Åkanden 2 - 05(12) - K?benhavns Amt

M A G A S I N E T F O R M E D A R B E J D E R E I K Ø B E N H A V N S A M T
N U M M E R 2
TEMA:
MARKEDET KOMMER
På job i Amtet:
Dansk på menuen
A P R I L 2 0 0 5

TEMA: MARKEDET KOMMER
Indhold
Leder:
Når markedet kommer, skal vi holde fast i en høj faglig etik
STRUKTURREFORM: Vi efterlyser klare retningslinjer
Ændringerne i lovforslagene på det sociale område rejser nye spørgsmål til
samarbejdet mellem kommuner og region.
PÅ JOB I AMTET: Dansk på menuen
Selvom der står navne som Jahan, Noel, Fatima, Anita og Salina på vagtlisten, er
arbejdssproget dansk i Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Gentofte.
Operation frit valg
Frit sygehusvalg, drg-takster og Løkkeposer sætter sine spor på amtets sygehuse.
Åkanden har taget temperaturen på de nye tider.
Når velfærden sættes under lup
Markedet og borgerens frie valg har stille og roligt vundet indpas i den offentlige
sektor. Det stiller krav om, at amtet skal gøre sin service synlig for omverdenen.
Kursist eller kunde?
En elev, en lærer og en kvalitetschef på VUC Nord fortæller, hvordan de oplever
markedsvilkårene.
Vi skal stille de rigtige spørgsmål
Som afdelingschef for amtets Jord- og vandafdeling trækker Nils Bull på sine
erfaringer fra det private erhvervsliv. Et stærkt fagligt miljø er vigtigt, når amtet
samarbejder med private partnere.
Det sociale arbejde skal ud over rampen
De sociale tilbud skal dokumenteres og måles. Men hvordan måler man, at en
stærkt handicappet har lært at spise med ske?
Markedet med modifikationer
De faglige resultater skal gøres synlige.
På krydstogt i amtet
Bagsideklummen:
Billedet af fremtiden afhænger af øjet, der ser.
2 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
3
4-5
6-7
8-11
12-13
14-15
16-17
18-19
20-21
22-23
24
Ansvarshavende redaktør:
Kommunikationschef
Teddy Østerlin Koch
Telefon: 4322 2029
tko@kbhamt.dk
Øvrige kommunikationsmedarbejdere
i redaktionen:
Redaktør
Pernille Søndergaard
Telefon: 4322 2026
ps@kbhamt.dk
Birgitte Dalsgaard Andreasen
Telefon: 4322 2448
bda@kbhamt.dk
Christian Hult
Telefon: 4322 2445
hult@kbhamt.dk
Annali Rytter Christensen
Telefon: 4322 2472
annali@kbhamt.dk
Lone Nygaard Folkmann
Telefon: 4322 2266
folkmann@kbhamt.dk
Christine E. Riis
Telefon: 4322 2738
cer@kbhamt.dk
Forsidefoto:
Lars Bahl
Layout og produktion:
Identitet & Design as
www.identity.dk
Tryk:
Scanprint as
Åkanden er Københavns Amts
magasin til alle ansatte i
amtet. Åkanden findes
også i en digital udgave på
www.kbhamt.dk/aakanden,
hvor du også finder et arkiv
med tidligere udgaver. Du
er altid velkommen til at
komme med gode ideer til
magasinet – både enkelte
historier eller hele temaer.
Denne tryksag er
Svanemærket.
Licens nr. 541055
Miljøcertificeret og EMASgodkendt

Når markedet kommer, skal vi
holde fast i en høj faglig etik
Som offentlig virksomhed skal vi
hele tiden tilpasse os de rammer,
som de politiske strømninger og
den generelle samfundsudvikling
er med til at sætte. Og ligesom det
private erhvervsliv i disse år skal
forholde sig til den øgede globalisering,
så er en stigende markedsgørelse
ét af vilkårene for offentlig
virksomhed i dag. Ønsket om at
bringe flere konkurrenceelementer
ind i det offentlige er en international
tendens. Og en uomtvistelig
del af vores virkelighed.
Som fagpersoner er vores
udgangspunkt meget klart. Det er
patienternes, elevernes og beboernes
særlige behov for en professionel
individuel hjælp. Vi har i
flere år arbejdet med kvalitetsudvikling
og sammenhængende indsats.
I de sidste par år er bedre
dokumentation og profilering ligeledes
kommet på dagsordenen.
Denne indsats bringer os netop i
en position, hvor vi kan få placeret
os rigtigt under de nye vilkår.
Derfor skærper vi også egne krav
hertil i denne tid.
Sygehusene er i en udfordrende
proces med ventetidsgarantier, frit
sygehusvalg og flere aktivitetsbestemte
bevillinger, samtidig med at
samfundets ambitioner ligger langt
over de snævre muligheder, der er
for at udvide ressourcemæssigt. I
forhold til gymnasie- og hf-uddannelserne
er vi med temaplanen ved
at udvikle hele organisationskulturen.
Det er en forudsætning for
en kvalificeret gennemførelse af
gymnasiereformen, men så sandelig
også helt nødvendigt i lyset af
skolernes overgang til statsligt
selveje og øget konkurrence
mellem skolerne. På det sociale
område vil strukturreformen give
helt nye driftsvilkår. Derfor er hele
socialområdets udviklingsprogram
også målrettet profilering, kvalitet
og dokumentation. Der udvikles
nye aktivitetsbaserede økonomistyringsmodeller,
og der arbejdes med
tilpasningsdygtighed. Hvordan ser
den organisation ud, der bedst kan
tilpasse sig udsving i efterspørgslen
fra kommuner og borgere?
Udviklingen mod mere markedslignende
vilkår rummer naturligvis
også mange dilemmaer.
Når der stilles flere krav til, at vi
dokumenterer, hvad vi laver, så
lurer bureaukratiet lige om hjørnet.
Hvordan udvikler vi i det hele taget
måle– eller takstsystemer, så de er
både fornuftige og retfærdige?
Hvordan håndterer vi, at visse
områder er bedre egnet til takststyring
end andre? Eller at planlagte
aktiviteter er lettere at styre i en
markedsøkonomi end akutte
beredskaber? Hvordan sikrer vi
bedst, at faglige vurderinger ikke
bliver kørt over af hensyn til, hvad
der bedst kan betale sig her og nu?
Her er det væsentligt, at vi sætter
den faglige etik meget højt.
Og hvad med pengene? En
mere efterspørgselsstyret offentlig
sektor giver jo i sig selv en større
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
og mere krævende efterspørgsel fra
befolkningen. Den vil vi naturligvis
gerne komme imøde, men uanset
vores dygtighed til løbende at
rationalisere, så sætter det de
offentlige budgetter og vores
arbejdssituation under et meget
betydeligt pres. Samtidig taler regering
og folketing om nødvendigheden
af en historisk lav vækst i de
offentlige udgifter i de næste mange
år som følge af de kommende års
ældreboom. Det er de store ambitioner,
som brydes, og vi kan lige så
godt gøre os klart, at det er den virkelighed,
vi er en del af.
Jens Chr. Sørensen
amtsdirektør
3
Jens Chr. Sørensen
Foto: Sonja Iskov

Strukturreform:
Vi efterlyser
klare
retningslinjer
Da Lars Løkke Rasmussen i februar fremlagde lovpakken bag strukturreformen, lød fortolkningen
i aviserne, at regionerne skal være sikkerhedsnet under de allersvageste. Men
lovgrundlaget for dette er selvmodsigende, kompliceret og uklart beskrevet, siger direktør
i Psykiatri- og Socialforvaltningen Marianne Skrumsager.
Af Pernille Søndergaard
”På det sociale område er der nogle
konkrete ændringer i lovpakken,
som peger i den rigtige retning, og
som harmonerer med amtets
høringssvar”, siger Marianne
Skrumsager. Men der er fortsat
store problemer med lovgivningen,
understreger hun. Marianne
Skrumsager er dog glad for, at det
nu er slået fast, at regionerne får
mulighed for at drive tilbudene til
de psykisk syge børn og fortsat kan
drive døgntilbud for børn og unge
med sociale problemer. Desuden er
hun meget tilfreds med, at VISO
(de centrale videns- og specialrådgivningscentre)
kommer til at
omfatte specialundervisningen til
både børn og voksne.
Som et tredje skridt i positiv retning
peger direktøren på, at der
kommer et fire-årigt perspektiv på
kommunernes rammeaftaler med
regionen om udbuddet af sociale
institutioner, hvor der før var tale
om rene et-årige aftaler. ”Det
giver jo andre perspektiver, at kommunerne
nu skal tilkendegive
behovet tre år frem i stedet for at
holde sig inden for en horisont af
blot et år ,” siger Marianne
Skrumsager. ”Jeg må dog tilføje, at
der er en række negative eller uaf-
klarede punkter, som overskygger
de positive elementer.”
Marianne Skrumsager peger på,
at kommunerne får det fulde
ansvar for alle tilbud, der gives til
personer med handicap.
Regionerne får leverandøransvaret
og kan alene drive det, der står i
rammeaftalerne. Derudover kan
kommunerne suverænt beslutte,
om de vil overtage en institution.
De skal dog opfylde en række
vilkår.
Rammeaftaler
er krumtappen
”Rammeaftalerne er den krumtap,
der binder kommuner og region
sammen. Det store spørgsmål er
imidlertid, hvordan aftalerne skal
indgås, og hvordan uenighed håndteres”
siger Marianne Skrumsager.
”Hvordan skal kommunerne for
eksempel dokumentere økonomisk
og faglig bæredygtighed, som er ét
de vilkår, de skal opfylde, hvis de
overtager en regional institution?”
spørger Marianne Skrumsager.
”I lovforslaget står der intet om,
hvilke spilleregler der gælder, når
vi indgår rammeaftaler, og hvordan
vi håndterer uenighed. Man skal
huske på, at vi har at gøre med
mange parter. Uenigheden kan jo
opstå både mellem kommuner ind-
byrdes og mellem kommuner og
region.”
Grovmasket
sikkerhedsnet
Regionerne skal være sikkerhedsnet
for kommunernes varetagelse
af opgaverne med de allersvageste.
Sådan beskriver medierne
regionernes fremtidige rolle. Men
der er risiko for, at maskerne bliver
meget grove og uens i det sikkerhedsnet,
regionerne får mulighed
for at brede ud under de svageste
brugere med særlige behov.
”Grundlaget for regionens virksomhed
på dette område er selvmodsigende,
kompliceret og uklart
beskrevet i det nye lovforslag.
Problemet er, at vi ikke får nogle
instrumenter til at sikre, at der
ikke sker en afspecialisering af de
sociale tilbud. Derfor er der stadig
behov for at ændre dele af lovforslaget.
Hvis regionen skal fungere
som sikkerhedsnet for de svageste
brugere, er det absolut nødvendigt
med klare retningslinjer for,
hvordan vi håndterer uenighed i
forbindelse med rammeaftalerne,
og hvilke vilkår, der bliver for kommunernes
overtagelse af regionale
tilbud,” siger Marianne Skrumsager.
4
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Marianne Skrumsager
Foto: Stefan Kai Nielsen

