Snehvide og de syv sunde dværge - Experimentarium

Snehvide
og de syv sunde dværge
Af
Hanne Kvist og
Ida Toldbod
Manuskriptet ”Snehvide og de syv sunde dværge” er
specielt skrevet til Experimentariums
Videnskabsteater Festival 2007 - Fis og Fakta om
fordøjelsen.
1

Snehvide og de syv sunde dværge
Medvirkende:
Af Hanne Kvist og Ida Toldbod
Snehvide: Godtroende, sød og glad for slik.
Stedmoren: Ond og listig. Misundelig på Snehvide, som er så ung og smuk.
Spejlet, som taler: Klogt og alvidende.
Syv dværge:
FUMLE: Klodset, bytter om på ord.
SKUMLE: Sur. Siger Føj, Basta, har negative forventninger.
SLUMRE: Gaber. Fokuserer på at være træt
BØVS: Sulten. Fokuserer på mad. Siger Mmmm...
FLOVE: Genert. Hoster. Siger Øh i hver sætning.
FJOGE: Positiv og nysgerrig. Siger jubii, hurra!
KLOGE: Pegefingermoral, belærende, fornuftig.
Viceværten: Ivrig og hjælpsom – det er ham. der fejer de sidste rester af
maden ud i endetarmen.
Diverse roller inde i maven og tarmen (kan laves som rekvisitter, hvis I
ikke har skuespillere nok): Enzymsakse: Karakterer, der klipper maden med
store sakse, efter at dværgene har hakket den.
Syresprøjter: Karakterer, der sprøjter madstykkerne med syrepistoler.
2

1. akt.
Snehvide møder de syv små dværge
SNEHVIDE er flygtet fra sin onde stedmor, som ikke
vil finde sig i, at SNEHVIDE er smukkere og sundere
end hende. Nu dukker SNEHVIDE op en sen aften ved
de syv små fordøjelsesdværges bolig.
SNEHVIDE løber rundt på scenen og kigger sig
nervøst bagud hele tiden.
Så opdager hun indgangen til boligen og går ind.
SNEHVIDE:
Nej, hvor er her hyggeligt.
SNEHVIDE (kalder højt):
Hallo, er her nogen?
FJOGE:
Ingen svarer. Vi hører støj og sang ude bagfra.
SNEHVIDE kigger sig omkring. Hun lægger sig ned i en
seng, der er alt for lille. Tre dværge (KLOGE, FJOGE
og FUMLE) kommer hen til SNEHVIDE.
Dejlig seng, ikke?
KLOGE:
Men hvem i alverden er du?
SNEHVIDE rejser sig hurtigt op, flov.
3

SNEHVIDE (glatter sengetæppet, snøfter, ser bange ud):
Ups, undskyld. Jeg hedder Snehvide. Jeg er helt alene,
og jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle gå hen, men så
var der lys her ...
KLOGE:
Hvorfor er du ikke hos din far og mor?
SNEHVIDE:
Jeg er lige stukket af fra min onde stedmor.
FJOGE:
Wow! Er hun rigtig ond, sådan ligesom i eventyrene?
SNEHVIDE:
Nej, så ond er hun nok ikke, for jeg må spise alt det
slik, jeg vil.
KLOGE:
Måske tror hun, det er sundt at spise slik?
SNEHVIDE:
Ja, sikkert. Og jeg behøver aldrig gå eller cykle; jeg
bliver hele tiden kørt i taxa til alting. Hun siger,
det er dårligt at blive forpustet, og nu må jeg ikke
engang gå til dans. Det gør alle mine venner ellers.
FJOGE:
Strid stedmor!
SNEHVIDE:
Så nu gider jeg altså ikke bo hos hende længere.
4

KLOGE:
Du må da gerne bo her. Så kan vi passe din fordøjelse.
Vi er lige blevet færdige med at være sunde dværge for
Obelix. Han havde spist alt for mange vildsvin. Kan du
også feje?
SNEHVIDE:
Passe min fordøjelse! Hvad mener I?
KLOGE:
Jo altså, du spiser sundt, og vi hjælper til med at
holde din fordøjelse tip-top i orden.
SNEHVIDE:
Hmm – det har jeg vist aldrig prøvet før.
KLOGE:
Men du kan kun være her, hvis du spiser ordentligt.
FJOGE:
Og kunne du feje eller hvad? Den går altså ikke med at
sidde og drive den af her hos os.
SNEHVIDE:
Jeg er helt vild med at feje. Det må jeg heller ikke
derhjemme.
FUMLE:
SNEHVIDE griber den kost, FJOGE står med, men
kommer til at vende kosten den forkerte vej med
børsterne opad. FUMLE vender den rigtigt på en
fumlet måde.
Nej, se her – skaftets kost skal børste nedad. Øh, jeg
mener – sådan her.
5

