lægges vægt på, at 

eleverne aktivt er med til at organisere egen 

indsats og reflektere over denne. Eleven er 

opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er 

vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. 

I denne forbindelse er det også vigtigt at 

forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen 

DjH Nyt • december 2008 

men også i den tilknyttede virksomhed. 

Samarbejdet mellem virksomhed og skole 

prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer 

gennemfører blandt andet mestersamtaler i 

slutningen af en skoleperiode. 

Skolemiljø 

I elafdelingen forventer vi, at eleverne er aktive 

i deres læring også udenfor normal undervisningstid, 

og vi forventer derfor, at eleverne 

udfører en vis mængde hjemmearbejde som et 

led i deres uddannelse. Skolen arbejder løbende 

med at forbedre og udvikle skolemiljøet 

med fokus på følgende punkter: 

• At forbedre de fysiske rammer 

• At værksteder er åbne efter normal undervisnings 

ophør, og at teorilokalerne er åbne, 

samt at der er adgang til pc’er. 

• At tilbyde aftenundervisning inden for 

særlige områder, herunder for eksempel 

matematik eller områdefag, som kan være 

af interesse for eleverne. 

• At følge den enkelte elevs sociale færden 

tæt, så eleven får en forståelse for at møde 

til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde 

selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde 

projektorienteret mv. 

Skolen ønsker at give rum for, at eleverne 

trives under deres skoleophold på DjH også 

på baggrund af, at flertallet opholder sig 

på skolen 24 timer i døgnet. Der gennemføres 

løbende arbejdspladsvurdering (APV). 

Resultatet af APV’en inddrages i udviklingen 

af skolemiljøet.

af Allan Rasmussen 

Ændring af vejlederfunktionerne 

på DjH 

Pr. januar 2009 er der fastlagt ny struktur på 

studievejlederfunktionen på DjH. 

Vi er glade for at kunne meddele, at Niels 

Søndergaard er ansat som ledende uddannelses- 

og erhvervsleder i vejledningsfunktionen, 

som er normeret til ca. ½ tid. Den resterende 

tid vil Niels fortsætte som underviser i 

El-afdelingen. 

Åbningstiden er endnu ikke endelig fastlagt, 

men som noget nyt og for at styrke 24-timers 

skolen, vil der blive tidspunkter hvor studievejledningen 

vil være åben, når eleverne har 

fri; det vil sige efter normal skoletid. 

For at styrke vejledningsområdet har vi 

fysisk lagt kontoret for uddannelses- og 

erhvervsvejledning sammen med SPS kontoret 

(specialpædagogisk støtte), som varetages 

af Bente Kjærgaard. Vejledningen for EUDeleverne 

er nu samlet i det gamle bibliotek i 

pavillonen. 

Gennemførelsesvejleder 

Herudover er der oprettet en ny funktion som 

gennemførelsesvejleder for alle afdelinger. 

Niels Søndergaard 

er pr. 1. januar ansat 

som ledende uddannelses- 

og erhvervsvejleder 

på DjH. 

Gennemførelsesvejlederens opgaver bliver 

mere branchespecifikke, hvor der er direkte 

spørgsmål i forhold til faget. Samtidig skal 

gennemførelsesvejlederen være bindeled mellem 

elev og virksomhed ved praktikpladssøgning, 

men også være eventuel afløser på vejledningskontoret 

når Niels er ”ude af huset”. 

Psykoterapeut 

Til DjH har vi ligeledes fået tilknyttet en psykoterapeut, 

som vi efter behov kan henvise 

elever til. Vi har af og til elever, som har ondt 

i sjælen eller som døjer med så svære personlige 

problemer, at de har svært ved at følge 

undervisningen. 

Med denne nye ordning, kan elever, efter 

aftale med Niels, henvises til personlig samtale 

med terapeuten i op til 5 x 1 time. 

Vi anser ansættelsen af Niels, oprettelse 

af gennemførselsvejlederfunktionen, sammenlægningen 

med SPS og tilknytningen til 

terapeuten som væsentlige forbedringer og 

styrkelser af hele vejledningsområdet på DjH, 

som alle kan være tilfredse med. 


af Anne Hansen Aamand 

8 

Spørgeundersøgelse 

om intranettet 

En spørgeundersøgelse på intranettet har givet input 

til videreudvikling af intranettet på DjH. 

For to år siden blev skolens intranet en realitet, 

og det er nu tid til at vurdere, om det 

lever op til de krav og forventninger, brugerne 

har til et sådant internt medie. For at 

kaste lys over ønsker og behov, havde alle 

medarbejdere og elever mulighed for at deltage 

i en spørgeundersøgelse i første halvdel 

af november. Det benyttede 49 medarbejdere 

og 44 elever sig af. 

På medarbejdersiden var alle afdelinger 

på nær rengøring og værkstedsassistenter 

repræsenteret. På elevsiden deltog elektrikere, 

tømrere og plastmagere. 43 % og 76 % af henholdsvis 

elever og medarbejdere er dagligt 

inde og vende på intranettet - i hvert fald 

omkring forsiden. 