Der er risiko for, at maskerne bliver meget
grove og uens i det sikkerhedsnet, regionerne
får mulighed for at brede ud under de svageste
brugere med særlige behov.
Foto: Lyngby Fotocenter
De vigtigste ændringer i lovpakken
Ud over ændringerne på det sociale
område har de mange høringssvar ikke
rykket stort ved det første udkast til lovforslagene
bag strukturreformen. De
væsentligste ændringer er:
Sundhed
• Den kommunale betaling for en indlæggelse forhøjes fra
3.000 kr. - 4.000 kr.
• Kommunen kan give tilbud om genoptræning på egne institutioner.
De kan også indgå aftaler med andre kommuner,
regioner eller private leverandører. Genoptræningen skal
foregå i sygehusregi, når patienten har behov for det.
Psykiatri
• Lovforslaget præciserer, at behandlingspsykiatrien omfatter
alle de psykiatriske centres nuværende opgaver. På den måde
bliver det muligt at tænke distriktspsykiatrien sammen med
den opsøgende behandling.
• Taksten for færdigbehandlede patienter er nu øget til 1522
kr. pr. døgn. Det skal give kommunerne større incitament til
at give et socialt tilbud efter behandlingen.
MTH-SU er navnet på et nyt midlertidigt samarbejdsudvalg.
Forkortelsen står for Midlertidig Tværgående Hovedsamarbejdsudvalg.
Formålet med det nye udvalg er blandt andet at
sikre inddragelse af medarbejderne i omstillingsprocessen og
et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere på tværs
af de enheder, der skal indgå i Region Hovedstaden.
Det andet midlertidige samarbejdsorgan hedder Dialogforum
Miljø
• På miljøområdet er der blevet ændret i klagegangen, så kommunerne
ikke skal behandle miljøklager i sager, hvor de selv
har givet tilladelser. Miljøklager skal stiles til det statslige
Miljøklagenævn.
Specialundervisning
• VISO (de centrale videns- og specialrådgivningscentre) er
skrevet ind i lovteksten.
• Den 4-årige overgangsperiode er udeladt, så kommunerne
uden tidsbegrænsning kan bede regionen om at drive tilbud
efter lovgivningen
• Visitationskompetencen kan lægges ud til institutionerne,
regionens tilbud eller private (specialundervisning for voksne).
• Hvis en kommune overtager en institution fra amtet, forpligtes
den til at bevare det samlede tilbud på institutionen
og stille tilbuddet til rådighed for andre kommuner (specialundervisning
for voksne).
• Regionsrådets mulighed for at tilrettelægge ungdomsuddannelsesforløb
er skrevet ind i lovteksten.
Erhverv
• Vækstfora etableres senest 1. april 2006, men regeringsgrundlaget
åbner for, at arbejdet med vækstfora kan starte
tidligere.
Læs mere. På KAI og www.kbhamt.dk kan du læse forvaltningens uddybende notater til lovændringerne.
MED-samarbejde på tværs
og er et tværgående forum for medarbejdere og ledere i kommuner
og amtet. Det skal blandt andet danne ramme for at
udveksle generel information om omstillingsprocessens betydning
for medarbejderne og drøfte procedurerne for medarbejderens
overgang fra amt til kommunerne.
Læs mere på KAI og www.kbhamt.dk
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005 5

På job i Amtet:
Dansk på menuen
Kvinder med tørklæder, mørke afrikanere, storgrinende mexicanere og blege danskere.
En smeltedigel af forskellige nationaliteter møder øjet, når man træder ind af
døren til Centralkøkkenet på Amtssygehuset i Gentofte. Her arbejder 130 medarbejdere
fra 35 forskellige lande med at lave mad til sygehusets patienter og personale.
Af Kåre Kristiansen
Foto: Tinie W. Rasmussen
På vagtlisten står navne som Jahan,
Noel, Fatima, Anita og Salina. På
menuen står bøf med løg, boller i
karry og jordbærgrød – og på
dagsordenen står den daglige
opgave med at lave mad til
omkring 700 patienter og mellem
600 og 1000 ansatte hver dag.
Og som sidebeskæftigelse en
ugentlig opgave med at få 35 forskellige
nationaliteter til at svinge i
takt. Og her er et fælles sprog en
nøgle til succes.
”Det er en dansk arbejdsplads,
og alle skal tale dansk. Derfor er
vores mål, at alle ansatte skal
kunne tale, forstå og skrive dansk,”
fortæller servicechef Kirsten Koudal,
chef for blandt andet Centralkøkkenet
på Amtssygehuset i Gentofte.
Køkkenet beskæftiger ca. 130
medarbejdere, der kommer fra 35
forskellige lande. I alt er lidt over
halvdelen af de ansatte fra et andet
land end Danmark.
Undervisning med
succes
Tidligere forstod flere af medarbej-
derne ikke, hvad der stod på deres
arbejdssedler. Samtidig havde flere
problemer med at udtrykke sig i
arbejdssituationer, og generelt var
mange ikke trygge ved at tale
dansk. I samarbejde med
Arbejdsmarkedkontoret i amtet og
Ishøj Sprogskole indførte Centralkøkkenet
på Amtssygehuset i
Gentofte derfor danskundervisning
to gange om ugen for de fastansatte
medarbejdere.
Undervisningen begyndte i efteråret
2004 og har lige siden været
en stor succes. Alle deltagerne på
danskkurset bruger halvanden
time hver tirsdag og torsdag
sammen med en sprogunderviser
til at forbedre deres dansk.
Køkkenmedhjælper Massimo
Conti kom til Danmark fra Italien
for fem år siden. Han er en af de
medarbejdere, der i øjeblikket er i
fuld gang med danskundervisningen:
”Det hjælper helt klart at få
undervisning i dansk. Det hjælper
mig til at kunne kommunikere
bedre med mine kolleger, og så
betyder det, at jeg nu kan rykke
videre op i rækkerne,” fortæller
han.
Sproget påvirker
sammenholdet
Massimo Contis vigtigste opgave er
at køre madvognen, så patienterne
kan få varm mad, men han bliver
snart rykket et trin videre i produktionen.
Det sker blandt andet
som følge af, han er blevet bedre til
dansk. Et af kriterierne for at
kunne blive forfremmet er nemlig
danskkundskaberne. Derfor er
danskundervisningen en vigtig
gulerod i arbejdslivet.
Det kan Jose Cruz Ramirez også
nikke genkendende til.
”Jeg manglede danskkundskaber
for at gøre mit job godt nok. I
starten klarede jeg mig jo meget
godt med fagter og køkkensprog,
men nu forstår kollegerne mig
meget bedre. Og det hjælper naturligvis,
når jeg skal samarbejde med
andre,” forklarer han.
Jose Cruz Ramirez kom til
Danmark fra Mexico for 15 år
siden og har arbejdet i køkkenet i
næsten ni år. Han startede som
opvasker som så mange før ham,
men blev hurtigt interesseret i at
komme ud til afdelingerne i køkkenet.
Først blev han flyttet til
varemodtagelsen, og nu er han
6 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Der er plads til både sjov og
forskellighed blandt medarbejdere
i Centralkøkkenet på
Amtssygehuset i Gentofte – og
det hele foregår på dansk.
Det er vores mål, at alle ansatte i
Centralkøkkenet skal kunne tale,
forstå og skrive dansk,” fortæller
servicechef Kirsten Koudal.

