Publikationen i pdf-format - Energitilsynet

Årsberetning 2003 

April 2004

Indhold 

Energitilsynet 2 

Nyt tilsyn – store opgaver 3 

Beretning 2003 5 

Kapitalsagen 6 

Indtægtsrammer strammes 7 

Arbejdsgruppe om fremtiden 9 

De nye EU-direktiver 9 

Modregning ved salg af energivirksomheder 10 

Fuld åbning af markedet for naturgas 10 

Affaldsforbrænding 11 

Digital forvaltning 11 

Brancheklagenævn på vej 12 

Rigsrevisionen om Norgesaftalerne 12 

Europæisk samarbejde 12 

Tilsyn og sekretariat i 2003 15 

Energitilsynet 15 

Sekretariatet 15 

Energiklagenævnet 16 

Omkostninger og finansiering af tilsynets arbejde 17 

Energitilsynets regnskab 17 

Brugerbetaling 18 

Reguleringsgrundlaget 19 

Reguleringsgrundlaget på elområdet 19 

Reguleringsgrundlaget på naturgasområdet 20 

Reguleringsgrundlaget på varmeområdet 21 

11 praksisnotater 22 

Konkrete sager i 2003 – en oversigt 23 

Find dem på hjemmesiden 23 

Afgørelser om elektricitet 23 

Afgørelser om naturgas 30 

Afgørelser om varme 31 

Andre afgørelser 34 

Medlemmerne af Energitilsynet 35 

Energitilsynet · Årsberetning 2003 

1

Energitilsynet 

Energitilsynet er tilsynsmyndighed for monopolselskaberne i den danske 

energisektor. Tilsynet behandler og afgør sager om priser og betingelser 

på el-, gas- og varmeforsyningsområdet. 

Overordnet skal Energitilsynet være med til at sikre forbrugerne – husholdninger, 

virksomheder og andre – rimelige og gennemsigtige priser 

på energi. 

Energitilsynet løser opgaven ved at regulere prisdannelsen hos monopolselskaberne. 

Samtidig understøtter tilsynet strukturudvikling og 

effektivisering i energisektoren. Det bidrager dermed til en optimal og 

sikker forsyning af samfundet med energi. Tilsynet repræsenterer 

Danmark internationalt på sit område. 

Energitilsynet er et uafhængigt udvalg. Dets formand, medlemmer og 

suppleanter udpeges af økonomi- og erhvervsministeren for en 4-årig 

periode. Se side 35. 

Tilsynets sekretariat forbereder sager til afgørelse i tilsynet og træffer 

afgørelser i en række sager efter retningslinier, som Energitilsynet udstikker. 


Nyropsgade 30 

1780 København V 

Tlf. 72 26 80 70 

Fax 33 32 61 44 

et@dera.dk 

www.energitilsynet.dk 

2 Energitilsynet · Årsberetning 2003

Nyt tilsyn – store opgaver 

Energitilsynet har ved årsskiftet 2003/2004 sluttet sin første 4-års 

periode. Medlemmerne for den næste 4-års periode er udnævnt af økonomi- 

og erhvervsministeren. 

De første 4 år har krævet en betydelig indsats af både tilsyn og sekretariat. 

Målet er klart: At leve op til de politiske ønsker og regulere en dansk 

energisektor under liberalisering på en måde, der både giver sikker forsyning 

med energi til rimelige priser og tilskynder til udvikling og effektivisering 

af energisektoren. 

Men opgaven er kompliceret, og de love og bekendtgørelser, der udgør 

grundlaget for Energitilsynets virksomhed, er ændret flere gange i de 

første år. Bl.a. fordi energisektoren udvikler sig hurtigt. Samtidig er 

Energitilsynet i sit arbejde stødt på uklare kompetenceforhold. Tilsynet 

har derfor i en statusrapport fra august 2003 peget på en række spørgsmål, 

der bør afklares hurtigst muligt for at fremme arbejdet. Som konsekvens 

blev der i efteråret 2003 nedsat en arbejdsgruppe til at se på 

Energitilsynets fremtidige myndighedsrolle. 

Resultaterne ser jeg frem til med forventning. For der venter store 

opgaver forude. 

Redaktionen af beretningen blev afsluttet den 28. marts 2004, samme 

dag som det store energipolitiske forlig blev indgået. Jeg er meget tilfreds 

med, at kapitalsagen nu har fundet sin løsning i forbindelse med 

dette forlig. Arbejdet med at fastlægge selskabernes og forbrugernes 

andel af elselskabernes egenkapital har kostet Energitilsynet meget store 

ressourcer. 

Nu skal vi i Energitilsynet have afklaret alle konsekvenser af forliget. 

Men vi har rigeligt at bruge de frigjorte ressourcer til. Opfølgning af 

den fulde markedsåbning for naturgas er en stor udfordring. Og vi skal 

bruge rigtig mange kræfter på at indarbejde de nye EU-direktiver for el 

og naturgas i dansk lov og afklare konsekvenserne for energisektoren 

og for Energitilsynets arbejde. 

Derudover bliver det mere og mere klart, at Danmark også på Energitilsynets 

område har en væsentlig rolle at spille i det europæiske samarbejde. 

Det handler om handel med el og naturgas over grænserne og 

om at sikre en stabil forsyning med energi til konkurrencedygtige priser. 


3

Danmark ligger i knudepunktet mellem de nordiske lande på den ene 

side og resten af Europa på den anden. Det giver os særlige muligheder 

og særlige forpligtelser. Bl.a. når vi skal sikre adgangsbetingelser til 

nettene. 

De første 4 år har krævet en pionerindsats af Energitilsynet. Jeg vil derfor 

gerne på denne plads takke medlemmerne for en stor indsats. 

Takken gælder ikke mindst tilsynets første formand, Hans Henrik H. 

Østergaard, der valgte at forlade arbejdet i tilsynet ultimo 2003 efter en 

imponerende og dynamisk indsats gennem alle 4 år. 

Uffe Bundgaard-Jørgensen 

Formand for Energitilsynet 


Beretning 2003 

Energitilsynets hovedopgave er at føre et aktivt og fremadrettet tilsyn 

med monopolvirksomhederne i den danske energisektor og derved 

sikre liberaliseringen af energisektoren gennem en effektiv og ikke-diskriminerende 

adgang til ledningsnettene. 

Formålet er, at det danske samfund – husholdninger, virksomheder og 

andre – skal kunne regne med en sikker forsyning med energi til rimelige 

priser og på rimelige vilkår. Samtidig skal tilsynet gennem sit virke 

stimulere energisektoren til udvikling og effektivisering. Grundlaget 

for tilsynets arbejde er en række love og bekendtgørelser. 

I 2003 blev det danske elmarked fuldt liberaliseret, og pr. 1. januar 

2004 fik alle danske brugere af naturgas ret til frit at vælge leverandør. 

Det er store ændringer, som i de kommende år vil sætte sig spor i hele 

energisektoren i Danmark. Resultatet bliver øget konkurrence og omstruktureringer. 

I beretningsåret har tilsynet brugt mange ressourcer på at fastlægge 

elselskabernes fri og bundne egenkapital. Afgørelsen er bl.a. vigtig som 

udgangspunkt for den løbende regulering af elprisen. 

En anden stærkt ressourcekrævende opgave har været administration af 

værktøjet til at styre elselskabernes omkostninger, den såkaldte indtægtsramme-regulering. 

Også forarbejdet med at indarbejde nye EUdirektiver 

for el- og gasområderne i dansk lovgivning fylder godt i tilsynets 

arbejde i 2003. Alle tre opgaver omtales senere. 

2003 er imidlertid også året, hvor Energitilsynet har samlet op på de 

hidtil gjorte erfaringer. Tilsynet blev oprettet 1. januar 2000, og medlemmerne 

blev beskikket for 4 år. 2003 er derfor sidste år i tilsynets første 

funktionsperiode. I rapporten „Energitilsynet – status og fremtid“ 

fra august 2003 gøres rede for de væsentligste erfaringer. En af dem er, 

at hyppige lovændringer vanskeliggør tilsynets arbejde. F. eks. er elforsyningsloven 

ændret otte gange i perioden, siden hovedloven blev vedtaget 

i juni 1999. 

Kompleksiteten i det regelsæt, der udmønter energireformen, er en 

anden vanskelighed, og uafklarede forhold omkring tilsynets rolle, 

organisation og ressourcer nævnes også. En række store opgaver i 2004 

understreger behovet for at afklare tilsynets fremtidige myndighedsrolle 

m.v., og i oktober 2003 har Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsat 

en arbejdsgruppe, der skal identificere og analysere problemområder 

og foreslå konkrete løsninger. 


5

Kapitalsagen 

Da elforsyningsloven og den såkaldte indtægtsrammebekendtgørelse 

trådte i kraft den 1. januar 2000, blev værdierne i elsektoren opskrevet. 

Opskrivningen er en konsekvens af, at lovgivningen pålagde selskaberne 

at følge principperne i årsregnskabsloven og bl.a. etablere en åbningsbalance 

pr. 1. januar 2000. 

Der er tale om milliardværdier, og det er Energitilsynets opgave at opdele 

de opskrevne værdier i elselskabernes åbningsbalance i en andel, 

der tilhører ejerne (fri egenkapital) og en andel, som skal komme forbrugerne 

til gode (bunden egenkapital). 

Opgaven er kompleks og ressourcekrævende, og tilsynet skal i alt tage 

stilling til opgørelsen af den frie egenkapital i ca. 140 elselskaber. 

Gennem afgørelser i konkrete sager har tilsynet i 2003 fastlagt generelt 

anvendelige principper for opgørelsen af den frie egenkapital. Men 

elsektoren er ikke tilfreds med afgørelserne. Den har indbragt dem for 

Energiklagenævnet og bebudet, at den i givet fald vil gå videre til domstolene. 