Debatforum og opslagstavle 

Selvom 49% af deltagende medarbejdere 

mener, at det er relevant med et debatforum, 

er der kun forbavsende få, der bruger det. Det 

kan naturligvis have forskellige årsager, og en 

af de væsentligste er usikkerheden om, hvem 

der kan se hvilke debatter. Eleverne har været 

lidt flittigere til at bruge det, her mener 43% at 

det er relevant. 

Gælder det opslagstavlen mener over 50 

% begge steder, at den er relevant, men en 

optælling over antal opslag siden intranettet 

lancering viser noget andet. Der har været i 

alt 36 opslag. Det er omkring et hver 3. uge, 

og det er for lidt til at holde opslagstavlen 

kørende – især med indgangen placeret i form 

af en stor knap på forsiden. Både debatforum 

og opslagstavlen er taget op til revurdering i 

redaktørgruppen, og det er ikke usandsynligt, 

at knapperne må vige pladsen for mere relevante 

emner på forsiden. 


Referater 

På intranettet er der nogle meget velfungerende 

biblioteker, hvor det er oplagt at lægge 

for eksempel referater og andre filer, der skal 

være tilgængelige for flere. Fordelen ved 

at lægge filer der, er at brugerne altid ved, 

hvor de kan finde dem og ikke selv behøver 

at bruge tid på at etablere et passende arkiv. 

Spørgsmålet omkring referater blev kun stillet 

til medarbejdere. 53 % af medarbejderne læser 

relevante referater på intranettet. Enkelte har 

haft lidt svært ved at finde dem, og andre 

mangler en bedre strukturering. 

Justeringer i løbet af foråret 

Generelt har undersøgelsen bidraget til et 

mere nuanceret billede af, hvordan brugerne 

opfatter intranettet, og hvad de kunne tænke 

sig i fremtiden. Langt de fleste er tilfredse 

med det, som det er, men flere har bidraget 

med relevante ideer til en justering. Det er 

naturligvis ikke alle ønsker, der kan blive tilgodeset, 

for det, der bliver opfattet som logisk 

og naturligt for den ene, kan være kaotisk for 

den anden. 

Ud fra forslag og kommentarer er det nu 

redaktørgruppens opgave at vurdere, hvordan 

en justering af intranettet og især forsiden vil 

være til gavn for flertallet af brugerne. Det 

tager gruppen fat på før jul, og i løbet af foråret 

bliver intranettet opdateret med nogle af 

de gode ideer implementeret.

af Ib Bæk Jensen 


I foråret blev det besluttet, at skolens beredskabsplan 

trængte til et større eftersyn og 

modernisering. Derfor blev der nedsat 

en arbejdsgruppe med følgende medlemmer 

Anne Sørensen, Anton Jensen, Frank 

Gotfredsen og Ib Bæk Jensen. 

For at sikre, at beredskabsplanen ikke bare blev 

et ringbind placeret på en støvet hylde, blev 

det hurtigt besluttet, at planen skulle være let 

tilgængelig, let anvendelig, kort og præcis. 

koldkvalitet.dk 

Den 15. februar 2007 blev kølebranchens autorisationskrav 

erstattet af et krav om en ISO 

9001 certificering. Køleafdelingen gennemførte 

et pilotprojekt med tre kølefirmaer, og vi fik 

derigennem udviklet en model til et ISO 9001 

kvalitetsledelsessystem for kølefirmaer. 

Vi har videreudviklet på systemet, således at vi 

i dag står med et optimeret, webbaseret system. 

2.1 

Tilbud og 

aftaler 

Beredskabsplanen finder du nu på skolens 

intranet. Vi håber, den er anvendelig og let at 

gå til. 

Tjek selv på intranettet: 

DjH reol/alarm112 – menupunktet: beredskabsplan. 

1.0 Ledelsens ansvar - kvalitetehåndbog 

2.2 

Ordremodtagelse 

3.1 

Behandling af 

afvigelser 

2.8 

Indkøb 

2.3 

Planlægning 

3.2 

Reklamationer 

4.1 

Styring af 

dokumenter 

2.9 

Varemodtagelse 

og lager 

2.4 

Udførelse 

3.3 

Kundetilfredshed 

3.6 

forbedringer 

4.2 

Registreringer 

og tekniske 

dossier 

Systemet fremstår med let overskuelige 

flowcharts med links til nødvendige dokumenter 

og attester. Det sikrer en optimal håndtering 

og styring af papirarbejdet. Medarbejdere 

oprettes via internettet, og de har altid adgang 

til gældende procedurer og instrukser. 

Systemet sælges til kølefirmaer som en pakke 

med tilhørende konsulenthjælp til implementering 

af ISO 9001 i virksomheden. 

2.5 

Godkendelse og 

idræftsætning 

3.4 

Interne audit 

4.3 

Uddannelse 

og træning 

2.6 

Service 

3.5 

Ledelsens 

evaluering 

4.4 

Vedligehold 

og kalibrering 

2.7 

Salgsafslutning 

og fakturering 




Hans Jørgen o 

eleverne i 

Filip 

Hans Jørgen Andersen, Tømrerafdelingen o 

udfordring i at møde eleverne der, hvor de e 

Som ny underviser siden august i år, har Filip Køneke, 43 å, slået 

sine folder i elafdelingen. Her underviser han i matematik på H1 

og skal efter jul også undervise H1 og H2 i it. Derudover har han 

undervist grundforløbet el, i arbejdsmiljø og H1, køl, i naturfag. 

