Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Samlet skulle der være indsamlet 265 regnskaber for at give et komplet billede af udviklingen fra
1993 og frem til i dag. Det er her ud af lykkedes at indhente 169 regnskaber, svarende til 64 procent
af samtlige, og i analysen har vi derfor måttet tage visse forbehold.
Regnskaberne fordeler sig således, at vi har langt de fleste fra 2000-2005 (over 80 procent),
mens det for perioden 1993-1999 kun er lykkedes at indsamle omkring 50 procent. Tabellen nedenunder
viser komplethedsprocenten for alle år i undersøgelsesperioden:
År 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05
% 52 % 45 % 48 % 43 % 48 % 62 % 56 % 63 % 74 % 81 % 85 % 83 % 90 %
Tabel 1: ’Komplethedsprocent’ for regnskabsanalysen opdelt på år
Noget tyder på, at vi har haft lidt større succes med at få regnskaber fra relativt velfungerende
klubber, der har været i ligaen gennem en længere årrække. Dette indebærer en risiko for at
overvurdere størrelsen af håndboldøkonomien tidligt i perioden og dermed også undervurdere
den vækst, der reelt er sket.
Desuden er regnskabsanalysen behæftet med begrænsninger og unøjagtigheder for så vidt, at
de foreliggende regnskaber ikke alle åbner mulighed for at foretage detailorienterede analyser.
Mange regnskaber udtrykker nemlig kun overordnede resultater, hvor eksempelvis spillerlønninger
– eller øvrige personaleomkostninger – ikke er opgjort særskilt.
Det samme gælder for forholdet mellem klubbernes herre- og damehold, der ofte fremstår samlet
og dermed ikke åbner mulighed for at opgøre udgifterne på de pågældende trupper særskilt.
I nogle tilfælde er driften af et eventuelt seniorhold i 1. division – ud over ligaholdet - derfor
medtaget i beregningerne, selvom denne undersøgelse i princippet kun inddrager ligaholdene.
Dette giver et lidt fortegnet billede af udviklingen. Desuden kan der indgå andre former for sideaktiviteter,
der ikke nødvendigvis har nogen direkte sammenhæng med ligahåndbold. Eksempelvis
andespil, banko el. lign.
Hertil kommer, at regnskaberne på tværs af klubberne ikke er opstillet i samme kategorier eller
efter samme regnskabsprincipper, og det har derfor været en udfordring rent praktisk at afdække,
hvilke poster, der er sammenlignelige. Dette er en klar begrænsning i regnskabsanalysen,
som der må tages forbehold for.
Det er dog vores opfattelse, at analysen giver et overordnet og yderst retvisende billede af tendenserne
i udviklingen i de danske klubbers økonomi, selvom især de ældre tal er behæftet med
nogen usikkerhed i absolut forstand. Set i forhold til det faktum, at det i praksis er umuligt at nå
helt til bunds i klubbernes økonomiske forhold, hvad angår ligaholdene isoleret set, giver regnskabsanalysen
dermed det mest detaljerede studie, der til dato er lavet herhjemme.
Da vi har lovet klubberne anonymitet, kan vi desværre ikke oplyse specifikke detaljer for alle
klubberne gennem hele perioden.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 30 • www.idan.dk