NOTMARK KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

E. m. 1957 

Fig. 1. Notmark. Ydre, set fra sydvest. 

NOTMARK KIRKE 

ALS SØNDER HERRED 

Kirken, der ifølge et donationsbrev fra 1514 var viet Vor Frue (»Vnser liuen Fruwen 

Kercken«) 1 , er nævnt 1341, da der sluttedes en overenskomst mellem sognepræsten 

Henrik Lunow og sognefolkene om gods, der var skænket kirken af Christiern Lille og 

Lorentz Sture, hvorfor præsten skulde læse messer bl.a. ved Vor Frue alter 2 . Lorentz 

Stures gave var muligvis en af årsagerne til, at Thomas Stures enke, Berte Ahlefeldt, 1573 

tilholdt sig nogen ret og herlighed til kirken (sml. korforlængelsen p. 2490) 3 . Fra for reformationen 

har kirken ligget under landsherren, og 1487 besattes kaldet af enkedronning 

Dorothea, hertugdømmernes reelle regent 4 . 1579 forsøgte Hans Blome (vel i fortsættelse 

af svigermoderen Berte Ahlefeldts krav) at »anmasse« sig patronatsretten, men 

retlededes af Frederik II. 5 . 20. juli 1764 overdrog kongen kaldsretten til hertugen af Augustenborg 

6 . 1848/52 overtoges kirken af den danske stat. —1762 ydede kirkerne på Als 

tilskud til opførelsen af en nordre tilbygning 7 . 

Ifølge et vandresagn 8 begyndte man opførelsen af kirken i Katry, men om natten 

flyttedes alt det opførte til Notmark, hvor man da enedes om at bygge. En anden version 9 

af sagnet henlægger opførelsesstedet til Thorling, et tidligere offersted for Thor. — Vedr. 

et sagn knyttet til alterkalken, se p. 2496. 

Kirken ligger på en ubetydelig hævning i det flade terræn mellem landsbyerne 

Hundslev og Notmark. Kirkegården er udvidet mod øst 1885 10 og 

mod vest 1960; sidste sted er det gamle kirkegårdsdige, som brydes af et min-

441 NOTMARK KIRKE 2485 

Fig. 2. Notmark. Plan. 1:300. Korforlængelsen er her ved skravering karakteriseret som middelalderlig, 

men den stammer muligvis fra 1563 sml. p. 2490). Målt af John Petersen 1958. Tegnet af Holger 

Schmidt 1961. 

desmærke over de faldne i krigen 1914—18 (rejst 1921 11 ), bevaret. Hele kirkegården, 

hvis ældste del fik en meget nødvendig planering 1827 12 , hegnes af 

kampestensmure, langs hvis inderside en række af linde og elme er plantet 1851 13 

og 1885 11 . I syd er der en køreport med fodgængerlåger, alle med gotiserende 

jerngitterfløje mellem stolper fra 1889 11 . Det gamle vestdige er nu brudt på 

hver side af mindeanlægget, ind til udvidelsen, som i syd har en gotiserende 

jernlåge mellem betonpiller; denne låge sad tidligere ud for en kirkesti i østdiget. 

1782 blev kirkegårdsmuren hvidtet 14 , og den må derfor tidligere have 

været muret af kamp eller tegl. De tre porte, der er omtalt 1589 5 , fandtes i 

syd (nævnt bl.a. 1683 15 ), vest (1695) og øst (1699) 16 , og de synes alle at have 

været murede og teglhængte portaler. Østporten benyttedes (1287) af »de 

Skaubor og Hellebor« 17 (folk fra Notmarkskov og Helved). 

En †kirkerist i vestporten blev fornyet 1695 16 . 

Umiddelbart syd for kirkegårdens vestre del ligger en stråtækt kirkestald 18 

(sml. fig. 1) af bindingsværk, opført 1852 af beboerne fra Langmosegård, Skærtoft 

og Camusgård. To andre jævngamle stalde østfor, opført af folk fra Helved 

og Notmarkskov, er nedrevet i de sidste årtier. Den ældste kirkestald, 

opført 1825 og nedrevet 1852, lå længere mod syd, ved præstegården fra 1688 19 . 