Dagens menu
Normalkost: Bøf Lindstrøm, løgsovs, stegte kartoffelbåde, dagens salat.
Sygehuskost: Boller i karry med ris, henkogt ananas og fersken i vaniljecreme.
Vegetar: Tomatsalsa, stegte kartoffelbåde og dagens salat.
Dessert: Jordbærgrød.
ansvarlig for køkkenets slagterafdeling.
Han modtager varer, forbereder
råvarerne og afleverer dem
til de enkelte afdelinger i køkkenet,
der så står for at tilberede selve
retten.
Da han overtog ansvaret for
slagterafdelingen, var Jose som en
del af sin udvikling på besøg på
Amtssygehuset i Herlev for at se
nærmere på, hvordan man der har
bygget slagterafdelingen op. Ud fra
de erfaringer lavede han sit eget
system for varemodtagelse, opbevaring
og arbejdsgange i slagterafdelingen.
Men det hele handler ikke kun
om arbejde. Danskundervisningen
er både et incitament for medarbejdernes
arbejdsliv og for den
sociale kontakt kollegerne imellem:
”Før i tiden talte vi kun om køkkenting
– nu taler vi også om mere
private ting. F.eks. er vi også
begyndt at snakke om bøger, som
vi har læst,” fortæller han med
stolthed i stemmen.
Så kører den
varme mad
Omkring klokken 11 breder der sig
en uro i hele køkkenet – nu skal
den varme mad af sted.
Personalet finder deres pladser, og
samlebåndet begynder at rulle.
Først en varm tallerken, og derefter
følger de forskellige råvarer –
kartofler, kød og grønt - og ovenpå
et varmt låg, så dagens bøf med løg
kan holde varmen på turen igennem
sygehusets gange. Båndet
kører ned i kælderen, hvor Massimo
Conti sidder klar på sin vogn
til at køre den varme mad ud på
stuerne.
Resultatet er, at alle de enkelte
dele bliver til en større helhed.
Patienterne får varm og veltilberedt
mad, og i køkkenet er stemningen
munter og seriøs på samme
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
tid, og der er naturligvis et par
humørofficerer, der laver sjov med
et par veludvalgte ”ofre” – ”Nå –
går det ikke lidt langsomt i dag?”,
er der én der råber, mens den ene
varme tallerken efter den anden
får låg på.
Der er travlt, men tonen er dog
slet ikke så hektisk, som man kan
forestille sig den i visse køkkener i
det københavnske restaurationsliv.
Tværtimod er omgangsformen
mellem medarbejderne mere
omsorgsfuld, og samarbejde er et
nøgleord. Et bevis på, at integrationen
af 35 forskellige nationaliteter
har udviklet sig til en solstrålehistorie
om arbejdsglæde i
Centralkøkkenet på Amtssygehuset
i Gentofte, hvor både menuen og
det fælles sprog i dag er dansk.
Danskundervisningen er
finansieret af EU's
Socialfond som et led i
projekt ”Kultur & Kompetencer.
Projektet planlægges
og gennemføres
i et tæt samarbejde
mellem Arbejdsmarkedskontoret
i Københavns
Amt og Amtssygehusene
i Herlev, Glostrup og
Gentofte.
7
FAKTA

TEMA:
MARKEDET KOMMER
Operation frit valg
Markedet sætter sine spor på sygehusene. På plussiden
står øget effektivitet til gavn for især patienter på kirurgiske
afdelinger. Bagsiden af medaljen er mindre fokus
på de medicinske afdelinger. Åkanden har taget temperaturen
på markedsgørelsen på amtets sygehuse.
Af Lone Nygaard Folkmann
Foto: Tinie W. Rasmussen
Hvordan oplever lægen de nye tider?
Lægen, der skal få hofter og
for- vredne knæ til at gå op med
frit sygehusvalg, drg-takster og
Løkke-poser?
Claus Munk Jensen arbejder på
et område, hvor der er stor opmærksomhed
fra offentligheden.
Han er administrerende overlæge
på Ortopædkirurgisk Afdeling på
Amtssygehuset i Herlev. Umiddelbart
ser han det frie sygehusvalg
8
som et kæmpe plus for både patienterne
og for de borgere, der i
sidste ende betaler det offentlige
sundhedssystem.
”Nu er der kommet et incitament
til at øge effektiviteten. Når
vi tidligere fik rammebevillinger,
kunne vi jo godt lade patienterne
ligge en dag eller to mere. Den
eneste grund til at være effektiv
var det faglige engagement.”
Claus Munk Jensen ser dog problemer
ved idéen om at sætte
tomånedersreglen ned til en
måned i forbindelse med det udvi-
dede frie sygehusvalg.
”Patienter skal prioriteres ud fra
en lægefaglig vurdering: Hvem har
det største behov for at blive
opereret? Hvem har de største
smerter, den største risiko for, at
sygdommen udvikler sig og måske
bliver dødelig? I princippet vil en
måneds ventetidsgaranti betyde, at
stritører og kræftsvulster skal
behandles på lige fod!”
Drg-taksterne (se faktaboks) er
den betaling, sygehusene får for at
behandle en patient. Claus Munk
Jensen mener, at drg-systemet
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005

stadig har nogle indbyggede børnesygdomme,
fordi det bedre kan
betale sig at operere nogle sygdomsgrupper
end andre.
”Læger er etisk korrekte – indtil
der kommer penge ind i det! Som
det er nu, vil der blive skelet til
andet, end om det er nødvendigt at
operere. Det er problematisk, når
en stor del af ortopædkirurgi går
ud på at vente og se tiden an. De
fleste ting klarer kroppen selv efter
et stykke tid, og så er der ingen
grund til at operere.”
”Hvis en privatklinik skal vælge
mellem at tjene 500 kr. på en kon-
Drg-takster: Drg står for diagnoserelaterede
grupper. Drg-taksten
er gennemsnittet for, hvor
meget en given behandling
koster. Når amtet skal betale for
en patient, der er blevet
opereret uden for amtet,
afregnes der efter drg-takster.
Udvidet frit sygehusvalg:
Der må gå to måneder fra en
patient henvises til sygehuset til
behandlingen er givet. Hvis
sygehuset ikke kan overholde
tidsfristen, kan patienten vælge
et privat sygehus eller et offentligt
sygehus i udlandet. Der er
dog visse betingelser, der skal
overholdes.
Løkkeposen: En statslig pulje,
som finansierer øget aktivitet på
afdelingerne ud over deres fastsatte
produktion. I 2004 var
Løkke-posen på 1,2 mia., i 2005
på 1,25 mia.
20% af sygehusenes økonomi
sultation eller foretage en operation
til 15.000, og der både skal
betales husleje og løn, så vælger de
måske at operere, selvom der ikke
er behov for det.
Det sætter også det offentlige i
et dilemma: Skal det offentlige
sygehus tage patienten med det
samme og spare udgifterne til privatklinikken?”
Han efterlyser nogle retningslinjer
for, hvornår man skal operere,
så unødvendige operationer
ikke bliver til hverdagskost.
”I USA har forsikringsselskaberne
indført det. Hvis ikke sygehuset kan
bevise, at det var en nødvendig
operation, kan de nægte at betale.”
Ud af de ekstra penge, der tilføres
sundhedssystemet, vil en stor
del gå til højere lønninger, mener
Claus Munk Jensen. 80 procent af
udgifterne i sundhedssystemet er
nemlig løn.
FAKTA
Det står og falder
med personalet
”Personalemanglen betyder, at det
samme personale skal arbejde
mere, når der kommer øget aktivitet.
Derfor vil de ekstra penge gå
til dem. Udfordringen bliver at fastholde
personalet i det offentlige.
Men man kunne jo give dem
samme hyre, som de ville få i det
private. For man får jo mest for
sine penge i det offentlige system,
der de sidste år har været i stand
til at gennemføre den øgede produktion
til langt under drg-taksten!”
Tillidsrepræsentant på Amtssygehuset
i Glostrup Helle Møller
Jensen mener, at man nu har
vænnet sig til drg-taksterne og
Løkkeposen. Ulempen ved drg-taksterne
er dog, at arbejdet med at
pleje patienterne endnu ikke
indgår i drg-taksten. Så nu er man
begyndt at lægge mer-produk-
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
9

