Download - Michael Friislund
Download - Michael Friislund
Download - Michael Friislund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
»Der kommer også unge<br />
fra andre steder. De parkerer<br />
deres biler ude foran og slår<br />
sig ned i vores have. Området<br />
er ligesom blevet et samlingspunkt<br />
fra nær og fjern,<br />
og der går da heller ikke en<br />
dag eller to uden, at politiet<br />
kigger forbi,« forklarer Mohamed<br />
Rasmussen.<br />
Prisen på hegnet og en<br />
række overvågningskameraer<br />
løber op i halvanden million.<br />
En regning som de ældre<br />
selv skal betale: »Jeg forstår<br />
ikke, hvorfor vi hænger på<br />
hele regningen. Det er jo ikke<br />
os, som skaber problemerne,«<br />
siger Mohamed Abdallah Rasmussen,<br />
som forgæves har<br />
henvendt sig til Københavns<br />
Kommune om hjælp.<br />
Københavns socialborgmester,<br />
Mikkel Warming<br />
(EnL), vil ikke blande sig i,<br />
hvad folk bygger på deres private<br />
grund, men lover handling:<br />
»Jeg er først lige blevet<br />
bekendt med situationen, og<br />
vi vil straks bede vores gadeplansmedarbejdere<br />
om at<br />
tage fat i de unge derude.«<br />
micfr@berlingske.dk<br />
BORUPS ALLÉ<br />
INDHEGNET<br />
Læs fl ere reaktioner på problemerne i Mjølnerparken på www.berlignske.dk<br />
Her var<br />
hegnet<br />
planlagt<br />
opført<br />
Borgmestervangen<br />
Bispebjerg<br />
MJØLNER-<br />
PARKEN<br />
Nørrebro<br />
Bispebjerg<br />
Hospital<br />
Kortudsnit<br />
ROVSINGSGADE<br />
TAGENSVEJ<br />
M J Ø L N E R P A R K E N<br />
Hothers Plads<br />
JAGTVEJ<br />
Ældreboliger<br />
Midgårdsg.<br />
JAGTVEJ<br />
Fælledparken<br />
Rigshospitalet<br />
BERLINGSKE GRAFIK / MALLING<br />
Mohamed Abdallah<br />
Rasmussen er bestyrelsesformand<br />
i boligforeningen<br />
Hothers<br />
Plads, der planlægger<br />
et pigtrådshavn for<br />
at skærme sig mod<br />
utilpassede unge.<br />
Foto: Niels Ahlmann<br />
Olesen<br />
GHETTOPLANER<br />
I 2004 kom VK-regeringen<br />
med sin første<br />
»strategi mod ghettoisering«.<br />
Den plan<br />
havde tre hovedformål:<br />
■ Nedsættelse af<br />
Programstyrelsen, der<br />
skulle følge udviklingen<br />
i ghettoerne og<br />
arbejde for at gennemføreghettoplanen.<br />
Programstyrelsen<br />
blev efter planen<br />
nedlagt igen i 2008.<br />
■ Anvisningen af<br />
almene boliger blev<br />
ændret, så det blev<br />
muligt at afvise kontanthjælpsmodtagere,<br />
der søger bolig i et<br />
belastet område.<br />
■ En række integrationsprojekter<br />
blev<br />
gennemført. Projekterne<br />
drejede sig om<br />
kriminalitetsforebyggelse,<br />
lektiehjælp,<br />
frivillighedsarbejde<br />
med mere.<br />
■ Ghettoindsatsen<br />
fra 2004 er blevet<br />
voldsomt kritiseret,<br />
fordi der stik imod<br />
hensigten er kommet<br />
flere indvandrere i<br />
22 ud af 37 boligområder.<br />
Derfor barsler<br />
regeringen med en<br />
ny ghettoplan, der<br />
skal præsenteres ved<br />
Folketingets åbning<br />
senere på året. I den<br />
forbindelse har statsminister<br />
Lars Løkke<br />
Rasmussen (V) for<br />
nylig været på besøg<br />
i de udsatte boligområder<br />
Taastrupgård,<br />
Tingbjerg og Gellerup.<br />
■ De Konservative<br />
har allerede lanceret<br />
deres forslag til at<br />
komme problemerne<br />
til livs. Partiet vil bl.a.<br />
andet lade Landsbyggefonden<br />
bruge flere<br />
penge på renovering<br />
end de nuværende 2,4<br />
milliarder kroner om<br />
året. For at sprede de<br />
svageste beboere er<br />
partiet klar til at se på<br />
en regionalisering af<br />
boliganvisningen, ligesom<br />
mulighederne<br />
for at bygge blandede<br />
boligområder skal<br />
forbedres.<br />
Tekst: Berlingske Research<br />
FREDAG D. 27. AUGUST 2010 / BERLINGSKE TIDENDE / 11<br />
Ghettoproblemer<br />
kræver lokale<br />
løsninger<br />
I ghettoerne mener man, at udviklingen<br />
går den rigtige vej, men hvis integrationsproblemet<br />