Kirken består af romansk kor og skib, senromansk, bredt vesttårn, sengotisk

2486 ALS SØNDER HERRED 442 

våbenhus i syd, korforlængelse, 

som enten er sengotisk eller fra 

1563—1564, en korsarm i nord 

fra 1762, et sakristi i øst fra 

1856 og et fyrrum på korets 

nordside fra 1896 (kronik). Orienteringen 

har afvigelse til syd. 

Bygningens ældste dele, kor 

og skib, er vistnok udelukkende 

af rå kamp, og de til hjørnerne 

anvendte sten synes ikke at 

have fået nogen synderlig tildannelse. 

Der er ikke bevaret 

oprindelige detaljer eller gavle. 

Korets længde kan fastslås 

øverst i murkronen, og skibets 

indvendige længde fremgår af 

det helt ved gulvet bevarede 

sydvesthjørne. Trods store reparationer 

ved murkronen er 

skibets murhøjde uforandret, 

ca. 4,5 m målt i sydøst, mellem 

terræn og sugfjæl. På det lidt 

yngre tårns østside ses aftryk af 

skibets romanske taghældning. 

Tilføjelser og ændringer. Det 

vældige vesttårn (fig. 5—4), hvis 

øverste stokværk senere er ommuret 

(p. 2489), skal formentlig 

henføres til 1200-tallets første 

Fig. 3. Notmark. Snit i tårn, set mod nord. 1:150. Til højre 

er indtegnet sporene efter den oprindelige, rundbuede åbning 

(brudt af en nyere retkantet) mellem tårnets 2. stokværk 

og skibets tagrum. Målt af Holger Schmidt 1961. 

halvdel. Det må stort set være samtidigt med dets nærmeste slægtning, Ketting-tårnet 

(p. 2455); den i nord-syd meget langstrakte plan og den karakteristiske 

måde, hvorpå murtykkelsen formindskes opad, er fælles, omend det sidste 

forhold er mindre iøjnefaldende i Notmark-tårnet. Materialet i underste 

stokværk er fortrinsvis rå kamp, men munkesten er benyttet til detaljer; det 

sidste materiale (27—28 × 12—13 × 9—10,5 cm, 20 skifter = 226 cm) er benyttet 

i de følgende stokværk og henlagt i meget uregelmæssigt forbandt med 

mange løbere. Tårnrummet har nyere vinduer 20 i syd og nord samt i vest to 

oprindelige, rundbuede, hvis lysning og yderkarm dog synes noget forhugget, 

og det er muligt, at de har svaret til 2. stokværks åbninger. Vinduerne er, for-


Fig. 4. Notmark. Snit i tårn, set mod vest, med delvis rekonstruerede vederlagslinier for de to forsvundne 

krydshvælv. 1:150. Målt af Holger Schmidt 1961. 

mentlig af hensyn til de to †ribbehvælv, som fra første færd dækkede det nu 

fladloftede indre, forskudt mod murens midte, hvor der ses lidt af det svagtfremspringende 

pilleforlæg, som har dannet vederlag for den to sten brede 

gjordbue. På den næsten borthuggede østmur må der have været et tilsvarende 

vederlag, og muren må have været brudt af to †arkader til skibet. I alle mure 

skimtes hvælvkappernes fødselslinier, og i alle hjørner ses de forhuggede ribbeudspring; 

ribberne har her et halvrundt tværsnit, men det er sandsynligt, at 

de højere oppe har været trekløverformede og meget brede. Tårnrummets 

hvælv og østmur forsvandt ved en gotisk ombygning (p. 2488). 2. stokværk, 

der nu er slået sammen med nedre del af 3. stokværk, er tilgængeligt ad en


trætrappe i rummets sydøsthjørne, men oprindelig var der adgang via skibets 

loft gennem en rundbuet, mod vest falset døråbning midt i østmuren (sml. 