tionen ind under den daglige drift.
For eksempel forlænger man sygeplejerskernes
vagter til ti timer.
”Mange medarbejdere er glade
for muligheden for at arbejde
mere, fordi det i den anden ende
også giver mere frihed, altså retten
til at få mest mulig indflydelse på
egen arbejdstid.
Et af problemerne ved de lange
vagter er, at daginstitutionerne
ikke har lange åbningstider, og det
er et dilemma specielt for den
enlige forsørger. På længere sigt er
jeg bekymret for, om det øgede
arbejdspres vil få flere til at bukke
under af stress. Jeg har oplevet en
stigning inden for de sidste par år.”
Tid til pleje
I offentligheden er ventelister og
operationer tæt sammenknyttede.
Helle Møller Jensen mener, at man
skal være opmærksom på, at
pengene ikke kun sluses ind i
operationer. Der skal også være
personale til at tage sig af patienterne
før og efter.
”Personalet, der gør det godt i
det daglige, skal også belønnes. Det
værste, der kan ske, er, at man får
A- og B-hold, hvor prestigen ligger
på operationsgangen, hvor de dygtige
og ambitiøse medarbejdere
søger hen. For det vil især de medicinske
patienter komme til at lide
under.”
Både Claus Munk Jensen og
Helle Møller Jensen understreger,
at konkurrencen skal foregå på lige
betingelser for de offentlige og de
private sygehuse. ”- Ellers er der jo
bare tale om en skjult privatisering!”
tilføjer Helle Møller Jensen.
Bagsiden af medaljen
Det politiske fokus på operationer
betyder, at andre områder får knap
så megen opmærksomhed. Det kan
mærkes på det medicinske område
og dagligdagen dér.
”Langt de fleste patienter har
ikke frit valg. De er akut syge og
skal indlægges.” Finn Rønholt
Hansen er ledende overlæge på
Medicinsk Afdeling C,
Amtssygehuset i Gentofte. Han kan
godt forstå, at det udvidede frie
sygehusvalg har ført til, at kirurgien
er blevet opprioriteret, da
pengene ellers glider videre til
andre amter og private klinikker.
”Men det er en uholdbar prioritering
i længden. Der er et loft for
sygehusenes udgifter, og det
betyder, at pengene går fra det
medicinske område. Samtidig ved
vi, at der bliver flere og flere ældre.
Derfor vil der også komme flere og
flere medicinske patienter.
Vi kan godt mærke de nye tider
her på den medicinske afdeling. I
forhold til tidligere er der for få
medicinske senge, og der er oftere
overbelægning. Det betyder, at personalet
skal løbe hurtigere, og at
der er mindre ro om patienterne.”
Efter fire år med fokus på ventetider
til operationer og frit sygehusvalg,
håber Finn Rønholt Hansen,
at man fremover vil flytte blikket.
”Det er den medicinske patient,
folketingspolitikerne skal bruge de
næste fire år på. Den skrøbelige
medicinske patient, som ikke er i
stand til at tage alle de valg, der er
nu. De fire år skal bruges på at
sikre, at disse patienter også får
adgang til tidssvarende behandling
og faciliteter.”
”Langt de færreste vil nogensinde
opleve at stå på en venteliste.
Men stort set alle vil opleve at blive
akut indlagt på et sygehus. Derfor
er det også noget andet folk har
brug for end én måneds ventetid.”
folkmann@kbhamt.dk
10 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Overlæge på Amtssygehuset i Herlev Claus Munk Jensen kan godt få
det frie sygehusvalg, Løkkeposer og drg-takster til at gå op med hofteoperationer
og forvredne knæ. Han mener dog der er brug for at få
afklaret nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som følger i kølvandet
på de nye tider.
Efter fire år med fokus på ventetider til operationer og frit sygehusvalg,
håber Finn Rønholt Hansen, overlæge på Amtssygehuset i
Gentofte, at man fremover vil flytte blikket til den medicinske patient.
Konkurrencen mellem offentlige og private sygehuse skal foregå på
lige betingelser. ”Ellers er der jo bare tale om en skjult privatisering!”
siger Helle Møller Jensen, tillidsrepræsentant på Amtssygehuset i
Glostrup

Patienterne ændrer adfærd
“Der er blevet længere mellem de gamle damer, der er taknemmelige over, at jeg tørrede
sveden af deres pande”. Sådan oplever Sygeplejerske Lone Kønig blandt andet det frie
sygehusvalg.
Lone Kønig, Amtssygehuset
i Herlev
Bitten Otbo, Amtssygehuset
i Herlev
Mio. kr. (2004-priser)
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Patienterne er begyndt at ændre adfærd. Det oplever sygeplejerske Lone Kønig, som har sin daglige
gang på ambulatoriet på Ortopædkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev. ”Der er blevet længere
mellem de gamle damer, der er taknemmelige over, at jeg tørrede sveden af deres pande, når de havde
ondt. Og det er kun godt. Det er godt, at der er forventninger til os – det er jo en del af mit arbejde at
passe og pleje patienterne. De må da gerne være glade for det jeg gør, men de skal ikke føle at de står
i taknemmelighedsgæld.” Lone Kønig mener, at den øgede markedsgørelse også gør patienterne mere
opmærksomme på, hvad de kan forvente. ”Det frie sygehusvalg er en god mulighed for patienterne.
Og så er det motiverende at vide, at vores patienter er her, fordi de gerne vil være her.”
Bitten Otbo arbejder med at booke operationer til patienterne og med at fortælle dem om det frie
sygehusvalg. Hun er lægesekretær på Ortopædkirurgisk Afdeling. Hendes oplevelse er, at de fleste
helst vil opereres der, hvor de er blevet undersøgt, fordi de gerne vil have den samme læge. ”Ofte har
især ældre patienter følelsen af, at Amtssygehuset i Herlev er ’deres sygehus’. Herlev kender de, og det
er de trygge ved. De patienter, der gerne vil andre steder hen, er for det meste på arbejdsmarkedet. De
har allerede undersøgt mulighederne i forvejen. Men jeg bruger da nok 30 % af min tid på at forklare
om deres muligheder.” Bitten Otbos oplevelse er, at det kun er ved virkelig lange ventetider, at patienterne
søger væk. ”Tidligere accepterede patienterne hvad de fik, nu stiller de større krav – men det gør
vi jo også selv.”
Patienter behandlet på sygehus uden for amtet
Diagrammet viser udgifterne og indtægterne i forbindelse med frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg.
Når en patient fra Københavns Amt vælger et sygehus uden for amtet, skal amtet betale for det. Indtægterne
kommer til gengæld, når patienter uden for amtet vælger at blive behandlet i Københavns Amt.
787,5
924,2
1060,5
1150,5
Samlet udvikling 2001-2004
598,8
537,8
735,8
686,7
249,7
414,7
373,8
325,5
Udgifter Indtægter Nettoforbrug
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
2001
2002
2003
2004
11

Når velfærden sættes under lup
Af Pernille Søndergaard
Foto: Scanpix
Kalendere blev til time managere i
det hurtige private erhvervsliv i
1980’erne. Og i den offentlige
sektor blev rammestyring gradvist
erstattet af New Public Management.
Listen er lang med ord, der
kan beskrive markedsdannelsen i
den offentlige sektor: Kontraktstyring,
Balance Score Card og målstyring
er blot nogle af de redskaber,
som det offentlige har ladet sig
inspirere af fra det private
erhvervsliv til at styre kursen og
måle indsatsen. Det er sket sam-
Markedet og det frie valg har vundet indpas i den
offentlige sektor med et krav om, at velfærden skal
måles og vejes. Men spørgsmålet er, om vi nogensinde
kan opnå fuld synlighed.
tidig med, at skiftende regeringer
siden 1990’erne har forsøgt at
sætte skub i konkurrencen og
effektiviteten i den offentlig sektor
med udliciteringer, frit valg og
aktiveringsbestemt finansiering.
Markedet ind af
bagdøren
Langsomt og næsten umærkeligt er
ikke kun sygehusvæsenet, men
også andre områder af den offentlige
sektor ved at omstille sig til
markedsvilkår. Det er ikke sket
med ét slag. I Danmark har markedet
stille og roligt sneget sig ind
af bagdøren til den offentlige
sektor uden de store gennemgribende
markedsreformer. Fra centralt
hold startede det i 1980’erne
med ønsker om at udlicitere
offentlige opgaver. I den daværende
regerings program for
modernisering af den offentlige
sektor hedder det, ”at efterspørgsel
i højere grad bliver bestemmende
for, hvilke serviceydelser der skal
produceres, og hvor meget, der skal
produceres.” (Finansministeriet
1982). Og samme sted står, at
ministeriet ønsker at ”fremme
mulighederne for udbud eller udlicitering
af offentlige opgaver til private.”
12 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
TEMA:
MARKEDET KOMMER
Frit valg er knyttet til en
forestilling om, at borgerne
kan få fuld gennemsigtighed.

