Download - Michael Friislund

10 / BERLINGSKE TIDENDE / FREDAG D. 27. AUGUST 2010
»Der bliver
kastet sten
mod altaner
og vinduer«
I naboforeningen
til Mjølnerparken
bygger de pigtrådshegn
for at beskytte
deres have. Men
trusler og sabotage
fra indvaderende
unge har indtil videre
sat en stopper
for projektet.
FOKUS HEGNET VED MJØLNERPARKEN
Af Michael Friislund
»De drøner igennem på deres
cykler og larmende knallerter,«
forklarer bestyrelsesformanden
i boligforeningen
Lejerbo Hothers Plads afdeling
316, Mohamed Abdallah
Rasmussen, og vender sig
væk fra vinduet. Nedenfor
hans vindue sidder fire unge
drenge i foreningens have og
snakker roligt med hinanden.
Blot få meter derfra ligger
Mjølnerparken, et af Danmarks
mest socialt belastede
områder, som har været et
indsatsområde i regeringens
Ghettoplan, som blev lanceret
i 2004.
»Det skaber utryghed
blandt foreningens ældre,
som ikke tør gå ned og opholde
sig i haven,« forklarer
80-årige Mohamed Rasmussen,
som har været formand
i bebyggelsen i snart seks år.
Foreningen besluttede på en
generelforsamling sidste år
at sætte et stort pigtrådshegn
op, som skal holde de unge
ude, og gøre haven tryg for
de ældre, der igennem længere
tid har måtte finde sig i
stenkast mod bebyggelsen og
andre former for hærværk.
En tur rundt om blokken
afslører flere smadrede ruder
og et hegnbyggeri, som ikke
er nået længere end et par
huller i jorden.
»Der bliver kastet sten
mod altaner og vinduer, og
vi har haft oplevet indbrud
og hærværk. Derfor har vi sat
kameraer op i alle opgange
og i haven, men det hjælper
ikke. De unge er ligeglade,«
siger Mohamed Rasmussen
og ryster på hovedet.
Unge stopper hegnet
Men selv om det over to meter
høje hegn forlængst skulle
være under opførelse, er det
lykkedes de unge at bremse
projektet, forklarer Eskild
Dahl Pedersen chefkonsulent
i Lejerbo, som står for opsætningen
af hegnet:
»De unge chikanerede
håndværkerne med tilråb og
trusler, og da de skar ledningen
over til noget værktøj,
sagde håndværkerne stop og
pakkede deres ting,« forklarer
han.
Halvanden uge efter episo-
»De unge chikaneredehåndværkerne
med tilråb
og trusler, og da de
skar ledningen over
til noget værktøj,
sagde håndværkerne
stop og pakkede
deres ting«
ESKILD DAHL PEDERSEN,
chefkonsulent i Lejerbo
den er byggeriet fortsat stoppet,
og håndværkerne er taget
på ferie. Men hvis byggeriet
skal gennemføres, kræver det
opbakning fra lokale:
»Vi bliver jo nødt til at have
nogen fra området til at være
med, når håndværkerne kommer
tilbage, så man kan få fat
i forældrene til de unge, som
forsøger at sabotere projektet,«
siger Eskild Dahl Pedersen.
Blandede følelser
Hegnet bydes velkommen
med et vist vemod fra beboerne,
heriblandt Agnes Ruben,
som også er bestyrelsesmedlem:
»Jeg er meget ked af, at det
er nødvendigt med det hegn.
Jeg er personligt ikke bange
for de unge og var fra starten
meget skeptisk, men vi bliver
jo nødt til at beskytte vores
beboere,« forklarer hun.
Hun understreger, at de
unge hverken truer eller er
voldelige over for de ældre.
Men alligevel skaber det
utryghed, når de opholder sig
i store flokke i foreningens
have, og de unge har meldt
Redigeret af Jesper Eising / Layout: Trine Jørgensen
klart ud, at de ikke har tænkt
sig at rykke et andet sted
hen.
»Vi havde et gammelt
hegn, som de klippede op,
og nu siger de, at vi bare kan
bygge et nyt. Så skal de nok
finde en måde at vælte det
på,« siger Mohamed Rasmussen,
som kender mange af de
unge. Han konverterede til
Islam i 1991 og har selv boet i
Mjølnerparken i mange år.
