18.10.2013 Views

Download - Michael Friislund

Download - Michael Friislund

Download - Michael Friislund

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

10 / BERLINGSKE TIDENDE / FREDAG D. 27. AUGUST 2010

»Der bliver

kastet sten

mod altaner

og vinduer«

I naboforeningen

til Mjølnerparken

bygger de pigtrådshegn

for at beskytte

deres have. Men

trusler og sabotage

fra indvaderende

unge har indtil videre

sat en stopper

for projektet.

FOKUS HEGNET VED MJØLNERPARKEN

Af Michael Friislund

»De drøner igennem på deres

cykler og larmende knallerter,«

forklarer bestyrelsesformanden

i boligforeningen

Lejerbo Hothers Plads afdeling

316, Mohamed Abdallah

Rasmussen, og vender sig

væk fra vinduet. Nedenfor

hans vindue sidder fire unge

drenge i foreningens have og

snakker roligt med hinanden.

Blot få meter derfra ligger

Mjølnerparken, et af Danmarks

mest socialt belastede

områder, som har været et

indsatsområde i regeringens

Ghettoplan, som blev lanceret

i 2004.

»Det skaber utryghed

blandt foreningens ældre,

som ikke tør gå ned og opholde

sig i haven,« forklarer

80-årige Mohamed Rasmussen,

som har været formand

i bebyggelsen i snart seks år.

Foreningen besluttede på en

generelforsamling sidste år

at sætte et stort pigtrådshegn

op, som skal holde de unge

ude, og gøre haven tryg for

de ældre, der igennem længere

tid har måtte finde sig i

stenkast mod bebyggelsen og

andre former for hærværk.

En tur rundt om blokken

afslører flere smadrede ruder

og et hegnbyggeri, som ikke

er nået længere end et par

huller i jorden.

»Der bliver kastet sten

mod altaner og vinduer, og

vi har haft oplevet indbrud

og hærværk. Derfor har vi sat

kameraer op i alle opgange

og i haven, men det hjælper

ikke. De unge er ligeglade,«

siger Mohamed Rasmussen

og ryster på hovedet.

Unge stopper hegnet

Men selv om det over to meter

høje hegn forlængst skulle

være under opførelse, er det

lykkedes de unge at bremse

projektet, forklarer Eskild

Dahl Pedersen chefkonsulent

i Lejerbo, som står for opsætningen

af hegnet:

»De unge chikanerede

håndværkerne med tilråb og

trusler, og da de skar ledningen

over til noget værktøj,

sagde håndværkerne stop og

pakkede deres ting,« forklarer

han.

Halvanden uge efter episo-

»De unge chikaneredehåndværkerne

med tilråb

og trusler, og da de

skar ledningen over

til noget værktøj,

sagde håndværkerne

stop og pakkede

deres ting«

ESKILD DAHL PEDERSEN,

chefkonsulent i Lejerbo

den er byggeriet fortsat stoppet,

og håndværkerne er taget

på ferie. Men hvis byggeriet

skal gennemføres, kræver det

opbakning fra lokale:

»Vi bliver jo nødt til at have

nogen fra området til at være

med, når håndværkerne kommer

tilbage, så man kan få fat

i forældrene til de unge, som

forsøger at sabotere projektet,«

siger Eskild Dahl Pedersen.

Blandede følelser

Hegnet bydes velkommen

med et vist vemod fra beboerne,

heriblandt Agnes Ruben,

som også er bestyrelsesmedlem:

»Jeg er meget ked af, at det

er nødvendigt med det hegn.

Jeg er personligt ikke bange

for de unge og var fra starten

meget skeptisk, men vi bliver

jo nødt til at beskytte vores

beboere,« forklarer hun.

Hun understreger, at de

unge hverken truer eller er

voldelige over for de ældre.

Men alligevel skaber det

utryghed, når de opholder sig

i store flokke i foreningens

have, og de unge har meldt

Redigeret af Jesper Eising / Layout: Trine Jørgensen

klart ud, at de ikke har tænkt

sig at rykke et andet sted

hen.

»Vi havde et gammelt

hegn, som de klippede op,

og nu siger de, at vi bare kan

bygge et nyt. Så skal de nok

finde en måde at vælte det

på,« siger Mohamed Rasmussen,

som kender mange af de

unge. Han konverterede til

Islam i 1991 og har selv boet i

Mjølnerparken i mange år.