Ketting p. 2458); åbningen blev delvis ødelagt og tilmuret i gotisk tid, og i 

nyere tid er stikket brudt af en retkantet dør. Dette stokværk har tre vinduer, 

to i vest og eet i nord, men der har formentlig også været eet i syd; vinduerne 

har smige inderkarme og lige gennemløbende yderkarme. De er lave og kun 

svagt hævet over kappevederlagenes issepunkter. Knap halvanden meter over 

nordvinduets stik er der en rille i muren, som muligvis repræsenterer det forsvundne 

bjælkelag til 3. stokværk; dette har i nord en indvendig fladbuet åbning, 

der af en muret pille er delt i to slanke lysspalter, som i det ydre fremtræder 

med rundbuer. I de andre mure ses intet spor efter åbninger, og så vidt 

det kan afgøres nu, standser romansk murværk umiddelbart over nordmurens 

lysåbning, men der må som i Ketting have været et 4. stokværk (om det nuværende 

klokkestokværk, se p. 2489). 

Rækkefølgen af de gotiske byggearbejder kan næppe fastslås med sikkerhed. 

Skibets ændrede rejsning må være en direkte følge af korets ombygning, hvorimod 

ændringerne i tårnrummet, der formentlig skyldes ønsket om at inddrage 

tårnets store gulvareal som en del af selve kirkerummet, kan være sket førend 

eller samtidig med øverste stokværks ombygning. 

Korets overhvælvning o. 1450 indledtes med en ringe forhøjelse af murene og 

nyt, stejlere tagværk (p. 2490) samt opførelse af en ny, stor, rund korbue og 

nedrivning af skibets østre taggavl. Selv om tagværket var beregnet for indbygning 

af hvælv, måtte det ændres noget i forbindelse med opførelsen af den 

ottedelte hvælving, der hviler på falsede hjørnepiller og ribber, som dels er 10 

cm brede og retkantede, dels 15—16 cm og profilerede (skarprygget midtled 

mellem platter). — Da korets tagryg var hævet betydeligt, måtte også skibet 

have nyt tagværk (p. 2490); hanebåndene er her placeret så højt i spærfagene, 

at man skulde tro, der også havde været planlagt en overhvælvning af skibet. 

I forbindelse med det nye tagværks rejsning gennemførtes en ydre skalmuring 

med munkesten på den øvre del af skibets mure, og samtidig blev syddøren 

helt ændret; den fik udvendig en spidsbuet, dobbeltfalset indfatning, som senere 

er borthugget under vederlagshøjde, og indvendig en fladbuet overdækning. 

Fra samme periode er formentlig også det romanske kors sydvindue og det 

vestligste sydvindue i skibet, begge fladbuede og falsede, men noget forhuggede. 

Ved tårnrummets ombygning blev de arkader, som fra begyndelsen forbandt 

skib og tårnrum, afløst af een stor rundbue, hvis issepunkt ligger i højde med 

overkanten af skibets loft; arkaden har helstensstik, og et stykke over den er 

der spændt en aflastningsbue, som fører trykket fra tårnets mur ud til hjørnerne. 

Med ændringen af forbindelsen til skibet fulgte nedrivning af de to oprindelige 

krydshvælv, og i stedet blev der indlagt et bjælkeloft i niveau med skibets.


Fis. 5. Notmark. Ydre, set fra nordøst. 

N. E. 1957 

Tårnets øverste stokværk og de nord-syd vendte gavle hidrører fra en ombygning, 

der må formodes at have fundet sted i 1500’rne. Materialet er genanvendte 

munkesten i polsk og renæssanceskifte; kun den ydre og indre skal 

på en halv stens tykkelse er muret i kalk, resten tilsyneladende i ler. I nord og 

syd er der eet, i øst og vest to udvendig spidsbuede, indvendig fladbuede glamhuller, 

der med undtagelse af det søndre er underdelt af to slanke, rundbuede 

åbninger. Nord-, øst- og sydmuren har bloktandgesims, og de to gavle, af hvilke 

den nordre er samtidig med stokværket, den søndre delvis moderne, har hver 

fem højblændinger med flad- eller fladrundbuet afslutning. Nordgavlen blev 

istandsat og forsynet med jernankre 1589 5 , og 1707 16 gennemførtes en omfattende 

istandsættelse af tårnets murværk i vest og sydvest i forbindelse med 

indlægning af bjælker; fra den tid stammer sikkert det profilerede led langs 

nordgavlens vestside og de talrige jernankre. De fire støttepiller er muret 1884 10 . 