Filip er uddannet træbådebygger på Thurøbund Yacht- og 

Kutterværft ved Svendborg, men efter nogle få års arbejde i faget 

kombineret med lidt tømrerarbejde, satte slidgigt i knæene en 

stopper for videre karriere i branchen. Filip tog en toårig studentereksamen 

på Århus Akademi efterfulgt af ½ års uddannelse i 

voksenpædagogik, før han søgte ind på læreseminariet i Århus. Her 

læste han til folkeskolelærer med liniefag i matematik og biologi, og 

begyndte derefter som lærer på N. Kochs Skole i Århus, hvor han 

var ansat i 9 år. Sideløbende arbejdede Filip en årrække i ungdomsklubber 

og –skoler, så allerede før han kom til DjH, havde han stor 

erfaring med undervisning af unge næsten jævnaldrende med DjH’s 

målgruppe. Skiftet til DjH er en kombination af ønsket om forandring, 

en god vens venlige skub og et stillingsopslag. Privat bor Filip 

i et rækkehus i Skæring sammen med sin kone Tess, der er tandplejer 

og børnene Simon på 19 og Fie 16 år. Fritiden bliver brugt på ture 

ved skov og strand med familiens store ungarske hyrdehund 

som ledsager, computeren og jævnligt en far/søn 

tur i fitnesscenter. Filip betegner sig selv som et åbent 

og tolerant menneske, der altid er sig selv. ”Folk er 

sjældent i tvivl om, hvad jeg mener”, siger han. 

Tolerancen er god i forhold til arbejdet med skolens 

elever. ”Jeg vil gerne møde de unge mennesker, 

hvor de er, uden at det bliver for kammeratligt. 

Jeg er jo stadig deres lærer”, fortæller Filip. Her 

hjælper det ham at have teenagebørn, så han 

kender til, hvad der rører sig i et ungdomsliv. 

For eksempel indenfor musiksmag. En 

anden styrke er, at Filip, trods næsten 10 år 

i lærer/pædagrollen ikke har glemt, hvordan 

håndværkere taler til hinanden.

g Filip vil nå 

øjenhøjde 

g Filip Kønneke, elafdelingen finder begge 

r, og samtidig bevare rollen som deres lærer. 

Allan 

Hans Jørgen 

Hans Jørgen Andersen, 45 år, har siden august 2007 fungeret 

som underviser i tømrerafdelingen, hvor han både underviser 

grundforløbs- og hovedforløbselever. Hans Jørgen er uddannet 

tømrer og tagdækker og tager i øjeblikket PG, som han 

forventer at afslutte i 2010. Hans Jørgen tog springet til en 

underviserstiling på DjH efter 16 års ansættelse hos Skantag, 

hvor han har virket som entrepriceleder, montør og sidst 

servicemand med fokus på aflevering af byggerier. Hans 

Jørgens undervisningserfaring før DjH begrænser sig til en 

funktion som hjælpelærer på et AMU kursus af 14 dages 

varighed, men det var nok til at vække interesse og lyst til at 

undervise. Hans Jørgen bor sammen med sin familie på en lille 

gård udenfor Hammel med 45 tdr. land jord udlagt til juletræsproduktion. 

Hans kone Joye er damefrisør i Hammel, og sammen 

har de børnene Lisette 13, Nicklas 10, Nickolaj 6 og Zenia 

på 4 år. Ejendommen er også hjem for to jagthunde, to islænderheste 

og en kat. Når Hans Jørgen ikke har travlt med at pleje juletræerne, 

som han hvert år eksporterer en del af til Tyskland, får 

han tid til at gå lidt på jagt mellem dem. En interesse der tidligere 

inkluderede jagtrejser til både Scotland og Sverige. Hans Jørgen oplever 

sit underviserjob væsentligt anderledes end forventet. ”Der er mere 

fokus på andet end det faglige, end jeg troede. Det handler meget om 

mennesker, og det er positivt. Det er spændende at lære eleverne at 

kende og tale med dem i samme højde, her får jeg meget tilbage”, 

fortæller Hans Jørgen og pointerer, at der er mange måder at gøre 

tingene på rent fagligt, og her får han andre vinkler fra eleverne. 

Der er ingen tvivl om, at Hans Jørgens hjerte banker 

for grundforløbseleverne og især den gruppe, der 

ikke er afklarede om vigtigheden af deres valg. 

”Jeg vil gerne lære dem, at hvis de vil have 

indflydelse på eget liv, er det vigtigt at 

træffe et valg – gøre en aktiv indsats. De 

skal have små succesoplevelser, så de 

lærer at tage ansvar for deres eget liv”, 

siger han. 


11


Museet i Winton 

havde en lille 

udstilling om 

køleteknik. 

