Download - Michael Friislund

More documents

Recommendations

Info

10 / BERLINGSKE TIDENDE / FREDAG D. 27. AUGUST 2010 »Der bliver kastet sten mod altaner og vinduer« I naboforeningen til Mjølnerparken bygger de pigtrådshegn for at beskytte deres have. Men trusler og sabotage fra indvaderende unge har indtil videre sat en stopper for projektet. FOKUS HEGNET VED MJØLNERPARKEN Af Michael Friislund »De drøner igennem på deres cykler og larmende knallerter,« forklarer bestyrelsesformanden i boligforeningen Lejerbo Hothers Plads afdeling 316, Mohamed Abdallah Rasmussen, og vender sig væk fra vinduet. Nedenfor hans vindue sidder fire unge drenge i foreningens have og snakker roligt med hinanden. Blot få meter derfra ligger Mjølnerparken, et af Danmarks mest socialt belastede områder, som har været et indsatsområde i regeringens Ghettoplan, som blev lanceret i 2004. »Det skaber utryghed blandt foreningens ældre, som ikke tør gå ned og opholde sig i haven,« forklarer 80-årige Mohamed Rasmussen, som har været formand i bebyggelsen i snart seks år. Foreningen besluttede på en generelforsamling sidste år at sætte et stort pigtrådshegn op, som skal holde de unge ude, og gøre haven tryg for de ældre, der igennem længere tid har måtte finde sig i stenkast mod bebyggelsen og andre former for hærværk. En tur rundt om blokken afslører flere smadrede ruder og et hegnbyggeri, som ikke er nået længere end et par huller i jorden. »Der bliver kastet sten mod altaner og vinduer, og vi har haft oplevet indbrud og hærværk. Derfor har vi sat kameraer op i alle opgange og i haven, men det hjælper ikke. De unge er ligeglade,« siger Mohamed Rasmussen og ryster på hovedet. Unge stopper hegnet Men selv om det over to meter høje hegn forlængst skulle være under opførelse, er det lykkedes de unge at bremse projektet, forklarer Eskild Dahl Pedersen chefkonsulent i Lejerbo, som står for opsætningen af hegnet: »De unge chikanerede håndværkerne med tilråb og trusler, og da de skar ledningen over til noget værktøj, sagde håndværkerne stop og pakkede deres ting,« forklarer han. Halvanden uge efter episo- »De unge chikaneredehåndværkerne med tilråb og trusler, og da de skar ledningen over til noget værktøj, sagde håndværkerne stop og pakkede deres ting« ESKILD DAHL PEDERSEN, chefkonsulent i Lejerbo den er byggeriet fortsat stoppet, og håndværkerne er taget på ferie. Men hvis byggeriet skal gennemføres, kræver det opbakning fra lokale: »Vi bliver jo nødt til at have nogen fra området til at være med, når håndværkerne kommer tilbage, så man kan få fat i forældrene til de unge, som forsøger at sabotere projektet,« siger Eskild Dahl Pedersen. Blandede følelser Hegnet bydes velkommen med et vist vemod fra beboerne, heriblandt Agnes Ruben, som også er bestyrelsesmedlem: »Jeg er meget ked af, at det er nødvendigt med det hegn. Jeg er personligt ikke bange for de unge og var fra starten meget skeptisk, men vi bliver jo nødt til at beskytte vores beboere,« forklarer hun. Hun understreger, at de unge hverken truer eller er voldelige over for de ældre. Men alligevel skaber det utryghed, når de opholder sig i store flokke i foreningens have, og de unge har meldt Redigeret af Jesper Eising / Layout: Trine Jørgensen klart ud, at de ikke har tænkt sig at rykke et andet sted hen. »Vi havde et gammelt hegn, som de klippede op, og nu siger de, at vi bare kan bygge et nyt. Så skal de nok finde en måde at vælte det på,« siger Mohamed Rasmussen, som kender mange af de unge. Han konverterede til Islam i 1991 og har selv boet i Mjølnerparken i mange år. Beboerne på Hothers Plads er ikke uforstående over for de unges ønske om at opholde sig i haven: »Jeg forstår dem jo godt. De keder sig og gider ikke sidde lige uden for deres forældres vinduer. Men jeg forstår ikke, hvorfor de ikke benytter DSB-Grunden, som ligger lige ved siden af,« siger Agnes Ruben. Hun henviser til et grønt område, som ligger lige ved siden af Mjølnerparken. Grunden skal blandt andet være et område, hvor børn og unge kan færdes, men det afholder ikke unge fra Mjølnerparken fra at slå sig ned hos naboerne på Hothers Plads.