Det meget lave våbenhus foran skibets syddør er sengotisk, opført af rå kamp 

og munkesten, det sidste materiale kun benyttet i taggavlen med dens tre højblændinger 

og i den falsede, fladbuede dør, som for symmetriens skyld er omdannet 

i nyere tid. 1705 blev det brøstfældige våbenhus, som indtil dette år 

var dækket med munke- og nonnetagsten, forhøjet lidt og forsynet med nyt 

tag 16 ; fra den tid stammer falsgesimsen, et udkraget skifte langs gavllinierne 

og gavlens korsanker. Det indre har murede bænke og bjælkeloft 21 .


Korforlængelsen virker som en senmiddelalderlig tilbygning, men i gavldekorationens 

udformning spores dog en lidt senere periode. Såvel dette som kalkmalerierne 

fra 1564 (p. 2491) på det forlængede kors hvælv taler for at sætte 

forlængelsens opførelse i forbindelse med Thomas Stures død 1563 (han fik sit 

lejersted i et muret gravkammer under alteret, sml. p. 2510). Hvis formodningen 

er rigtig, skal enkens p. 2484 omtalte krav på kirken muligvis ses på denne 

baggrund. 

Tilbygningen er af rå kamp med munkesten i hjørner og taggavl; i fodlinien 

har denne to savskifter adskilt af et glat, og noget højere en frise af nedefter 

aftrappede trekantblændinger, der i midten brydes af nedre korsarm i et stort, 

latinsk kors; alle blændinger er kun kvartsten dybe; gavlkam med lille toptinde, 

brudt af en fladrundbuet åbning. Et jernanker stammer fra istandsættelsen 

1705 16 . Det fladbuede, i lysningen forhuggede sydvindue er nok oprindeligt, 

og det samme er tilfældet med den seksdelte hvælving med retkantede 

kvartstensribber. — Efter forlængelsens opførelse heftedes betegnelsen »det 

nederste kor« på korets ældste del 22 . 

Piscina(?). I kormurens sydøsthjørne, ca. een meter over terræn, findes et 

20 × 20 cm stort, 70 cm dybt hul, som muligvis hører til et indvendigt tilmuret 

piscina. 

Den nordre tilbygning fra 1762 blev langt større end først planlagt 23 . Ifølge 

kontrakten er den opført af tømrermester Nicolaysen Juchler, Notmark 16 ; 

materialet er små teglsten, og murene er forsynet med en ret høj, afrundet sokkel, 

profilgesims og fladbuede vinduer med trækarme. Taget er afvalmet og 

opskalket, det indre dækket af bjælkeloft. »Kapellet« maledes af Matthias 

Bluhme 16 . 

Sakristiet ved korforlængelsens gavl er opført 1857, vistnok af murmester 

Gudmoos 24 . Det har halvtag og er sat i forbindelse med korforlængelsen gennem 

en retkantet dør. 

Tagværkerne over kor, skib og tårn er gotiske, skibets kun med hanebånd, 

de to andre tillige med krydsbånd. Korforlængelsens, med to hanebånd, er 

samtidigt med murene; de er alle af eg. Et par af skibets bjælker udskiftedes 

1743 16 , resten 1786 14 . 

Kirken står hvidkalket med tjæret sokkel og rødt tegltag; endnu ved hovedistandsættelsen 

af kirken 1705 var store dele af bygningen hængt med »munke« 

og »nonner« 16 . Tårnets vestvinduer og de to vinduer i sydsiden af koret har 

blyindfattede ruder (sml. glasmalerier), resten har trækarme. Gulvene i våbenhus 

og midtgang er af rudestillede sorte-gule fliser, i stolestaderne af gule sten 

på fladen og i tårnet af munkesten. Skibets loft står med en maling fra 1907 

(kronik), gråt på brædderne, rødbrunt på bjælker og rødt på lister. 

En †solskive fik ny viser 1730 16 .


Glas malerier, skænket 1907, findes i 

korets sydvinduer, det østre med pelikanen, 

der nærer sine unger med sit 

blod, det vestre med alterkalk over opslået 

bibel. 