Sideløbende søger sektoren en politisk løsning. 

Tilsynets første konkrete afgørelse gælder NESA A/S. 

NESAs fri egenkapital er blevet opgjort efter nedskrevne genanskaffelsesværdier 

af selskabets netaktiver og produktionsaktiver i 1977. Herudover 

omfatter afgørelsen en værdisætning af den tidligere administrationsbygning 

og af periodiserede el-indtægter. 

Energitilsynets afgørelse i NESA-sagen er ledsaget af rammer for, 

hvordan den fri egenkapital fra før 1977 kan indarbejdes i NESANET 

A/S’ åbningsbalance 1. januar 2000. 

Energitilsynet har i 2003 også taget stilling til en påstand fra Dansk 

Energi om, at hele egenkapitalen i selskaberne er fri. 

Energitilsynet fandt, med udgangspunkt i et omfattende juridisk 

responsum, at egenkapitalen som udgangspunkt var fri egenkapital i 

1999 i selskaber, der kun havde leveret under 500 volt fra 1977 til 1999. 

Omvendt fandt tilsynet, med udgangspunkt i samme juridiske responsum, 

at der skal sondres mellem fri og bunden egenkapital i selskaber, 

der fra 1977 til 1999 har leveret over 500 volt og derfor er omfattet af 

hvile-i-sig-selv reguleringen i den tidligere gældende elforsyningslov. 


Energitilsynets afgørelse er af elselskaberne indbragt for Energiklagenævnet. 

I 2004 vil Energitilsynet i kapitalsagen på det nuværende reguleringsgrundlag 

bl.a. tage stilling til 

•hvordan selskaberne kan løfte bevisbyrden for, at der fra 1977 til 

1999 kun er leveret under 500 volt 

•hvordan fri egenkapital kan opgøres, når der både er leveret over og 

under 500 volt 

•hvordan der i øvrigt skal sondres mellem fri og bunden egenkapital. 

Der er i 2004 indledt politiske drøftelser om energiselskabernes kapitalforhold. 

Resultatet af disse drøftelser blev et energipolitisk forlig. 

Indtægtsrammer strammes 

Energitilsynet benytter sig af indtægtsrammer til at regulere monopolselskabernes 

priser på energi. Tilsynet arbejder på basis af detaljerede 

bestemmelser fastsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Energistyrelsen. 

På elområdet f. eks. fastsætter tilsynet for hver net- og transmissionsvirksomhed 

en indtægtsramme. Rammen udgør det maksimale beløb, 

som virksomheden årligt må opkræve. Det er hovedprincippet, at virksomheden 

kan beholde hele eller dele af det overskydende beløb som 

en effektivitetsgevinst, hvis omkostningerne er mindre end det maksimale 

beløb. Omvendt – hvis indtægterne er højere end omkostningsrammen 

– skal virksomheden betale det, den har opkrævet for meget, 

tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af elprisen i den efterfølgende 

periode. 

Erfaringerne fra 2000 og 2001 synes imidlertid at vise, at virksomhederne 

ikke opkræver de beløb, de har lov til ifølge deres indtægtsramme. 

Et skøn, der bygger på foreløbige beregninger ultimo 2003, anslår, 

at virksomhederne har opkrævet 3-4 mia. kroner mindre end tilladt. På 

den baggrund er det besluttet at stramme indtægtsrammerne i de kommende 

år. Energitilsynet har i 2003 indledt drøftelser med Energistyrelsen 

om en revision af rammerne. 


7

Energi til rimelige priser 

Energisektoren har en central placering i det danske samfund. 

Uden energi går samfundet i stå. 

Derfor er der brug for en stabil og sikker forsyning med energi. 

Men der er også brug for, at vi ikke kommer til at betale for meget 

for energien. Både virksomhedernes konkurrenceevne og husholdningernes 

økonomi er følsomme for prisen på energi. F. eks. bruger 

de fleste danske husholdninger 5-10 pct. af husholdningsudgifterne 

på energi. 

Det er Energitilsynets hovedopgave at medvirke til, at samfundet 

får sin energi til rigtig pris. Det gør tilsynet ved at regulere de priser, 

som energisektorens monopolvirksomheder tager for deres 

produkt. Der er tale om en balancegang. På den ene side skal forbrugerne 

have deres energi så billigt som muligt. På den anden 

side skal selskaberne kunne forlange en pris, der ikke bare dækker 

deres omkostninger, men også giver dem mulighed for at foretage 

nødvendige investeringer og udvikle sig teknologisk og forretningsmæssigt. 

At regulere dele af den danske energisektor med det mål for øje er 

en særdeles kompliceret opgave. Dels er der mange stærke spillere 

i energisektoren, dels ændrer lovgrundlaget sig løbende for at 

kunne leve op til sektorens udvikling og til internationale aftaler. I 

sine første 4 leveår har Energitilsynet løbende gjort erfaringer og 

udviklet værktøjer (se særligt afsnit om reguleringsgrundlaget side 

19). 


Arbejdsgruppe om fremtiden 

Som nævnt er der i 2003 nedsat en arbejdsgruppe, som skal klarlægge 

Energitilsynets fremtidige myndighedsrolle. 

Arbejdsgruppen har repræsentanter for Energitilsynet, Energitilsynets 

sekretariat, Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Energiklagenævnet 

og Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Erhvervsdirektør 

Peter Torstensen er formand. 

Arbejdsgruppen skal bl.a. finde frem til en mere klar rolle- og arbejdsfordeling 

mellem Energitilsynet og de øvrige aktører på energiområdet: 

Konkurrencestyrelsen, Energistyrelsen, Energiklagenævnet og energisektoren. 

Gruppen skal desuden vurdere konsekvenserne for Energitilsynets 

kompetence og opgaver af 

• at EUs nye el- og gasdirektiver indarbejdes i dansk lov 

• at der etableres et fælles selskab for systemansvar og transmission 

med statslig dominans 

• at der etableres et brancheklagenævn. 

Arbejdsgruppen skal i senere faser bl.a. behandle spørgsmålet om 

regelforenkling inden for energilovgivningen. 

De nye EU-direktiver 

EU vedtog i sommeren 2003 nye direktiver på el- og gasområdet. De 

skal medvirke til, at der etableres et europæisk marked for produktion 

og handel med el og gas, og sikre de europæiske forbrugere frit valg af 

leverandør. 

Direktivernes krav skal være indarbejdet i dansk lov senest 1. juli 2004. 

Kravene giver de regulerende myndigheder i medlemslandene en afgørende 

rolle i indsatsen for at skabe velfungerende energimarkeder. 

Mange af bestemmelserne er allerede indarbejdet i dansk lov, og 

Energitilsynet eller Energistyrelsen varetager allerede mange af reguleringsopgaverne. 

Men specielt bestemmelserne om en mere aktiv og udfarende 

rolle skærpes, og de indebærer visse ændringer i Energitilsynets 

virksomhed. 


9

Energitilsynets sekretariat har løbende drøftelser med Energistyrelsen 

om, hvordan direktiverne bedst indarbejdes, så tilsynet får et klart defineret 

grundlag for sit arbejde. 

Modregning ved salg af energivirksomheder 

Der er i 2003 kommet ændrede regler for modregning i bloktilskuddene, 

når en kommune eller amtskommune sælger ejerandele i en elforsynings- 

eller varmeforsyningsvirksomhed eller ved uddelinger fra 

anlæggene. 

Ændringen skal fremme udviklingen i energisektoren. Men de nye 

regler gør det også lettere for de kommunale ejere at varetage deres 

ejerinteresser. 

Efter de gamle regler sker der ved salg fuld modregning i bloktilskuddene 

af nettoprovenuet fratrukket indskudskapitalen. I fremtiden skal 

hele kommunens provenu ved uddelinger og afståelse opgøres, og der 

sker herefter modregning i bloktilskuddet med 40 pct., forudsat at der 

sker en deponering over 10 år af det resterende beløb. Hvis der ikke 

sker deponering modregnes med 60 pct. 

Energitilsynet skal godkende indberetningerne fra kommunerne og 

amtskommunerne. 

Tilsynet har i oktober 2003 udsendt en vejledning om de nye regler til 

alle landets kommuner og amtskommuner. 

Fuld åbning af markedet for naturgas 

Fra 1. januar 2004 har alle 300.000 danske forbrugere af naturgas fået 

ret til frit at vælge leverandør. 

Energitilsynet har i 2003 været med til at forberede den fulde åbning af 

markedet. Bl.a. ved at fastlægge de roller, markedets aktører skal spille, 

og de procedurer, der skal følges, når en forbruger ønsker at skifte 

leverandør. 

På naturgasområdet konkurreres på en større del af prisen, end det er 

tilfældet på elområdet. Men ikke på hele prisen. Afgifter udgør også for 

naturgas en væsentlig del af den samlede pris, og alle kunder skal – 

uanset hvem de vælger som leverandør – betale for distribution hos 

deres lokale distributionsselskab. Derimod er det som hovedregel leverandøren, 

der sørger for køb af naturgas, transmission og lager. 


I 2003 har Energitilsynet også set på vilkårene for at bruge naturgasnettet 

og naturgaslagrene. Tilsynet ønsker at være med til at udvikle 

fleksible og kundeorienterede regler for transport og lagring af naturgas. 

Endelig har tilsynet i 2003 været med til at forberede økonomisk regulering 

af sektorens distributionsselskaber. De nødvendige regler er dog 

fortsat ikke udarbejdet. 

Affaldsforbrænding 

I varmeforsyningsloven er der hjemmel til, at ministeren kan fastsætte 

regler om prislofter og fordeling af omkostninger ved behandling af 

affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg. Energistyrelsen 

arbejder fortsat på at gøre en bekendtgørelse færdig. 