FJOGE:
SNEHHVIDE smiler og går i gang med at feje. Imens
går dværgene ind for at passe fordøjelsen i deres
arbejdshule.
Super duper at du fejer, så tager vi lige på arbejde så
længe.
SNEHVIDE:
Ja, hej hej.
KLOGE:
Inde i arbejdshulen ser vi DVÆRGENE arbejde; de
deler maden med deres hakker. Bagefter klipper
ENZYMSAKSENE maden i mindre stykker, og
SYRESPRØJTERNE opløser madstykkerne med
syrepistoler. Hulens vægge dunker og bevæger sig.
(Her ville en sang være passende).
Der skal gå lidt tid, hvor vi ser SNEHVIDE feje,
mens DVÆRGENE arbejder.
Nå, nu må det vist være nok for i dag.
BØVS:
DVÆRGENE tager deres hakker på nakken og går hjem.
SNEHVIDE har ryddet op og fejet hele boligen.
Nøj, hvor er her altså pænt.
SNEHVIDE:
Tak!
FUMLE viser SNEHVIDE, hvor hun kan sove i en stor
seng, og hun smider sin jakke på sengen.
6

FUMLE:
Værsgo, det er vores sengegæst – øh, jeg mener
gæsteseng.
FUMLE trækker sengetæppet af og kommer til at smide
SNEHVIDES jakke på gulvet. Han samler den op –
flov.
SNEHVIDE får øje på et æble i en skål på bordet.
SNEHVIDE:
Åh, et æble. Er æbler sure?
FLOVE:
Nej, nej, de er rigtig søde!
FJOGE:
De siger ikke engang noget, når man bider i dem. Tag
bare et! Vores vicevært plejer at komme med nye hver
dag.
SNEHVIDE tager en bid af et æble.
SNEHVIDE:
Uhm.
FUMLE:
Straks dumper en stor bid æble ned inde i dværgenes
arbejdshule. BØVS og SLUMRE opdager det og springer
ind for at hakke det i stykker. Nu hvor SNEHVIDE er
flyttet ind, skal dværgene jo hele tiden hjælpe med
at fordøje alt, hvad hun spiser.
Skal du aldrig i seng og sjove? Eller jeg mener i seng
og sove?
7

SNEHVIDE (gaber):
Jo, nu du siger det. Jeg er faktisk helt træt af sådan
at stikke af.
FJOGE:
SNEHVIDE lægger sig i sengen. Lyset tones ned over
hendes seng, og hun falder i søvn. Tre af dværgene
(SKUMLE, FUMLE OG KLOGE) lægger sig også til at
sove.
FJOGE klasker FLOVE på ryggen.
Nå du, Jubbii! Vi to har vist vundet nattevagten igen.
FJOGE OG FLOVE går ind til SLUMRE og BØVS i
arbejdshulen. Vi ser SLUMRE stå og hænge over
hakken, og FJOGE må hele tiden skubbe ham vågen.
8

2. akt.
Stedmoren kommer med lakridskonfekt
FUMLE:
Næste morgen. KLOGE, FUMLE og SKUMLE, som har sovet
hjemme, spiser morgenmad og gør sig klar til at
tage på arbejde. FUMLE går ind og tænder lyset hos
SNEHVIDE og prikker hende forsigtigt på armen.
Øh, godnat – eller jeg mener godmorgen og undskyld, men
det er ikke for noget ... Nu går vi altså på arbejde.
SKUMLE:
FUMLE, SKUMLE og KLOGE hanker op i hakkerne.
Ja, vi er jo nogle, der er nødt til at passe
fordøjelsen! Og du lukker ikke nogen ind!
SNEHVIDE:
Nej, nej.
KLOGE:
Så er det en aftale. Der står æbler og gulerødder til
dig på bordet. Og husk, vi spiser ikke slik her hos os.
SNEHVIDE:
Heller ikke fredagsslik?
SKUMLE:
Næh. Hvis du vil have slik, kan du jo flytte hjem til
din stedmor igen.
SNEHVIDE ser flov ud.
9