Beboerne på Hothers Plads

er ikke uforstående over for

de unges ønske om at opholde

sig i haven:

»Jeg forstår dem jo godt.

De keder sig og gider ikke

sidde lige uden for deres

forældres vinduer. Men jeg

forstår ikke, hvorfor de ikke

benytter DSB-Grunden, som

ligger lige ved siden af,« siger

Agnes Ruben.

Hun henviser til et grønt

område, som ligger lige ved

siden af Mjølnerparken.

Grunden skal blandt andet

være et område, hvor børn og

unge kan færdes, men det afholder

ikke unge fra Mjølnerparken

fra at slå sig ned hos

naboerne på Hothers Plads.

»Der kommer også unge

fra andre steder. De parkerer

deres biler ude foran og slår

sig ned i vores have. Området

er ligesom blevet et samlingspunkt

fra nær og fjern,

og der går da heller ikke en

dag eller to uden, at politiet

kigger forbi,« forklarer Mohamed

Rasmussen.

Prisen på hegnet og en

række overvågningskameraer

løber op i halvanden million.

En regning som de ældre

selv skal betale: »Jeg forstår

ikke, hvorfor vi hænger på

hele regningen. Det er jo ikke

os, som skaber problemerne,«

siger Mohamed Abdallah Rasmussen,

som forgæves har

henvendt sig til Københavns

Kommune om hjælp.

Københavns socialborgmester,

Mikkel Warming

(EnL), vil ikke blande sig i,

hvad folk bygger på deres private

grund, men lover handling:

»Jeg er først lige blevet

bekendt med situationen, og

vi vil straks bede vores gadeplansmedarbejdere

om at

tage fat i de unge derude.«

micfr@berlingske.dk

BORUPS ALLÉ

INDHEGNET

Læs fl ere reaktioner på problemerne i Mjølnerparken på www.berlignske.dk

Her var

hegnet

planlagt

opført

Borgmestervangen

Bispebjerg

MJØLNER-

PARKEN

Nørrebro

Bispebjerg

Hospital

Kortudsnit

ROVSINGSGADE

TAGENSVEJ

M J Ø L N E R P A R K E N

Hothers Plads

JAGTVEJ

Ældreboliger

Midgårdsg.

JAGTVEJ

Fælledparken

Rigshospitalet

BERLINGSKE GRAFIK / MALLING

Mohamed Abdallah

Rasmussen er bestyrelsesformand

i boligforeningen

Hothers

Plads, der planlægger

et pigtrådshavn for

at skærme sig mod

utilpassede unge.

Foto: Niels Ahlmann

Olesen

GHETTOPLANER

I 2004 kom VK-regeringen

med sin første

»strategi mod ghettoisering«.

Den plan

havde tre hovedformål:

■ Nedsættelse af

Programstyrelsen, der

skulle følge udviklingen

i ghettoerne og

arbejde for at gennemføreghettoplanen.

Programstyrelsen

blev efter planen

nedlagt igen i 2008.

■ Anvisningen af

almene boliger blev

ændret, så det blev

muligt at afvise kontanthjælpsmodtagere,

der søger bolig i et

belastet område.

■ En række integrationsprojekter

blev

gennemført. Projekterne

drejede sig om

kriminalitetsforebyggelse,

lektiehjælp,

frivillighedsarbejde

med mere.

■ Ghettoindsatsen

fra 2004 er blevet

voldsomt kritiseret,

fordi der stik imod

hensigten er kommet

flere indvandrere i

22 ud af 37 boligområder.

Derfor barsler

regeringen med en

ny ghettoplan, der

skal præsenteres ved

Folketingets åbning

senere på året. I den

forbindelse har statsminister

Lars Løkke

Rasmussen (V) for

nylig været på besøg

i de udsatte boligområder

Taastrupgård,

Tingbjerg og Gellerup.

■ De Konservative

har allerede lanceret

deres forslag til at

komme problemerne

til livs. Partiet vil bl.a.

andet lade Landsbyggefonden

bruge flere

penge på renovering

end de nuværende 2,4

milliarder kroner om

året. For at sprede de

svageste beboere er

partiet klar til at se på

en regionalisering af

boliganvisningen, ligesom

mulighederne

for at bygge blandede

boligområder skal

forbedres.