Energitilsynet har i 2003 modtaget en række klager om affaldsvarme, 

hvor sagsbehandlingen afventer de nye regler. I lys af at der stadig kan 

gå nogen tid, inden de nye regler er på plads, har Energitilsynet afgjort 

en række af sagerne efter den praksis, som er dannet af det tidligere 

Gas- og Varmeprisudvalg. 

Digital forvaltning 

Det er en målsætning for Energitilsynet at udnytte de digitale muligheder 

maksimalt. Det skal være let for både borgere og virksomheder at 

henvende sig elektronisk, og tilsynet ønsker at være på forkant med 

digital forvaltning. 

Digitaliseringsgraden – d.v.s. den del af tilsynets post, der er e-post – 

blev i 2003 mere end fordoblet i forhold til året før. Fra 21 pct. i 2002 

til 48 pct. i 2003. 

I 2003 har sekretariatet fortsat udviklingen af det elektroniske indberetnings- 

og registersystem GASELVA (www.gaselva.dk). 

GASELVA skal primært fungere som værktøj for udveksling af store 

mængder af data mellem energisektorens virksomheder og Energitilsynets 

sekretariat. 

Fra juli 2003 har sekretariatet kunnet indhente data fra og udsende data 

til energiselskaberne elektronisk. I 2004 får GASELVA efter planen et 

digital signaturmodul, som giver sikker og effektiv udveksling af data 

mellem sekretariatet og energiselskaberne og deres revisorer. 


11

Det nye system indebærer også, at offentligheden får lettere adgang til 

en del af oplysningerne. Inden længe kan enhver via GASELVA søge 

på data om et bestemt energiselskab eller vælge at foretage sammenlignende 

søgning på tværs af energiselskaber. Indtil videre rummer systemet 

dog kun data for elselskaberne. 

Brancheklagenævn på vej 

Energitilsynet har deltaget i en arbejdsgruppe, som i 2003 har undersøgt 

mulighederne for at etablere et klagenævn, der skal behandle konkrete 

klager fra forbrugerne over energiselskaberne. Den type klager 

har på el-, gas- og varmeområdet hidtil været behandlet af enten 

Energitilsynet eller Forbrugerklagenævnet. 

I januar 2004 har økonomi- og erhvervsministeren besluttet, at der skal 

etableres et brancheklagenævn for energi. Klagenævnet etableres i 

samspil med organisationer og virksomheder i energisektoren og med 

Forbrugernes Hus og Forbrugerrådet. Nævnet skal give forbrugerne en 

nem og enkel adgang til at klage over forhold på området ledningsbunden 

energi, d.v.s. el, naturgas og fjernvarme. 

Energitilsynets sekretariat skal også være sekretariat for det nye brancheklagenævn. 

Rigsrevisionen om Norgesaftalerne 

Rigsrevisionen har i 2003 efter ønske fra Statsrevisorerne arbejdet på 

en beretning om elreformen. Arbejdet ventes afsluttet i 2004. 

Undervejs har Rigsrevisionen afgivet en delberetning om de såkaldte 

Norgesaftaler om udveksling af elkraft mellem Norge og Danmark. 

Rigsrevisionen konstaterer bl.a., at den samlede myndighedsbehandling 

af Norgesaftalerne i henholdsvis det tidligere Elprisudvalg, Konkurrencestyrelsen, 

Energistyrelsen og Energitilsynet var usikker og 

skete med betydelig forsinkelse. 

Europæisk samarbejde 

Alle EU-lande og Norge har etableret reguleringsmyndigheder på energiområdet, 

(i Tyskland ventes en selvstændig reguleringsmyndighed 

dog først at være på plads i midten af 2004), og Energitilsynets sekretariat 

har i 2003 deltaget i det voksende europæiske samarbejde. 

De uafhængige europæiske regulatorer har dannet samarbejdsorganisationen 

CEER, Council of European Energy Regulators. Et samarbejde 


mellem CEER og Europa-Kommissionen er ved udgangen af 2003 blevet 

formaliseret i ERGEG, European Regulators Group for Electricity 

and Gas. ERGEG skal rådgive Europa-Kommissionen og assistere med 

nye tiltag, der kan bidrage til at konsolidere det indre energimarked. 

Samarbejdet i CEER sigter især på handel med el og naturgas over 

grænserne og på forsyningssikkerhed i Europa. Det er af væsentlig 

betydning for Energitilsynet at tage aktivt del i dette arbejde, men det 

er ressourcekrævende. 

Energitilsynets sekretariat har i 2003 været repræsenteret i CEERs tre 

permanente arbejdsgrupper for elektricitet, forsyningssikkerhed og gas. 

Desuden har sekretariatet været aktiv i det løbende arbejde i fire underarbejdsgrupper. 

Energitilsynets europæiske arbejde med det indre marked foregår desuden 

i det såkaldte Firenze-Forum (el) og Madrid-Forum (naturgas). 

Begge fora er etableret af Europa-Kommissionen for at nå til fælles 

holdninger om den fremtidige udvikling på energimarkederne og deres 

regulering. 

Ved siden af det europæiske samarbejde har de nordiske regulatorer 

etableret samarbejdet: Forum of Nordic Energy Regulators (FNER). 

Her holder man også regelmæssig kontakt til de nordiske system- og 

transmissionselskabers tilsvarende samarbejde i Nordel. Indenfor 

FNER holdes desuden løbende kontakt til de tre baltiske lande. 

Det fællesnordiske elmarked og elsamarbejdet inden for Nordel gør 

samarbejdet mellem de nordiske reguleringsmyndigheder naturligt. 

Markedsåbning, forsyningssikkerhed og kortlægning af de enkelte landes 

tariferingssystemer har været drøftet i 2003. Desuden har den 

anstrengte norske og svenske vandkraftsituation i vinteren 2002/2003 

sat fokus på overføringskapaciteten mellem de nordiske lande. 

Energitilsynets sekretariat har i 2003 bl.a. deltaget i en nordisk arbejdsgruppe 

om forsyningssikkerhed i Norden. 


13

Energipris og konkurrence 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

100% 

Elektricitet 

Naturgas 

Husholdning 

Virksomhed 

Moms og afgifter 

Net 

Afgiftspligtig el 

Markedsel 

Abonnement 

I dag konkurreres på prisen for el og naturgas. Dog kun på en mindre 

del af prisen. På fjernvarmepriserne kan der ikke konkurreres, 

fordi der ikke findes et sammenhængende forsyningsnet. 

I figurerne er priselementerne pr. 1. januar 2004 for elektricitet og 

naturgas vist for både en almindelig husholdning og for en gennemsnitsvirksomhed. 

Elektricitet 

For elektricitet kan der konkurreres på den del af elforbruget, der 

kan købes med frit leverandørvalg (den såkaldte markedsel). Den 

udgør for husholdningerne ca. 10 pct. og for virksomhederne det 

dobbelte. 

Der kan ikke konkurreres på den aftagepligtige el, som er energi 

fra vedvarende produktion og heller ikke på betalingen for at transportere 

elektriciteten gennem nettet (netbetalingen). 

Naturgas 

For naturgas kan der tilsvarende kun konkurreres på andelen „markedsgas“. 

Den andel af prisen udgør for husholdningerne og for 

virksomhederne ca. 35 pct. Distribution er betaling for tranport af 

naturgassen. 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Husholdning 

Virksomhed 

Moms og afgifter 

Distribution 

Markedsgas 


Tilsyn og sekretariat i 2003 


Energitilsynet er et uafhængigt udvalg. Det består af en formand og 

seks andre medlemmer samt to suppleanter. Alle udpeges af økonomiog 

erhvervsministeren og beskikkes for en periode på 4 år. Se tilsynets 

sammensætning side 35. 

Energitilsynet behandler og afgør principielle sager og sager af væsentlig 

samfundsmæssig eller økonomisk interesse på energiområdet. 

Tilsynet holder normalt møde én gang om måneden. Dets afgørelser 

offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk, 

så snart parterne i sagen er orienteret. 

Tilsynet får forelagt sager til beslutning og sager til orientering. 

Tabellen viser fordelingen på beslutnings- og orienteringssager samt 

sagernes fordeling på de tre områder: El, gas og varme. I 2003 steg 

antallet af beslutningssager til 57 mod 45 året før. Samtidig afgjorde tilsynet 

sagerne hurtigere. Sagsbehandlingstiden for beslutningssagerne 

faldt fra næsten 9 måneder i 2002 til knap 6 måneder i 2003. 

Sager behandlet på Energitilsynets møder 

2002 2003 

Beslutning Orientering Beslutning Orientering 

Elektricitet* 27(30) 16 30 11 

Gas 3 3 5 3 

Varme 8 1 12 1 

Tværgående 7 13 10 9 

I alt 45 33 57 24 

* I en række sager har der været tale om samlenotater med et større antal sager 

– se parentesen. 

Sekretariatet 

Energitilsynets sekretariat klargør sager til behandling i tilsynet. 

Sekretariatet træffer også afgørelse i de mere rutinemæssige sager, der 

indbringes for tilsynet, efter den praksis og de retningslinier, som tilsynet 

fastlægger. Desuden udvikler sekretariatet værktøjer til benchmarking 

i dele af energisektoren. Primært i forbindelse med bestræbelserne 

på at opnå større effektivitet. 

Der har i 2003 været en tendens til, at kravene til sekretariatets ressourcer 

og kompetencer er øget. Tendensen ventes fortsat i 2004, hvor 


15

sekretariatet også skal fungere som sekretariat for det kommende 

brancheklagenævn. 