12 

Fødselsdagsgaven 

fra Australien 

Glenn Weinreich fra køleafdelingen blev 50 år den 2. 

november. Fødselsdagen fejrede han så langt hjemmefra, 

som det næsten er muligt. Han rev en måned ud af det 

kolde danske efterår og tog en tur til Australien. Med til 

historien hører også besøg på et par kølevirksomheder i 

Brisbane og et ganske særligt tilbud i byen Winton. 

Kortet over Queensland i Australien ligger 

udfoldet på bordet. En rute ind i den australske 

outback er sirligt markeret med små tal i 

cirkler, der indikerer numrene på antal dage, 

det tog at køre ruten. Queensland ser stort ud 

på kortet, og den indtegnede rute har da også 

en længde på 4.500 km. Et antal km der, med 

udgangspunkt i Danmark, ville bringe os et 

stykke ned i Afrika. Umiddelbart er det let af 

få den opfattelse, at Glenn har set det meste af 

Australien på sin tur, men den anden side af 

kortet afslører, at sandheden er en helt anden. 

Der kommer hele landet til syne og viser, at 

Queensland kun er et lille hjørne af den verdensdel, 

som Australien udgør størstedelen af. 

Glenns onkel emigrerede til Australien i begyndelsen 

af 60’erne. Det bragte verdensdelen ind 

i Glenns liv, og gav ham i 1987 kontakt til de to 

mennesker, han i dag omtaler som sine australske 

søskende. Brian og Pat er bosat i den nordlige 

del af millionbyen Brisbane på den australske 

østkyst, og i årene siden deres første møde 

har rejseaktiviteten været stor i begge retninger. 


Så hvad er mere naturligt end at invitere sin 

danske bror på en fødselsdags tur til Australien 

inkluderende en 16 dages udflugt ind i landet, 

hvor vendepunktet var byen Winton. 

Kontrasternes verden 

Middagstemperaturen i Winton er på omkring 

40 grader C, og al aktivitet er sat i stå i tidsrummet 

fra kl. 11 til kl. 15. Tempoet hensætter 

den besøgende til en verden og et liv, der 

udspillede sig for 100 år siden. Glenn oplevede 

en kultur, hvor alle har tid til at hilse, og 

gerne stopper op for at høre hvor turisterne 

kommer fra, og hvor de bor, mens de er på 

besøg i byen. Winton ligger ca. 1.800 km. fra 

Brisbane næsten i retning stik nordvest. „Vi 

kørte gennem store landområder, der var øde 

og udtørrede og ikke havde fået regn i mange 

år. Flere steder var der skiltet med navnet på 

et vandløb, som vi passerede på en bro, men 

der var intet vand i dem“, fortæller Glenn. 

Skilte med ordet ’flood’ (oversvømmelse) 

midt i et tørt område undrede ham en del. 

Forklaringen er, at når det regner, så regner 

det så meget og voldsomt, at det er umuligt 

for den tørre jord at suge de store vandmængder. 

Broerne bliver simpelthen oversvømmet. 

Da nybyggerne for knap et par hundrede år 

siden kom til Australien fandt de et land med 

store områder frodig regnskov. Skoven blev 

fældet, så den tilsyneladende frodige jord 

kunne blive dyrket. Det fungerede bare ikke 

helt som planlagt. Jorden var ikke velegnet 

til at dyrke, den tørrede ud, og arealet blev 

forvandlet til ørken, efter at træerne var væk.

Bemærkelsesværdigt er det, at der i dag midt i 

ørkenen stadig findes store områder med frodige 

regnskove, der undgik saven og fortsatte 

med at være velafbalancerede økosystemer. 

Køleteknik på australsk 

For et par år siden havde køleafdelingen besøg 

af Peter Moore, kølelærer fra England. Det viste 

sig at være en australsk faglærer, der for et års 

tid havde skiftet adressen i Brisbane ud med 

en adresse i England. Besøget afdækkede flere 

fælles træk ved den danske og den australske 

uddannelse indenfor kølefaget. Tillige var der 

mange lighedspunkter mellem DjH og skolen 

i Brisbane. Kontakten førte til et besøg på 

skolen, da Glenn var i Brisbane for to år siden 

og igen i år sammen med et par virksomhedsbesøg. 

Australien er netop komme med i PIU 

projektet, der giver unge lærlinge mulighed 

for praktik i udlandet. (Har før været praktiseret 

i køleafdelingen, hvor lærlinge har været i 

England og Irland, red.) Peter Moore arbejder 

på at få skabt kontakt med australske virksomheder, 

der er interesseret i at gå ind i en aftale 

med DjH om udveksling af lærlinge. I Winton 

boede Glenn, Brian og Pat på Mathilda Hotel 

ejet af Brian og Pats venner. Hotellets navn har 

oprindelse i sangen ’Walzing Mathilda’, som 

blev skrevet på stedet af den australske poet 

Banjo Paterson i 1895. Hotellet har siden da fået 

installeret aircondition, der passes af den lokale 

kølevirksomhed ejet af 74-årige Sam. „Vi holdt 

BBQ, hvor Sam var med“, fortæller Glenn. 

”Han vil gerne på pension og tilbød mig at 

købe sin virksomhed for 200.000 dollars. Prisen 

faldt i løbet af dagene, hvor vi var i byen, og 

til sidst kunne jeg købe den for 120.000 dollars. 

