Samfundsgevinster ved ”geokodning” - FOTdanmark

fotdanmark.dk

Samfundsgevinster ved ”geokodning” - FOTdanmark

Bilag B

til notat om samfundsgevinster ved ”geokodning” af bygninger

i Bygnings- og Boligregisteret, BBR

EBST

Interessentanalyse og

gevinster

- undersøgelse af gevinster ved

bygningsgeokodning

Notat

Januar 2011


Indholdsfortegnelse

1 Projektbeskrivelse 3

2 Metode 4

3 Interviewguide 5

4 Dataindsamling 7

5 Tilbagemeldinger 8

6 Konklusion 11

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

2


1 Projektbeskrivelse

Bygningsgeokodning betyder at man stedfæster de bygningsinformationer der findes

i BBR på et digitalt kort som eksempelvis det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag

(FOT). Det skønnes at godt 1/3 af landets kommuner i dag

har gennemført en sådan stedfæstelse af hele eller dele af kommunens bygningsmasse.

Projektets formål var at undersøge samfundsgevinsterne ved at gøre denne stedfæstelse

af BBRs bygninger landsdækkende.

Som det vil fremgå førte den interessentundersøgelse, der er genstanden for nærværende

notat, til en anbefaling om at justere dette formål. Dette er beskrevet nærmere

i notatets afsluttende afsnit 6.

Det digitale matrikelkort anvendes som udgangspunkt for geokodningsprocessen,

idet BBR allerede i dag indeholder oplysning om hvilket matrikelnummer enhver

bygning er beliggende på. Geokodningen tilføjer den yderligere information om,

præcis hvor på grunden bygningen ligger.

Geokodningsprocessen resulterer således i, at der tilføjes et sæt datareferencer (koordinater,

datalinks/nøgler e.l.) både til BBR og til det digitale grundkort. Dermed

skabes en unik og entydig datanøgle som kan bruges til at sammenkoble data fra

BBR med koordinater og bygningsobjekter i digitale kort.

De forventede gevinster var bedre arbejdsgange som følge af de muligheder som

bygningsgeokodning vil give i form af en sammenkobling af registerdata fra bl.a.

BBR med digitale grundkort.

Derudover har erfaringer fra tidligere projekter i kommunerne vist at arbejdet med

bygningsgeokodning som sideeffekt kan påpege en del fejlregistreringer i BBR og

krydsreferenceregisteret. Ved at rette disse fejl opnås en ændring (fald/stigning) i

ejendomsværdiskatter, dækningsafgifter og evt. udligningsordninger.

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

3


2 Metode

Undersøgelsen blev gennemført ud fra en antagelse om, at gevinsterne ved bygningsgeokodning

skal findes ved bedre arbejdsgange og processer. Evt. kommunale

indtægter ved fejlretning af BBR vil formentlig kunne kan opnås uden en systematisk

bygningsgeokodning og medfører ikke let dokumenterbare samfundsøkonomiske

gevinster i form af sparede ressourcer eller øget produktivitet.

Projektgruppen udarbejdede først en bruttoliste over mulige interessenter og arbejdsgange.

På basis af bruttolisten blev der udvalgt en række interessenter som

blev interviewet i forbindelse med dataindsamlingen.

Derefter blev der fremstillet en kort præsentation af ideerne og teknikken i bygningsgeokodning

som kunne anvendes i forbindelse med interviews og workshops.

De anvendte metoder til dataindsamlingen har været:

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

Interviews med udvalgte interessenter

Telefoninterviews og e-mail kontakt til yderligere interessenter

Besøg hos Odense Kommune som har gennemført en geokodning af alle

kommunens bygninger

Workshops med relevante statslige styrelser

.

4


3 Interviewguide

Som grundlag for de gennemførte interviews og workshops mv. blev ideen og

princippet for bygningsgeokodning forklaret bl.a. ved hjælp af illustrationer som

den der gengives på den følgende side. .

Derefter er der fokuseret på at indsamle oplysninger om evt. optimering af nuværende

arbejdsgange/ processer ved hjælp af de muligheder bygningsgeokodningen

kan give.

Endelig er der spurgt til evt. nye anvendelsesmuligheder for allerede eksisterende

data som følge af den sammenkobling til digitale grundkort som kan skabes af

bygningsgeokodning.

De interviewede er blevet lovet at evt. oplysninger om besparelser som følge af

bygningsgeokodning og/eller betalingsvillighed for de nye muligheder kun gengives

i overordnet form eksempelvis som nationale potentialer. Formålet var naturligvis

at undgå at oplysninger som kunne skade virksomheden/organisationen blev

fortiet.

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

5


Figur 1: Illustration af resultatet af en entydig stedfæstelse af BBRs bygninger: De enkelte

bygninger kan identificeres og afgrænses eksakt på et kort ved hjælp af en polygon (omridset

af bygningen) - i eksemplet her er kortet et ortofoto.