SKUMLE:
SKUMLE, FUMLE OG KLOGE går ind til de andre dværge.
Vi hører dem synge, mens de knokler. Vi hører dem
også snakke om deres arbejde. SKUMLE opdager, at
FJOGE snyder med arbejdet og hakker gulerødderne i
for store stykker.
Hov, hov du, ikke snyde. Alt skal være hakket og
klippet. Ellers kommer der bare forstoppelse.
FJOGE:
Ups! Det var altså næsten ikke med vilje!
SNEHVIDE går og reder senge. Imens kommer
VICEVÆRTEN i hvid kedeldragt med brune pletter. Han
lukker sig selv ind ad hoveddøren. Tørrer skoene af
på måtten og er lige ved at gå ind i SNEHVIDE.
SNEHVIDE bliver helt forskrækket.
SNEHVIDE:
Hjælp! Hvem er du? Jeg må ikke lukke nogen ind.
VICEVÆRT:
Jamen, du har da ikke lukket nogen ind. Jeg er
viceværten. Jeg lukkede mig selv ind. Det er mig, der
sørger for at skubbe alt skraldet ud i den anden ende.
SNEHVIDE:
Hvilken ende?
VICEVÆRTEN (børster sin kedeldragt):
Ja, altså endetarmen.
SKUMLE kommer løbende, fordi han hørte SNEHVIDE
råbe.
10

SKUMLE:
Hvad sker der NU? Nårhhh, er det bare dig, Vicevært! Så
smutter jeg igen.
SKUMLE går tilbage til arbejdet.
Viceværten stiller en kasse grøntsager fra sig på
bordet.
VICEVÆRT:
Men hvem er så du, om jeg må spørge?
SNEHVIDE:
Jeg hedder Snehvide. Jeg har fået lov til at bo her,
fordi min stedmor er så ond.
VICEVÆRT:
Sådan rigtig ond?
SNEHVIDE:
Jeg må overhovedet ikke gå til dans.
VICEVÆRT:
Stakkel! Jeg elsker at danse.
VICEVÆRTEN tager fat om SNEHVIDE og tager et par
dansetrin.
SNEHVIDE (BLIVER GENERT):
Jeg mente nu mere sådan hip-hop-dans.
VICEVÆRTEN (skuffet, slipper SNEHVIDE):
Nåeh, hip-hop. Det kan jeg i hvert fald ikke. Men jeg
skal også videre.
11

VICEVÆRTEN har allerede et godt øje til SNEHVIDE.
Han samler lidt skrald sammen, putter det ned i en
stor affaldssæk og lukker sig ud.
Imens, lidt fra scenen, står STEDMOREN og kigger
sig i spejlet.
STEDMOREN:
Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet
her? For nu er jeg da endelig sluppet af med Snehvide.
SPEJLET:
Du, stedmor, er yndig som få, men Snehvide hos de syv
dværge bag de syv bjerge er smukkere og sundere end du
... men hov! Hun er jo også begyndt at spise
grøntsager.
STEDMOREN (rasende):
GRØNTSAGER???!!
Stedmoren giver sig til at flå tøj frem fra sit
skab og klæde sig ud. Hun holder en pels op foran
sig. Nej, den dur ikke. Hun holder en balkjole op.
Nej, den er heller ikke god. Så ender hun med at
klæde sig ud som gammel kone.
STEDMOREN:
Det her skal nok virke. Hun genkender mig aldrig.
Imens, på hovedscenen, går Snehvide nynnende rundt
i dværgenes hjem, rydder op og fejer.
Nu kommer STEDMOREN forklædt som gammel kone og
banker på. Hun har en kæmpestor pose lakridskonfekt
med til SNEHVIDE.
12

SNEHVIDE:
Hvem er det? Nå nej, det er lige meget. Jeg må
alligevel ikke lukke nogen ind.
STEDMOREN:
Jeg er bare en gammel kone, der kommer med lidt godt
til dig.
SNEHVIDE åbner døren på klem og ser STEDMOREN med
slikposen.
SNEHVIDE:
Lakridskonfekt? Jeg skal ikke have noget!
STEDMOREN (griner overdrevet):
HA, HA, lakridskonfekt?! Nej, det her har da aldrig
været lakridskonfekt. Det er kondi-konfekt. Den rene
energi! Prøv selv at smage!
SNEHVIDE:
Nej tak.
STEDMOREN:
Men der er frugtfarve i. Du ved da godt, at frugt er
sundt?
SNEHVIDE:
Nej, jeg må ikke.
STEDMOREN:
Må du ikke spise frugt?
SNEHVIDE (kigger dybt i posen):
Nårhh jo, frugt. Så bare et lille stykke.
13