Sam var interesseret i PIU, men havde aldrig 

haft en lærling. Endvidere viste det sig at både 

Sams to medarbejdere og han selv er selvlærte 

indenfor faget.” 


Glenn og Brian 

ved Colane på 

turen til Winton. 

13

Nyt fra afdelingerne 

Tømrerafdelingen 

af Finn Døssing 

Grundforløbene 

I uge 51 skal den første eksamen for bygge- 

og anlægsgrundforløbet gennemføres. 

Projektopgaven er udført, og det bliver spændende 

at følge om eleverne kan vise faglighed 

på et niveau, der medfører, at de kan få kompetencepindene 

afvinket. Der er indgået aftale 

med det faglige udvalg om, at et medlem af 

udvalget er med som censor. 

I november og december er der annonce i 

lokalbladene om, hvornår grundforløbene 

i første kvartal begynder. Vi er spændte på, 

om tilgangen til bygge- og anlægsholdet, der 

begynder uge 16, vil være mærket af den faldende 

aktivitet i byggeriet. 

Fredag uge 51 kl. 13.30 er der afslutning 

for alle elever på bygge- og anlægsgrundforløbene. 

Traditionen tro samles alle efter den 

fælles velkomst om traktementet, der består 

af Grethes kringlespecialitet med kaffe og 

sodavand. Efterfølgende fordeles pårørende 

og elever efter hold i de to værksteder, og 

lærerne fortæller om undervisningen. 

Tækkemandsafdelingen 

I uge 43 påbegyndte 10 tækkelærlinge deres 

4. hovedforløb. Den praktiske tækkeopgave 

er udført som et forlagt permanent projekt, 

der indeholder de fleste af fagets elementer. 

Fredag uge 48 er den sidste dag på skoleopholdet, 

og der er møde for uddannelsesudvalget 

for tækkespecialet. Eleverne viser deres 

praktiske tækkeopgave for udvalget, og efterfølgende 

evaluerer udvalget skoleopholdet 

sammen med eleverne. Efter frokost forsætter 

udvalget mødet efter den udsendte dagsorden. 

I uge 2 2009 vender eleverne tilbage for at 

gennemføre det 5. hovedforløb, der afsluttes 

med den teoretiske svendeprøve, og i uge 13 

er der seks elever fra holdet, der skal op i den 

praktiske svendeprøve. 

Tors- og fredag i uge 43 blev der afholdt 

skuemesterkonference i Skærbæk. Om torsdagen 

var der prøvebedømmelse af tækkede 

huse på Rømø med efterfølgende evaluering 

14 DjH Nyt DjH Nyt • oktober december 2008 

14 

af forhold omkring bedømmelse af den praktiske 

svendeprøve, og om fredagen blev der 

drøftet tækkefaglige forhold. 

Tømrerafdelingen 

Med årets slutning udløber Povl H. Nielsens 

ansættelse på Den jydske Haandværkerskole. 

Som anført i det sidste nr. af DjH Nyt har Povl 

valgt at gå på efterløn. Vi vil savne at kunne 

trække på Povls viden om faget, og ikke 

mindst vil vi savne Povl. Vi ønsker et godt 

otium og håber, at han har mange år på kontoen, 

der kan anvendes til familie samt sociale 

og praktiske gøremål. 

Det sidste hold hovedforløb 4, der er sammensat 

af elever, der skal til svendeprøve i 

foråret 2009, slutter deres ophold fredag uge 

48 med, at de går til eksamen i matematik. 

I uge 2. 2009 begynder der 2 hold hovedforløb 

1. Samt 1 hold hovedforløb 3. Disse 

forløb slutter deres skoleophold uge 7. I uge 6 

begynder alle elever, der skal til svendeprøve 

i foråret 2009, deres afsluttende hovedforløb. 

Svendeprøven forløber over uge 12 og 13. 

Dette svendeprøvehold bliver det største, der 

har været på DjHs tømrerafdeling; i alt 72 

lærlinge kandiderer til at blive tømrersvende 

foråret 2009. Stort er godt, men det giver også 

problemer, idet afviklingen af den praktiske 

prøve kræver, at der stilles et telt op på parkeringspladsen, 

samt at der skal afholdes to 

afslutningsfester. 

Dette er det sidste indlæg til DJH nyt i 2008. 

Vi vil gerne sige tak til alle læserne af stort og 

småt fra afdelingen og ønske jer en glædelig 

jul og et godt nytår.

Plastafdelingen 

af Allan Rasmussen 

Robot 

I forbindelse med de nyeste bekendtgørelser 

for EUD er der for plastmageruddannelsen 

blandt andet indføjet, at vi skal arbejde med 

”periferiudstyr til plastproduktion”. Oversat 

betyder det, at vi i løbet af uddannelsen skal 

undervise plastmagereleverne i robotteknik. 

Det udstyr, vi har i plastafdelingen, lever ikke 

helt op til denne målsætning, og vi er derfor 

glade for et venligt udlån fra LEGO. Herfra 

har vi lånt en 6-akset Fanuc friarmsrobot 

tilføjet en ekstra z-akse. Robotten er af høj 

standard og kvalitet, og har mange anvendelsesmuligheder. 