I 2003 er sekretariatet blevet styrket ved udnævnelsen af en sekretariatschef, 

der refererer til formanden for tilsynet. Medarbejderne i sekretariatet 

stilles altovervejende til rådighed af Konkurrencestyrelsen, 

men arbejder udelukkende for Energitilsynet. 

Sekretariatet modtog i 2003 i alt 1028 nye sager. Det er godt 200 flere 

end året før. Stigningen falder især på sager om elektricitet. Sekretariatet 

afgjorde i 2003 i alt 714 sager. Den gennemsnitlige behandlingstid 

i beslutningssager faldt til godt 4 måneder mod knap 7 måneder 

året før. Ved årets udgang var 806 sager under behandling. 

Energiklagenævnet 

Energiklagenævnet behandler klager over Energitilsynets afgørelser. 

Energiklagenævnet må ikke forveksles med det kommende brancheklagenævn, 

som skal behandle konkrete klager fra forbrugerne over 

energiselskaberne. 

I 2003 har Energiklagenævnet modtaget klager over 54 afgørelser. Lidt 

færre end i 2002 (59), men flere end i 2001 (43) og 2000 (29). Alle klagesager 

fra 2000 og 2001 er færdigbehandlet. 

Ved udgangen af januar 2004 ventede 75 sager på at blive afgjort i 

Energiklagenævnet. I 2002 og 2003 blev 38 sager afsluttet. Energitilsynets 

afgørelse blev stadfæstet i 23 af dem (61 pct.). I 5 af de afgjorte 

sager (13 pct.) blev tilsynets afgørelse ophævet, ændret eller sendt til 

fornyet behandling i tilsynet. 10 klager (26 pct.) blev afvist. 

Energiklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Det 

synes ikke at være sket i 2003. 


Omkostninger og finansiering 

af tilsynets arbejde 

Energitilsynets regnskab 

Energitilsynet havde i 2003 samlede driftsudgifter på 24.500 tkr. 

Tilsynets omkostninger betales af de virksomheder, Energitilsynet fører 

tilsyn med. (Se elforsyningslovens § 78 stk. 6, varmeforsyningslovens 

§ 23c, stk. 1 og naturgasforsyningslovens § 44, stk. 1. De nærmere 

regler fremgår af bekendtgørelser for de enkelte områder). 

Denne redegørelse for omkostningerne ved tilsynets arbejde baserer sig 

på oplysninger fra Konkurrencestyrelsen, som varetager en række 

administrative servicefunktioner for Energitilsynets sekretariat. Bl.a. 

finanslov og økonomiadministration. Energitilsynet fik 1. januar 2003 

egen underkonto på finansloven. 

Regnskabet for 2003 er baseret på medarbejdernes registrering af tid til 

sagsbehandling. Tidsregistreringen bruges til at fordele sekretariatets 

udgifter på de tre energiområder: Elektricitet, gas og varme. 

Til lønsummen er lagt 16 pct., som dækker sekretariatets andel af Konkurrencestyrelsens 

lønudgifter til personaleadministration, økonomiadministration 

og telefonbetjening. 

Lønsummen rummer også vederlag til Energitilsynets medlemmer (ca. 

3.060 kr. pr. møde). Der kan desuden ydes honorar på timebasis, når 

medlemmer repræsenterer tilsynet i relevante sammenhænge. I 2003 

var de samlede udgifter til vederlag godt 277 tkr. 

Under „øvrig drift“ findes udgifter til bl.a. rejser, projekter (det eletroniske 

indberetningssystem GASELVA) og Kammeradvokaten. Hertil 

kommer fælles udgifter til bl.a. edb, omstilling og kantine. Disse udgifter 

deles mellem sekretariatet og Konkurrencestyrelsen i forhold til lønsum. 

I 2003 udgjorde sekretariatets andel 25 pct. af fællesudgifterne. 

Driftsregnskab for Sekretariatet for Energitilsynet 

1000 kr. 2002 2003 

Gebyrindtægter mv. 26.840 24.845 

Udgifter 

Lønomkostninger 14.065 16.326 

Øvrig drift 10.877 10.018 

Udgifter i alt 24.942 26.344 

Resultat 1.898 -1.499 


17

31. december 2003 havde sekretariatet 29 medarbejdere, som arbejder 

med sagsbehandling efter de tre energilove. Hertil kommer 3-4 årsværk 

til administration. 

Brugerbetaling 

Brugerbetalingen i form af gebyrer på el-, gas- og varmeområdet opkræves 

af Energistyrelsen, som på basis af Energitilsynets forventede 

omkostninger fordeler gebyrindtægterne mellem styrelsen og tilsynet 

og videresender tilsynets andel til Konkurrencestyrelsen. 

I 2003 blev der opkrævet 24.844 tkr. til Energitilsynet, hvortil kommer 

en overført overdækning fra tidligere år på 4.201 tkr. I alt var der 

29.046 tkr. til rådighed i 2003. Da udgifterne i 2003 var 25.108 tkr., kan 

der overføres ubrugte gebyrindtægter på 3.938 tkr. til 2004. 

Regnskab for energigebyrer 2003 

1000 kr. El Gas Varme I alt 

Akkumuleret overdækning 

ultimo 2002 4.451 -591 341 4.201 

Gebyrindtægt 2003 16.458 2.508 5.878 24.844 

I alt til rådighed i 2003 20.909 1.917 6.220 29.046 

Regnskabsførte udgifter 

i 2003* 15.015 5.348 4.745 25.108 

Akkumuleret overdækning 

ultimo 2003 5.894 -3.431 1.474 3.938 

* Minus overførsel fra Konkurrencestyrelsen. 

For den gebyrdækkede virksomhed kræves ikke balance mellem de 

opkrævede gebyrer og Konkurrencestyrelsens udgifter det enkelte år, 

men der kan foretages udligning over en fireårig periode. Ved ændring 

af gebyrbekendtgørelserne i 2004 vil der blive tilstræbt overensstemmelse 

mellem sekretariatets udgifter og gebyropkrævning. 


Reguleringsgrundlaget 

I det følgende beskrives grundlaget for Energitilsynets arbejde med regulering 

af energisektoren. 

Reguleringsgrundlaget på elområdet 

Elforsyningsloven (lov nr. 375 af 2. juni 1999 med senere ændringer, jf. 

LBK nr. 151 af 10. marts 2003 som ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 

2003) trådte i kraft 1. januar 2000. Loven fastsætter rammerne for, 

hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed sikres 

på det liberaliserede elmarked. Lovens formål er også at fremme 

effektiviteten i elsektoren. 

I forhold til tidligere har den nye elforsyningslov nødvendiggjort en ny 

selskabsstruktur i branchen. Virksomhederne er i dag opdelt i selskaber 

for henholdsvis produktion, net, systemansvar, transmission og handel 

samt forsyningspligtig virksomhed. Samtidig er der kommet en række 

nye aktører på markedet. 

Prisregulering via indtægtsrammer 

Net- og transmissionsvirksomhederne er underkastet en regulering, 

som skal sikre forbrugeren mod selskabernes eventuelle udnyttelse af 

deres monopolstatus og samtidig stimulere til effektivitet og kvalitet i 

ydelsen. 

Grundlaget for reguleringen er bestemmelserne i bekendtgørelse 944 af 

29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder 

og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 

kV og derunder. Bekendtgørelsen er under ændring som følge af en 

politisk aftale herom af 9. maj 2003. Ændringerne er dog af midlertidig 

karakter og vedrører først og fremmest 2004. I 2004 skal der arbejdes 

på en gennemgribende revision af indtægtsrammereguleringen, som 

kan træde i kraft i 2005 

Prisreguleringen sker ved, at Energitilsynet fastlægger indtægtsrammer. 

Rammerne ledsages af både et generelt effektiviseringskrav, fastsat af 

økonomi- og erhvervsministeren, og et individuelt effektiviseringskrav, 

som fastsættes af Energitilsynet. 

Det generelle effektiviseringskrav har i 2003 været fastsat til 3 pct. for 

net- og transmissionsvirksomhederne. 

Energitilsynet fastsatte i 2001 individuelle effektiviseringskrav for de 

regionale transmissionsselskaber samt netvirksomhederne, i alt 145 

virksomheder. Kravene har haft virkning for såvel 2002 som 2003. 


19

Udover at regulere priserne i net- og transmissionsvirksomhederne 

godkender Energitilsynet prisfastsættelsen hos de systemansvarlige 

virksomheder, Elkraft System og Eltra, der har ansvaret for forsyningssikkerhed 

og koordinering af det samlede elsystem. Og tilsynet gennemfører 

pris- og avanceregulering i de forsyningspligtige selskaber 

for at fremme effektiv drift af selskaberne. 

Ny lovgivning 

Der er i 2003 kun vedtaget en enkelt ændring af betydning for Energitilsynet 

i elforsyningsloven. Ændringen omfatter også varmeforsyningsloven. 

•Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, 

lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle 

tilskud til kommuner og amtskommuner (lov nr. 452 af 10. juni 2003) 

Reguleringsgrundlaget på naturgasområdet 

Rammerne for Energitilsynets arbejde på naturgasområdet er fastlagt i 

naturgasforsyningsloven (lov nr. 449 af 31. maj 2000, ændret ved lov 

nr. 481 af 7. juni 2001 og lov nr. 316 af 22. maj 2002). 

Loven gælder for transmission, distribution, forsyning og oplagring af 

naturgas. Loven fastsætter rammerne for den gradvise markedsåbning, 

der indledtes med reformen i 2000. Formålet er at sikre, at landets 

naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse 

med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. 

Loven skal indenfor disse målsætninger især fremme bæredygtig energianvendelse, 

sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og 

skabe konkurrence på markeder for handel med naturgas. 

Ny lovgivning mv. 