SNEHVIDE snupper et stykke. Gumler lidt. Ser ud til
at kunne lide det.
STEDMOREN:
Tag bare hele posen, min pige. Du ligner jo en, der er
helt udmattet af at løbe hjemmefra.
SNEHVIDE:
Hvordan kan du se, at jeg er løbet hjemmefra?
STEDMOREN:
Sludder og vrøvl, det kan jeg da heller ikke. Men spis
en kondi-konfekt. Det vil få dig til at se sund og
dejlig ud igen!
SNEHVIDE tager imod posen og skynder sig at smække
døren i.
Hun lægger posen fra sig. Og går hen til
frugtskålen. Men så stopper hun op og kigger
tilbage på lakridskonfekterne.
SNEHVIDE (til sig selv):
Kondi-konfekt med frugt. Så må det da være sundt.
SNEHVIDE spiser et stykke.
SNEHVIDE (igen til sig selv):
Det smager faktisk ret sundt.
SNEHVIDE spiser et stykke til, og et til ... Så
tænker hun sig om, kigger en ekstra gang på posen
og stopper med at spise.
14

SKUMLE:
Inde hos DVÆRGENE falder der et stykke
lakridskonfekt ned fra loftet. De hakker og
klipper. De kigger undrende på slikket, men
fortsætter deres arbejde.
Hvor kom det lige fra?
FJOGE:
Det må være noget gammelt mad fra dengang, hun boede
hos sin onde stedmor.
KLOGE:
Mad?! Det her har da aldrig været mad.
FJOGE:
KLOGE holder en lakridskonfekt op.
Slap nu af, vi har jo kun sat sunde ting frem til
hende.
Så er arbejdsdagen slut. DVÆRGENE tørrer sig over
panden og begiver sig hjemad. Her finder de
SNEHVIDE sovende foran fjernsynet med lakrids om
munden. Hun har ikke fået fejet færdigt. Dværgene
snuser: Der lugter temmelig indelukket. De prøver
at vække hende, men hun sover tungt.
SLUMRE (gaber):
Åh, hvor er jeg træt. Godt, man ikke skal hakke
lakridskonfekt hver dag.
SKUMLE:
Næh føj, det var en værre omgang skodmad. Lige til at
hælde i tarmen.
15

FUMLE:
Men fra nu af får Snehvide kun sund mad, og så bliver
vores arbejde den rene fordøjelse, øh, jeg mener den
rene fornøjelse.
SKUMLE:
Vi holder lige øje med hende Snehvide.
SKUMLE:
Så vågner SNEHVIDE endelig.
Hvad er det, du har om munden?
SNEHVIDE ser fortumlet op på dem og tørrer sig om
munden med hånden.
SNEHVIDE:
Om munden. Jeg har da ikke noget om munden.
FLOVE:
Øh ... men ... men ... hvad er det, du ... hmmm. Hvad
er det, du har spist?
SKUMLE:
Og hvorfor har du ikke fejet færdigt, som vi havde
aftalt?
SNEHVIDE:
Altså! Jeg har da ikke spist andet end jeres ... –
eller jo – der kom en sød, gammel dame forbi med nogle
lakridskonfekter – jeg mener kondi-konfekter.
SKUMLE:
Kondi-konfekter? Det har jeg virkelig aldrig hørt om.
16

FUMLE:
Åh nej, du måtte jo ikke lukke nogen ind! Næste gang er
det måske din stede ondmor – øh, jeg mener din onde
stedmor!
KLOGE:
Hmm, lakridskonfekt i hulen og kondi-konfekt her?
SNEHVIDE:
Men de var altså lavet helt af frugt! Det var de!
SKUMLE:
KLOGE ryster på hovedet. FJOGE og SLUMRE gaber. Så
kigger alle DVÆRGENE på uret og skynder sig hen mod
deres senge. I dag er det FJOGE, SLUMRE, BØVS og
FLOVE, der når at komme først under dynerne. Så nu
må FUMLE, KLOGE OG SKUMLE gå på natarbejde.
Ja, det er altid de samme, der skal arbejde hårdt
her i hulen.
17