Vi forventer at bruge den i 

undervisningen fra august. 

Vi er LEGO meget taknemmelige for dette 

lån, og planlægger selv at udvide med endnu 

en 3-akset robot i 2009. 

Ny medarbejder 

Plastafdelingen har ansat Jan Kjærlund som 

ny underviser. Jan er uddannet plastmager, 

og kommer fra en stilling som produktionstekniker 

hos Grundfos, hvor han blandt andet 

har haft uddannelse af lærlinge som ansvarsområde. 

Desuden har han viden og erfaring 

indenfor robotteknik og IT. Primært område 

for Jan vil i staten være grundforløb og sprøjtestøbning. 

Undervisning på Terma 

Inden for hærdeplastområdet er fremstilling 

af epoxykompositter mere og mere almindelig. 

Det er en produktionsform, som vi endnu 

ikke kan fremvise og gennemføre på Den jydske 

Haandværkerskole, og vi har derfor lavet 

aftaler med hærdeplastvirksomheder om at 

komme på besøg der. Senest var vi med vores 

2. hovedforløb på Terma i Grenå, som blandt 

andet fremstiller avancerede dele til flyindustrien. 

På Terma blev holdet delt i to, hvor den ene 

halvdel startede med rundvisning på virksomheden 

og blandt andet så områder, som 

normalt er lukkede for ”almindelige besøgende”. 

Den anden halvdel af holdet arbejdede i 

Termas hærdeplastværksteder, og fremstillede 

epoxyemner i samarbejde med de ansatte på 

virksomheden. 

Denne form for partnerskaber, hvor vi sammen 

med højteknologiske virksomheder kan 

undervise vores plastmagere i topmoderne 

produktionsformer, er vi meget glade for. 

Samtidig med at vore elever i praksis bliver 

undervist i områder, vi ikke har mulighed for 

på DjH, er det en god måde for vore faglærere 

at blive fagligt opdateret, og blive holdt ajour 

med udviklingen indenfor et bestemt område. 

Alle havde en rigtig god og lærerig dag på 

Terma. 

Uddannelsesmesse 

I samarbejde med plastindustriens faglige 

udvalg deltog vi igen i år på uddannelsesmessen 

i Hillerød i uge 46. 

En række af de Nordsjællandske afgangsklasser 

havde i samme uge brobygning, og 

deltagerantallet var ikke helt så stort som vanligt. 

Det anslås, at godt 10.000 unge i 14 – 16 

års alderen besøgte messen de tre dage, den 

varede. At der var fald i antallet af besøgende, 

var dog ikke noget vi kunne mærke på ”plastmagerstanden”. 

Vi havde igen en lille termoformmaskine 

med, og alle kunne her selv fremstille en stor 

plastkapsel. Maskinen stod på intet tidspunkt 

stille, og der var en konstant kø af unge, der 

gerne ville lave deres egen kapsel i en valgfri 

farve. Hvis bare 1 % efterfølgende vil vælge 

plastmageruddannelsen, kunne vi starte to 

ekstra grundforløbshold op. 


af Frank Gotfredsen 

Skolehjemmet 

I det sidste kvartal af året har vi haft en fin 

belægning på skolehjemmet, så god at vi på et 

tidspunkt havde forespørgsler ude i byen på 

at låne værelser. Men på grund af lidt fraflytning 

og lidt indflytning kunne vi lige nøjagtig 

være her. Dog måtte vores plastsvendeklasse 

bo på skolehjemmet Skovvej i én uge. De tog 

det meget flot på trods af, at det er et must for 

svendeprøveklasserne at bo på Ellemosevej. 

Der har også været perioder, hvor vi har kunnet 

afhjælpe lidt pladsproblemer på kursushotellet. 

En rigtig god måde at få udnyttet 

værelserne optimalt. 

ADHD 

På skolehjemmet har vi et samarbejde med 

skolehjemmene i Beder, Silkeborg og Århus. 

Vi besluttede at holde en fælles foredragseftermiddag 

her på skolen om emnet ”DAMP”; 

eller rettere ADHD. Vi oplever en stigning i 

antallet af elever med en diagnose inden for 

dette område, og følte at vi skulle klædes 

bedre på til at forstå og håndtere disse elever. 


Æbleskiver 

& 

julegløgg 

Mandag den 24. november 

kl. 19.00 i bistroen 

pssssttt! 

Vi pynter også lige juletræ og bistro 

Til dette havde vi sat Ingela Søderlund fra 

Psykiatrisk Hospital i Risskov stævne denne 

dag, for at hun kunne fortælle om ADHD og 

beslægtede sygdomme, og hvad det specifikt 

er, som vi skal være opmærksomme på, når vi 

møder elever med en sådan diagnose. Udover 

skolehjemspersonalet på de fire skolehjem var 

også grundforløbslærere og andre relevante 

undervisere, mentorer og studievejledere inviteret. 

Besøg på Danish Crown 

Det var lykkedes os at få plads til en rundvisning 

på Danish Crown slagteriet i Horsens 

i november måned. Der er ellers et halv til 

trekvart års ventetid, når det gælder aftenrundvisning. 