Beboerne på Hothers Plads
er ikke uforstående over for
de unges ønske om at opholde
sig i haven:
»Jeg forstår dem jo godt.
De keder sig og gider ikke
sidde lige uden for deres
forældres vinduer. Men jeg
forstår ikke, hvorfor de ikke
benytter DSB-Grunden, som
ligger lige ved siden af,« siger
Agnes Ruben.
Hun henviser til et grønt
område, som ligger lige ved
siden af Mjølnerparken.
Grunden skal blandt andet
være et område, hvor børn og
unge kan færdes, men det afholder
ikke unge fra Mjølnerparken
fra at slå sig ned hos
naboerne på Hothers Plads.

»Der kommer også unge
fra andre steder. De parkerer
deres biler ude foran og slår
sig ned i vores have. Området
er ligesom blevet et samlingspunkt
fra nær og fjern,
og der går da heller ikke en
dag eller to uden, at politiet
kigger forbi,« forklarer Mohamed
Rasmussen.
Prisen på hegnet og en
række overvågningskameraer
løber op i halvanden million.
En regning som de ældre
selv skal betale: »Jeg forstår
ikke, hvorfor vi hænger på
hele regningen. Det er jo ikke
os, som skaber problemerne,«
siger Mohamed Abdallah Rasmussen,
som forgæves har
henvendt sig til Københavns
Kommune om hjælp.
Københavns socialborgmester,
Mikkel Warming
(EnL), vil ikke blande sig i,
hvad folk bygger på deres private
grund, men lover handling:
»Jeg er først lige blevet
bekendt med situationen, og
vi vil straks bede vores gadeplansmedarbejdere
om at
tage fat i de unge derude.«
micfr@berlingske.dk
BORUPS ALLÉ
INDHEGNET
Læs fl ere reaktioner på problemerne i Mjølnerparken på www.berlignske.dk
Her var
hegnet
planlagt
opført
Borgmestervangen
Bispebjerg
MJØLNER-
PARKEN
Nørrebro
Bispebjerg
Hospital
Kortudsnit
ROVSINGSGADE
TAGENSVEJ
M J Ø L N E R P A R K E N
Hothers Plads
JAGTVEJ
Ældreboliger
Midgårdsg.
JAGTVEJ
Fælledparken
Rigshospitalet
BERLINGSKE GRAFIK / MALLING
Mohamed Abdallah
Rasmussen er bestyrelsesformand
i boligforeningen
Hothers
Plads, der planlægger
et pigtrådshavn for
at skærme sig mod
utilpassede unge.
Foto: Niels Ahlmann
Olesen
GHETTOPLANER
I 2004 kom VK-regeringen
med sin første
»strategi mod ghettoisering«.
Den plan
havde tre hovedformål:
■ Nedsættelse af
Programstyrelsen, der
skulle følge udviklingen
i ghettoerne og
arbejde for at gennemføreghettoplanen.
Programstyrelsen
blev efter planen
nedlagt igen i 2008.
■ Anvisningen af
almene boliger blev
ændret, så det blev
muligt at afvise kontanthjælpsmodtagere,
der søger bolig i et
belastet område.
■ En række integrationsprojekter
blev
gennemført. Projekterne
drejede sig om
kriminalitetsforebyggelse,
lektiehjælp,
frivillighedsarbejde
med mere.
■ Ghettoindsatsen
fra 2004 er blevet
voldsomt kritiseret,
fordi der stik imod
hensigten er kommet
flere indvandrere i
22 ud af 37 boligområder.
Derfor barsler
regeringen med en
ny ghettoplan, der
skal præsenteres ved
Folketingets åbning
senere på året. I den
forbindelse har statsminister
Lars Løkke
Rasmussen (V) for
nylig været på besøg
i de udsatte boligområder
Taastrupgård,
Tingbjerg og Gellerup.
■ De Konservative
har allerede lanceret
deres forslag til at
komme problemerne
til livs. Partiet vil bl.a.
andet lade Landsbyggefonden
bruge flere
penge på renovering
end de nuværende 2,4
milliarder kroner om
året. For at sprede de
svageste beboere er
partiet klar til at se på
en regionalisering af
boliganvisningen, ligesom
mulighederne
for at bygge blandede
boligområder skal
forbedres.
