Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

I forhold til håndboldøkonomien er det selvklart vanskeligere at vurdere, hvorvidt nutidig adfærd
lægger begrænsninger for fremtiden, men alligevel kan visse centrale nøgleindikationer bruges i
bæredygtighedsvurderingerne.
Eksempelvis vil vi vurdere, om der er sket en konsolidering af økonomien i klubberne, om professionaliseringen
også har slået igennem på spiller- og ledelsesniveau og om håndboldøkonomien
hviler på indtægtskilder, der er sikre i fremtiden.
Hvad angår klubadfærd vil vi som udgangspunkt skele til eksisterende målestokke for ’corporate
governance’ af sportsvirksomheder som måleværktøj. Godt nok er der herhjemme ikke udviklet
nogen egentlig udfoldet faglig tradition desangående, men de spæde forsøg, der dog er gjort
inden for området - blandt andet med det såkaldte Østergaard-udvalgs anbefalinger angående
god ledelse i professionelle sportsvirksomheder (Kulturministeriet 2004) - kan i det mindste
tjene som et heuristisk måleredskab.
Desuden vil vi gennem de empiriske analyser af økonomien, herunder udgifts- og indtægtsstrukturen,
omsætnings- og resultattal, foretage vurderinger af bæredygtigheden ud fra almindelige
forretningsmæssige principper.
Endelig mener vi, at det er nødvendigt at have øje for de institutionelle branchespecificiteter, vi
vil redegøre for er på spil i håndboldøkonomien. I praksis betyder det, at vi i forbindelse med
vurderingerne vil drøfte, om traditionelle begreber og forestillinger vedrørende forretningsmæssig
forsvarlig adfærd i sig selv er tilstrækkelige og hensigtsmæssige til at vurdere bæredygtigheden
i dansk håndboldøkonomi ud fra. Herunder vil vi overveje om traditionelle målestokke skal
tilpasses i lyset af branchespecificiteten.
Niveauet for bæredygtighedsvurderingerne
Konkret er det gennemgående, at omdrejningspunkt og fokus for bæredygtighedsvurderingerne
er klubøkonomien set under ét, og de effekter, udviklingen har haft på denne. En vurdering af
bæredygtigheden på et bredere samfundsmæssigt plan, eksempelvis af den kommunale involvering
i dansk elitehåndbold, er derfor udeladt.
Vi anerkender, at en mere samfundsmæssig, og overordnet, bæredygtighedsvurdering også ville
have været både reel og interessant. Men dette er altså udgrænset af undersøgelsen.
Senere undersøgelser må tage de problemstillinger op, som denne undersøgelse efterlader ubehandlede.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 34 • www.idan.dk