3. akt.
Stedmoren kommer med lagkage
Næste morgen sker det samme. FJOGE, SLUMRE, BØVS og
FLOVE, som har sovet hjemme, står op. Lidt derfra
kigger STEDMOREN sig i spejlet.
STEDMOREN:
Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet
her?
SPEJLET:
Du, stedmor, er yndig som få, og Snehvide bag de syv
bjerge hos de syv dværge er godt nok blevet lidt doven
og dvask. Og lidt tyk om taljen. Men hun er nu
alligevel den yndigste i landet her – og lidt
danseagtig, synes jeg.
STEDMOREN (rasende):
Danseagtig! Det kan da ikke passe!
STEDMOREN begynder at klæde sig ud.
Imens vækker DVÆRGENE SNEHVIDE og stiller igen
grøntsager og frugt frem til hende.
BØVS (ser sultent på Snehvides mad):
Her er din mad, og du må spise alle de æbler og
vindruer, du vil.
FJOGE:
Men nu ikke noget med at lukke nogen ind, vel?
SNEHVIDE:
18

Nej, selvfølgelig! Jeg lukker ikke nogen ind.
SKUMLE, FUMLE og KLOGE tager af sted på arbejde.
SNEHVIDE går rundt i stuen og nynner, fejer og
rydder op.
Den onde STEDMOR kommer, denne gang forklædt som
bager. Og nu har hun lagkage med.
STEDMOREN:
Hej i hytten. Ved du hvad, jeg måtte vel ikke sætte en
helsekage af her et lille stykke tid? Jeg skal lige
finde noget at pynte den med.
SNEHVIDE:
Jeg må ikke lukke nogen ind.
STEDMOREN:
Nej, men du lukker da heller ikke NOGEN ind. Det er
bare en kage.
SNEHVIDE:
De spiser slet ikke kager her.
STEDMOREN:
Den skulle også kun stå her et øjeblik.
SNEHVIDE:
Hm. Okay, så.
STEDMOREN
Fint du! Jeg er tilbage lige om lidt.
19

STEDMOREN går lidt til side og kaster blikke ind
til SNEHVIDE.
SNEHVIDE går rundt om kagen. Hun skal lige til at
dyppe en finger ned for at smage. Nu tror
STEDMOREN, at hun har hende på krogen. Så hun
springer ind til SNEHVIDE.
SNEHVIDE farer sammen og smiler nervøst.
STEDMOREN:
Se lige nogle flotte pyntebær her.
STEDMOREN drysser lidt bær på kagen.
STEDMOREN:
Nå, men jeg skal videre. Tak for hjælpen. For resten,
flot kage, ikke?
SNEHVIDE nikker.
STEDMOREN:
Du må da godt smage.
SNEHVIDE kigger længselsfuldt på kagen:
Arhj – nej tak.
STEDMOREN:
Bare et lille stykke. Det er en helse-kage.
SNEHVIDE:
Helse-kage?
STEDMOREN skærer et lille stykke ud og rækker det
til SNEHVIDE.
20

STEDMOREN:
Ja! Det betyder, at den er 100% sund. Prøv nu bare.
SNEHVIDE:
Den ser i hvert fald lækker ud. Men jeg spiser ellers
kun grøntsager og frugt.
STEDMOREN:
Det ER frugt!
Snehvide spiser tøvende det lille stykke kage.
STEDMOREN:
Du vil måske have et lille stykke mere. Du ser jo
stadig alt for godt ud ... – jeg mener, ikke for godt
ud.
SNEHVIDE nikker, ryster så på hovedet:
Nej, tak, det var rigeligt. Eller ikke ligefrem
rigeligt, men jeg ved ikke rigtig, om det er sundt nok
sådan noget helsekage ...
STEDMOREN:
Nå, men så farvel da.
SNEHVIDE:
Altså, jeg spiser ellers slet ikke søde sager, Men det
er måske ikke sådan rigtig usundt, hvis jeg bare tager
et lille bitte bitte stykke helsekage mere?
STEDMOREN:
Nej da. Helsekage kan man ikke få for meget af.
SNEHVIDE:
Nå, men OK, så bare et lille stykke.
21

FJOGE:
STEDMOREN lukker stille døren efter sig. SNEHVIDE
går i gang med at spise, og inden hun har set sig
om, har hun spist syv stykker. SNEHVIDE lægger sig
på sofaen, slår en bøvs og en prut og falder i
søvn.
Inde hos DVÆRGENE kommer der flødeskum væltende
ned. De kæmper og bakser med det.
Halløj, halløj, det var da ikke skumbananer, vi satte
frem til SNEHVIDE?
KLOGE:
For mig at se er det flødeskum.
FJOGE:
DVÆRGENE kommer hjem igen, og man kan se på dem, at
der lugter endnu mere end sidst. SNEHVIDE er blevet
tykkere om maven. Dværgene undersøger de frugter og
grøntsager, som de stillede frem om morgenen, men
SNEHVIDE har slet ikke rørt dem. Til gengæld har
hun flødeskum om munden, og der står en tallerken
med et enkelt stykke lagkage på bordet. De åbner
vinduerne og vækker SNEHVIDE.
Hvad er nu det her? En lagkage! Hvordan har du fået fat
i den?
SNEHVIDE:
En helsekage! Jamen, det var jo bare en sød bager, der
kom forbi. Og jeg spiste kun syv stykker, så der er
stadig et tilbage til jer.
22