• Bekendtgørelse om naturgasforbrugeres ret til valg af leverandør 

(BEK nr. 359 af 20. maj 2003). 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at samtlige naturgaskunder fra 1. januar 

2004 har ret til selv at vælge naturgasleverandør. 

Markedsåbningen 

I starten af 2003 havde naturgaskunder med et årsforbrug på mere end 25 

mio.m 3 frit valg af leverandør. Fra august 2003 blev grænsen sat ned til 

12 mio. m 3 . Fra 1. januar 2004 har alle kunder ret til at vælge leverandør. 


Det er en vigtig opgave for Energitilsynet at sikre, at åbningen af markedet 

fungerer og sker i overensstemmelse med intentionerne i loven, 

også for de mindre kunder. 

Transmissions- og distributionsselskaberne har i forbindelse med markedsåbningen 

iværksat projekt „Gasmarked 2004“ for at sikre, at infrastrukturselskabernes 

opgaver varetages, når alle danske forbrugere får 

fri adgang til at vælge gasleverandør. 

Indtægtsrammeregulering 

Parallelt med reguleringen på elområdet skal gasdistributionsselskabernes 

indtægter reguleres ved årlige indtægtsrammer, som fastsættes af 

Energitilsynet. Det nødvendige regelgrundlag for at Energitilsynet kan 

udmelde indtægtsrammer er med udgangen af 2003 ikke færdiggjort af 

ministeriet. Reglerne venter på, at forhandlingerne med de implicerede 

selskaber afsluttes. Energitilsynets sekretariat har været i tæt dialog 

med Energistyrelsen om den nærmere udformning af indtægtsrammereguleringen. 

Ifølge loven kan Energitilsynet i forbindelse med indtægtsrammerne 

stille individuelle effektiviseringskrav til selskaberne. Kravene til de 

enkelte selskaber ventes i første omgang at tage udgangspunkt i en national 

benchmarking. Energitilsynets sekretariat har i løbet af 2003 

udviklet en metode til benchmarkingen i dialog med selskaberne. 

Metoden vil kunne anvendes, når regelgrundlaget er på plads. 

Reguleringsgrundlaget på varmeområdet 

Reguleringsgrundlaget på varmeområdet er stadig varmeforsyningsloven 

(LBK nr. 772 af 24. juli 2000 som ændret ved lov nr. 452 af 10. juni 

2003). Der ventes fastsat regler om regulering af branchen f.eks. ved 

benchmarking med udgangspunkt i en regulering for de store varmeforsyningsvirksomheder. 

I Energistyrelsen fortsætter arbejdet med at fastsætte regler om prislofter 

mv. for varme på affaldsforbrændingsanlæg. Reglerne ventes at 

kunne træde i kraft i løbet af 2004. 

I varmesektoren findes få sammenhængende net. Det kan derfor være 

vanskeligt at skabe konkurrence på varmeområdet. For at undersøge 

mulighederne har Økonomi- og Erhvervsministeriet iværksat et projekt, 

der ventes afsluttet medio 2004. Deltagerne i projektet er Økonomi- 

og Erhvervsministeriets departement, Energistyrelsen og 

Konkurrencestyrelsen. I december 2003 forelå en midtvejsrapport. 


21

Ny lovgivning 

Der er i 2003 kun vedtaget en enkelt ændring i varmeforsyningsloven 

af betydning for Energitilsynet. Se ovenfor under elområdet. 

Ved lovændringen er der fastsat nye regler om modregning i de kommunale 

og amtskommunale statstilskud, når kommunen og amtskommunen 

afhænder hele eller dele af sin kollektive forsyningsvirksomhed 

eller modtager udbytte herfra. 

11 praksisnotater 

I 2003 har Energitilsynets sekretariat fortsat arbejdet med at udarbejde 

notater om de tidligere energiprisudvalgs (Gas- og Varmeprisudvalget 

og Elprisudvalget) praksis. Nu foreligger i alt 11 af den type notater. 

I 2003 er udarbejdet praksisnotater om: 

• Udmeldelse/udtræden/aftagepligt/bindingsperiode/anvendelse af 

alternative varmekilder/minimumsdebitering 

•Tinglysning 

• Det fysiske grundlag for fastlæggelse af fast afgift: uopvarmede rum, 

loftsarealer etc. 

•Konkurs, betalingsstandsning, tvangsauktion, pant 

•Forældelse 

• Ejerskifte, lejerskifte, flytteafregning, mellemforbrug, bimålere 

• Afkølingskrav, fremløbstemperaturer. 


Konkrete sager i 2003 – en oversigt 

Find dem på hjemmesiden 

Energitilsynets principielle afgørelser offentliggøres på tilsynets hjemmeside, 

så snart de er meddelt parterne. Det vil normalt sige, at afgørelserne 

er til at finde på tilsynets hjemmeside to dage efter tilsynets 

møde. 

I afgørelsen på hjemmesiden findes hele den skriftlige sagsfremstilling, 

som har dannet grundlag for tilsynets afgørelse. Interesserede kan således 

hente hele den komplette afgørelse, sagsfremstilling og Energitilsynets 

vurdering af sagen. 

Hjemmesiden findes på www.energitilsynet.dk 

Nedenfor findes Energitilsynets afgørelser opdelt på energisektor – 

elektricitet, naturgas og varme. For at det skal være lettere at finde frem 

til relevante afgørelser, er der for hver af de tre sektorer en kort omtale 

af de afgørelser, som er truffet og oplysning om mødedatoen. Selve indholdet 

af afgørelsen kan så findes på hjemmesiden. 

Afgørelser om elektricitet 

Eltra og Elkraft System - godkendelse af prisfastsættelsen 

for systemansvaret for 2003 

De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System skal have 

deres prisfastsættelse godkendt af Energitilsynet. Tilsynet godkendte 

prisfastsættelsen med en række betingelser. (Mødet den 20. januar 

2003.) 

Indregning af uudnyttet avance i næste års priser blandt 

effektive forsyningspligtselskaber for 2001 

KE Kunde A/S havde anmodet om en tilkendegivelse af, om selskabets 

uudnyttede avance for 2001 kunne og i givet fald skulle indregnes i priserne 

for 2002 og fremover. Tilsynet fandt efter en undersøgelse af 

virksomhedens handelsstrategi, at et større beløb kunne indregnes. 

(Mødet den 20. januar 2003.) 

NESA a/s - opgørelse af netaktivernes værdi i 1977 

NESA havde den 3. december 2002 anmeldt en endelig opgørelse af den 

frie egenkapital per 1. januar 1977 opgjort efter korrigerede nedskrevne 

genanskaffelsesværdier i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelse 

af 27. februar 2002. Tilsynet godkendte med en række betingelser 

og forbehold NESAs opgørelse. (Mødet den 3. februar 2003.) 


23

NESA a/s – værdiansættelse af administrationsbygningen 

Strandvejen 102 samt periodiserede elindtægter 

NESA ejede igennem en årrække en administrationsejendom på 

Strandvejen 102 i Hellerup. Ejendommen var til stede i 1977, hvor den 

offentlige ejendomsvurdering fastsatte værdien af ejendommen til 31,2 

mio. kr. NESA havde desuden anmodet om tilsynets accept af en værdiansættelse 

af leverede – men ikke fakturerede elleverancer – der ikke 

var medtaget i selskabets regnskab i 1977. Tilsynet besluttede at acceptere 

værdiansættelsen. For administrationsejendommen dog med en 

række forbehold. (Mødet den 24. februar 2003.) 

NESA a/s opgørelse af produktionsaktiver i 1977 

NESA havde den 3. december 2002 anmeldt en opgørelse af den samlede 

fri egenkapital primo 1977. En væsentlig andel af NESAs fri egenkapital 

udgøres af værdien af selskabets ejerandele i Isefjordværket i/s 

(IFV). Tilsynet godkendte en opgørelse af den fri egenkapital baseret 

på en værdiansættelse af IFVs produktionsaktiver i 1977. (Mødet den 

24. februar 2003.) 

Endelig opgørelse af den fri egenkapital i NESANET 

Energitilsynet godkendte den 3. februar 2003 i medfør af elforsyningsloven 

en opskrivning af NESAs netaktiver opgjort efter nedskrevne 

genanskaffelsesværdier i 1977. Tilsynets endelige afgørelse gik ud på 

at godkende en åbningsbalance for NESANET A/S per 1. januar 2000 

baseret på en række forudsætninger. Det var samtidig en betingelse, at 

de endelige beregninger skulle ledsages af en revisoropgørelse. (Mødet 

den 31. marts 2003.) 

NESA – spørgsmål om udskudt skat 

NESA havde i sin anmeldelse af 3. december 2002 sendt en beregning 

af udskudt skat som følge af opgørelsen af den fri egenkapital i 1977 

efter nedskrevne genanskaffelsesværdier. Tilsynet afviste NESAs 

opgørelse og stillede en række krav til, hvordan en opgørelsen kunne 

ske. (Mødet den 31. marts 2003.) 

Fastsættelse af maksimal forrentningssats for 2002 

Ifølge bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer for 

netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 

150 kV og derunder skal Energitilsynet fastsætte en maksimal forrentningssats, 

der skal anvendes ved beregning af et beløb til den forrentning, 

der kan indgå i de enkelte netselskabers indtægtsrammer. (Mødet 

den 28. april 2003.) 


Vejledning for forsyningspligtige selskaber 

Energitilsynet havde udarbejdet et udkast til en ny vejledning om godkendelse 

af prisfastsættelsen for forsyningspligtige elselskaber. Den ny 

vejledning skulle erstatte den nuværende vejledning om forsyningspligtige 

elvirksomheder af 27. oktober 2000. (Mødet den 28. april 

2003.) 