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

6


4 Dataindsamling

Interviews og workshops er primært gennemført af COWI men også af deltagere

fra projektgruppen.

Der er i perioden 2009-2010 gennemført interviews/telefoninterviews med:

Rigspolitiet

Københavns brandvæsen

Odense brandvæsen

Falck

Københavns kommune, ejendomme

TDC

Realkreditinstitut, BRF

Projekt "digital byggesagsbehandling”

Odense Kommune

FOT

KL

Rådgivende konsulenter (COWI)

Byggesagkyndige, Bolius

Ejendomsmæglere, Colliers

OIS distributører, Geomatic

Der er afholdt workshops med:

Slots og Ejendomsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

By og Landskabsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen

Kort og Matrikelstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

7


5 Tilbagemeldinger

Hovedkonklusionen fra interviews og workshops var, at det var meget vanskeligt at

finde konkrete eksempler og dokumentation af kvantitative gevinster i form af sparet

arbejdstid eller øget produktivitet ved at anvende stedfæstede bygningsdata.

Fælles for alle interessenterne har været, at en systematisk anvendelse af kort- og

geodata endnu er på et absolut begynderstadium. Blandt de parter, der anvender

digitale kort i deres forretningsprocesser, ses der stadig væsentlige udfordringer

alene ved at stedfæste data på adresseniveau; derfor forekommer det svært at forestille

sig hvilke yderligere gevinster der kan opnås ved den endnu mere detaljerede

stedfæstelse af data på bygningsniveau.

De private virksomheder som realkredit, konsulenter, ejendomsmæglere m.fl.

Tilbagemeldingen er, at der kan være flere kvalitative gevinster ved en at kunne

præsentere data fra BBR og OIS på digitale kort. Det er primært ved forberedelse

af sager at denne tilgang kan gøre det lettere at skaffe flere informationer. Der er

således begrænsede besparelser men måske bedre kvalitet i forberedelsen.

Der er endnu få praktiske erfaringer med og kendskab til brug af GIS og integrerede

kort og registerdata.

Flere af de private virksomheder udtalte at deres behov i dag dækkes rimeligt af

OIS data kombineret med luftfotos som eks. ”Google Earth”.

Fælles for denne gruppe er at bygningsgeokodningen skal være national for at

give gevinster.

Kommunerne

Det har ikke været muligt at dokumentere direkte økonomiske gevinster i form af

sparet tid eller øget produktivitet i kommunerne.

De projekter der allerede er gennemført har typisk været drevet af ildsjæle på GIS-

og registerområdet, og ud fra overbevisning om, at en systematisk stedfæstelse af

BBRs bygninger vil resultere i en række kvalitative gevinster og i en bedre datakvalitet

og opretning af fejl.

Blandt de kvalitative gevinster er at bygningsgeokodning har givet nye muligheder

i forbindelse med formidling og kommunikation. Således kan Odense Kommune

præsentere udvalgte BBR oplysninger for borgerne på digitale kort på kommunens

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

8


hjemmeside, hvilket kan bruges i forbindelse med særlige indsatser, f.eks. synliggørelse

af ulovligt byggeri.

Når det har været vanskeligt at dokumentere direkte gevinster i kommunerne i form

af forenklede eller forkortede arbejdsgange, skyldes det bl.a. at et af de vigtige

kommunale processer på bygningsområdet – byggesagsbehandlingen – først i disse

år er under digitalisering, og at en integreret anvendelse af digitale kort heri endnu

befinder sig på begyndertrinnet.

Eksempelvist er der i DOB-projektet (Digital Offentlig Byggesagsbehandling)

enighed om, at en integreret, digital byggesagsbehandling som både inddrager ejerens

forberedelse af byggeansøgning og den efterfølgende intelligente opdatering

af BBR og andre registre mm., forudsætter at ejendommens bygninger kan identificeres

entydigt på et detaljeret digitalt grundkort (som FOT).

Fælles for kommunerne er at opnåelsen af deres gevinster ikke kræver en national

bygningsgeokodning, men blot at bygningerne i kommunen bliver stedfæstet .

Styrelser

Fælles for de fleste styrelser er at bygningsgeokodningen skal være national for at

det kan medføre gevinster. Flere styrelser herunder, BLST, KMS og EBST har angivet

konkrete gevinster som følge af bygningsgeokodning. Disse gevinster er typisk

relateret til planlægningsopgaver og forvaltningsopgaver, eksempelvis hvor

afstanden til nabobebyggelse, beskyttelseslinier o.l. er en væsentlig parameter.

De forventede og dokumenterebare gevinster fra de beskrevne eksempler er dog

relativt beskedne og kan ikke som sådan opveje omkostningerne til en national

bygningsgeokodning.

Det er også her en del af billedet, at forretningsområder og -processer hvor man må

antage at en præcis stedfæstelse af BBR-oplysninger kan have sit største gevinstpotentiale,

endnu kun har en sporadiske anvendelse af digitale kort.