SKUMLE:
Helsekage?! Hvad er det for noget? Man kan da heller
ikke være væk et øjeblik. Snehvide, nu må det bare være
helt slut med at lukke nogen ind. Færdig! Basta!
FJOGE:
Yeps! Det kunne jo have været din onde stedmor.
SNEHVIDE:
Det siger I hele tiden.
KLOGE:
Måske VAR det hende! Måske ville hun snyde dig til at
spise slik og kager!
SKUMLE:
Her hos os spiser man altså ikke kager.
KLOGE:
SNEHVIDE smiler sløret og vender sig om med ryggen
til. Hun vil bare gerne sove. Men DVÆRGENE ved, at
der må gøres noget hurtigt. De ringer til
VICEVÆRTEN.
Hallo, Vicevært. Det ser ud til, at Snehvide har fået
akut lagkageforgiftning. Du må komme med noget virkelig
sundt til hende.
De andre DVÆRGE prøver at få SNEHVIDE op at stå,
men hun vil helst blive på sofaen. VICEVÆRTEN
kommer og hjælper DVÆRGENE med at slæbe SNEHVIDE i
seng. Han stiller en ny kasse grøntsager til dem.
23

FJOGE:
KLOGE, SLUMRE, FUMLE og FLOVE smutter hurtigt i
seng. FLOGE, SKUMLE og BØVS kigger på hinanden.
Nå, det bliver nok en festlig nat med al den flødeskum.
SKUMLE:
Festligt. Kalder du det festligt?
De tre DVÆRGE hanker op i hakkerne og går på
natarbejde.
24

4. akt.
STEDMOREN kommer med pomfritter
Det er blevet næste dag. KLOGE, SLUMRE, FUMLE og
FLOVE står op og spiser morgenmad. SNEHVIDE vågner
også op.
Lidt derfra ser vi den onde STEDMOR – på toilettet,
hvor hun taler med sit spejl.
STEDMOR:
Lille spejl på væggen der, hvem er yndigst i landet
her?
SPEJL:
Ja, Snehvide slår godt nok nogle gevaldige
stinkeprutter, men hun er alligevel yndigere end dig.
Men du gør da, hvad du kan for at lokke hende væk fra
grøntsagerne ...
KLOGE:
STEDMOREN raser. Nu må hun til at finde på en
effektiv løsning. Hun klæder sig ud.
Igen tager DVÆRGENE på arbejde. Nu sætter de
gulerødder, frugt og nødder frem i kæmpe mængder.
Det hele er anrettet meget delikat. De viser hende,
i hvilken rækkefølge det vil være smart at spise
maden.
Se, først tager du en lille nød. Og så tager du f.eks.
en bid gulerod. Og så ...
25

KLOGE, SLUMRE, FUMLE og FLOVE går på arbejde. Nu
kommer STEDMOREN – denne gang forklædt som pizzabud
med cap og hængerøv i bukserne. Hun lokker med en
gigantisk portion pomfritter.
STEDMOREN:
Hey you! Se, hvad jeg har til diiig.
SNEHVIDE:
Nej, men jeg har altså lovet slet ikke at tage imod
noget fra fremmede.
STEDMOREN:
Århh, come on. Jeg er da ikke fremmed, jeg var her jo
lige i går ... øh, jeg mener, jeg er jo bare et
uskyldigt pizzabud. Og hvor farlige kan pomfritter
være?
STEDMOREN fægter med en lang pomfrit, som om den
var et sværd. SNEHVIDE griner.
SNEHVIDE:
Ikke så farlige.
STEDMOREN:
Det er jo heller ikke noget forgiftet æble, vel?
SNEHVIDE:
Men, jeg har altså lovet det ... Og det ser også lidt
usundt ud.
STEDMOREN:
Nå, men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de der syv
dværge så har bestilt de her pomfritter ...
26