Indtægtsrammer ved fusion af netvirksomheder 

Energitilsynet skulle tage stilling til spørgsmålet om fastsættelse af indtægtsrammer 

ved fusion af netvirksomheder i første og anden reguleringsperiode. 

Først fra perioden fra 2008 indeholder bekendtgørelsen 

bestemmelser for, hvordan samtlige elementer skulle indgå ved fusion. 

Tilsynet besluttede, at reglerne fra 2008 skulle lægges til grund. (Mødet 

den 28. april 2003.) 

Dania Elforsyning og ELRO – differentierede netpriser 

ved fusion 

Energitilsynet skulle tage stilling til en konkret prisdifferentiering af nettarifferne 

ved fusion mellem de to netvirksomheder ELRO og Dania Elforsyning. 

Dania Elforsyning fusioneredes ind i ELRO, der vil være den 

fortsættende netvirksomhed. Energitilsynet besluttede at godkende en 

prisdifferentiering af nettarifferne i op til 10 år. (Mødet den 26. maj 2003.) 

NV Net – kompenserende kabellægning ved Eltras etablering 

af 400 kV-forbindelsen Vendsysselværket-Trige 

I forbindelse med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af 

400 kV-forbindelsen mellem Vendsysselværket og Trige havde Eltra 

givet tilsagn om en række saneringer af 150 kV-nettet i NV Nets område. 

Eltra Transmission havde anmeldt en aftale mellem virksomhederne. 

Tilsynet fandt, at NV-net – for så vidt angik de ledningstrækninger, 

der var omfattet af aftalen – hos Eltra System alene kunne opkræve et 

beløb svarende til indtægtsrammen for den del af nettet, der blev stillet 

til rådighed for systemansvaret opgjort efter indtægstsrammebekendtgørelsen. 

(Mødet den 26. maj 2003.) 

Eltra – krav til ELSAM om pladsleje for benyttelse af 

off-shore faciliteter 

Eltra a.m.b.a. havde henvendt sig om en tvist med A/S Elsam om Elsams 

betaling af pladsleje for at benytte dele af Eltras off-shore transformerplatform 

ved Horns Rev Vindmøllepark. Transformerplatformen var 

etableret for PSO-midler. Tilsynet fandt det i strid med elforsyningsloven, 

at Eltra undlod at opkræve lejebetaling for Elsams benyttelse af 

Eltras off-shoretransformerplatform. (Mødet den 26. maj 2003.) 


25

NESA – salg af NaturStrøm 

NESA Forsyning A/S havde anmeldt prisen for 2003 på NaturStrøm, et 

nyt produkt, som alene består af vindkraft produceret i Sverige. NESA 

oplyste, at strømmen blev købt af Energi E2, som producerede strømmen 

på selskabets vindkraftanlæg i Sverige. Tilsynet godkendte den anmeldte 

pris. (Mødet den 26. maj 2003.) 

Netselskaber – opkrævning af abonnement for vindmøller 

Siden 1997 havde der verseret nogle klagesager om abonnementsbetaling 

for vindmøller, dvs. beløb som netselskaberne opkræver hos vindmølleejerne 

til dækning af netvirksomhedens omkostninger ved, at 

vindmøller er tilsluttet elnettet. På grund af bl.a. spørgsmål om kompetence 

havde sagerne ikke kunnet afgøres. Dette var nu afklaret. Tilsynet 

fandt, at vindmøllebekendtgørelsen sammenholdt med elforsyningsloven 

udtømmende fastsatte, hvilke omkostninger vindmølleejerne skulle 

afholde ved at være tilsluttet. (Mødet den 30. juni 2003.) 

Københavns Energi – intern afregning vedrørende 

overdragelse af kundedata, adgang til KE (net) og 

KE Kunde A/S samfakturering og markedsføring 

Energitilsynet havde på eget initiativ gennemgået interne aftaler 

mellem KE (net)/KE Kunde A/S (forsyningspligtselskabet) og elhandelsselskabet 

KE Marked A/S med henblik på at føre tilsyn med, at 

disse aftaler er indgået på markedsvilkår. KE havde ved sagens behandling 

givet tilsagn, der imødekom tilsynet. (Mødet den 30. juni 2003.) 

Sydvest Energi Net – abonnementsbetaling overfor 

Aal El-Net og Hjerting Transformatorforening 

Aal El-Net a.m.b.a. og Hjerting Transformatorforening klagede over 

Sydvest Energi Nets abonnementsbetaling samt manglende gennemsigtighed 

i prisberegningen for denne. Tilsynet fandt, at Sydvest Energi 

Net skulle ændre forholdene på en række områder, der imødekom klagerne. 

(Mødet den 30. juni 2003.) 

Dansk Energis principale påstand i 3 prøvesager 

om kapitalopgørelse 

Dansk Energi havde som mandatar for BOE NET A/S, Energi Horsens 

NET A/S og Nykøbing Sjælland Elnet anmeldt åbningsbalancer per 1. 

januar 2000. Anmeldelsen var fremsendt i juni 2003. Energitilsynet 

kunne ikke godkende anmeldelse af åbningsbalancer per 1. januar 2000 

for Energi Horsens Net A/S og BOE Nets A/S. Derimod kunne 

Energitilsynet godkende anmeldelse af en åbningsbalance per 1. januar 

2000 for Nykøbing Sjælland Elnet. Denne virksomhed var ikke 


omfattet af prisbestemmelserne og „hvile-i-sig-selv“-reguleringen i 

den tidligere elforsyningslov, fordi der i hele perioden er leveret under 

500 volt. (Mødet den 25. august 2003.) 

TRE-FOR Elnet A/S – fastsættelse af rådighedsprisen for 

A/S Dansk Shell Raffinaderiet 

A/S Dansk Shell Raffinaderiet havde klaget over betaling for rådighed 

til TRE-FOR Elnet A/S. Tilsynet fandt ikke på grundlag af netpriserne 

hos TRE-FOR Elnet A/S for 2001, 2002 og især 2003, at den beregnede 

rådighedspris var urimelig. (Mødet den 25. august 2003.) 

De systemansvarlige elvirksomheders tariffer 

per 1. januar 2004 

Med en række forbehold godkendte tilsynet den 20. januar 2003 systemansvarets 

prisfastsættelse for 2003. Sekretariatet havde herefter deltaget 

i en arbejdsgruppe med Elkraft System, Eltra System, Dansk 

Energi og Energistyrelsen, hvor man diskuterede systemansvarets tarifprincipper 

per 1. januar 2004. Tilsynet fandt, at der nu lå et solidt 

grundlag for at godkende systemansvarets prisfastsættelse per 1. januar 

2004. Inden den endelige godkendelse ønskede tilsynet dog at foretage 

en nøjere rimelighedsbedømmelse og en gennemgang af det juridiske 

grundlag for afregningsgrundlaget for systempuljen. Desuden 

ville tilsynet foretage en nærmere analyse af baggrunden for forskellene 

mellem Øst og Vestdanmark. (Mødet den 29. september 2003.) 

Energi Nord Forsyning A/S – klage fra DLG Danraps over 

vilkår ved genindtræden 

I november 2002 anmodede DLG Danraps og en række øvrige virksomheder, 

der alle er en del af DLG-koncernen, Energi Nord Forsyning 

A/S og øvrige respektive forsyningspligtvirksomheder om at genindtræde 

i forsyningspligten med virkning fra 1. januar 2003. Tilsynet 

fandt, at Energi Nord Forsyning A/S på tidspunktet for Danraps anmodning 

om genindtræden i forsyningspligten havde haft offentligt tilgængelige 

priser, men at der ikke var gennemsigtige og anmeldte priser 

og vilkår for genindtrædende kunder. Dette skulle energivirksomheden 

rette op på. (Mødet den 29. september 2003.) 

Havvindmøller – indregning af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 

i indtægtsrammerne 

Eltra Transmission amba og SEAS Transmission A/S havde i forbindelse 

med idriftsættelsen af havvindmøller på Horns Rev og Rødsand 

spurgt om drifts- og vedligeholdelsesomkostninger skulle indgå i indtægtsrammerne, 

samt på hvilken måde dette i givet fald skulle ske. 


27

Tilsynet besluttede bl.a. at omkostningsrammerne for de to virksomheder 

kunne forhøjes. (Mødet den 29. september 2003.) 

Midtjyske Net – prisfastsættelse ved opdeling og udskillelse 

af 60 kV nettet 

Midtjyske Net A.m.b.a. er et regionalt transmissionsselskab, der ejer 

de lokale 60 kV og 150 kV net. Midtjyske Nets 60 kV net påtænktes 

udskilt til ejerne. En tidligere afgørelse var indbragt for Energiklagenævnet. 

Efter et arbejde med andre og alternative modeller havde 

Midtjyske Net på ny henvendt sig om opdeling og udskillelse af 60 kV 

nettet. Tilsynet havde ikke bemærkninger til den påtænkte udskillelse 

af 60 kV nettet til andelshaverne, såfremt de enkelte andelshavere overtog 

deres del af nettet til en værdi, der er opgjort på grundlag af bestemmelserne 

i indtægtsrammebekendtgørelsen. Det ville være i strid med 

elforsyningsloven, såfremt der hos brugerne i det enkelte netselskab 

blev opkrævet mere end indtægtsrammen for den netdel, selskabet 

havde fået udskilt fra Midtjyske Net A.m.b.a. (Mødet den 27. oktober 

2003.) 

Forsyning A/S – klage fra Brdr. Ewers A/S om sammenblanding 

af regulerede og ikke-regulerede forretningsområder hos 

forsyningsselskabet 

I november 2002 anmodede Brdr. Ewers A/S via Dansk Landbrugs 

Elforsyning A/S (DLE) Forsyning A/S om at genindtræde hos forsyningspligtselskabet. 