KALKMALERIER 

I kirken findes kalkmalerier fra 1564 i 

det oprindelige kors hvælv samt i korforlængelsens 

nord- og sydkappe, alle så 

stærkt og så dårligt opmalede 1907 25 af 

kunstmaler H. Hampke, Slesvig (kronik), 

at de har mistet ethvert oprindeligt præg. 

Hampke har samtidig forsynet korforlængelsens 

øst- og vestkappe samt væggene 

her med skabloneret vinbladsmønster. 

1563 døde Thomas Sture (sml. epitaf 

p. 2506). Det er derfor troligt, at 

S. A. Claudi-Hansen 1910 

Fig. 6. Notmark. Kalkmaleri i korforlængelsens 

nordkappe (p. 2491). 

dekorationen såvel i det gamle kor som i korforlængelsen (jfr. p. 2490 og p. 

2492) skyldes hans enke Berte (eller Barta) Stures (f. Ahlefeldt) initiativ. 

I det oprindelige kors syd- og østkappe er der forvansket opmalede våbner 

med navne for de to familier, der havde deres begravelser i kor og korforlængelse 

(jfr. p. 2510): Otte Breide (»Otto Breide«, d. 1544) til Søbo og hustru 

»Anne Breide« (d. 1551), Thomas Sture (»Tomas Stwer«, d. 1563) til Helvedog 

Gammelgård — ved hvis våben: »Ano Domini MDLXIIII« — og Barta 

Sture (»Bert. Stwer«, f. Ahlefeldt) 26 . I nordkappen to nøgne engle, i øvrigt vinløv, 

hvis oprindelige udseende sikkert har stået vinløvet i Broager fra 1587 

nær (p. 2305, fig. 22—23). 

I korforlængelsens nordkappe er malet dommedag (fig. 6). Fra hver side 

kommer frelste i procession mod dommeren (nu alle iført borgerlige dragter), 

forneden, i træbevokset græsmark står de døde op af deres grave. I sydkappen 

ses to basunblæsende engle og herunder tre arkader med perspektiviske fremstillinger: 

opstandelsen flankeret af Kristus for Herodes (mod nord) og bespottelsen 

27 . 

†Kalkmalerier. 1) 1476. 1907 afdækkedes over korbuen ornamenter og en 

indskrift, der ikke kunde bevares på grund af en nødvendig ommuring af korbuens 

spids. Indskriften læste Hampke: »Petrus 1476 pil [= filius] Bertoldi« 

(Peder Bertolds søn 1476«). Den hertil hørende udsmykning havde strakt sig 

over hele korhvælvingen (kronik).


2) Præsterække 1682(?). I en beretning til kongen 11. juni 1690 meddeler 

præsten Frederik Cruckow II., at hans fader, præsten Jørgen Cruckow (1649— 

82) antagelig sammen med en præsterække, der gik til 1682, på en væg i koret 

havde ladet antegne, at Notmark kirke var den første på Als, der gik over 

til den lutherske religion 28 . 

INVENTAR 

I årene efter reformationen har kirken båret stærkt præg af Thomas Sture til Helvedog 

Gammelgård (d. 1563) og hans hustru Berte (Ahlefeldts) omsorg for deres sognekirke. 

Ikke blot havde de smykket koret og (den af dem selv opførte?) korforlængelse med de 

kalkmalerier fra 1564, som blev ganske ødelagt ved en opmaling 1907, men stolene fra 

1557 bar, og prædikestolen (skænket efter Thomas Stures død) bærer endnu deres våbner. 

I korforlængelsen, ved deres gravkælder, opsattes det fornemme epitaf 1569, mens Otte 

Breide til Søgård havde nøjedes med en liggende sten over sin begravelse i det gamle kor. 

Ved de store oprydninger i slutningen af 1800’rne og i 1900’rne, er det først og fremmest 

stolestader og pulpiturer, det er gået ud over; alt gammelt er forsvundet. Men fra romansk 

tid har kirken bevaret sin granitfont, fra gotikken haves ikke blot den gennem mange år 

splittede fløjaltertavle, der nu er til restaurering i Nationalmuseet, men også to krucifikser, 

det ene et lille processionskrucifiks. Baroktiden tegner sig med v. Aichelbergs våbenrige 

epitaf fra 1697 samt orglet, der tidligere havde plads i koret over altertavlen, og hertil 

kommer et par præstemalerier. En del ældre sager er desuden deponeret i museet på Sønderborg 

slot. 

