10.02 Bilag Statens Miljøcenters basisanalysetekst… - Svendborg ...

1.15 Det Sydfynske Øhav
Resumé af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige
Vandforvaltningsmæssige Opgaver.
Vanddistrikt Jylland og Fyn
Indledning
Områdebeskrivelse
Påvirkninger
Beskyttede områder
Karakterisering af overflade- og grundvand
Risikoanalyse
Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Svendborgsund. Foto: Jan Kofod Winther.
Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende
rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt
vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået
mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser
Basisanalyser
Fyns Amts basisanalyser
Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog
Mere information
Resumé af basisanalyser
for naturområderne:
116 Vresen
118 Søer ved Tårup og
Klintholm
125 Vestlige del af
Avernakø
127 Det Sydfynske Øhav
241 Rødme Svinehaver
242 Thurø Rev
Forventningsfulde får til
græsning på Strynø Kalv. Foto:
Torben B. Nielsen.

lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til
opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre
offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag,
kommentarer og gode idéer.
Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår
af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre
arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af
de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser
en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og
miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II
(risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i
risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag
vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU
plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål,
er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse
Svendborg. Foto: Michael Hansen.
er
basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de
målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle
mellem amternes regionplaner.
Basisanalyser Senest 22. december
2004
Offentliggørelse af arbejdsprogram Senest 22. december Høring i 6
2006
måneder
Idéfasen indledes Senest 22. juni 2007 Høring i 6
måneder
Forslag til oversigt over væsentlige
Senest 22. juni 2007 Høring i 6
vandforvaltningsmæssige opgaver
måneder
Forslag til vandplaner Senest 22. december Høring i 6
2008
måneder
Endelige vandplaner vedtages Senest 22. december
2009
Forslag til kommunale handleplaner Senest 22. juni 2010 Høring 8 uger
Endelige kommunale handleplaner Senest 22. december
2010
Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet Senest 22. december
2012
Opfyldelse af miljømål Senest 22. december
2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.
Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis
harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet,
hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny
basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at
ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Det Sydfynske Øhav sammenfatter resultaterne fra en
eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld
overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres,
at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra
grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været
fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.ode.mim.dk.
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.
Områdebeskrivelse

Figur 1. Oplandet til Det Sydfynske Øhav.
Hovedoplandet Det Sydfynske Øhav udgør godt 20 % af det samlede areal på Fyn og øerne eller mere
præcist 765 km 2 .
Området strækker sig mod vest til den østlige del af Horneland ved Faaborg og den nordøstlige del af
Ærø. Langelands vestlige del udgør oplandets østlige grænse. Den nordlige grænse går fra Tårup imod
øst, syd om Kværndrup mod vest til Faaborg.

Kystvandene omfatter området mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder også Langelandssund og Marstal
Bugt.
Landskabet er kendetegnet af moræneflader med sandblandet jord som den helt dominerende jordtype.
Morænejorden er særdeles velegnet til dyrkning af landbrugsafgrøder. I området omkring Kirkeby og
Stenstrup, i et område ved Faaborg og på dele af Ærø er de lerblandede jordlag dog dominerende.
Terrænet varierer en del i området. Ved Kirkeby og Stenstrup når terrænet op i højder på omkring 100 m
og falder så mod kysten, hvor arealerne ligesom øerne er præget af terrænhøjder på kun cirka 10 m.
Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 68 %, hvilket
svarer til landsgennemsnittet. Andelen af naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder er
ca. 7 % og svarer også til gennemsnittet på landsplan. Der er 9 % byområder mod 6 % på landsplan, 12
% skovområder mod 11 % i gennemsnit for landet som helhed og endelig er der 4 % andet, eksempelvis
huse og veje i det åbne land.
Der bor knap 100.000 indbyggere i hovedoplandet. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 128
indbyggere/km 2 , hvilket er 3 % mere end landsgennemsnittet. Omkring 14 % af befolkningen bor i det
åbne land uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Svendborg, Faaborg-
Midtfyn, Langeland, Nyborg og Ærø bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.
Husdyrtætheden i oplandet svarer til landsgennemsnittet med 0,9 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord,
svarende til i alt godt 45.000 dyreenheder. Set i forhold til gennemsnittet for Fyn adskiller oplandet sig
ved at have en relativ høj andel af kvæg på 41 % mod 35 % samlet set på Fyn og øerne. Andelen af svin
udgør 54 % i oplandet og er tilsvarende lavere end gennemsnittet, mens der også i Det Sydfynske Øhav
er en lidt større andel af andre dyr end kvæg og svin. Det kan skyldes de mange øer, hvor kvæg og andre
dyr anvendes til afgræsning.
Til toppen
Påvirkninger
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter,
dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for
fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller
fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i hovedoplandet Det Sydfynske
Øhav er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske
stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra
diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra
landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger
og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og
gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenede
grunde.
Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det
fremgår af figur 2 sker næsten 80 % af afstrømningen fra oplandet til
Det Sydfynske Øhav som diffus udledning fra landbrugsarealer, mens
punktkilder udgør en langt mindre del (6 %). Også når man ser på
Det Sydfynske Øhav er
kendetegnet ved at have en
højere andel af kvæg end det
øvrige Fyn. Her er det køer ved
Holmdrup, som er kommet på
græs. Foto: Thorben E.
Jørgensen.

kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Næsten 40 % af den nuværende fosforafstrømning fra
oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale
renseanlæg. Bidraget fra landbrugsarealer udgør ca. en tredjedel af fosforafstrømningen.
Desuden kan opdræt og fodring af ænder i søer i visse tilfælde medvirke til en betydende tilførsel af
næringsstoffer, særligt fosfor, til især mindre søer.
Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra oplandet til Det sydfynske Øhav fordelt på kilder (%).
Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 30-35 % og
fosforafstrømningen med ca. 75 %. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald
i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at
spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget, som følge af Vandmiljøplan III, at bidrage til en
yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandområderne i hovedopland Det Sydfynske Øhav, og at
overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.
Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af
Egsmade Renseanlæg i
Svendborg er et mekaniskbiologisk
renseanlæg med fuld
kvælstof- og fosforfjernelse. Det
rensede spildevand udledes til
Langelandssund via en
havledning. Foto: Jan Kofod
Winther.

vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra godt 300 regnbetingede
udløb i byområder og ca. 5400 spredte bebyggelser i oplandet.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i
forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt
større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Rensningen på
de største af de nuværende 20 større offentlige renseanlæg i oplandet er i dag så god, at der ikke kan
forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Egsmade
Renseanlæg i Svendborg behandler mere end halvdelen af det spildevand, der ledes til offentlig kloak i
oplandet.
Regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentligt ved
anlæggelse af bassiner, ændring af kloakoplande fra fælleskloakering til separatkloakering, hvor
spildevand adskilles fra regnvand mv. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive
reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
Miljøfarlige stoffer
Vandområderne tilføres miljøfarlige stoffer fra anvendelsen af disse
stoffer i husholdninger, industri og landbrug mv. Det er ikke muligt at
måle eller beregne sig frem til sikre tal for mængden af de mange
forskellige miljøfarlige stoffer der udledes og transporteres i
vandmiljøet. Der foreligger ikke undersøgelser af betydningen af de
regnbetingede udløb i oplandet til Det Sydfynske Øhav. En undersøgelse
af Sørup Søs bund viser dog fund af miljøfarlige stoffer, som efter alt
sandsynlighed stammer fra tilledt vejvand. Undersøgelser i Odense Å i
oplandet til Odense Fjord har eksempelvis vist forhøjede
Et separat regnvandsudløb på
koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandløbsbunden neden for
stranden ved Kragnæs på Ærø
regnbetingede spildevandsudløb i Odense by.
med udløb til Kløven. De i alt
Høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i området skyldes især
334 regnbetingede udløb i
spildevandsudledninger i oplandet og skibstrafikken.
oplandet til Det Sydfynske Øhav
Miljøfarlige stoffer kan også stamme fra gamle, forurenede
fordeler sig på 183 udløb fra
industrigrunde. De forurenede grunde er steder, hvor der har ligget et
separatkloakerede oplande og
renseri, en tankstation eller lignende, og grundene findes ofte i
151 udløb fra fælleskloakerede
byområder. De miljøfarlige stoffer kan sive ned i grundvandet eller ud til
oplande. Foto: Gunni
vandløb og hav. Der er typisk tale om klorerede opløsningsmidler,
Vilhelmsen.
tjærestoffer og olie.
Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere
tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige
vandring i vandløbene, og i de seneste årtier, er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de
mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.
En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Næsten