Velfærden skal måles
og vejes
Adjunkt Holger Højlund er forfatter
til en phd-afhandling om velfærdens
organisering fra 1990 til
2003. Han peger blandt andet på,
at der i kølvandet på markedsdannelsen
kommer krav om, at den
offentlige sektor skal sætte velfærden
under lup:
”I begyndelsen af 1990’erne var
der politisk set et håb om, at udlicitering
var en mirakelkur mod de
problemer, det offentlige stod
overfor. Man kunne jo bare lægge
nogle opgaver ud. Men da man
begynder at udlicitere de opgaver,
som direkte har med borgerne at
gøre, bliver den offentlige sektor
sat over for krav om synlighed. Det
bliver vigtigt at kunne måle og veje
velfærden, når den bliver lagt over
i hænderne på private firmaer.”
Fra at markedsdannelsen af den
offentlige sektor mest handlede om
forholdet til det private, kom den
til at dreje sig om den offentlige
sektors forhold til sig selv. Holger
Højlund forklarer:
”Markedsdannelsen åbner for en
masse spørgsmål, som det offentlige
er nødt til at stille sig selv.
Hvordan skal vi iagttage os selv?
Hvilken synlighed skal vi være
præget af? Hvordan ser vores
opgaver ud, og hvordan og med
hvilken kvalitet skal vi løse dem?”
Frit valg kræver
synlighed
To årtier efter moderniseringsprogrammet
i 1981 lancerer den
nuværende regering et nyt program
for den offentlige sektor.
Under titlen ”Velfærd og valgfrihed”
sætter regeringen i 2001
forestillingen om den frit vælgende
borger i centrum. Det øger kravet
om, at den offentlige sektor skal
være synlig. Den skal åbne et
udstillingsvindue mod borgeren, så
hun eller han kan vurdere og
sammenligne tilbudene. Skal det
være privat eller offentlig hjemmehjælp?
Operation på privat hospital
eller amtsligt sygehus? Og
også på uddannelsesområdet toner
et billede frem af borgeren som
kunde i den offentlige servicebutik,
når hun klikker sig ind på skolernes
hjemmesider for at
sammenligne blandt andet karakterer,
fagudbud og aktiviteter.
Holger Højlund mener, at forestillingen
om det frie valg kan
skabe konflikter mellem den faglige
logik og så den autoritet, den
frit vælgende borger udstyres med:
”Når man giver patienten ret til
at beslutte, om hun skal opereres
det ene eller det andet sted, opstår
der selvfølgelig en spænding i forhold
til den rent lægefaglige logik
og autoritet. Patienten mener, hun
har behov for at blive opereret nu,
mens lægen mener, det er bedst at
se tiden an. Sådanne problemer er
jeg ikke sikker på, at man kan standardisere
sig ud af ,” siger Holger
Højlund.
En af måderne at gøre servicen
synlig på, er ved at lave målinger -
altså at beskrive standarder og procedurer
og bagefter gå ud i virkeligheden
og sikre sig, at man lever op
til det, man siger, man gør. Det
handler om at akkreditere sin indsats.
Uden gennemsigtighed giver
forestillingen om det frie valg
ingen mening. Og lige så vigtigt:
uden dokumentation af velfærden
kan politikerne ikke måle, hvad de
får for pengene. Sygehusene i
amtet er i fuld gang med at akkreditere,
og på det sociale område er
man også så småt i gang. Her er
kravet om synlighed blevet aktualiseret
af, at de sociale institutionerne
efter 2007 går en fremtid i
møde, hvor de skal ud på et
marked, som bliver delvis styret af
efterspørgsel.
Ord fanger ikke alt
Kravet om synlighed har nogle indlysende
fordele. At der kan være
meget læring at hente, er sygehusenes
akkreditering et godt
eksempel på. Det er et vigtigt
middel til at udvikle kvaliteten.
”Vi ved jo godt, hvad vi laver,
men der er aldrig rigtig blevet sat
ord på. Det kan være meget frugtbart
at animere folk til at stille
spørgsmål til den vante måde at
gøre tingene på,” siger Holger
Højlund, som dog advarer mod at
tvinge medarbejderne inden for
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
den offentlige sektor til at kommunikere
på præmisser, der ikke er
deres. Redskaber til at dokumentere
og synliggøre skal derfor være
følsomme over for forskelligheder:
”Hvis man ser en modstand
blandt medarbejderne mod akkreditering,
kan det være svært at
afgøre, om det er en almindelig
modstand mod forandring, eller
det er en reelt begrundet kritik af
måden at synliggøre på.
Hjemmehjælpen er et skrækeksempel.
Her prøver man med et
målebånds præcision at måle, hvor
lang tid det tager hjemmehjælperen
at udføre hver enkelt af sine
opgaver. Men det går ikke at sætte
stregkoder på velfærdsydelser,
mener Holger Højlund:
”Hvis man tror, man kan specificere
velfærden helt i bund, overser
man de ting, som ikke kan fanges
med ord. Som fagperson vil man
føle, at der er en masse informationer,
der går tabt, og en masse
kompleksitet, der forsvinder. Når
man afdækker noget, skjuler man
noget andet. Det er vigtigt at gøre
sig klart, at det er umuligt at opnå
fuld gennemsigtighed.”
ps@kbhamt.dk
”Den offentlige sektor har overtaget
en masse styringsmodeller
fra det private erhvervsliv, men
den har også opfundet en masse
selv ved at putte et andet indhold
i dem,” siger Holger Højlund
13

Kursist
eller
kunde?
Kundebegrebet presser sig på i den offentlige
sektor. Også inden for undervisningen.
Af Christian Hult
Foto: Sonja Iskov
”Jeg tror, uddannelsesinstitutioner
kommer til at fungere endnu mere
på markedsvilkår i fremtiden.
Skolerne kommer til at reklamere
meget mere for de enkelte fag:
Hvad er pensum? Hvordan arbejder
man? Hvordan foregår undervisningen?
Og jeg tror, kursisterne vil
vælge efter det og klage, hvis undervisningen
ikke lever op til løfterne.”
Sådan siger den 45-årige hf-kursist
Birna Helle Jørgensen, som
læser fem fag på VUC Nord.
Lektor og studievejleder Povl
Erik Brøndgaard er allerede stødt
på den mentalitet flere gange:
”Nogle af kursisterne føler, at
undervisningen er en ydelse, de
køber. Og de brokker sig, hvis
undervisningen ikke er, som de forventer.
For 10 år siden var det ikke
sådan. Dér indrettede man sig efter
forholdene”, siger han.
Lige som de private
Det var også på det tidspunkt, en
ny tanke begyndte at vinde fodfæste
i den vestlige verdens offentlige
sektorer. New Public Management
blev den kaldt, og den gik
grundlæggende ud på, at det
offentlige skulle fungere efter de
samme principper som det private
erhvervsliv: Elever, patienter og
TEMA:
MARKEDET KOMMER
andre brugergrupper skulle i
højere grad opfattes som kunder,
og offentlige institutioner skulle
måles på, om de levede op til kundernes
behov, og om økonomien
hang sammen.
I 2003 satte Københavns Amt et
målstyringskoncept i gang på VUCerne:
Centrenes mål, visioner og
fokus skulle beskrives. Og i september
2004 lå den første udviklingsrapport
klar. Her gennemgås
og evalueres de planer, VUC Nord
lagde dengang i 2003. Idéen er
naturligvis at styre, i hvilken retning
institutionen skal arbejde og
efterfølgende tjekke, om ledelsen
og lærerne har levet op til målene.
Kvalitetschef på VUC Nord Anne
Grethe Sørensen siger:
”Når man arbejder med målstyring,
kommer ressourcerne til at
følge prioriteringerne.
Målstyringen hjælper med at lokalisere,
hvis der er noget slack i virksomheden.
Og det lægger et pres,
så man kommer ud i alle hjørner.
På den måde bliver en virksomhed
mere effektiv.”
Nye former
Målstyringen betyder også, at individuelle
kompetencer bliver
mindre styrende.
Anne Grethe Sørensen forklarer
det sådan her:
”Tidligere blev VUCerne drevet
af nogle ildsjæle, som havde nogle
personlige interesser og kompetencer.
De fungerede som en slags
spydspidser, og det var fint. Men
det var svært at opsamle og sprede
ildsjælenes viden, og når du driver
en hvilken som helst virksomhed
på den måde, bliver du afhængig af
enkelte mennesker. Og når de er
væk, er deres viden det også. Når
du målstyrer, bliver udviklingen
organisatorisk båret i stedet for
individuelt båret.”
Povl Erik Brøndgaard kan godt
mærke ændringen:
14 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Birna Helle Jørgensen opfatter
sig som kunde på VUC Nord.
Varen er de fem fag, hun læser.

Lektor og studievejleder Povl Erik
Brøndgaard forventer, at der vil komme
endnu flere økonomiske styringsmekanismer
på skolerne i fremtiden.
”Vi mærker en anderledes styring
af vores arbejde. Der er ikke
nogen, der decideret blander sig i
selve undervisningen, men der er
nye tilrettelæggelsesformer. Hos
os blev det f.eks. besluttet, at vi
skulle have en IT-profil. Det er
derfor, vi i dag kan tilbyde undervisning
som e-learning (computerbaseret
fjernundervisning, red.).
Povl Erik Brøndgaard mener dog
ikke, at den nye styring af arbejdet
er unik for VUC Nord:
”Kundebegrebet og markedsgørelsen
er noget, der påvirker hele
samfundet og derfor også os.”
En langsom skude
Kursisten Birna Helle Jørgensen
mener dog ikke, at lærerne decideret
opfatter hende og hendes
medstuderende som kunder:
”Med e-learning er der dog
noget om det. Der er en meget
flot service, og der var en rigtig
god indkøring. Det er som om,
lærerne her er meget opmærksomme
på, at undervisningsformen
ikke kan fortsætte, hvis
der ikke kommer nok elever”,
siger hun.
Anne Grethe Sørensen beskriver
den stadige ændring i
lærernes selvopfattelse sådan her:
”Lærerne har typisk ageret som
en slags ”privatpraktiserende læ-
rer”. Ikke som medarbejdere i en
virksomhed. Man løste sine individuelle
undervisningsopgaver og
var så ellers uafhængig”, siger hun.
”Undervisningssektoren er en
langsom skude at vende”, mener
Povl Erik Brøndgaard.
Han er ikke glad for at anskue
undervisning som en vare. Men
han mener dog også, at tanken
fører noget godt med sig:
”Det kan medvirke til at holde
medarbejderne til ilden. Og det er
positivt”, siger han.
Birna Helle Jørgensen er enig:
”En lærer kan vel også gå i stå”,
som hun siger med et glimt i øjet.
More for less
Det overordnede formål med målstyringen
på VUCerne er at få
den bedst mulige undervisning i
et godt undervisningsmiljø for
færrest muligt penge.
”More for less”, som Anne
Grethe Sørensen kalder det. Hun
er ikke i tvivl om, at det på mange
punkter rent faktisk godt kan lade
sig gøre at få mere kvalitet og
mere undervisning for færre
penge, og hun kan godt forstå, at
politikerne er tilfredse med, at der
bliver sparet nogle penge. Men
hun peger også på, at der kommer
et punkt, hvor yderligere effektivisering
vil gå ud over kvaliteten.
Kvalitetschef på VUC Nord Anne Grethe Sørensen:
” I 50erne producerede man noget, og så håbede
man på, at kunderne ville have det. Sådan er det
ikke i dag. Nu planlægges produktionen efter nogle
kundebehov, man kender på forhånd.”
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Også på det politiske plan
mener Anne Grethe Sørensen, at
man skal være opmærksom:
”New Public Management er
ikke ubetinget positivt. For man
skal selvfølgelig vurdere, hvor stor
den politiske indblanding skal
være”, siger hun.
I Danmark er markedsgørelsen
af undervisningssektoren ikke så
vidtgående som i England og USA,
hvor man har udtænkt komplicerede
kvalitetsmålingssystemer,
som “ranker” skolerne.
Kommende elever og andre
kan så gå ind på de enkelte skolers
hjemmesider og se, hvordan
skolen klarer sig i forhold til de
øvrige skoler.
I Danmark har man allerede
taget et skridt i den retning med
indførelsen af den såkaldte
”sammenlignelige brugerinformation”:
På gymnasiernes hjemmesider
kan du blandt andet se,
hvilke uddannelser og fag skolerne
tilbyder, og hvilke karakterer
skolen har givet. Og til
næste år lægger VUCerne også
deres studieplaner på nettet.
hult@kbhamt.dk
15