Ikke fordi vores elever skal være 

slagtere, men teknikken på slagteriet er yderst 

interessant både for el- og køleafdelingen. 

Ellers er det jo fascinerende at se en virksomhed 

af denne størrelse. Vi kunne næsten fylde 

en bus til turen. 

Der var jo selvfølgelig smagsprøver af varerne, 

men det kunne ikke erstatte aftensmaden, 

så ved hjemkomsten var der pålægs flutes/ 

boller og sodavand til deltagerne i bistroen. 

Undersøgelse af færdselssikkerhed 

Vores grundforløb deltog i efteråret været i 

en undersøgelse, som Rådet for større færdselssikkerhed 

har lavet for at afdække unges 

færdselsadfærd. I undersøgelsen indgik et 

spørgeskema, hvor eleverne skulle besvarer 

en række spørgsmål over nettet. Efterfølgende 

deltog de i et foredrag, hvor en trafikpilot 

fra Rådet for større færdselssikkerhed satte 

fokus på de tre værste syndere ved trafikdrab: 

Farten, spritten og sikkerhedsselen. 

En pårørende til en trafikdræbt fortalte om 

sine oplevelse af en sådan ulykkelig hændelse. 

Man må sige, at det var noget, der rørte, og der 

var meget stille i lokalet under hele fortællingen. 

Nu håber vi, eleverne fik lidt med i bagagen, 

der støtter dem i deres færden i trafikken. 

Nu er det jul igen 

Mandag i uge 48 skulle der pyntes op i bistroen. 

Jette havde lavet et godt forarbejde med at 

indsamle diverse materialer til pyntning, og

efterfølgende med kvindelist have inviteret til 

æbleskiver og julegløgg. Som der stod med 

småt på plakaten, kunne man også deltage i 

pyntning af bistroen. Jeg tror aldrig, der har 

været så mange til et sådant arrangement. 

Omkring 40 elever deltog - så godt gået Jette. 

Fint pyntet var bistroen klar til vores årlige 

julebingobanko. Traditionen tro startede vi 

med en rigtig julemiddag med and, flæskesteg 

og medister dertil hvide og brunede kartofler. 

Det synes, at vores tallerkner i bistroen er for 

små sådan en dag. Nogle af de ’skarpeste’ elever 

løste det problem ved at tage to tallerkner 

- en til kødet og en til kartoflerne. Til dessert 

var der risalamande med mandelgave. Det 

Oldfrue Gunver Abild, der til dagligt leder 

rengøringsafdelingen, er tilbage efter længere 

tids sygdom. 

”Jeg har det godt nu, og er glad for at være 

tilbage”, siger Gunver Abild. ”Jeg er meget 

taknemmelig for, at Frank Gotfredsen tog 

sig godt af rengøringsafdelingen, mens 

jeg var væk. 

Rengøringsdamerne 

var også glade for 

den ordning, og 

trods det tog de godt 

imod mig, da jeg 

kom tilbage”. 

Gunver føler sig 

meget bakket op af 

ledelsen gennem 

hele forløbet. 

Oldfrue Gunver Abild er 

tilbage efter længere tids 

sygdom. Her er hun sammen 

med Elzbieta (Ella) 

Sørensen til venstre og 

Birgitte Andersen ved den 

årlige produktion af juledekorationer 

til skolen. 

var tydeligt, at det var lidt svært at få det sidste 

ned, men hvem vil gå glip af chancen for 

at vinde en af de flot indpakkede pakker. 

Efter spisningen var det spilletid, og med 

alle de pakker syntes der at være en rimelig 

chance for at vinde. Det gjorde, at der var rift 

om spillepladerne, og jeg tror også, at stort set 

alle var heldige at vinde eller sidde ved siden 

af eller ved bord med en, der vandt, og således 

fik noget med hjem. 

En tak til værkstedsassistenterne, der har 

været behjælpelige med at hverve lidt sponsorgaver 

og ligeledes til Anne Marie Sørensen, 

der med stor fornøjelse har pakket gaver ind. 

Oldfruen er tilbage 

”Det har haft en positiv indflydelse på helbredelsen, 

at jeg hele tiden har følt, at der 

fra skolens side var tid og lyst til at vente på 

mig”, siger hun. ”Der er også mange, der har 

tænkt på mig og sendt opmuntrende hilsener, 

og det er jeg glad og taknemmelig for.” 


17


Hver torsdag 

formiddag har 

Zoneterapeut og 

massør Birgitte 

Dyreborg stillet sin 

massagebriks op på 

DjH. Mange medarbejdere 

har benyttet 

sig ag tilbuddet 

om behandling. 

18 

Op på 

massagebriksen 

I det mindste nordvestlige værelse i den første villa på 

Skovvej stiller zoneterapeut og massør Birgitte Dyreborg 

hver torsdag sin massagebriks op. Der er rift om pladsen 

blandt medarbejderne på DjH, der har taget tilbuddet om 

massage og zoneterapi til sig. DjH Nyt er med på sidelinien, 

da en af kollegaerne lægger sig på briksen. 