30 % af vandløbene er rørlagt, og ca. 15 % af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være
reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre deres evne til at
aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden
mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I løbet af de seneste 50-100 år er mindst halvdelen af det dyrkede areal i oplandet til Det Sydfynske Øhav
blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af
vådområder.
Næsten to trediedele af de større enge/mose-områder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene
er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende
vandløbsvedligeholdelse.
Tilsvarende er der sket en markant reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800tallet
er der afvandet 7 større søer i oplandet til Det Sydfynske Øhav, hvoraf 1 siden hen er gendannet, jf.
afsnit 5. De inddæmmede arealer i oplandet er primært beliggende på Langeland og udgør ca. 1700
hektar svarende til lidt over 2 % af det samlede oplandsareal.
Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og
vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af
næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.
Andre betydende påvirkninger af oplandets vandområder omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri,
muslingebrug, oprensning af sejlrender, klapning (dumpning af opgravet havbund) samt råstofindvinding.
Desuden er visse nor og lignende afskåret direkte forbindelse med havet ved etablering af dæmninger.
Til toppen
Beskyttede områder
Nogle områder i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav er omfattet af internationale konventioner, nationale
love og regionale bestemmelser.
Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000-områder er internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne er udpeget ud fra
naturtyper og arter, som er omfattet af bilag til EU´s habitatdirektiv og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. I
hovedoplandet er der udpeget 6 Natura 2000 områder for at beskytte bestemte naturtyper og arter . For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen (link til Natura 2000 basisanalyseresume
øverst på siden).
Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 460 km 2 . Det er karakteristisk, at ca. 85 % af Natura
2000 områderne udgøres af havområder. Det største Natura 2000 område kaldes det Sydfynske Øhav og
dækker området syd for Fyn mellem Tåsinge, Langeland, Ærø og Avernakø. I stort set det samme
område er der udpeget et såkaldt Ramsar-område, hvor der indgået en international aftale for at beskytte
vådområder især som levesteder for vandfugle. De øvrige Natura 2000 områder er den vestlige del af
Avernakø, Thurø Rev, Rødme Svinehaver, Tårup og Vresen.
Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet.
Drikkevandsforekomsterne er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10 m 3 vand om dagen,
eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand som det er hensigten
at anvende hertil. Alle grundvandsforekomster i oplandet er drikkevandsforekomster. Skaldyrsvande
findes ud for kysten ved Horne Land i vest, til det smalleste sted mellem Ærø og Langeland og op til
nordspidsen af Langelands vestkyst.
Store dele af kystlinien i Det Sydfynske Øhav, både på Fyn, Ærø, Tåsinge, Thurø og Langeland er udpeget
som badevand efter EU´s badevandsdirektiv. I 2005 var der udstedt et enkelt badeforbud i området fra
Syltemae Å´s udløb vest for Svendborg.
Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU´s nitratdirektiv.
Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres. De udgør godt 6 % af
hovedoplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på 400 km.
Inden for oplandet findes desuden store fredede arealer, hvoraf de største er Tryggelev Nor og området
ved Tranekær Borg på Langeland samt ådalen ved Syltemae. Hertil kommer en række mindre fredninger.
De fredede arealer udgør ca. 2 % af oplandet.
Vildtreservater findes i det centrale Sydfynske Øhav, afgrænset mod vest af Avernakø øst, langs Tåsinges
sydlige halvdel, videre mod øst langs Langeland ned til Ristinge og over til Ærø.