Alterbord, muret, formodentlig af munkesten og vel samtidigt med korforlængelsen 

(p. 2490), kun synligt fra den tykt overpudsede bagside, med een 

kraftigt fremspringende kampesten forneden og i midten en lille, aftrappet 

niche, 40 × 35 cm, ca. 28 cm dyb. Bordet, hvis bredde er ca. 165 cm, står i en 

afstand fra østvæggen på 180 cm og har en påmuring foroven under altertavlen. 

Alterklæde, nyere, af rødt fløjl med guldbroderet kors. 

Altertavle (fig. 9), sengotisk, fra 1500’rnes første fjerdedel, med 1847/48 

omdannet midtskab, to oprindelig bevægelige skabsfløje og spor efter to faste 

malerifløje samt vistnok spor efter et topskab; predella fra 1847/48. Tavlens 

midtskab (fig. 11), der efter en afkortning forneden måler 181 × l56 cm mod 

fløjenes 202 × 78 cm, og som nu mangler et nedre smalfelt (med gennembrudt 

rankeslyng) 29 , er tredelt og indeholder et relief af Marias himmelkroning flankeret 

af to ca. 150—160 cm høje, langstrakte figurer af Johannes Døber og en 

bisp. Relieffet, der er anbragt over et smalfelt med gennembrudt rankeslyng, 

er skåret i een egeblok, til siderne øget med to tynde, smalle, på bagsiden ubehandlede 

brædder. Under hovedgruppen er der bedende og lovprisende engle 

i skyformationer, og foroven holder to småengle (den ene med kors over panden) 

et klæde som baggrund. Gudfader mangler nu scepter, og der er spor i 

de to kroner efter korsblomsttakker. I forkanten af skabets to skilleplanker 

er der skåret søjler med 2 og 2 små, kronede helgenindefigurer; de snoede søj-


Fig. 7. Notmark. Indre, set mod øst. 

N. E. 1957 

ler, som nu er anbragt foran skabets sidevægge, har oprindelig stået indenfor, 

i forbindelse med den oprindelig plane og fortløbende, nu tresidede rankeværksbaldakin. 

Midtsøjlernes kun 18 cm høje helgenindefigurer forestiller i nord, fra 

oven: Margrethe (med drage og nu afbrudt korsstav) og Dorothea, i syd: Katharina 

og Barbara. Over søjlerne, i rankeværket, er der småfigurer af de fire 

kirkefædre, fra nord: Ambrosius, Gregorius, Jeronimus og Augustinus. I skabets 

øvre rammestykke er der dyvelhuller for en forsvundet frise af rankeværk. 

I fløjene står de 12 apostle, i hvis hulede bagside er malet til dels forkerte 

navne (her gengivet i anførselstegn) med 1700tals skriveskrift; i øvre række 

fra nord (bemærk, at fløjene er ombyttet på fig. 9): Andreas, Petrus, Paulus 

(»Jacobus«) (fig. 10), / Johannes, Jakob major (»Jacobus minor«) og Bartholomæus, 

i nedre række: Judas Thaddæus, Matthæus (skægløs, med sværd, »Mathias«), 

Simon, / Mathias (? »Mattheus«), »Thomas« og »Philipus« (de sidste tre 

med nyere attributter). På bagklædningen i nordre fløj findes indristede arabertal, 

der mærkeligt nok begynder nummereringen forneden til venstre (med 1) 

og ender foroven til højre (med 6); denne nummerering følges af en rødmalet, 

der sikkert stammer fra 1700’rne. I smalfelterne under hver etage er der en 

frise af gennembrudte fiskeblærer, og som baldakin tjener det samme rankeværk 

som i midtskabet. 

Figurerne er rutineret skåret, apostlenes ansigter mere varieret end på de 

Danmarks Kirker, Sønderborg amt 158


lidt ældre tavler fra 1400’rnes sidste halvdel; de glatte, riflede frisurer, der 

minder om Tislund-tavlen (Haderslev amt p. 912) er karakteristiske for de 

fleste; kun Bartholomæus og Johannes Døber har den traditionelle 1400-tals 

hårbehandling. Svagest er de to store figurer; deres ansigter er mærkeligt 

deforme, ligesom billedskæreren ikke helt har mestret de svajede stillinger. 