Et af de centrale områder er formentlig bygningsadministration, bygningsvedligeholdelse,

energibesparelser samt lokale- og bygningsdisponering, dvs. det såkaldte

”facilities management” 1 , hvor ressourceforbruget er betydeligt og hvor gevinstpotentialet

ved indførelse af GIS-, geodata og digitale kort ligeledes vil være stort.

Inden for det offentlige område er ”facilities management” især vigtig på Slots- og

Ejendomsstyrelsens område, på hospitalsområdet i regionerne og i kommunernes

drift af kommunale bygninger.

1 Wikipedia: (…) Facility management is performed during the operational phase of a facility

or building’s life cycle, which normally extends over many decades. It represents a continuous

process of service provision to support the owner’s core business and one where

improvement is sought on a continuous basis. The support of administrative facility management

through information technology is identified as computer-aided facility management

(CAFM).

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

9


Der må tilsvarende forventes at være et væsentlig fremtidigt gevinstpotentiale på

forsynings-, energi- og klimaområdet.

Udrykning og beredskab

Politiet og Falck arbejder i dag med GPS og digitale kort på adresseniveau, og

udtrykker at deres primære udfordringer er knyttet til uoverensstemmelser i de

offentlige adresser, forkerte rutevejledninger og stedangivelser uden officielle

adresser (f.eks. i forbindelse med drukneulykker).

I København og Odense anvender brandvæsenet allerede i dag bygningsgeokodning

primært i forbindelse med planlægningen.

Beredskabsparterne har peget på at en geokodning af alle udrykninger vil kunne

betyde, at der dannes data til efterfølgende brug for et risikodimensioneret beredskab.

Ligeledes vil vil en stedfæstelse af BBRs bygningsoplysninger give mulighed

for at indsatslederen allerede på vej et brandsted kan danne sig et overblik over

nabobygningernes anvendelse (f.eks. til beboelse eller erhverv), etageantal, tagmateriale

(f.eks. tegl- eller paptag) osv.

Selvom dette er en klar kvalitativ fordel, har det ikke været muligt at kvantificere

en sådan gevinst økonomisk.

I denne gruppe er kravene til bygningsgeokodning lidt forskellige som følge af

varierende dækningsområde. Således vil brandvæsenet ofte kun skulle bruge en

lokal bygningsgeokodning mens politiet vil være afhængig af en national bygningsgeokodning.

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

10


6 Konklusion

På baggrund af de indsamlede data konkluderer COWI, at de dokumenterede

og kvantificerbare gevinster ved en landsdækkende geokodning på nuværende

tidspunkt næppe vil føre til en positiv business case, hvis man tager de samlede

omkostninger til investering i it-understøttelse (infrastruktur) og til kommunernes

praktiske gennemførelse af opgaven i betragtning.

Udfordringen ved at dokumentere tilstrækkelige gevinster består ikke mindst i,

at der pt. er fundet få eksempler på en systematisk anvendelse af kort- og geodata

indenfor de undersøgte områder. I dette lys opfattes en relativt avanceret,

integreret anvendelse af stedfæstede bygningsdata ikke som værende ”lige for”.

Undersøgelsen tyder dog på at gevinsterne potentielt findes, og derfor sandsynligvis

vil kunne dokumenteres på et senere tidspunkt, når den professionelle anvendelse

af BBR-, FOT og andre geodata bliver mere udbredt.

Digital byggesagsbehandling, ”facilities management” samt forsynings- og

energi-/klimaområdet er nævnt som områder hvor sådanne gevinster kan opstå.

Det er ligeledes ikke udelukket at man, ved at fokusere på et enkelt område,

f.eks. bygninger i offentlig eje, vil kunne påvise en positiv business case.

Selv om det ikke har kunnet dokumenteres med den sikkerhed som kræves for

en kvantitativ gevinstopgørelse, er det ligeledes vurderingen at der i kommunerne

kan findes både kvalitative og kvantitative gevinster, som kan begrunde

at enkelt-kommuner i dag beslutter at igangsætte en systematisk stedfæstelse af

deres bygninger.

- - -

På baggrund af ovenstående anbefaler COWI, at formålet med business casen

reformuleres, således at den alene fokuserer på at etablere de væsentlige elementer

i en it-infrastruktur for entydig geografisk stedfæstelse af bygninger.

Herefter vil business casens gevinster opstå som følge af en forenkling og billiggørelse

af arbejdet for de kommuner, som af egen drift beslutter at i gangsætte

processen. Hertil kommer de gevinster som opstår når de data som ca. 1/3

af kommunerne allerede har dannet, kan lagres og ajourføres på en standardiseret

og kosteffektiv måde.

P:\INF\FOT\Byggepilot\Hjemmeside\Samfundsgevinster ved ”geokodning” _BilagB.doc

.

11

More magazines by this user
Similar magazines