TEMA:
MARKEDET KOMMER
Når vi samarbejder med private partnere:
?
Vi skal stille de
rigtige spørgsmål
Skal vi som offentlig myndighed have nok ud af de opgaver, vi får
løst ude i byen, kræver det godt samspil mellem dem, der stiller
opgaven, og dem, der løser den. Omtanke, grundighed og stor viden
på begge sider af opgaven er med til at sikre rent drikkevand –
også til de næste generationer.
Af Christine Elisabeth Riis
Foto: Kristoffer Amlani Ulbak
Siden 1999 har lønkroner erstattet
rådgiverkroner i amtets jord- og
vandafdeling. Lønkroner, der er
blevet brugt til at sætte et stærkt
fagligt hold af medarbejdere. Et
hold, der kan stille den rigtige
opgave, og som kender dybden i de
krav, de stiller som myndighed.
Udbyttet er afdelingschef Nils Bull
ikke i tvivl om: ”Vi får mere ud af
de penge, vi bruger på at beskytte
grundvandet. Penge, som betyder,
at vi kan sikre mere rent drikkevand
– også til vores børnebørn.”
Kompetente kunder
får gode løsninger
Nils Bull kom til amtet i 1999. Med
sig havde han 13 års erfaring fra
rådgivervirksomheden Carl Bro.
Han har arbejdet overalt i verden,
og lige meget hvor har forventningsafstemning
været vigtig for at
skabe den gode løsning.
”Jeg har ofte oplevet kunder,
som bad om at få løst en opgave,
hvor de i virkeligheden har haft
brug for at få løst en anden. Kunder,
der ikke kendte deres problem.
En stor del af mit arbejde var
derfor at hjælpe kunderne med at
formulere opgaven. Det er dyrt, og
derfor skal vi som opgavestillere i
amtet kende opgaven, når vi stiller
den til en rådgiver,” siger Nils Bull
og uddyber:
”Mine medarbejdere skal være
klædt på, så de kan stille de rigtige
spørgsmål – og de skal kunne vurdere,
om de svar de får, passer til
de spørgsmål, de har stillet. Altså
om svaret er brugbart.”
Amtet bruger 60 mio. kr. om
året på at beskytte grundvandet.
Godt 40% bliver brugt på at få løst
opgaver hos rådgivere .
”Jeg vil have, at de rådgivere, vi
arbejder sammen med, har respekt
for Københavns Amt, og at de har
respekt for den opgave, de får. Det
kræver, at jeg har et fagligt stærkt
16 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
? ”Hvis vi vil have mest muligt ud
af vores rådgiverkroner, skal vi
være så dygtige, at vi næsten
ligeså godt kan løse opgaven selv,”
?
?
?
hold. At mine medarbejdere er fagligt
kompetente, og at her er et fagligt
miljø, som skaber kompetente
medarbejdere,” fortæller Nils Bull.
Frugtbart fagligt
fælleskab
Medarbejderne i jord- og vandafdelingen
arbejder alle med vand.
Vand i søer, åer og hav. Spildevand,
grundvand og drikkevand. Men
ligesom deres opgaver er forskellige,
er deres faglige kompetencer
det også. I afdelingen arbejder biologer,
geologer, hydrologer, hydraulikere,
geofysikere, ingeniører, folk,
der kan modellere, og et par jurister.
En vifte af medarbejdere, der
trækker på hinandens viden, når
de arbejder i team eller projekter.
”I Carl Bro har jeg oplevet, hvor
frugtbart det er at samle et fagligt
fællesskab. Det skaber bedre problemformuleringer
og bedre løsninger.
De erfaringer bygger jeg
videre på her i amtet,” fortæller
Nils Bull og fremhæver, at projekt-
?
?
siger afdelingschef Nils Bull.
?
?
?
?

arbejdsformen, som blev indført i
Teknisk Forvaltning i 2001, så
absolut har været med til også at
udvikle de stærke faglige miljøer.
Mange hensyn
kræver mange øjne
Afdelingen tager sig også af myndighedsarbejde,
f.eks. at give vandværker
tilladelser til at trække
vand op fra undergrunden.
Tilladelser, hvor der skal tages
hensyn til dyreliv, søer og vandløb,
mulige forureninger, grundvandets
sårbarhed samt borgernes behov
for drikkevand. Tilladelser, hvor
mange hensyn skal afvejes og forskellig
faglig viden er nødvendig for
at få den gode sagsbehandling.
”Som offentlig myndighed har vi
en forpligtelse til at gennemskue
det faglige indhold i en opgave og
stille korrekte krav. På vores
område kræver det, at vi har
ekspertisen og ikke skal ud og
hente den hos rådgivere. Vi kan
sætte et hold med medarbejdere
med hver sin faglighed og daglige
erfaring fra andre opgaver til at
løse komplicerede sagsbehandlingsopgaver
og være sikre på, at vi
får en balanceret løsning,” siger
Nils Bull,” som endnu en grund til
at have et godt fagligt hold i huset.
Forskellige sagsbehandlere
– samme
løsning
Ud over de daglige kerneopgaver
har afdelingen udviklet en række
værktøjer, der effektiviserer
arbejdet. Der er en grundvandsmodel,
som kan beregne, hvor
meget vand, man kan tillade et
vandværk at indvinde. Der er et
prioriteringsværktøj til at udvælge,
hvilke forureninger der skal renses
op. Og et værktøj til at vurdere,
hvilke forureninger der skal ryddes
op først.
”Værktøjerne gør vores arbejde
gennemskueligt og sikrer, at vi vurderer
på samme måde hver gang.
De sikrer, vi undgår den tilfæl-
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
dighed, som kan komme, hvis sagsbehandlingen
er afhængig af
enkeltpersoner,” fortæller Nils Bull.
I 2003 vedtog amtet en grundvandsstrategi
for, hvordan amtet
tackler udfordringen med at have
langt flere forurenede grunde, end
der er penge til at rydde op. Det er
en strategi, som sigter på at halvere
udgifterne og tiden til at fjerne forurening.
”Grundvandsstrategien er et
andet godt eksempel på, hvad vi
har fået ud af at have et godt fagligt
hold i huset. Den var aldrig
blevet skrevet, hvis vi ikke havde
haft ekspertisen hos os selv. Og vi
vil aldrig kunne sikre rent drikkevand
til de næste generationer, hvis
ikke vi har en strategi, der driver os
til at eksperimentere, udvikle
videre og indgå nye aftaler med
rådgiver om spændende opgaver.”
cer@kbhamt.dk
Rent drikkevand – også til
fremtidens generationer. Det
arbejder amtets jord- og vandafdeling
for at sikre.
17

TEMA:
MARKEDET KOMMER
Af Annali Rytter Christensen
Fotos: Stefan Kai Nielsen
Hvordan måler og dokumenterer
man så forskellige fremskridt, som
det at en ung udviklingshæmmet
har lært selv at tage bussen, en
stærkt handicappet har lært at
spise med ske, en sindslidende er
flyttet i eget hjem, eller at en stofmisbruger
er blevet vaccineret mod
leverbetændelse?
”Det kan man gøre ved at
opstille nogle mål sammen med
brugeren, ved at levere nogle
ydelser for at nå dem og ved at
dokumentere, i hvilket omfang
målene er nået. Og hvis man ikke
nåede målene, må man finde ud af
hvorfor. Var de for ambitiøse, var
indsatsen dårlig eller leverede vi en
forkert ydelse?” siger Martin Lund,
vicedirektør i Psykiatri- og Socialforvaltningen
i Københavns Amt.
”De mål, man opstiller, vil jo
variere fra bruger til bruger, men
det er vigtigt at få opsamlet erfaringerne
og dokumenteret, hvad
der virker for en bestemt gruppe,
f.eks. autister eller skizofrene. Så
det ikke bare er inde i hovedet på
den enkelte medarbejder, men bliver
tilgængelig for en større kreds.”
Maja Rongen Jensen er ikke
Det sociale arbejde skal
De faglige resultater skal gøres synlige, og de sociale tilbud
skal dokumentere, hvad brugerne får for pengene.
bekymret for de nye krav. Hun er,
forstander for Camillehusene, en
døgninstitution for 21 børn fra 0 til
18 år med mange, varige fysiske og
mentale funktionsnedsættelser.
”Vi er vant til at dokumentere.
To-tre gange om året mødes forældrene
og det faglige netværk, f.eks.
barnets kommunale sagsbehandler
og lærer omkring et barn, og her
skal vi dokumentere, om vores indsats
har gavnet barnet. Vi vurderer
bl.a., om et barn har udviklet sig
fra at være meget utrygt til at
turde deltage i f.eks. kulturelle
arrangementer, eller om barnet har
været mindre sygt,” fortæller Maja
Rongen Jensen.
”Indtil nu har vi set på det
enkelte barn. Det nye bliver, at vi
fremover skal arbejde med standarder
og statistikker, og her er det
vigtigt, at man vælger de rigtige
standarder og at det ikke kun
kommer til at handle om tal og
søjler. Det, vi kan tilbyde, er jo f.eks.
rummelighed, og det kan jo være
vanskeligt at måle. Børnene har en
vældig glæde af at være et sted,
hvor de ikke opleves som anderledes.
Vi har en ekspertise, som kan
magte folks forskelligheder.”
Varedeklaration på
behandling
Et af de steder, der er langt fremme
med at dokumentere er amtets
behandlingscenter for stofbrugere,
KABS. Her har man de sidste halvandet
år arbejdet med at beskrive
behandlingstilbuddene.
”Vi har gennemgået vores
behandlingstilbud, så vi kan
beskrive det for vores kunder.
Ligesom i en købmandsbutik har vi
nu nogle hylder med forskellige
typer af ydelser og behandling. Det
kan være f.eks. terapeutiske samtaler
eller medicinsk behandling.
Der vil være informationer om kvalitet,
pris og udløbsdato på varedeklarationerne,”
fortæller overlæge
18 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
”Fremover skal vi tænke endnu mere i kundepleje. Vi skal
blandt andet have identificeret vores kommende indkøbere, så
vi ved, hvor vi skal stikke vores reklameaviser ind,” siger
Thomas Fuglsang, chef for KABS.