Forsyning A/S ejes af forsyningspligtselskaberne 

NRGi Net A/S, Energi Horsens Net A/S og ESS Net A/S og varetager 

disse selskabers forsyningspligt i henhold til elforsyningsloven. 

Tilsynet fandt ikke, at Forsyning A/S havde stillet nærværende ydelser 

til rådighed for Brdr. Ewers A/S på rimelige og gennemsigtige vilkår. 

(Mødet den 27. oktober 2003.) 

Galten Elværk Net A/S – klage fra Århus Amt over krav om 

elmålere til signal- og vejbelysningsanlæg 

Århus Amt havde klaget over, at Galten Elværk Net A/S stillede krav 

om, at der skulle opsættes målere for alle eksisterende installationer 

vedrørende amtets signal- og vejbelysningsanlæg. Tilsynet fandt ikke 

kravet urimeligt eller i strid med elforsyningsloven. Samtidig henledte 

tilsynet de systemansvarlige virksomheders opmærksomhed på, at de i 

måleforskrifterne burde tage højde for samfundsøkonomiske hensyn, 

således målerkrav stod i rimeligt forhold til omkostningerne. (Mødet 

den 24. november 2003.) 


Nykøbing Sjælland Elnet – konsekvenserne af Energitilsynets 

afgørelse af Dansk Energis primære påstand 

Dansk Energi havde tilkendegivet, at Energitilsynet – efter foreningens 

opfattelse – var i besiddelse af de oplysninger, som var nødvendige for 

at godkende Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalance per 1. januar 

2000. På denne baggrund anmodede Dansk Energi Energitilsynet om at 

oplyse, om man var enig heri, herunder om tilsynet havde behov for 

yderligere oplysninger for at kunne godkende netselskabets åbningsbalance. 

Energitilsynet meddelte, at tilsynets godkendelse af Nykøbing 

Sjælland Elnets åbningsbalance 1. januar 2000, som efter det oplyste 

indtil ultimo 1999 alene leverede under 500 volt, indebærer anmeldelse 

af en værdiansættelse af aktiver og passiver ultimo 1999. Energitilsynet 

meddelte videre, at værdiansættelse af aktiverne i 1999 kunne foretages 

efter nedskrevne genanskaffelsesværdier samt at anvendelsen af 

denne metode – med henvisning til NESA afgørelsen – indebar, at der 

skulle ske korrektion for teknologisk forældelse. (Mødet den 24. 

november 2003.) 

NESA NaturStrøm – støtteordninger og salg gennem 

handelsselskab i 2004 

Forud for Energitilsynets møde den 24. november 2003 havde NESA 

Forsyning A/S meddelt, at selskabet ikke ville tilbyde NaturStrøm-produktet 

i 2004. Energitilsynet konstaterede, at i det omfang et naturstrømprodukt 

udbydes af et elhandelsselskab havde tilsynet ikke godkendelseskompetence. 

Energitilsynet tog derfor ikke stilling til prissætningen 

for NaturStrøm for 2004. (Mødet den 24. november 2003.) 

Eltra og Elkraft System – tariffer, herunder afregningsgrundlag 

for den nye systemtarif 

De systemansvarlige virksomheder havde alene indsendt budgetoplysninger. 

For hver tarif blev indtægter og udgifter opgjort efterfølgende i 

virksomhedernes regnskaber, der blev revideret af virksomhedernes revisor. 

En over-/underdækning, der findes det ene år, overføres i budgettet 

til næste år. Tilsynet ville imidlertid undersøge behovet for at indhente 

yderligere dokumentation for de anførte budgetoplysninger og den efterfølgende 

kontrol af regnskaberne for hver enkelt tarif. Energitilsynet 

fandt ikke, at det var i overensstemmelse med principperne i elforsyningsloven, 

at systemtariffen opkrævedes på grundlag af bruttoforbruget. 

Tilsynet kunne i øvrigt godkende en prisfastsættelse i overensstemmelse 

med de principper, der blev fremlagt for i mødet den 29. september 2003. 

Endelig vil tilsynet i 2004 afgøre de formelle dokumentationskrav, der 

fremover skal stilles til både ex ante og ex post godkendelse af systemansvarets 

prisfastsættelse. (Mødet den 15. december 2003.) 


29

Afgørelser om naturgas 

Naturgas Fyn – prissætning på naturgas til kunder og 

afregningspriser ved gasindkøb 

Danske Kraftvarmeværker havde anmodet om en stillingtagen til, om 

en voldgiftskendelse, der handlende om en uoverensstemmelse mellem 

Naturgas Fyn I/S og DONG A/S om afregningspris ved førstnævntes 

køb af naturgas, burde give anledning til tilbagebetaling til Naturgas 

Fyns kunder. Tilsynet fandt, at Naturgas Fyns prissætning over for 

kunder uden markedsadgang i perioden fra den 1. juli 2000 til udgangen 

af 2002 ikke var i strid med naturgasforsyningsloven – uanset voldgiftsrettens 

kendelse af 29. august 2002 vedrørende uoverensstemmelse 

mellem Naturgas Fyn I/S og DONG A/S om leveringspriser for naturgas 

og uanset udfaldet af de efterfølgende forhandlinger mellem de to 

selskaber. (Mødet den 24. februar 2003.) 

DONG Energi-Service – krav til Naturgas Fyn om afgivelse 

af måledata for slutkunder 

Naturgas Fyn havde indgivet en klage over, at virksomheden skulle 

videregive måledata på timeniveau for en TPA-slutkunde til DONG 

Energi-Service. Virksomheden fandt bl.a. at der var tale om fortrolige 

oplysninger mellem to kontraktsparter, og at transmissionsselskabets 

transportforpligtelser ophører ved overgangspunktet mellem transmissions- 

og distributionsnettet. Tilsynet fandt det ikke urimeligt efter 

naturgasforsyningsloven, at virksomheden skulle afgive måledata for 

deres slutkunde til DONG Energi-Service på timebasis, da det var nødvendigt 

for sidstnævntes allokering af gasmængder og for fakturering i 

henhold til transportaftalen. (Mødet den 26. maj 2003) 

DONG – klager over regler vedrørende DONGs lagerydelser 

Energi Viborg og Naturgas Fyn havde klaget over DONG Lagers standardvilkår 

for lageradgang i Regler for gastransport og gaslagerydelser. 

Tilsynet fandt, at det samlede regelgrundlag for lageradgang for tredjemand 

var rimeligt efter naturgasforsyningsloven. (Mødet den 29. september 

2003.) 

DONG – gennemsigtighed i tariferingsgrundlag og -metode 

Energi Viborg havde på vegne af Akzo Nobel Salt, Brdr. Hartmann, 

Cheminova, CP Kelco, Hjørring Kraftvarmeværk, Silkeborg Kraftvarmeværk, 

Sønderborg Kraftvarmeværk og Viborg Kraftvarmeværk, i det 

følgende kaldet Gasgruppen, indgivet klage over manglende gennemsigtighed 

i DONGs priser og vilkår for adgang til naturgasforsyningsnettet. 

Tilsynet fandt, at forbrugerne skulle sikres oplysninger om for- 


udsætningerne for naturgasselskabernes tarifering for at gennemsigtighedskravet 

i lovgivningen var opfyldt. Tilsynet fandt ikke, dette var tilfældet. 

(Mødet den 29. september 2003.) 

Naturgas Fyn I/S – salg af aktiepost i Statoil Gazelle 

Naturgas Fyn I/S’ datterselskab Gazelle A/S havde indgået en aktiekøbsaftale 

med Statoil Danmark A/S, hvorefter Statoil Danmark A/S 

købte en aktiepost på 30 pct. af Gazelle A/S’ datterselskab Statoil 

Gazelle A/S. Samarbejdet var etableret som et joint venture. Statoil 

Danmark A/S kan på sigt overtage Naturgas Fyn I/S’ forsyningsaktiviteter, 

som er placeret i Statoil Gazelle A/S og dettes datterselskab 

Statoil Gazelle Forsyning A/S. Tilsynet godkendte den anmeldte indskudskapital, 

men havde herudover en række forbehold, herunder om 

den tilskrevne forrentning, som der ikke var indhentet tilladelse til hos 

det daværende Gas- & Varmeprisudvalg. Desuden godkendte tilsynet 

med forbehold at nettoprovenuet udgjorde 0 kr. (Mødet den 24. november 

2003.) 

Afgørelser om varme 

Omkostningsfordeling for affaldsbaseret kraftvarme 

– miljøafgiften på affald 

Slagelse Kommunes Varmeforsyning bad Energitilsynet om at tilkendegive, 

om affaldsafgiften på 330 kr. per ton kunne betragtes som en 

særomkostning for affaldssiden eller som en fællesomkostning. 

Tilsynet fandt at afgiften var en særudgift for affaldssiden. (Mødet den 

20. januar 2003.) 

Elsam, Studstrupværket – prisfastsættelse på varme produceret 

ved tilsatsfyring af halm 

Elsam I/S og Elkraft A.m.b.A. skulle indrette produktionsanlæg således, 

at halm og træflis kunne anvendes i produktionen. Pålæggene var 

en opfølgning af biomasseaftalen, som i juni 1993 blev indgået mellem 

den daværende regering, Venstre, Det konservative Folkeparti og SF. 

Tilsynet besluttede, at prisfastsættelsen skulle ske i overensstemmelse 

med de tidligere prisudvalgs praksis, da energilovgivningens bemyndigelsesregler 

ikke var udnyttet. Dvs. en prisberegning ud fra den laveste 

af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. 

(Mødet den 3. februar 2003.) 