SNEHVIDE:
Har dværgene bestilt dem?
STEDMOREN:
Ja! Til yndige Snehvide fra de syv dværge, det står der
jo lige her.
SNEHVIDE:
SNEHVIDE kigger med på kvitteringen.
Uha, jeg skal lige tænke mig om. De sagde, at jeg ikke
måtte spise noget som helst slik og kage, men de sagde
vel ikke noget om pomfritter.
STEDMOREN:
Pomfritter er lavet af kartofler, ikke?
SNEHVIDE:
Jo, men ...
STEDMOREN:
Er kartofler måske ikke grøntsager?
SNEHVIDE:
Så bare en enkelt ...
Hun tager imod pomfritterne og spiser en af dem.
Den onde STEDMOR sprøjter godt med remoulade ud
over det hele.
STEDMOREN:
Vitamincreme, det har de også bestilt. De sagde, at du
virkelig trængte til noget med vitaminer i.
SNEHVIDE (til sig selv):
Ja, det siger de også hele tiden.
27

STEDMODEREN:
... og én til ...
FUMLE:
SNEHVIDE spiser den ene pomfrit efter den anden.
Inde i dværgenes arbejdshule ser vi DVÆRGENE bakse
med kæmpestore pomfritter. De pruster og stønner.
Jeg kan slet ikke følge med.
SKUMLE:
Hvad skal det her hundeæde forestille?
FJOGE:
Wow! Her er fedt nok til at fylde en svømmehal med
friture.
BØVS:
Vi må lægge noget på lager i delledepotet.
Inde hos SNEHVIDE og STEDMOREN er SNEHVIDE ved at
blive træt:
SNEHVIDE:
Aj altså, jeg tror næsten ikke, jeg orker at spise
mere.
STEDMOREN:
Ork jo, du har brug for noget mere, så irriterende smuk
og sund du er – eller jeg mener, så svag og træt du ser
ud.
STEDMOREN bliver ved med at proppe pomfritter ind i
munden på SNEHVIDE.
28

5. akt.
Viceværten redder Snehvide fra
pomfritforgiftning og frier til hende
Hos DVÆRGENE vælter det stadig ind med pomfritter.
KLOGE:
Der er altså noget galt her. I forgårs havde Snehvide
lakrids om munden, og hvad var det, vi gik og hakkede
i?
FUMLE:
Konkrids-lafekt – øh, jeg mener lakridskonfekt.
KLOGE:
Netop. Og i går havde SNEHVIDE flødeskumsskæg i hele
hovedet. Og hvad var det så, vi hakkede?
BØVS:
Lagkage med flødeskum!
KLOGE:
Nemlig! Og synes I, at det her ligner den frugt, vi
satte frem til SNEHVIDE i morges?
FLOVE:
Øh ... host ... næh, det ligner nærmest pomfritter og
... uha ... remoulade.
KLOGE:
Og hvad kan det kun betyde?
Alle DVÆRGENE gyser.
29

FJOGE, SKUMLE, FUMLE, FLOVE, SLUMRE OG BØVS i kor:
ÅÅÅhhh!
KLOGE:
På med hakkerne! Der er ingen tid at spilde!
DVÆRGENE drøner af sted tilbage til SNEHVIDE. Her
finder de STEDMOREN forklædt som pizzabud i færd
med at proppe flere pomfritter ind i munden på den
sovende SNEHVIDE. STEDMOREN vender sig og ser de
syv dværge komme stormende.
DVÆRGENE (i munden på hinanden):
Snehvide er død!
KLOGE:
SNEHVIDE sover med hovedet i tallerkenen. Der lugter
frygteligt af prut.
STEDMOREN stikker af og gemmer sig i blindtarmen. På
vej ud taber hun sin kasket og udklædning. Hendes
hår og almindelige tøj kommer til syne.
Se! Det var slet ikke et pizzabud. Det var en ond
stedmor.
FJOGE:
Snehvides onde stedmor! Hun har slået Snehvide ihjel!
I det samme kommer VICEVÆRTEN styrtende ind i stuen.
VICEVÆRTEN (måske lidt mere brun end før):
Hvad sker der her? Jeg kunne høre jer helt ud i
endetarmen!
Han ser SNEHVIDE, holder sig for næsen og løfter
hende op.
30