ud over rampen
Thomas Fuglsang, chef for KABS.
Varerne i butikken har været
igennem amtets kvalitetsprogram -
Den Fælles Kvalitetsmodel - med
standarder og indikatorer, udviklet
i sygehusverdenen.
Succeskriterierne er f.eks., at
behandlingsplanerne er realistiske,
dvs. at de mål, der skitseres, kan
opfyldes for f.eks. 80 % inden for
tre måneder. Et andet mål kunne
være, at en misbruger får kontakt
til sin familie, som han ikke har set
i mange år, eller at han kommer til
tandlægen for at få et gebis, så han
igen kan smile og tygge sin mad,
eller at han skal vaccineres mod
leverbetændelse.
Fra maj 2005 skal personalet
taste ydelse og tidsforbrug ind,
hver gang de afslutter en behandling.
Det skal bruges, når der skal
beregnes takster. Derfor skal de gå
detaljeret til værks og nøje gøre
rede for både de timer, der bruges
til selve behandlingen, og den tid,
der går til f.eks. møder, koordination
og konferencer.
”Jeg tror, det kan blive meget
sundt for os at registrere – måske
får vi øje på nogle ting, vi kan gøre
anderledes. Det kan være sundt at
konkurrere - blot vi ikke skal konkurrere
på discountvilkår, for så får
”Som forstander betragter man mere og
mere sig selv som leder af en privat virksomhed,
selvom man er i amtet,” siger
Maja Rongen Jensen, forstander for
Camillehusene.
vi en behandling uden faglig kvalitet,”
siger Thomas Fuglsang.
Men dokumentationen skal
også formidles. Ikke nødvendigvis
ud til hele den brede offentlighed,
men det er vigtigt, at de gode faglige
resultater bliver kendte blandt
andre fagfolk.
Vi skal være kendte
”Hvis de sociale tilbud skal nå ud
over rampen, skal de også blive
bedre til at fortælle, hvad de er
gode til. Det skal først og fremmest
gøres via de faglige kanaler, der
findes, f.eks. fagblade. Hvis de bliver
kendte i fagkredse for den faglige
kvalitet, så vil kunderne også søge
derhen,” siger Martin Lund, som
mener, at den primære målgruppe
er de kommunale sagsbehandlere,
der visiterer til de sociale tilbud. De
skal vide, hvad institutionerne kan
tilbyde, ligesom den praktiserende
læge skal kende de tilbud, han kan
henvise patienterne til.
En anden vigtig målgruppe er
naturligvis bruger- og pårørendeorganisationer.
Og de kan allerede se,
hvad Camillehusene har at tilbyde
på institutionens hjemmeside.
”Som forstander betragter man
sig mere og mere som leder af en
privat virksomhed, selv om man er
i amtet. Vi skal være gode til at fortælle,
hvem vi er, og at vi har en
berettigelse. Og det er spændende,
at vi har fået lov til at blive kendte
selv, f.eks. via vores hjemmeside,
hvor familierne kan se, hvad vi tilbyder.
Hjemmesiden er også vigtig i
forhold til vores andre målgrupper;
specialbørnehaver, specialskoler og
kommunale sagsbehandlere,” siger
Maja Rongen Jensen.
Thomas Fuglsang går et skridt
videre i sine overvejelser. Han
mener, at det kan blive nødvendigt
at uddanne ”køberne”, så de er
bedre klædt på til at bruge de specialiserede
tilbud.
”Vi tænker i marketingbaner
allerede, men det er klart, at vi
fremover skal tænke endnu mere i
kundepleje, vi skal bl.a. have identificeret
vores kommende indkøbere,
så i ved, hvor vi skal stikke
vores reklameaviser ind. Vi regner
med, at kommunerne vil ansætte
en række misbrugskonsulenter, og
dem vil vi meget gerne hjælpe
kommunerne med at uddanne.”
annali@kbhamt.dk
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
19

De faglige resultater skal gøres synlige, og de
sociale tilbud skal dokumentere, hvad brugerne
får for pengene.
Et marked med
modifikationer
Af Annali Rytter Christensen
”De specialiserede sociale tilbud
skal indstille sig på en fremtid,
hvor alt, hvad de laver, skal prissættes,
og på, at de kun eksisterer,
hvis de er i stand til at sælge
ydelserne. Samtidig skal de vænne
sig til en mere omskiftelig tilværelse,
hvor de skal skrue op og ned
for aktiviteterne i takt med
ændringer i efterspørgslen,” siger
Martin Lund, vicedirektør i
Psykiatri- og Socialforvaltningen i
Københavns Amt.
Det er endnu ikke helt afklaret,
hvilke tilbud regionen fremover
skal drive, og hvilke kommunerne
skal drive, men alt tyder på, at
kommunerne fremover får
pengene og opgaven med at visitere
borgere til de sociale tilbud.
Og at de kan købe disse ydelser,
der hvor de er bedst og billigst.
Der bliver dog ikke tale om et
frit marked, hvor regionale, kommunale
og private aktører konkurrerer
på lige fod. Markedet vil blive
reguleret af, at alle aktiviteter skal
aftales på forhånd. Regionen kan
ikke af egen drift udvikle nye
tilbud og dermed reagere på markedsvilkår,
men kan kun udbyde
de pladser, som kommunerne
bestiller.
Svært at underbyde
prisen
Som udgangspunktet vil de mere
specialiserede tilbud have en form
for monopolstilling. De er i dag de
eneste, der leverer denne type
ydelser til f.eks. sindslidende, handicappede
og stofmisbrugere, og
der vil gå tid, før andre kan udvikle
konkurrerende tilbud – bortset fra
de tilbud, der bliver etableret i
kommunerne, som alt andet lige
vil rette sig mod mere velfungerende
borgere end dem, der i dag
benytter amtets tilbud.
”De private udbydere, der er i
dag, er hovedsageligt organisationer
med et velgørende sigte eller
en kreds af fagpersoner. Der er i
dag ikke decideret kommercielle
aktører, bl.a. fordi ”stykprisen” er så
høj, at det er vanskeligt for alvor at
gå ind og underbyde på prisen.
Dermed ikke være sagt, at det ikke
kan lade sig gøre, men de meldinger
vi får, er, at de kommercielle
aktører, der findes, ikke er interesserede
i de højt specialiserede
tilbud,” siger Martin Lund.
Der, hvor der relativt hurtigt vil
ske ændringer, er de mindst specialiserede
institutioner, og der, hvor
opholdet er relativt kortvarigt,
20 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Foto: Lyngby Fotocenter
TEMA:
MARKEDET KOMMER

f.eks. børn- og ungeinstitutioner.
Her skal kommunerne løbende
overveje, hvordan de løser opgaven
mest hensigtsmæssigt. Og der vil
måske være en tendens til, at de
begynder at bruge deres egne
tilbud, mener Martin Lund.
”Men jeg tror ikke, at der vil ske
de store ændringer for f.eks.
botilbud for voksne udviklingshæmmede,
dvs. meget langsigtede
tilbud, som ikke ændrer sig fra den
ene dag til den anden, og hvor der
er fuld belægning adskillige år frem
i tiden.”
Men fælles for alle de sociale
tilbud er, at de fremover skal blive
bedre til at dokumentere og synliggøre
deres ydelser – så de kan vise,
hvad brugerne får for pengene.
annali@kbhamt.dk
Ændringerne på det sociale
område vil komme med forskellig
hast, afhængig af hvor
specialiserede tilbudene er. Men
fælles for alle de sociale tilbud
er, at de fremover skal blive
bedre til at dokumentere og
synliggøre deres ydelser – så de
kan vise, hvad brugerne får for
pengene, siger Martin Lund,
vicedirektør i Psykiatri- og
Socialforvaltningen.
Foto: Stefan Kai Nielsen
Foto: Johan von Cappelen
Nyt
om navne
Direktør for Psykiatriog
Socialforvaltningen
Marianne Skrumsager
60 år
Marianne Skrumsager kunne den
14. marts fejre sin 60 års fødselsdag.
Hun har arbejdet i den amtslige
socialsektor i mere end halvdelen af
sit liv og har med stort engagement
stået i spidsen for en lang række
forandringsprocesser og omlægninger
af arbejdet med bl.a. handicappede,
sindslidende og misbrugere.
Som socialdirektør var hun
med til at opbygge socialsektoren i
Sønderjyllands Amt i 1970'erne, og
siden 1993 har hun været socialdirektør
i Københavns Amt, hvor hun
nu er med til at forberede omlægningen
af psykiatri- og socialområdet
i forbindelse med kommunalreformen.
Ny rektor på Avedøre
Gymnasium
Kristian Jacobsen er udnævnt som
ny rektor for Avedøre Gymnasium
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
pr. 1.april. Kristian Jacobsen
kommer fra en stilling i Københavns
Kommune som konsulent på
gymnasie- og hf-området og har et
indgående kendskab til gymnasieog
hf-reformerne og udmøntningen
af dem. Han har spillet en central
rolle i udformningen af det nye
gymnasium i Ørestaden.
Tidligere har Kristian Jacobsen
undervist på Det frie Gymnasium i
København, og han har holdt en
lang række foredrag om projektarbejde
på gymnasier landet over.
Kristian Jacobsen har siddet i bestyrelsen
for Historielærerforeningen
for Gymnasiet og hf fra 1999 til
2003, de to sidste år som formand.
40 års jubilæum
Inge Tove Als Makne kunne den 1.
marts 2005 fejre sit 40 års jubilæum.
Hun blev i 1965 ansat i specialbørnehaven
på Tårnbyvej i
Kastrup og sidenhen på Løjtegårdsvej
116, i dag bedre kendt
under navnet Chr. IV`s Børnehave.
Her har hun siden 1980 fungeret
som leder. Igennem alle årene har
Inge Tove Als Makne været dybt
engageret i sit arbejde med psykisk
handicappede børn og er bl.a. med
til at arrangere Landskonferencer
for specialbørnehaverne.
21