»Der kommer også unge fra andre steder. De parkerer deres biler ude foran og slår sig ned i vores have. Området er ligesom blevet et samlingspunkt fra nær og fjern, og der går da heller ikke en dag eller to uden, at politiet kigger forbi,« forklarer Mohamed Rasmussen. Prisen på hegnet og en række overvågningskameraer løber op i halvanden million. En regning som de ældre selv skal betale: »Jeg forstår ikke, hvorfor vi hænger på hele regningen. Det er jo ikke os, som skaber problemerne,« siger Mohamed Abdallah Rasmussen, som forgæves har henvendt sig til Københavns Kommune om hjælp. Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EnL), vil ikke blande sig i, hvad folk bygger på deres private grund, men lover handling: »Jeg er først lige blevet bekendt med situationen, og vi vil straks bede vores gadeplansmedarbejdere om at tage fat i de unge derude.« micfr@berlingske.dk BORUPS ALLÉ INDHEGNET Læs fl ere reaktioner på problemerne i Mjølnerparken på www.berlignske.dk Her var hegnet planlagt opført Borgmestervangen Bispebjerg MJØLNER- PARKEN Nørrebro Bispebjerg Hospital Kortudsnit ROVSINGSGADE TAGENSVEJ M J Ø L N E R P A R K E N Hothers Plads JAGTVEJ Ældreboliger Midgårdsg. JAGTVEJ Fælledparken Rigshospitalet BERLINGSKE GRAFIK / MALLING Mohamed Abdallah Rasmussen er bestyrelsesformand i boligforeningen Hothers Plads, der planlægger et pigtrådshavn for at skærme sig mod utilpassede unge. Foto: Niels Ahlmann Olesen GHETTOPLANER I 2004 kom VK-regeringen med sin første »strategi mod ghettoisering«. Den plan havde tre hovedformål: ■ Nedsættelse af Programstyrelsen, der skulle følge udviklingen i ghettoerne og arbejde for at gennemføreghettoplanen. Programstyrelsen blev efter planen nedlagt igen i 2008. ■ Anvisningen af almene boliger blev ændret, så det blev muligt at afvise kontanthjælpsmodtagere, der søger bolig i et belastet område. ■ En række integrationsprojekter blev gennemført. Projekterne drejede sig om kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, frivillighedsarbejde med mere. ■ Ghettoindsatsen fra 2004 er blevet voldsomt kritiseret, fordi der stik imod hensigten er kommet flere indvandrere i 22 ud af 37 boligområder. Derfor barsler regeringen med en ny ghettoplan, der skal præsenteres ved Folketingets åbning senere på året. I den forbindelse har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig været på besøg i de udsatte boligområder Taastrupgård, Tingbjerg og Gellerup. ■ De Konservative har allerede lanceret deres forslag til at komme problemerne til livs. Partiet vil bl.a. andet lade Landsbyggefonden bruge flere penge på renovering end de nuværende 2,4 milliarder kroner om året. For at sprede de svageste beboere er partiet klar til at se på en regionalisering af boliganvisningen, ligesom mulighederne for at bygge blandede boligområder skal forbedres. Tekst: Berlingske Research FREDAG D. 27. AUGUST 2010 / BERLINGSKE TIDENDE / 11 Ghettoproblemer kræver lokale løsninger I ghettoerne mener man, at udviklingen går den rigtige vej, men hvis integrationsproblemet skal til livs, kræver