Johannes Døber kan være skåret efter samme forlæg som den tilsvarende figur 

i Neukirchen-tavlen (Kreis Südtondern). Karakteristisk for de fleste af figurerne 

er de store, naturalistiske næser, bedst kendelig på Gudfader, hvis ansigt 

er næsten identisk med Pauli. Der er således intet, der tyder på, at der 

har været flere billedskærere om arbejdet, som i alt fald helt er præget af værkstedets 

mester 30 . 

Den bevarede notrille udvendig i midtskabets lodrette rammestykker viser, 

at tavlen oprindelig — som f. eks. den omtrent samtidige Løjt-tavle (Åbenrå 

amt p. 1789) fra 1520 — har haft faste †malerifløje. 

Oven på midtskabets omdannede øvre rammestykke ses svage krideringslinjer, 

der kun synes at kunne forklares således, at her har stået et lille †fløjskab 

med smige sider, ca. 65 cm fortil og knap 50 cm bagtil med — foruden 

bevægelige fløje, som ingen spor har efterladt — faste malerifløje. Med denne 

antagelse stemmer punkt 1 i en bevaret kontrakt 14 med maleren Matthias 

Bluhme, der 1760 restaurerede tavlen (jfr. ndf.), hvori det hedder, at overdelen 

er ganske forfalden og kan styrte ned og anrette en ulykke, hvorfor det 

vil være nødvendigt at aftage den og »das dar an verhandene Bild und schnitz 

werck herabzunemen und auf die unterste Fächer zu befestigen, so wird dem 

Althar an seine Zirde nichts benemen.« 

Skabene er sinket sammen, og i midtskabets nordre sideplanke er der bevaret 

rester af to runde, gennemborede huller (bærehuller?). På forkanten har 

rammeværket overalt været hulkehlet, mens fløjenes bagkanter er skråkantprofilerede 

31 . 

1847/48 fik tømrer Myrberg 63 rdl. for at udbedre og til dels nylave altertavlen 

13 . Det må være ved denne lejlighed, midtskabet er omdannet, afkortet 

forneden med 21 cm, de lodrette rammestykker afsavet i halv bredde og de 

vandrette skråt afskårne for at tilpasses de halverede sideplanker; under midtskabet 

anbragtes til yderligere forstærkning oversiden af den gamle predella, 

som i øvrigt erstattedes af en ny, glat, ligesom en ny bagklædning af fyr udførtes 

til midtskabet; (det var på det tidspunkt, da man lå i forhandlinger om 

at få Eckersbergtavlen, jfr. ndf.). 

Den nuværende staffering, med få farver og egetræsmalede skabe, er sikkert 

fra 1880, da maler W. Petersen, Augustenborg fik 50 mk. for at forny den 

gamle forgyldning på to apostelfigurer og restaurere samtlige andre »Bilder« 10 . 

Under disse farver ligger Matthias Bluhmes fra 1760, ifølge den ovenfor nævnte


N. E. 1957 

Fig. 8. Notmark. Indre, set mod vest. 

kontrakt: oliefarver, perlefarver og andre »beliebige Colör« samt ægte guld. 

Under Bluhmes farver er kun spredte småspor af den oprindelige staffering bevaret; 

fløjenes baggrunde er så stærkt afrensede, at den gamle forgyldning 

kun lige kan påvises, hvorimod den oprindelige cinnober på rammeværkets 

indersider synes næsten ubeskadiget. 

Af fløjenes oprindelige malerier på bagsiden var ved undersøgelsen 1957 kun 

levnet få (allerede 1961 forringede) spor på kridtgrund, rødt, sort og vissengrønt. 

