Kirkebladet - Søndermark Sogn

More documents

Recommendations

Info

ikke skal af sted. Men på den anden side, det er hans arbejde. Det er hans eget valg. Det er en del af hans liv. - Derfor må vi støtte ham, samtidig med at vi må forsøge på at beskytte os selv. Det er selvfølgelig godt at vide, at han selv er fortrolig med de folk han skal af sted sammen med, kender dem, ved at de har været udsendt før. Men det gør ikke angsten for at miste mindre. Det påvirker hele familien. Hele familien er udsat for et stort pres. Nogen undgår at tale om det, for at holde det på afstand og som Orla siger, jeg tror, at jeg vil holde oplysninger fra Afghanistan på afstand for at beskytte mig selv, i det halve år sønnen er udsendt. Det vil blive et langt halvt år. Når man vil finde det tabte, må man lede det rigtige sted. Kender du vittigheden om drengen, der står under lygtepælen og ser ned i kloakristen. Så kommer der en mand og spørger drengen, om han har tabt noget ned i risten. Nej, siger drengen ikke i den rist her, men den derovre. Hvortil manden spørger, hvorfor drengen ikke står der. Nej, siger drengen, der er bedre lys her! Han finder næppe det tabte. Det gjorde kvinderne heller ikke, da de kom ud til Jesus grav Påskemorgen. De vidste at han var død, de havde fulgt det hele på afstand. De havde stået under korset. De havde hørt hans råb, hans smerte. De vidste, hvilke lidelser han havde været igennem Skærtorsdag i Getsemane have. De havde fornemmet, hvad der skulle ske. Hele tiden skulle de holde sig i baggrunden, men nu ville de ud til graven. Maria, Jesus mor, var en af kvinderne. Hun havde båret frygten for at miste Jesus helt fra begyndelsen. Helt fra dengang en engel bragte hende budskabet og Helligånden kom over hende. Tekst: Birgitte Thun blive fundet Det var ligesom hun havde vidst det hele tiden. Det hun havde frygtet, var nu sket. Jesus var død, hun havde selv set det, men hun kunne ikke slippe tanken. Hun måtte se ham igen, eller i det mindste se graven. Og så var han der ikke. Stenen, der havde dækket indgangen var væltet og graven var tom. Hvorfor lede efter de levende blandt de døde, sagde de to mænd i lysende klæder til kvinderne. ”Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galiæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.” (Lukasevangeliet kapitel 24, vers 6 – 8) Nu huskede de det hele. De fortalte det til apostlene, der først ikke troede dem, men så var Peter ude ved graven, og med egne øjne konstatere at Jesus var væk. Kort efter bredte mismodet sig igen hos apostlene og kvinderne. De var sikre på at de havde mistet Jesus. Tvivlen nagede dem, ganske som den havde naget Jesus. k i r k e b l a d e t s ø n d e r m a r k s k i r k e n
Fortvivlelsen I filmen The Passion of the Christ, er der en slange der snoer sig gennem Getsemane have, mens Jesus beder – ”Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig.” Jesus fristes til at bede sig fri for den bitre kalk, den smertefulde skæbne som venter ham. Men han fortsætter sin bøn til sin Far: ”Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” Slangen er også i den have, og den ledsager ham siden hele vejen til korset, som en dødsensbleg kutteklædt skikkelse. Skikkelsen står bag ved skaren som er mødt op for at se på piskeslagene, Han følger Jesus på afstand, bag skarerne som står langs vejen, da han bærer korset ud af byen til Golgata. Han har øjenkontakt med Jesus undervejs. Den lille triptikon, en lille altertavle i tre vinduer, som er afbilledet, skildrer Jesu bøn Skærtorsdag nat i Getsemane have, tilfangetagelsen lidt senere på natten. Øverst til højre må han selv slæbe sit kors ud til korsfæstelsesstedet, Golgata, hvor han bliver korsfæstet. Nedenfor korset står Maria og disciplen Johannes, og nederst til højre pieta-billedet, Maria står med sin døde søn, nedtaget fra korset. Det er som om slangens tilbud fortsat gælder, hvis du blot vil tilbede mig, så skal du slippe for flere smerter, pine og død. Jesus vælger at gå hele vejen. ”Ikke hvad jeg vil men hvad du vil – Gud.” Han vil – han vil og han gør det – han holder ud. Til sidst overgiver han sig – giver slip - Far - i dine hænder befaler jeg min ånd. – Lad din vilje ske. Råber: Det er fuldbragt – og ånder ud.... Men hans vej dér til - går gennem forladthed, sorg, vrede, fortvivlelse: Min Gud – min Gud, hvorfor har du forladt mig? Det er som om Jesus har to ledsagere: Slangen, fristeren og dens tilbud om en nem løsning: Tilbed mig og du skal slippe. Den anden er hyrden som vil føre ham til hvilens vande og grønne enge. Herre, du er min hyrde – selvom jeg går gennem dødsskyggens dal – frygter jeg intet ondt – din stok og din stav er min trøst. Vi moderne mennesker kender godt de to stemmer. Derfor er det vi søndag efter søndage siger til den ene stemme: Vig bort! Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Og derefter bekender troen – måske er den kun en længsel – måske kun en længsel efter længselen. Gud som skaber, befrier og gør levende. Jesus vælger ikke den nemme løsning, han sætter sit liv til. Vandrer den lange vej til korset og lader Guds vilje ske. Først da han gav op, da han holdt op med at lede, fandt han det han hele ti- k i r k e b l a d e t 5 s ø n d e r m a r k s k i r k e n
Page 1 and 2: K i r k e b l a d e t - blive funde
Page 3: Det sker kun for de andre! Sådan t
Page 7 and 8: ny sognepræst Så faldt det hele e
Page 9 and 10: Spaghetti-gudstjeneste Tirsdag 6. m
Page 11 and 12: marts april Søndag den . mar. kl.

Kirkebladet - Søndermark Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?