Markedet kommer
I kulissen står blandt andet ISS og Falck klar til at byde ind på velfærdsopgaver.
Regionhovedstaden.dk
Hvad er det for opgaver, vi skal arbejde videre med i den nye region? Hvordan er samarbejdet
strikket sammen for at sikre en god proces frem mod den nye region i hovedstaden? Hvilke
arbejdsgruppen er nedsat på de enkelte områder? Det kan du læse mere om på regionhovedstaden.dk.
Hjemmesiden, som gik i luften 1. marts, har til formål at informere kommende medarbejdere,
borgere og andre interesserede om den kommende Region Hovedstaden og arbejdet
med at etablere regionen. (ps)
22 ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
På krydstogt i amtet
Borgerpanel
skal skabe
interesse for
valget
Et elektronisk borgerpanel skal skabe
dialog og debat omkring Region Hovedstaden
og interesse for regionsvalget i
november 2005. Målet er at opmuntre
til et bredt folkeligt engagement i de
nye regioner og styrke den demokratiske
proces ved regionsråds-valget. Du
kan læse mere og selv deltage i debatten
på regionshovedstaden.dk (ps)

Bliv klogere på
håndtering af
medicin
Nu udbyder Københavns Amt igen en række
kurser i medicinhåndtering for medarbejdere,
som håndterer medicin, men ikke har
modtaget undervisning i medicinlære og
administration af medicin på grunduddannelsen.
Kurserne henvender sig til f.eks.
værkstedsmedarbejdere, pædagoger og
social- og sundhedshjælpere ansat på et
socialt botilbud. Kurserne præciserer retningslinjer
og standarder for medicinordination,
medicingivning samt opbevaring og
bortskaffelse af medicin.
Du kan finde mere information om kurserne
på KAI/ Psykiatri- og Socialfor-valtningen/
Personale og Uddannelse. (annali)
Prinsesse
Alexandra besøgte
Arken
Prinsesse Alexandra, som er protektor for
Arken, åbnede d. 4. februar en udstilling
med den franske kunster Léger. Udstillingen
rummer 96 værker, og udover malerier, tegninger
og akvareller kan publikum også se
eksempler på Légers film, teaterscenografier,
gobeliner og bogillustrationer. Udstillingen
løber frem til den 16. maj. (bda)
PANORAMA
udvider
målgruppen
Nu har endnu flere i amtet mulighed for at
få adgang til Københavns Amts elektroniske
HR-informationssystem, PANORAMA. Hvis
du er leder, administrativ medarbejder, tillidsrepræsentant/-suppleant,sikkerhedsrepræsentant
eller medarbejderrepræsentant/-suppleant
i et af amtets MED-udvalg,
kan du få adgang. Her kan du nemt og hurtigt
udtrække løn- og fraværsstatistikker på
tværs af amtets institutioner og afdelinger
Du skal blot udfylde et adgangsskema - så
er du i gang. Adgangsskemaet finder du på
http://panorama.kbhamt.dk
Amtet går stavgang
ÅKANDEN NUMMER 2 APRIL 2005
Tag en rundtur
med letbanen
Få en virtuel tur med letbanen langs Ring 3.
Find din rejsetid, og se, hvordan letbanerne
kører i Strasbourg og Lyon. Den 11. april
åbner amtet en stor udstilling på amtssygehuset
i Herlev om en letbane langs Ring 3.
Udstillingen vil vandre fra Herlev og rundt i
de kommuner, letbanen passerer. Udstillingen
skal give et indtryk af, hvad en letbane er, og
hvordan en letbaneløsning mellem Lyngby og
Glostrup og senere måske videre til Brøndby
og Ishøj vil se ud. (cer)
Fra den 2. til den 10. april er der stavgang i Københavns Amt. Vallensbæk Mose, Dyrehaven,
Bagsværd Sø og Amager Fælled er nogle af de naturskønne områder, der lægger stier og
græs til, når uddannede stavgangsinstruktører 12 gange lærer amtets borgere at stave.
Er din krop edb-ramt, så grib chancen: Stavgang er glimrende for knogler i både arme og
ben, samtidig med at det styrker musklerne i bryst, skulder og ryg.
Arrangementerne finder sted i samarbejde med idrætsorganisationerne DGI, DIF og DFIF.
Tider og steder kan ses på www.kbhamt.dk under ”kalender” (bda)
23

Billedet af fremtiden
afhænger af øjet, der ser
Af Gitte Larsen, projektleder
Instituttet for Fremtidsforskning
Foto: Kristoffer Almani Ulbak
Amter og kommuner står over for
store forandringer i de kommende
år, og udsigten til strukturreformen
har allerede skabt forskellige billeder
af fremtiden blandt medarbejdere
og ledere. De fleste er
usikre på deres egen fremtid, nogle
arbejder for sikre sig den bedst
mulige fremtid under omstændighederne,
mens andre søger nye
græsgange.
Ingen kender fremtiden, men vi
ved af erfaring, at den altid er
anderledes end nutiden. Forandring
er et grundvilkår i dag, og de
fleste vil nok være enige i, at forandringsprocesser
er sjovest og bedst,
hvis man selv har indflydelse på
udviklingen og konsekvenserne.
Mange føler imidlertid ikke, de har
den indflydelse. For dem er fremtiden
bekymrende, og forandring
er et onde eller i bedste fald et
uomgængeligt vilkår. Andre mener,
fremtiden er fuld af nye mulig-
heder, og at forandringer er udfordrende
eller ligefrem både ønskelige
og nødvendige.
Tidssyn
Ved Instituttet for Fremtidsforskning
har vi på baggrund af
undersøgelser kategoriseret danskerne
i tre grundlæggende måder
at forholde sig til forandring og
fremtid på. Et af de afgørende elementer
i ens tidssyn er det billede,
man har af fremtiden.
To ud af ti danskere er fortidsorienterede,
og for dem er
fremtiden bekymrende. De oplever
forandringer som et tab af noget
værdifuldt, fordi de ønsker mere af
det oprindelige og lægger stor vægt
på sikkerhed og tryghed. Modsat
mener den ene ud af ti danskere,
der er fremtidsorienteret, at fremtiden
er noget, man selv skaber. De
fremtidsorienterede oplever derfor
også forandringer som noget positivt,
og mange af dem mener, deres
liv ser ud, som det gør, fordi de
bevidst har valgt det.
Den største gruppe, nemlig de
syv ud af ti danskere, der er nutidsorienterede,
mangler billeder af
fremtiden. De har ganske enkelt
svært ved at forestille sig fremtiden
anderledes end nutiden, og de vil
foretrække, at dagen i morgen
ligner dagen i dag. De nutidsorienterede
opfatter fremtiden som et
brud på den tryghed og stabilitet,
som er afgørende for dem. Derfor
har de brug for en idé om de konkrete
konsekvenser og gerne fordelene
ved forandringen.
Succesfuld
forandring
I dag er vi nået dertil, hvor mange
har mulighed for at påvirke eller
skabe deres egen fremtid. Derfor er
den ønskelige fremtid mere på
dagsordenen end nogensinde før,
men hvordan den ønskelige
fremtid ser ud, afhænger altså af
øjet, der ser. De fleste danskere
ønsker sig en fremtid, der ligner
nutiden. Nogle vil foretrække, at
den mest af alt ligner fortiden, og
kun de færreste ønsker sig noget
helt nyt.
Succesfulde forandringsprocesser
kræver ledere og medarbejdere,
der er i stand til at navigere
mellem visionen for fremtiden og
den aktuelle nutid. Udfordringen
for amter og kommuner må være
at imødekomme alle tidssyn i den
proces, der allerede er i gang, for
alle organisationer har brug for at
have de tre tidssyns styrker og
svagheder repræsenteret. Viden
om, hvordan vi hver især møder og
fortolker forandringer og fremtid
forskelligt, kan være et afgørende
element i denne proces.
BAGSIDEKLUMMEN