FJOGE:
Hjælp! Hun er død! Af en overdosis pomfritter med
remoulade!
VICEVÆRTEN:
Pomfritforstoppelse!
Han dunker hende i ryggen, og pomfritter falder ud –
host, host, hun er levende. VICEVÆRTEN trækker
SNEHVIDE op og giver hende et kys.
SNEHVIDE:
Åh, jeg har det så dårligt! Jeg orker ikke at stå op.
VICEVÆRTEN (tager fat om SNEHVIDE):
Kom nu bare, du har godt af at røre dig lidt, så alle
de pomfritter kan blive rystet på plads.
SNEHVIDE:
Jeg vil bare sove.
VICEVÆRTEN tager fat i SNEHVIDE og begynder at
danse vals med hende. Hun prøver at gøre sig fri,
men han bliver ved. Til sidst giver SNEHVIDE op og
danser med VICEVÆRTEN, langsomt og tungt. Lidt
efter lidt kommer hun til sig selv.
SNEHVIDE:
Pyha. Var det virkelig de pomfritter, jeg fik det så
dårligt af?
VICEVÆRTEN:
Det må man nok sige. Men nu kan du danse, det er da et
fremskridt.
31

SNEHVIDE (stopper op):
Jeg står da ikke her og danser vals?!!
VICEVÆRTEN:
Så dans hip-hop. Bare du danser et eller andet.
SNEHVIDE:
Så skal du altså også.
SNEHVIDE tager fat i VICEVÆRTEN og viser ham nogle
trin. Han forsøger klodset at følge med. De danser
sammen. Dværgene klapper til – og eventuelt danser
de også med.
SNEHVIDE:
Jubii, det var dejligt. Jeg fik helt sved på panden.
VICEVÆRTEN:
Den var aldrig gået hjemme hos din stedmor.
SNEHVIDE:
Stedmor? Hun er heldigvis langt væk.
FLOVE:
Øh ... host ... næh, hun er vist lige her ...jeg ...
jeg tror, hun løb ind i blindtarmen ...
KLOGE:
Det var hende, der lokkede dig til at spise det hele.
Pomfritterne og lagkagen og det alt sammen.
VICEVÆRTEN:
Det skal hun ikke slippe godt fra.
32

VICEVÆRTEN griber en hakke og løber hen i
blindtarmen. Vi hører kamp derindefra. Han kommer ud
igen slæbende på en stor affaldssæk med stedmoren i.
Så skubber han sækken ud i endetarmen.
VICEVÆRTEN:
Ud med dig.
STEDMOREN råber inde fra sækken:
Luk mig ud. Lige nu. Få så det her stoppet. Jeg finder
mig ikke i det ...
VICEVÆRTEN (griner):
Ja, ja, du skal nok komme ud, men ikke af sækken.
Det sidste, man hører til hende, er en kæmpestor,
rungende prut. DVÆRGENE, SNEHVIDE og VICEVÆRTEN kigger
på hinanden og ånder lettede op.
KLOGE:
Bare der ikke bliver forstoppelse.
VICEVÆRTEN:
Ja, så må I på overarbejde.
SNEHVIDE:
Jeg spiser aldrig en pomfrit mere i hele mit liv!
VICEVÆRTEN springer hen og griber en stor skål med
frugt. Han frier til SNEHVIDE med frugtskål i
stedet for blomster.
VICEVÆRTEN:
Søde Snehvide, skal vi ikke gifte os og leve lykkeligt
til vores dages ende?
33

SNEHVIDE:
Jo, men hvad så med dværgene?
VICEVÆRTEN:
De skal selvfølgelig også være med.
SNEHVIDE:
Så vil jeg gerne.
SKUMLE:
Men ikke noget med pomfritter og kondi-konfekt, hvis du
skal bo her hos os. Føj!
SLUMRE:
Vi bliver alt for trætte, hvis vi skal hakke sådan
noget.
SNEHVIDE:
Nej, på ære. NU skal jeg nok spise sundt ... men så
skal du altså også lære at danse hip-hop-dans. Og så
kan jeg vel også få en lille bitte smule fredagsslik
... og noget...
VICEVÆRTEN kysser SNEHVIDE, så hun ikke kan sige
mere.
VICEVÆRTEN:
Frugt, mener du?
SNEHVIDE:
Nå ja, noget helt vildt sundt frugt, det var det, jeg
skulle til at sige.
VICEVÆRTEN:
Det tænkte jeg nok.
34

Noter til læreren:
Når I arbejder med teaterstykket, er der flere steder,
hvor I selv har mulighed for at præge stykket. F.eks.:
• I kan vælge de præcise danse, som Snehvide og
viceværten danser.
• Hvis I vil have en sang, hvor dværgene synger om
deres arbejde – så skal I selv skrive og
komponere. Og hvis I vil have en dans – så skal I
også selv finde på dansen og koreografere den.
• Husk, at I i øvrigt har fuld kunstnerisk frihed
til at omdigte, gendigte og fortælle jeres helt
egen udgave af historien, lave jeres egne
replikker og jeres egne særlige karakterer.
35