Tekst: Berlingske Research
FREDAG D. 27. AUGUST 2010 / BERLINGSKE TIDENDE / 11
Ghettoproblemer
kræver lokale
løsninger
I ghettoerne mener man, at udviklingen
går den rigtige vej, men hvis integrationsproblemet
skal til livs, kræver det en
større indsats på beboernes præmisser.
Af Michael Friislund
Opførelse af pigtrådshegn, stenkast mod politibiler og selvjustits
hævet over landets love. Det er den virkelighed, som
præger mange danskeres opfattelse af nogle af landets hårdest
ramte sociale bebyggelser – ghettoerne, som de så populært
bliver kaldt. Men lytter man til boligforeningerne, er det en
virkelighed med flere nuancer.
»Jeg synes, at det billede som medierne giver af Gellerupparken
er meget overdrevet. Der er perioder, hvor der er bander,
som laver ballade, men generelt mener jeg, at det er gået
den rigtige vej de sidste fire til fem år,« forklarer bestyrelsesformand
i Gellerupparken, Helle Hansen. Optimismen deles
af adskillige boligforeninger, som Berlingske Tidende har talt
med, heriblandt Vollsmose:
»De mange initiativer, som vi har søsat, har helt sikkert hjulpet.
Vi har mærket en betydelig fremgang de sidste fem til syv
år,« forklarer Henning Kirk Christensen, direktør i boligforeningen
Højstrup, som administrerer en stor del af boligerne
i Vollsmose. Han understreger dog, at de lyse udsigter hurtigt
kan blive til tordenvejr:
»Mine erfaringer fortæller mig, at det hurtigt kan vende.
Det er hårdt arbejde, og det kræver en vedholdende indsats i
fremtiden, hvis udviklingen skal fortsætte. Det er ikke noget,
som kommer af sig selv,« forklarer Henning Kirk Christensen
og understreger:
»Opgaven er ikke løst endnu. Der vil gå en årrække for vi for
alvor er kommet ghettoproblemerne til livs.«
En holdning som han deler med Jørgen Nue Møller, som har
stået i spidsen for regeringens ghettoudvalg:
»Det er en hårfin ballance, og selvom det går godt nu, kan
det hurtigt vende,« siger han og påpeger, at målet langt fra er
nået: »Jeg mener ikke, at der er sket den udvikling i integrationen,
som der burde.«
De lokale kræfter
Erfaringer i boligforeningerne viser, at hvis man skal lave vedvarende
forbedringer er det vigtigt, at det sker på beboernes
præmisser. Det nytter ikke at trække det ned over hovederne
på dem.
»Der, hvor vi oplever de bedste resultater, er de tiltag, som
sker på de lokales eget initiativ. Og hvis der virkelig skal laves
ændringer, som holder ved, kræver det et samarbejde mellem
foreninger og diverse netværk, og gerne kommunen.«
Henning Kirk Christensen er helt enig: »Det kræver jo engegament
fra de lokale. Ellers vil det aldrig lykkes.«
Han efterlyser samtidig en større fleksibilitet i de midler,
som stilles til rådighed:
»Problemet er, at mange af de penge, man kan søge, er øremærket
til et bestemt formål. Så hvis man ikke kan finde pengene
til et projekt, man gerne vil gennemføre, må projektet
tilpasses de midler, som er til rådighed. Det giver langt fra et
optimalt resultat.«
Vedvarende indsats
Helle Hansen mener, at de mange tiltag har haft en afgørende
betydning, men er kritisk over for de mere kortsigtede projekter:
»De virker, mens det står på, men når projektet og dermed
også pengene stopper, så vender situationen tilbage.«
Projektleder i »Fra Hærværk til Netværk« i boligselskabet
Lejerbo, Anna Møller, arbejder til daglig med projekter, som
skal forbedre forholdene i socialt belastede områder i København.
Typisk laver de en målrettet indsats i et bestemt område
og rykker derefter videre til et nyt område:
»Det går rigtig godt, når vi er i gang, men nogle steder går
det lidt i sig selv igen. Det virker som om, at det kræver en
person og med et godt samarbejde med kommunen, for at
man kan holde liv i projektets gode tiltag.«
micfr@berlingske.dk