Regionalt beskyttede naturområder
I Fyns Amts Regionplan 2005- er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet
målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Som følge af kommunalreformen
er Regionplanen vedtaget som et landsplandirektiv.
Til toppen
Overfladevand og grundvandsforekomster
Vandløb
I hovedoplandet er der godt 500 km vandløb, hvoraf de længste er Kongshøj Å og Stokkebækken i den
nordlige del af hovedoplandet, og som begge er ca. 25 km lange. Mange af vandløbene langs den fynske
kyst har et forholdsvist stort fald, hvorimod vandløbene på Langeland har et lille fald. De fleste vandløb er
små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De "naturlige" vandløb er inddelt i
3 typer efter størrelse , hertil kommer kunstige vandløb (tabel 2).
Vandløbene er inddelt i 136 økologisk set ensartede "områder" af 0,1-19 km's længde. Nogle af disse
områder er indtil videre identificeret som stærkt modificerede. Det betyder, at de fx er opstemmede,
undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede .
Vandløbene på Langeland er
typisk små (type 1) med
langsomt flydende vand, som
Steensgårdafløbet. Foto: Bjarne
Andresen.
Bredde Type 1
Kongshøj Å er stort set ureguleret, har et stort fald og hurtigt
strømmende vand. Vandløbet tilhører her type 2 - mellemstore
vandløb. Foto: Frank Gert Larsen.
Type 2
Type 3
Type k
(små) (mellem) (store) (kunstige)
Vandløbsstrækning (km) 402 104 0 16
Andel af total km (%) 77 20 0 3
Antal
vandløbsvandområder
115 19 0 2
Tabel 2.
Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet.
Søer
I oplandet findes ca. 2000 søer og vandhuller (over 100 m 2 ). De fleste er meget små, og kun 13 af dem

er større end 5 hektar. Til sammen dækker de et areal på godt 7 km 2 - eller ca. 1 % af oplandet. I alt 24
søer er med i basisanalysen, da de er særskilt målsat eller har et areal større end 5 hektar, men de øvrige
søer skal også have en god miljøtilstand.
De fleste større søer er naturlige. Gennem tiderne er visse af søerne
blevet ændret, f.eks. ved opstemning, som det er tilfældet med
Tranekær Borgsø på Langeland og Hvidkilde Sø vest for Svendborg.
Andre steder er der opstået søer ved råstofgravning, f.eks. lergravene
ved Stenstrup. Disse søer behandles på lige fod med naturlige søer,
fordi de kan opnå en lige så god miljøtilstand som disse.
Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og
dybde .
I oplandet er 10 søer af den kalkrige, klarvandede, ferske og
lavvandede type (f.eks. Hvidkilde Sø), mens der af den tilsvarende, men
saltvandspåvirkede søtype, findes 9. Det drejer sig om de forholdsvis
mange strandsøer og nor som findes langs kysterne.
Siden 1800-tallet er 7 søer i oplandet blevet afvandet og 6 af dem
identificeret som stærkt modificerede områder, fordi de stadigvæk er
tørlagte . Sundet ved Fåborg er gendannet som sø, og
identificeres også som stærkt modificeret område, fordi der sker en
betydelig regulering af vandstanden. Desuden er der identificeret stærkt
modificerede områder ved de inddæmmede fjordarme Nakkebølle Inddæmning og Nørreballe Nor samt et
vådområde ved Valdemar Slot. Områderne er gendannet som søer og har status som Vandmiljøplan II
vådområdeprojekter blandt andet med det formål at mindske tilstrømning af kvælstof fra
landbrugsområder til kystvande.
Vådområder
På et område, hvor der for få år
siden var enge, er Sundet ved
Fåborg gendannet som sø.
Vandfuglene har hurtigt taget
det nye område i brug, og
Fåborg har fået et nyt, rekreativt
område. Foto: Jette
Christiansen.
For at kortlægge grundvandet Nogle steder står vandet under
og jordlagene udføres
tryk som her da der bores efter
undersøgelsesboringer, hvor der vand ved Hestehave på Tåsinge,
udtages vand- og jordprøver. hvor der nu udføres en ny
Foto: Birgit Sønderskov Weber. kildeplads.
Foto: Miljøcenter Odense.

Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er
afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Der er knap
1400 vådområder i oplandet. Mest karakteristisk for området er
standengene, der generelt er langt større end moserne og de ferske
enge. Den største og bedst udviklede strandeng er Monnet på den
sydlige del af Tåsinge, hvor der er græsset gennem mange år. Sammenlagt udgør arealet af strandenge
ca. 1600 hektar, de mange mindre moser ca. 1000 hektar og de ferske enge ca. 1100 hektar.
Grundvand
I oplandet er der 15 grundvan
dsforekomster, som dækker ca.
77 % af arealet. De fordeler sig på 1
terrænnær og 14 såkaldte regionale
forekomster i tre forskellige dybder. I
det terrænnære og i de regionale
forekomster strømmer grundvandet
primært i lag af smeltevandssand fra
istiderne, og de har alle kontakt til
overfladevand. Der findes ingen dybe
forekomster.
I oplandet til det Sydfynske Øhav er
der ingen dybtliggende forekomster,
hvor grundvandet strømmer i den
opsprækkede kalk. Men på den østlige
del af fastlandet langs kysten ved
Lundeborg og Tårup samt på den
nordlige del af Langeland, er der
regionale forekomster, hvor
grundvandet strømmer i kalken. Flere
steder i oplandet er grundvandet
Monnet på den sydlige del af
Tåsinge er den største strandeng
i oplandet. Foto: Leif Bisschop-
Larsen.
For at kortlægge grundvandet Nogle steder står vandet under
og jordlagene udføres
tryk som her da der bores efter
undersøgelsesboringer, hvor der vand ved Hestehave på Tåsinge,
udtages vand- og jordprøver. hvor der nu udføres en ny
Foto: Birgit Sønderskov Weber. kildeplads.
Foto: Miljøcenter Odense.
Omkring en fjerdedel af området har en
vanddybde under 2 meter, og på store
dele af disse flader findes en tæt
undervandsvegetation, hvilket gør
området til et vigtigt spisekammer og
overvintringsområde for vandfugle. Foto:
Nikolaj Holmboe.
Møllebugt i det nordlige Lindelse Nor

nogenlunde beskyttet over for nogle typer af forureninger som eksempelvis nitrat, da der er lerdække på
15-30 meter over magasinerne. Andre steder er magasinerne dårligt beskyttet med mindre end 15 meter
lerdække.
Kystvande
Omkring en fjerdedel af området har en
vanddybde under 2 meter, og på store
dele af disse flader findes en tæt
undervandsvegetation, hvilket gør
området til et vigtigt spisekammer og
overvintringsområde for vandfugle. Foto:
Nikolaj Holmboe.
Møllebugt i det nordlige Lindelse Nor
tilføres ferskvand med højt indhold af
næringssalte. Det medfører udbredt
forekomst af hurtigt voksende alger såsom
trådalger. Foto: Nikolaj Holmboe.
Ureguleret vandløb med høj fysisk
kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.

Området omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, Vandløb påvirket af regulering og
herunder Langelandssund og Marstal Bugt, og består af vandløbsvedligeholdelse. Foto: Frank Gert
mange store lavvandede og 2 dybe bassiner,
Larsen.
Ringsgårdsbassinet og Ærøbassinet, der er indbyrdes
forbundne. Hertil kommer en række fjorde, bugte og nor, hvor
de største er Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland.
De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske
Østersø. I de ca. 40 m dybe bassiner er vandmasserne derfor lagdelte med et relativt ferskt overfladelag
og et salt bundlag. Denne lagdeling øger risikoen for iltsvind. De lavvandede områder i Det Sydfynske
Øhav har et relativt lavt saltindhold, mens et endnu lavere saltindhold findes i de inddæmmede Tryggelev
Nor og Salme Nor ved Langeland og Vejlen ved Tåsinge.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, laguner,
m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning .
I Det Sydfynske Øhav er der foreløbigt identificeret flere typer af såkaldt stærkt modificerede områder.
Det drejer sig blandt andet om inddæmmede nor, sejlrender, havne, broer, klappladser hvor opgravet
havbund dumpes, samt inddæmmede arealer (der nu er land) .
Til toppen
Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med
de i dag vedtagne foranstaltninger.
Vandløb
Hovedoplandet indeholder større vandløbssystemer bl.a. Kongshøj Å, Stokkebækken, Vejstrup Å,
Syltemae Å og Hundstrup Å som alle findes på Fyn.
Karakteristisk for mange af vandløbene på Fyn er, at de har forholdsvis kraftigt fald med relativt hurtigt
strømmende vand.
Vandløb med gode faldforhold findes også på Ærø, hvorimod vandløbene på Langeland og de øvrige øer
har et forholdsvist ringe fald med mere langsomt strømmende vand.
Risikoanalysen har vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i
2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den
hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet.
Årsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (90 %), og for visse især mindre vandløb også en
fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (46 %)
. De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige
former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i
vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er
rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne
se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange
forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes
yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.
Søer
Hvidkilde Sø har fået en
betydelig bedre miljøtilstand
gennem de sidste ti år efter den
indsats der er udført, for at få
reduceret tilførslerne af
næringsstoffer. Søen er dog ikke
ren endnu, da der tilføres store
mængder af næringsstoffer fra

