Samfundsgevinster ved ”geokodning” - FOTdanmark

More documents

Recommendations

Info

5 Tilbagemeldinger Hovedkonklusionen fra interviews og workshops var, at det var meget vanskeligt at finde konkrete eksempler og dokumentation af kvantitative gevinster i form af sparet arbejdstid eller øget produktivitet ved at anvende stedfæstede bygningsdata. Fælles for alle interessenterne har været, at en systematisk anvendelse af kort- og geodata endnu er på et absolut begynderstadium. Blandt de parter, der anvender digitale kort i deres forretningsprocesser, ses der stadig væsentlige udfordringer alene ved at stedfæste data på adresseniveau; derfor forekommer det svært at forestille sig hvilke yderligere gevinster der kan opnås ved den endnu mere detaljerede stedfæstelse af data på bygningsniveau. De private virksomheder som realkredit, konsulenter, ejendomsmæglere m.fl. Tilbagemeldingen er, at der kan være flere kvalitative gevinster ved en at kunne præsentere data fra BBR og OIS på digitale kort. Det er primært ved forberedelse af sager at denne tilgang kan gøre det lettere at skaffe flere informationer. Der er således begrænsede besparelser men måske bedre kvalitet i forberedelsen. Der er endnu få praktiske erfaringer med og kendskab til brug af GIS og integrerede kort og registerdata. Flere af de private virksomheder udtalte at deres behov i dag dækkes rimeligt af OIS data kombineret med luftfotos som eks. ”Google Earth”. Fælles for denne gruppe er at bygningsgeokodningen skal være national for at give gevinster. Kommunerne Det har ikke været muligt at dokumentere direkte økonomiske gevinster i form af sparet tid eller øget produktivitet i kommunerne. De projekter der allerede er gennemført har typisk været drevet af ildsjæle på GIS- og registerområdet, og ud fra overbevisning om, at en systematisk stedfæstelse af BBRs bygninger vil resultere i en række kvalitative gevinster og i en bedre datakvalitet og opretning af fejl. Blandt de kvalitative gevinster er at bygningsgeokodning har givet nye muligheder i forbindelse med formidling og kommunikation. Således kan Odense Kommune præsentere udvalgte BBR oplysninger for borgerne på digitale kort på kommunens P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc . 8
hjemmeside, hvilket kan bruges i forbindelse med særlige indsatser, f.eks. synliggørelse af ulovligt byggeri. Når det har været vanskeligt at dokumentere direkte gevinster i kommunerne i form af forenklede eller forkortede arbejdsgange, skyldes det bl.a. at et af de vigtige kommunale processer på bygningsområdet – byggesagsbehandlingen – først i disse år er under digitalisering, og at en integreret anvendelse af digitale kort heri endnu befinder sig på begyndertrinnet. Eksempelvist er der i DOB-projektet (Digital Offentlig Byggesagsbehandling) enighed om, at en integreret, digital byggesagsbehandling som både inddrager ejerens forberedelse af byggeansøgning og den efterfølgende intelligente opdatering af BBR og andre registre mm., forudsætter at ejendommens bygninger kan identificeres entydigt på et detaljeret digitalt grundkort (som FOT). Fælles for kommunerne er at opnåelsen af deres gevinster ikke kræver en national bygningsgeokodning, men blot at bygningerne i kommunen bliver stedfæstet . Styrelser Fælles for de fleste styrelser er at bygningsgeokodningen skal være national for at det kan medføre gevinster. Flere styrelser herunder, BLST, KMS og EBST har angivet konkrete gevinster som følge af bygningsgeokodning. Disse gevinster er typisk relateret til planlægningsopgaver og forvaltningsopgaver, eksempelvis hvor afstanden til nabobebyggelse, beskyttelseslinier o.l. er en væsentlig parameter. De forventede og dokumenterebare gevinster fra de beskrevne eksempler er dog relativt beskedne og kan ikke som sådan opveje omkostningerne til en national bygningsgeokodning. Det er også her en del af billedet, at forretningsområder og -processer hvor man må antage at en præcis stedfæstelse af BBR-oplysninger kan have sit største gevinstpotentiale, endnu kun har en sporadiske anvendelse af digitale kort. Et af de centrale områder er formentlig bygningsadministration, bygningsvedligeholdelse, energibesparelser samt lokale- og bygningsdisponering, dvs. det såkaldte ”facilities management” 1 , hvor ressourceforbruget er betydeligt og hvor gevinstpotentialet ved indførelse af GIS-, geodata og digitale kort ligeledes vil være stort. Inden for det offentlige område er ”facilities management” især vigtig på Slots- og Ejendomsstyrelsens område, på hospitalsområdet i regionerne og i kommunernes drift af kommunale bygninger. 1 Wikipedia: (…) Facility management is performed during the operational phase of a facility or building’s life cycle, which normally extends over many decades. It represents a continuous process of service provision to support the owner’s core business and one where improvement is sought on a continuous basis. The support of administrative facility management through information technology is identified as computer-aided facility management (CAFM). P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc . 9
Page 1 and 2: Bilag B til notat om samfundsgevins
Page 3 and 4: 1 Projektbeskrivelse Bygningsgeokod
Page 5 and 6: 3 Interviewguide Som grundlag for d
Page 7: 4 Dataindsamling Interviews og work
Page 11: 6 Konklusion På baggrund af de ind

Samfundsgevinster ved ”geokodning” - FOTdanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?