En blid musik fylder rummet, hvor zoneterapeut 

og massør Birgitte Dyreborg hver 

torsdag huserer på DjH. Der er sat tider af 

til seks behandlinger, og alle tiderne er for 

længst optaget. Ventelisten er lang, for der er 

mange medarbejdere, der ønsker hjælp til at får 

behandlet ømme muskler eller andre former 

for gener i kroppen. 

Musikken virker afslappende og stemmer fint 

overens med Birgittes holdning om, at det ikke 

skal gøre ondt, før det bliver godt. 


Pia Hald fra administrationen er mødt op for 

at blive hjulpet med sine skuldergener. Birgitte 

vurderer, at her er det massage, der skal i brug 

og begynder behandlingen med åbnende blide 

strøg over det øverste af ryggen. Samtidig 

mærker hun, hvor der er hævelser og varmer 

op til den dyberegående massage. Efter få 

minutters massage breder der sig en stærk rødmen 

over det masserede område. Der er blevet 

løsnet op for blokeringer, og blodet til musklerne 

kan igen flyde frit. Rødmen er fulgt med 

behagelige varme i de ømme muskler. 

For ikke at belaste et bestemt område og gøre 

ondt værre, arbejder Birgitte bredt over hele 

den øverste del af ryggen, og vender gentagne 

gange tilbage til de enkelte områder. Hun 

konstateret at Pia har haft gavn af behandlingen, 

for de før så spændte muskler er 

begyndt at løsne op, men en enkelt behandling 

gør det ikke alene, så Pia får en tid to 

uger senere. Det sidste, Pia får besked på, 

inden hun går ud af døren, er at drikke godt 

– mere end hun plejer. De løsnede affaldsstoffer 

skal skylles ud, og så kan væskeunderskud 

for øvrigt alene føre til spændinger, 

derfor er det vigtigt at drikke meget i al 

almindelighed. 

En succes 

Massagetilbuddet har ubetinget været en stor 

succes blandt medarbejderne. Alle på ventelisten 

er kommet til inden jul, og ordningen bliver 

nu evalueret. Der er så tilbage at beslutte, 

om succesen skal gentages efter jul og eventuelt 

i hvilken form.

Navne 

Velkommen til 

Michael Horn, underviser 

Køleafdelingen. 22. september 

Jan Kjærlund, underviser 

Plastafdelingen, 20. oktober 

Michelle Bugtrup Dahl, cafeen 

22. september 

Tillykke til 

60 år 

Ole Jensen, serviceafdelingen 

24. januar 2009 

Ninna Nielsen, køkkenet 

31. januar 2009 

Christa Søe Bonde, køkkenet 

22. februar 2009 

Jan Lønborg Friis, elafdelingen 

24. marts 2009 

50 år 

Per Byskov, elafdelingen 

17. marts 2009 

Anne Hansen Aamand, administrationen/KIT 

1. april 2009 

40 år 

Heidi Lykke Langhave, rengøringen 

22. januar 2009 

Henrik Dalsgaard, tømrerafdelingen 

16. marts 2009 

Elzbieta Sørensen, rengøringen 

4. april 2009 

Lars Nørlund, administrationen 

10. april 2009 

25 års jubilæum 

Peter Winge, elafdelingen/KIT 

1. januar 2009 

Kirsten Holm, køkkenet 

11. januar 2009 

Nyt fra 

personaleforeningen 

Personaleforeningen holder generalforsamling 

torsdag den 26. februar 2009 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Nærmere information 

udsendes først i det nye år. 

Nytårskoncert med sopranen Lisbeth Kjærulff, 

barytonen Hans Dueholm, bassen Jesper Brun- 

Jensen og Tonicas over 50 mand store orkester 

– fredag den 16. januar kl. 19.30 i Sløjfen 

DjH Nyt •december 2008 

19

Åbent hus 2009 

Åbent hus 2009 er fastsat til lørdag den 31. 

januar kl. 10.00 – 15.00. 

Det første møde i arbejdsgruppen er allerede 

en realitet, hvor en ideudvikling gav inspiration 

til nye tiltag forhåbentlig til glæde for 

vores gæster. 

Små konkurrencer i en anden form end vanligt, 

vil blande sig med kendte ting som lykkehjulet 

og udlevering af is i køleafdelingen. 

Det, der gør konkurrencerne anderledes er, at 

de omfatter mere aktion fra deltagerne, når de 

for eksempel skal stå på slalom ski i wii eller 

spille bordfodbold. I hver konkurrence bliver 

vinderen straks præmieret på stedet. Vi arbejder 

på, at præmien bliver et ’samlerobjekt’, 

hvor flere af samme slags gør sig godt i social 

sammenhæng. 

ADRESSE 

Den jydske Haandværkerskole 

Ellemosevej 25 

8370 Hadsten 

Tlf. 8937 0100 

Fax: 8691 5240 

E-mail: djh@hadstents.dk 

www.hadstents.dk 

Deadline for næste nummer: 

Den 9. marts 2009 

REDAKTION 

Henrik Øelund (Ans.) 

Anne Hansen Aamand 

PRODUKTION 

Hadsten Grafisk 

Tlf. 8691 4811

DjH Nyt - Den jydske Haandværkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?