Det sydfynske område indeholder nogle biologisk meget værdifulde
søer, hvor der til mange desuden er knyttet betydelige kulturhistoriske
og arkæologiske interesser. Her kan nævnes Tranekær Borgsø på
Langeland, Hvidkilde Sø vest for Svendborg og Gudme Sø.
Af andre søer kan nævnes Ollerup Sø og Sørup Sø vest for Svendborg,
som er omgivet af bymæssig bebyggelse og har stor lokalrekreativ
værdi, samt mindre kendte søer som Nielstrup Sø (vest for Svendborg)
og Rudkøbing mose på Langeland. Mange af søerne har gennem tiderne
modtaget store mængder næringsstoffer fra oplandet, dels fra
bebyggelse dels fra landbrugsarealer.
Ud over de ferske søer findes mange saltvandspåvirkede strandsøer. De
ligger på øerne og langs kysterne i det Sydfynske øhav som er et
Natura 2000 område, som bl.a. har til hensigt at beskytte vådområder
af international betydning, især som levesteder for vandfugle.
Risikoanalysen har vist at samtlige 21 søer, som indgår i analysen, er i
risiko for ikke at vil kunne opfylde miljømålet.
Årsagen er tilførsel af næringsstoffer - især fra landbrugsdrift - og intern
belastning . Desuden tilføres visse søer næringsstoffer og
evt. miljøfarlige stoffer fra regnbetingede udløb eller næringsstoffer fra
opdræt af ænder.
Det er forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført
den nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i
oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler
af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de
kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt.
Når Nakkebølle Inddæmning (vest for Svendborg), Nørreballe Nor ved
Hvidkilde Sø har fået en
betydelig bedre miljøtilstand
gennem de sidste ti år efter den
indsats der er udført, for at få
reduceret tilførslerne af
næringsstoffer. Søen er dog ikke
ren endnu, da der tilføres store
mængder af næringsstoffer fra
oplandet samtidig med, at der i
søbunden findes næringsstoffer,
som frigives til søvandet. Foto:
Kjeld Sandby Hansen.
Luftfoto af Ollerup sø og Ollerup
by. Foto: Jan Kofod Winther.
Genskabt vådområde som
"forsø" til Hvidkilde Sø. Foto:
Birgit Sønderskov Weber.

Langeland og Valdemars Slot på Tåsinge er medtaget i basisanalysen men ikke er med sammen med de
21 øvrige søer i risikoanalysen skyldes det, at de er etableret som vandmiljøplan II vådområdeprojekter.
Det betyder, at de er etableret med blandt andet det formål at mindske tilstrømning af kvælstof fra
landbrugsområder til kystvande.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en
udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr,
fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af
livet under vandoverfladen.
Vådområder
Siden 1940'erne er der sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge,
og i dag udgør den våde natur kun ca. 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store
sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af
især agerjord. Ca. 60 % af lokaliteterne er således mindre end 1 ha. Små og isolerede naturområder kan
ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og
dyrearter er allerede uddøde fra Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne
betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige
naturarealer.
Der er en række trusler imod de resterende våde naturområder. Mange vurderes at være direkte påvirket
af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden
ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan
have sænket vandstanden.
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er et problem for moserne og
strandengene, hvor tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften vurderes
at være overskredet på op til ca. 70-75 % af de mose- og
strandengsarealer, der har højest prioritet. Problemet er størst på
fastlandet, hvor tætheden af de dyrkede arealer er stor.
Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er generelt et stort problem i
de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning
betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng
ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges
levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske
enge inden for Natura 2000 områderne (link til Natura 2000
basisanalyse-resume øverst på siden).
Genskabt vådområde som
"forsø" til Hvidkilde Sø. Foto:
Birgit Sønderskov Weber.
Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde
naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og
dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne,
standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper
og arter i Natura 2000 områderne.
Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden
har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af
vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned
På Ærø er
grundvandsressourcen
begrænset og flere steder er der
problemer med vandkvaliteten.
Foto: Gunnar Larsen.