31

Hvidovre Fjernvarmeselskab a.m.b.a. – dispensation fra 

varmeforsyningslovens afskrivningsregler 

Hvidovre Fjernvarmeselskab havde anmodet Energitilsynet om at undtage 

selskabet fra de gældende afskrivningsregler i varmeforsyningsloven 

ved at tiltræde, at selskabet kunne indregne forcerede afskrivninger 

i varmepriserne for år 2002/2003 og 2003/2004. Tilsynet accepterede 

fjernvarmeselskabets anmodning. (Mødet den 24. februar 2003.) 

Høje Taastrup Fjernvarme – anmodning om direkte 

kundeforhold 

Grundejerlauget Sønderby havde klaget til Energitilsynet over, at Høje 

Taastrup Fjernvarmeværk a.m.b.a. havde nægtet medlemmerne af 

grundejerlauget at få et direkte individuelt kundeforhold til varmeværket. 

Tilsynet fandt det ikke urimeligt, at Høje Taastrup Fjernvarme i 

sine leveringsbestemmelser stiller en række betingelser, som skal 

opfyldes før der kan etableres et direkte kundeforhold. (Mødet den 31. 

marts 2003.) 

Middelfart Fjernvarme – klage over værkets lån til 

Middelfart kommune 

En forbruger havde klaget over, at I/S Middelfart Fjernvarme havde 

finansieret Middelfart Kommunes anlæg af en forsyningsledning til 

fjernvarme i forbindelse med udstykning af et område til ny bebyggelse. 

Energitilsynet fandt, at der ikke i varmeforsyningsloven var 

bestemmelser, der forbød Middelfart Fjernvarmes udlån til Middelfart 

Kommune. (Mødet den 28. april 2003.) 

NESA – klage over fjernvarmeprisen i Skævinge 

Foranlediget af en generel forespørgsel fra en fjernvarmeforbruger i 

Skævinge om reglerne for prisfastsættelse af fjernvarme undersøgte tilsynet 

NESAs beregning af fjernvarmeprisen i Skævinge. Tilsynet 

besluttede bl.a., at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser 

til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge kunne ske inkl. en 

forrentning. (Mødet den 28. april 2003.) 

Leverandørforeningen af 1990 – klage over pris for affaldsvarme 

leveret til Esbjerg Kommunes forsyningsvirksomhed 

Leverandørforeningen af 1990 havde klaget over Esbjerg Kommune, da 

parterne ikke kunne blive enige om afregningsprisen for affaldsvarme 

fra affaldsværket i Måde ved Esbjerg, som var opført af leverandørforeningen. 

Tilsynet fandt frem til en omkostningsfordeling, som ikke 

fandtes urimelig. Desuden tog tilsynet stilling til indregning af bestemte 

typer omkostninger. (Mødet den 26. maj 2003.) 


Århus Kommunale Værker – klage fra Brabrand Boligforening 

over manglende regulering af kompensation 

Brabrand Boligforening havde klaget over, at Gellerupparkens 

Varmecentral betalte en højere pris for varme fra Århus Kommunale 

Værker end alle andre af kommunens aftagere. Energitilsynet var enig 

i, at foreningen selv afholdt væsentlige omkostninger, som var del af de 

gældende tariffer. En kostægte opbygning af tarifferne måtte føre til, at 

en hidtil ureguleret kompensationen til varmecentralen skulle reguleres 

i overensstemmelse med den faktiske omkostningsudvikling. (Mødet 

den 30. juni 2003.) 

I/S Reno Syd – Skanderborg Fjernvarmes klage over 

afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003 

Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A. havde klaget over den af I/S Reno 

Syd beregnede varmepris for 2001. Desuden var der klaget over priserne 

for henholdsvis 2002 og 2003. Tilsynet afviste klagen. (Mødet den 

25. august 2003.) 

Skagen Forbrænding – prisfastsættelse på affaldsvarme 

til Skagen Varmeværk a.m.b.a. 

Skagen Varmeværk havde klaget over bestemte omkostningsposter i 

Skagen Forbrændings budget for år 2000. Tilsynet tog i den forbindelse 

den samlede prisberegning fra Skagen Forbrænding til Skagen 

Varmeværk op til vurdering. Tilsynet godkendte, at omkostningsposterne 

kunne indregnes, og tilkendegav hvordan substitutionsprisen for 

leverancer fra forbrændingen skulle fastsættes. Tilsynet besluttede 

desuden at henvende sig til Energistyrelsen om sagen. (Mødet den 25. 

august 2003.) 

VEKS – krav om forbrugerindflydelse i henhold til varmeforsyningslovens 

§ 23h 

En række forbrugerejede fjernvarmeværker, der får leveret varme fra 

VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) havde henvendt sig om forbrugerindflydelsen 

i VEKS. Energitilsynet fandt varmeforsyningslovens 

krav til forbrugerindflydelse opfyldt. Forbrugerne i VEKS' forsyningsområde 

havde – i og med, at bestyrelsen blev valgt af de kommunalbestyrelser, 

der var valgt af forbrugerne i forsyningsområdet – indirekte 

indflydelse på valget af bestyrelsesmedlemmerne i VEKS' 

bestyrelse. (Mødet den 24. november 2003.) 


33

Sydkraft Varme A/S – klage fra Præstø Fjernvarme 

over anmeldelse af budget og varmepriser for 2003 

for Præstø Kraftvarmeværk 

Præstø Fjernvarme havde klaget over de af Præstø Kraftvarmeværk 

(Sydkraft Varme A/S) fastsatte og anmeldte varmepriser samt budget 

for 2003. Præstø Kommune solgte med virkning fra 1. januar 2002 

Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft Danmark A/S, der er en del af den 

svenske energikoncern Sydkraft. Tilsynet fandt ikke på det foreliggende 

grundlag, at prisfastsættelsen for 2003 for Præstø Kraftvarmeværk 

var urimelig eller i strid med varmeforsyningsloven. Visse poster skulle 

dog dokumenteres nærmere. (Mødet den 15. december 2003.) 

Andre afgørelser 

Fjernaflæsning af energimålere – forespørgsel fra Kamstrup A/S 

Kamstrup A/S, der er producent af energimålerløsninger til forsyningsselskaber, 

ønskede oplyst, om det var lovligt at foretage fjernaflæsning 

af private kunders energimålere, og om fjernaflæsning af energimålere 

krævede vedtægtsændringer eller lignende tiltag. Tilsynet meddelte, at 

etablering af fjernaflæsning skulle have udgangspunkt i en aftale 

mellem forsyningsvirksomheden og kunden, men at der under en række 

nærmere forudsætninger ikke efter energiforsyningslovene kunne rettes 

indvendinger mod anvendelsen af fjernaflæsning af energimålere. (Mødet 

den 27. oktober 2003.) 


Medlemmerne af Energitilsynet 

Energitilsynet blev etableret år 2000 som et udvalg, der fungerer uden 

instruktionsbeføjelse fra ministeren og uafhængigt af sektorinteresser 

og myndigheder. Tilsynet består af en formand, seks medlemmer og to 

suppleanter, der alle udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for 

en 4-årig periode. De repræsenterer sagkundskab inden for jura, teknik 

og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold. 

Energitilsynets første beskikkelsesperiode udløb med udgangen af 

2003. Tilsynet havde da følgende medlemmer: 

Kommitteret, cand. scient. pol. Hans Henrik H. Østergaard (formand) 

Direktør, civiløkonom Preben Schou (næstformand) 

Professor, dr. techn. Niels I. Meyer 

Advokat Birgitte Refn Wenzel 

Vicedirektør, cand. polit. Anders Larsen 

Lektor, cand. jur., LL.M., HA, Ph.d. Morten Broberg 

Direktør, cand.oecon. Jens Sejer Sørensen. 

Suppleanter 

Direktør, civilingeniør Torben Riber 

Direktør, cand. polit., Ph.d. Uffe Bundgaard-Jørgensen 

Det nye tilsyn, der fungerer fra 1. januar 2004 og fire år frem, har følgende 

medlemmer: 

Direktør, cand. polit., Ph.d. Uffe Bundgaard-Jørgensen (formand) 

Direktør, cand. polit. Jacob Holmblad (næstformand) 

Direktør, civiløkonom Preben Schou 

Vicedirektør, cand. polit. Anders Larsen 

Direktør, cand. oecon. Jens Sejer Sørensen 

Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse 

Direktør, cand. mag. Lone Johnsen 

Suppleanter 

Direktør, ingeniør HD Jørgen Aamand 

Direktør, civilingeniør Torben Riber 

Sekretariatets ledelse består ved årsskiftet 2003/2004 af: 

Sekretariatschef, civilingeniør Mogens Kring 

Kontorchef, cand. polit. Nils Jan Hansen 

Kontorchef, cand. polit. Niels Fugmann 


35

Energitilsynets Årsberetning 2003 

Publikationen kan bestilles hos: 


Nyropsgade 30 


Tlf. 72 26 80 70 

Fax 33 32 61 44 

et@dera.dk 


Publikationen kan hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets 

hjemmeside: www.oem.dk og på Energitilsynets hjemmeside: 


Oplag: 2.500 

ISBN trykt dansk udgave: 87-7029-312-0 

ISBN trykt engelsk udgave: 87-7029-314-7 

ISBN elektronisk dansk udgave: 87-7029-311-2 

ISBN elektronisk engelsk udgave: 87-7029-313-9 

Billeder leveret af Scanpix 

Design: Poul Schou 

Trykt i Danmark, april 2004 af Gershof Grafisk ApS 

Økonomi- og Erhvervsministeriet 

Slotsholmsgade 10-12 

1216 København K 

Tlf. 33 92 33 50 

oem@oem.dk 

www.oem.dk 


Nyropsgade 30 


Tlf. 72 26 80 70 

Fax 33 32 61 44 

et@dera.dk

Publikationen i pdf-format - Energitilsynet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?