Tekst: Berlingske Research

FREDAG D. 27. AUGUST 2010 / BERLINGSKE TIDENDE / 11

Ghettoproblemer

kræver lokale

løsninger

I ghettoerne mener man, at udviklingen

går den rigtige vej, men hvis integrationsproblemet

skal til livs, kræver det en

større indsats på beboernes præmisser.

Af Michael Friislund

Opførelse af pigtrådshegn, stenkast mod politibiler og selvjustits

hævet over landets love. Det er den virkelighed, som

præger mange danskeres opfattelse af nogle af landets hårdest

ramte sociale bebyggelser – ghettoerne, som de så populært

bliver kaldt. Men lytter man til boligforeningerne, er det en

virkelighed med flere nuancer.

»Jeg synes, at det billede som medierne giver af Gellerupparken

er meget overdrevet. Der er perioder, hvor der er bander,

som laver ballade, men generelt mener jeg, at det er gået

den rigtige vej de sidste fire til fem år,« forklarer bestyrelsesformand

i Gellerupparken, Helle Hansen. Optimismen deles

af adskillige boligforeninger, som Berlingske Tidende har talt

med, heriblandt Vollsmose:

»De mange initiativer, som vi har søsat, har helt sikkert hjulpet.

Vi har mærket en betydelig fremgang de sidste fem til syv

år,« forklarer Henning Kirk Christensen, direktør i boligforeningen

Højstrup, som administrerer en stor del af boligerne

i Vollsmose. Han understreger dog, at de lyse udsigter hurtigt

kan blive til tordenvejr:

»Mine erfaringer fortæller mig, at det hurtigt kan vende.

Det er hårdt arbejde, og det kræver en vedholdende indsats i

fremtiden, hvis udviklingen skal fortsætte. Det er ikke noget,

som kommer af sig selv,« forklarer Henning Kirk Christensen

og understreger:

»Opgaven er ikke løst endnu. Der vil gå en årrække for vi for

alvor er kommet ghettoproblemerne til livs.«

En holdning som han deler med Jørgen Nue Møller, som har

stået i spidsen for regeringens ghettoudvalg:

»Det er en hårfin ballance, og selvom det går godt nu, kan

det hurtigt vende,« siger han og påpeger, at målet langt fra er

nået: »Jeg mener ikke, at der er sket den udvikling i integrationen,

som der burde.«

De lokale kræfter

Erfaringer i boligforeningerne viser, at hvis man skal lave vedvarende

forbedringer er det vigtigt, at det sker på beboernes

præmisser. Det nytter ikke at trække det ned over hovederne

på dem.

»Der, hvor vi oplever de bedste resultater, er de tiltag, som

sker på de lokales eget initiativ. Og hvis der virkelig skal laves

ændringer, som holder ved, kræver det et samarbejde mellem

foreninger og diverse netværk, og gerne kommunen.«

Henning Kirk Christensen er helt enig: »Det kræver jo engegament

fra de lokale. Ellers vil det aldrig lykkes.«

Han efterlyser samtidig en større fleksibilitet i de midler,

som stilles til rådighed:

»Problemet er, at mange af de penge, man kan søge, er øremærket

til et bestemt formål. Så hvis man ikke kan finde pengene

til et projekt, man gerne vil gennemføre, må projektet

tilpasses de midler, som er til rådighed. Det giver langt fra et

optimalt resultat.«

Vedvarende indsats

Helle Hansen mener, at de mange tiltag har haft en afgørende

betydning, men er kritisk over for de mere kortsigtede projekter:

»De virker, mens det står på, men når projektet og dermed

også pengene stopper, så vender situationen tilbage.«

Projektleder i »Fra Hærværk til Netværk« i boligselskabet

Lejerbo, Anna Møller, arbejder til daglig med projekter, som

skal forbedre forholdene i socialt belastede områder i København.

Typisk laver de en målrettet indsats i et bestemt område

og rykker derefter videre til et nyt område:

»Det går rigtig godt, når vi er i gang, men nogle steder går

det lidt i sig selv igen. Det virker som om, at det kræver en

person og med et godt samarbejde med kommunen, for at

man kan holde liv i projektets gode tiltag.«

micfr@berlingske.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!