det en større indsats på beboernes præmisser. Af Michael Friislund Opførelse af pigtrådshegn, stenkast mod politibiler og selvjustits hævet over landets love. Det er den virkelighed, som præger mange danskeres opfattelse af nogle af landets hårdest ramte sociale bebyggelser – ghettoerne, som de så populært bliver kaldt. Men lytter man til boligforeningerne, er det en virkelighed med flere nuancer. »Jeg synes, at det billede som medierne giver af Gellerupparken er meget overdrevet. Der er perioder, hvor der er bander, som laver ballade, men generelt mener jeg, at det er gået den rigtige vej de sidste fire til fem år,« forklarer bestyrelsesformand i Gellerupparken, Helle Hansen. Optimismen deles af adskillige boligforeninger, som Berlingske Tidende har talt med, heriblandt Vollsmose: »De mange initiativer, som vi har søsat, har helt sikkert hjulpet. Vi har mærket en betydelig fremgang de sidste fem til syv år,« forklarer Henning Kirk Christensen, direktør i boligforeningen Højstrup, som administrerer en stor del af boligerne i Vollsmose. Han understreger dog, at de lyse udsigter hurtigt kan blive til tordenvejr: »Mine erfaringer fortæller mig, at det hurtigt kan vende. Det er hårdt arbejde, og det kræver en vedholdende indsats i fremtiden, hvis udviklingen skal fortsætte. Det er ikke noget, som kommer af sig selv,« forklarer Henning Kirk Christensen og understreger: »Opgaven er ikke løst endnu. Der vil gå en årrække for vi for alvor er kommet ghettoproblemerne til livs.« En holdning som han deler med Jørgen Nue Møller, som har stået i spidsen for regeringens ghettoudvalg: »Det er en hårfin ballance, og selvom det går godt nu, kan det hurtigt vende,« siger han og påpeger, at målet langt fra er nået: »Jeg mener ikke, at der er sket den udvikling i integrationen, som der burde.« De lokale kræfter Erfaringer i boligforeningerne viser, at hvis man skal lave vedvarende forbedringer er det vigtigt, at det sker på beboernes præmisser. Det nytter ikke at trække det ned over hovederne på dem. »Der, hvor vi oplever de bedste resultater, er de tiltag, som sker på de lokales eget initiativ. Og hvis der virkelig skal laves ændringer, som holder ved, kræver det et samarbejde mellem foreninger og diverse netværk, og gerne kommunen.« Henning Kirk Christensen er helt enig: »Det kræver jo engegament fra de lokale. Ellers vil det aldrig lykkes.« Han efterlyser samtidig en større fleksibilitet i de midler, som stilles til rådighed: »Problemet er, at mange af de penge, man kan søge, er øremærket til et bestemt formål. Så hvis man ikke kan finde pengene til et projekt, man gerne vil gennemføre, må projektet tilpasses de midler, som er til rådighed. Det giver langt fra et optimalt resultat.« Vedvarende indsats Helle Hansen mener, at de mange tiltag har haft en afgørende betydning, men er kritisk over for de mere kortsigtede projekter: »De virker, mens det står på, men når projektet og dermed også pengene stopper, så vender situationen tilbage.« Projektleder i »Fra Hærværk til Netværk« i boligselskabet Lejerbo, Anna Møller, arbejder til daglig med projekter, som skal forbedre forholdene i socialt belastede områder i København. Typisk laver de en målrettet indsats i et bestemt område og rykker derefter videre til et nyt område: »Det går rigtig godt, når vi er i gang, men nogle steder går det lidt i sig selv igen. Det virker som om, at det kræver en person og med et godt samarbejde med kommunen, for at man kan holde liv i projektets gode tiltag.« micfr@berlingske.dk

Download - Michael Friislund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?