med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til
vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet
sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle
industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af
grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og
vådområder, som tilføres grundvand.
I dag sker der en overudnyttelse i 2 ud af i alt 15
grundvandsforekomster . Det er typisk nær selve
boringen til et vandværk, at overudnyttelsen bliver synlig, idet
grundvandsstanden her sænkes væsentligt og i vandløb, søer og
vådområder, hvor grundvandstilførslen kan blive reduceret. Det sker
især på Nordlangeland og lokalt omkring Svendborg, hvor der indvindes
store mængder grundvand til byen. Overudnyttelsen kan få saltvand til
at trænge op fra undergrunden på Langeland, og vandet bliver sårbart
over for forurening fra overfladen. På Ærø er grænsen for udnyttelse
nået, så en øget indvinding vil skabe overudnyttelse med indtrængning
af havvand til følge.
Der vil formentlig ikke generelt ske en overudnyttelse af grundvandet i
oplandet i 2015. Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af
1980erne til midten af 1990erne, hvorefter den har holdt sig på et
stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor
interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget,
ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes
vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer
mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.
Den kemiske tilstand af grundvandet er især påvirket af pesticider og stoffer fra forurenede grunde, men
også af nitrat. Der er således 13 grundvandsforekomster, der har en dårlig kemisk tilstand .
Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at
regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at
begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.
Samlet set er der i alt 13 grundvandsforekomster ud af 15 i oplandet, som forventes at have en dårlig
tilstand i 2015.
Kystvande
På Ærø er
grundvandsressourcen
begrænset og flere steder er der
problemer med vandkvaliteten.
Foto: Gunnar Larsen.
Flere steder i Det Sydfynske
Øhav er der spredte forekomster
af de næringsstoffølsomme
Kransnålalger. Her fra Lindelse
Nor med lidt trådalgevækst.
Foto: Nanna Rask.
Ålegræssets vækst kan i nogle
områder være hæmmet af store
mængder af trådalger, hvis
forekomst skyldes stor tilførsel
af næringsstoffer. Foto: Nanna
Rask.

Kystområdet til Det Sydfynske Øhavs opland er meget varieret med dels
store lavvandede bassiner og 2 dybe bassiner, dels mindre kystlaguner,
bugter og nor. Store dele af Det Sydfynske Øhav ligger i Natura 2000
områder (se kap. 4). Disse områder er under international beskyttelse
pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og
dyrearter, området er f.eks. levested for flere kystfugle, eller pga.
specielle naturtyper såsom kystlaguner.
Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at
opfylde miljømålet i 2015 . Årsagen hertil er en for stor
tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for den åbne
Flere steder i Det Sydfynske
del af Det Sydfynske Øhav, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den
Øhav er der spredte forekomster
af de næringsstoffølsomme
Kransnålalger. Her fra Lindelse
Nor med lidt trådalgevækst.
Foto: Nanna Rask.
Ålegræssets vækst kan i nogle
områder være hæmmet af store
mængder af trådalger, hvis
forekomst skyldes stor tilførsel
af næringsstoffer. Foto: Nanna
Rask.
Tilførsel af næringsstof medfører
øget algevækst, og nedbrydning
af algerne medfører iltforbrug.
Forekomst af lav iltkoncentration
(iltsvind) kan medføre massiv
død af bunddyr, samt dannelse
af et såkaldt 'ligklæde' på
havbundens overflade. Foto:
Nanna Rask.

direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning,
sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og
intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigt
voksende makroalger, såsom Søsalat og trådalger, i fjordene og lagunerne. Særligt de dybe bassiner, og
især Ærøbassinet, rammes årligt af iltsvind. Ophobning af næringsstoffer i havbunden i de dybe bassiner,
Ringsgårdsbassinet syd for området mellem Svendborg og Faaborg samt Ærøbassinet, udgør i sig selv en
risiko for at målsætningen ikke kan opfyldes. Inddæmningen af Tryggelev Nor og Salme Nor ved
Langeland og Vejlen ved Tåsinge er ligeledes en hindring for at opfylde målene.
Flere steder i Det Sydfynske Øhav er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter
en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er bl.a. set markante kønsforstyrrelser hos
havsnegle, hvilket skyldes høje koncentrationer af organiske tinforbindelser (TBT), der stammer fra
skibsmaling, og set påvirkninger i ålekvabbeyngel.
Miljømålene i et kystvand er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lav, at vandet er klart,
og at der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde langs
den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når iltsvind ikke
forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte områder; når området er godt fiskevand; samt,
hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af
miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale
grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet tilgode.
Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i
tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i
områdets kystvande.
Til toppen
Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for hovedoplandet Det Sydfynske Øhav viser, at der skal gennemføres en række
supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne for at
opnå miljømålene i vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og
begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og
spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her
tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af
vandområderne.
Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende
arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer
forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende
indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte
bebyggelser i det åbne land. I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på
basisanalysens risikovurdering .
Vandområde
type
Områder i
risiko
(antal)
Årsager til manglende målopfyldelse
Påvirkninger, der skal eventuelt skal
reduceres/forhindres
Vandløb 97 % Fysiske påvirkninger
Reguleringer og rørlægning af vandløb
Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til
landbrugsformål
Spærringer, der hindrer fri faunapassage
Spildevandsudledninger
Regnvandsudløb

Søer 100 %
Spredt bebyggelse
Næringsstoftilførsler fra især landbrug
Næringsstoffrigivelse fra ophobede
næringsstoffer i søbund
Marine områder 100 % Næringsstoftilførsler fra især landbrug
Miljøfarlige stoffer fra bl.a. husholdninger,
skibsfart og øvrige erhverv
Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a.
oprensning af sejlrender, fiskeri, inddæmning,
råstofindvinding og klapning
Spildevandsudledninger fra især spredt
bebyggelse og regnbetingede udløb
Grundvand 87 % Nitrattilførsel fra landbrugsdrift
Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra
Gl. industrigrunde m.v.
Brug af sprøjtegifte
Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource
Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem
søer
Udtørring af vådområder
Indtrængning af saltvand mv.
Vådområder (arealbaseret) Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og
udtørring (grundvandssænkning) af arealer som
Strandenge 30 – 70 % følge af:
Dræning
Ferske enge >50 % Landvinding
Vandindvinding
Moser
>75 % Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt
den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof
Sprøjtegifttilførsel
Tilgroning af arealer som følge af manglende
naturlig afgræsning
Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29,
stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.
Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (89
% af vandområderne). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger
af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (46 % af
vandområderne).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at
iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af
ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af
vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er
registreret 190 spærringer i Det Sydfynske Øhavs vandløbssystemer.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og
spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i
det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.
Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af
fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af
næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden. I visse søer kan der endvidere være
påvirkning fra regnbetingede udløb. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har
iværksat den i region og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den

spredte bebyggelse i oplandet til søerne.
Kystvande
For de marine områders vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af
supplerende indsats der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne
tilførsel af næringsstoffer og særligt for det åbne Sydfynske Øhavs vedkommende også kvælstoftilførslen
fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra
landbrugsdriften. I Det Sydfynske Øhav er foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige
stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af dyr og planter, fra
fiskeri, muslingefiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, oprensning af sejlrender, råstofindvinding mv.
Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer at påvirkningen fra
nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at
påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også
være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre
forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding.
Der vil eventuelt også nogle steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en
overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.
Vådområder (enge og moser)
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres med Natura 2000-planlægningen. Ved at etablere nye
vådområder og genskabe gode hydrologiske forhold i de eksisterende vådområder kan tilstanden i de
tilstødende søer, vandløb og havområder blive forbedret. Samtidig vil en sådan indsats også øge
naturarealet og sikre mere sammenhængende naturområder hvilket er en vigtig forudsætning for at
standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) og skabe gode tilstande for
naturtyper, plante- og dyrearter (gunstig bevaringsstatus) i Natura 2000-områderne. Yderligere er der
behov for at gennemføre foranstaltninger, der reducerer tilførslen af næringsstoffer og sprøjtegifte fra
jordbruget og øger afgræsningen af naturarealerne. En sådan indsats vil ligeledes være til gavn for både
vand- og vådområder.
Til toppen
Publiceret på www.mim.dk 31. august 2007
Printet 21. november 2007