skal til livs, kræver det en<br />
større indsats på beboernes præmisser.<br />
Af <strong>Michael</strong> <strong>Friislund</strong><br />
Opførelse af pigtrådshegn, stenkast mod politibiler og selvjustits<br />
hævet over landets love. Det er den virkelighed, som<br />
præger mange danskeres opfattelse af nogle af landets hårdest<br />
ramte sociale bebyggelser – ghettoerne, som de så populært<br />
bliver kaldt. Men lytter man til boligforeningerne, er det en<br />
virkelighed med flere nuancer.<br />
»Jeg synes, at det billede som medierne giver af Gellerupparken<br />
er meget overdrevet. Der er perioder, hvor der er bander,<br />
som laver ballade, men generelt mener jeg, at det er gået<br />
den rigtige vej de sidste fire til fem år,« forklarer bestyrelsesformand<br />
i Gellerupparken, Helle Hansen. Optimismen deles<br />
af adskillige boligforeninger, som Berlingske Tidende har talt<br />
med, heriblandt Vollsmose:<br />
»De mange initiativer, som vi har søsat, har helt sikkert hjulpet.<br />
Vi har mærket en betydelig fremgang de sidste fem til syv<br />
år,« forklarer Henning Kirk Christensen, direktør i boligforeningen<br />
Højstrup, som administrerer en stor del af boligerne<br />
i Vollsmose. Han understreger dog, at de lyse udsigter hurtigt<br />
kan blive til tordenvejr:<br />
»Mine erfaringer fortæller mig, at det hurtigt kan vende.<br />
Det er hårdt arbejde, og det kræver en vedholdende indsats i<br />
fremtiden, hvis udviklingen skal fortsætte. Det er ikke noget,<br />
som kommer af sig selv,« forklarer Henning Kirk Christensen<br />
og understreger:<br />
»Opgaven er ikke løst endnu. Der vil gå en årrække for vi for<br />
alvor er kommet ghettoproblemerne til livs.«<br />
En holdning som han deler med Jørgen Nue Møller, som har<br />
stået i spidsen for regeringens ghettoudvalg:<br />
»Det er en hårfin ballance, og selvom det går godt nu, kan<br />
det hurtigt vende,« siger han og påpeger, at målet langt fra er<br />
nået: »Jeg mener ikke, at der er sket den udvikling i integrationen,<br />
som der burde.«<br />
De lokale kræfter<br />
Erfaringer i boligforeningerne viser, at hvis man skal lave vedvarende<br />
forbedringer er det vigtigt, at det sker på beboernes<br />
præmisser. Det nytter ikke at trække det ned over hovederne<br />
på dem.<br />
»Der, hvor vi oplever de bedste resultater, er de tiltag, som<br />
sker på de lokales eget initiativ. Og hvis der virkelig skal laves<br />
ændringer, som holder ved, kræver det et samarbejde mellem<br />
foreninger og diverse netværk, og gerne kommunen.«<br />
Henning Kirk Christensen er helt enig: »Det kræver jo engegament<br />
fra de lokale. Ellers vil det aldrig lykkes.«<br />
Han efterlyser samtidig en større fleksibilitet i de midler,<br />
som stilles til rådighed:<br />
»Problemet er, at mange af de penge, man kan søge, er øremærket<br />
til et bestemt formål. Så hvis man ikke kan finde pengene<br />
til et projekt, man gerne vil gennemføre, må projektet<br />
tilpasses de midler, som er til rådighed. Det giver langt fra et<br />
optimalt resultat.«<br />
Vedvarende indsats<br />
Helle Hansen mener, at de mange tiltag har haft en afgørende<br />
betydning, men er kritisk over for de mere kortsigtede projekter:<br />
»De virker, mens det står på, men når projektet og dermed<br />
også pengene stopper, så vender situationen tilbage.«<br />
Projektleder i »Fra Hærværk til Netværk« i boligselskabet<br />
Lejerbo, Anna Møller, arbejder til daglig med projekter, som<br />
skal forbedre forholdene i socialt belastede områder i København.<br />
Typisk laver de en målrettet indsats i et bestemt område<br />
og rykker derefter videre til et nyt område:<br />
»Det går rigtig godt, når vi er i gang, men nogle steder går<br />
det lidt i sig selv igen. Det virker som om, at det kræver en<br />
person og med et godt samarbejde med kommunen, for at<br />
man kan holde liv i projektets gode tiltag.«<br />
micfr@berlingske.dk