På nordfløjen har der været to, eller i alt fald een stor skikkelse, som 

har holdt en sort, diagonalt-gående stav, der synes at have strakt sig i hele 

figurens længde; muligvis er der tale om en helgeninde, da skikkelsen har rester 

af en vid, fodsid kjortel 32 . — Tavlen, der for tiden befinder sig i Nationalmuseets 

konserveringsanstalt, hvor den skal gennemgå en hovedistandsættelse, 

blev nedtaget 1849 og erstattet af nedennævnte, men genopsat 1907 (kronik) 

og da med ombyttede (løst anbragte) fløje (jfr. fig. 9). — Måske har alteret 

på et tidspunkt været flankeret af panel med døre (til et præsteværelse). 1847 

anskaffedes to klinklåse »med Greffe« på »begge Sider til de to Dørre ved Alteret« 

13 . 

Som altertavle fra 1849—1907 tjente det nu i nordre korsarm hængende maleri, 

bønnen i Gethsemane, 161 × 109 cm, i nyere ramme 33 , en kopi efter 158* det


af Eckersberg 1831 signerede maleri i Hagenbjærg (p. 2572). 1849 gav det slesvig-holstenske 

kancelli tilladelse til, at billedet, der da stod på Augustenborg, 

måtte udleveres til kirken; det oplystes samtidig, at tavlen »i sin Tid skal være 

bestemt til Nottmark Kirke«, og at »den ogsaa skal være skænket af Prindsesserne 

til det ommeldte Øiemed« 12 . 

Altersølv. Kalke. 1) Skænket 1655, men samlet af uensartede dele. Den sekstungede 

fod er fra o. 1600, med fodplade og standkant (rude vekslende med 

trestreg); langs tungernes kant trambulerstik, på een af tungerne en pånittet 

krucifiksgruppe. Samtidige med foden er sikkert de sekskantede skaftled, og 

den fladtrykte knop kunde være det, men det på undersidens tunger graverede: 

»AN 1655« angiver vel forfærdigelsesåret; oversidens tunger har en graveret, 

stiliseret blomst under »dråbe« på tværskraveret bund. Ud for tungerne er der 

små, støbte englehoveder, hvis slankhed tyder mere på tiden o. 1600 end på 

1655, og mellem dem fremspringende rudebosser, hvis reliefversaler: »Ihesvs« 

har været omgivet af blå emaille. Nyere bæger. Under fodkanten graverede 

versaler: »H. Georgivs Crvcovivs me fieri fecit 1655« (»hr. G. C. lod mig gøre 

1655«). Højde 23,3 cm. Ingen stempler. I præstegården, ude af brug. 

2) (Fig. 13) skænket af sognemændene 1693 16 , ganske svarende til Dybbøl 

(p. 2214, krucifikset til Sønderborg 3, p. 2080), alle udført af Sønderborg-guldsmeden 

Jürgen Matzen (Bøje 2732). Nyere bæger, muligvis gjort af Christian 

Clausen i Seblau [d. e. Sebbelev i Ketting sogn], der 1781 fik 23 mk. for at 

»forfærdige« en kalk og en disk samt for forgyldning af »et lille kors« 14 . Bundforstærkning 

1857 (senere fornyet) ved guldsmed Detlefsen, Sønderborg 13 

(Bøje p. 408). Bruges nu, med tud-indlæg, som vinkande. 

Disk med graveret cirkelkors og stemplet C C i rektangel for Chr. Clausen, 

Sebbelev (jfr. ovenfor). 

Om en kalk fra Notmark går det kendte sagn 34 at den skulde stamme 

fra højboerne; i dette tilfælde var det hertugen, der fik budt et bæger vin; han 

kastede vinen ud og red af sted forfulgt af nisserne, og da han kom forbi Notmark 

kirke, kastede han bægeret ind på kirkegården. Siden tjente det som 

alterbæger. — Præsteindb. 1755 fortæller, at da Frederik III. besøgte kirken 

(jfr. manuale p. 2497), havde han i hånden »vor kalk og disk, som i krigens tid 

af de allierede var røvet«. 

Oblatæske, skænket 1794, trind, 11,2 cm i tvm., glat med tværriflet lågkant; 

på låget graveret kursiv: »Louise Ulrica Maria Amalia With. A° 1794.« 

Vinkanden bruges nu som dåbskande (p. 2498). Se også alterkalk nr. 2. 

Sygekalk 1661 (fig. 14), som kalk nr. 2 udført af Jürgen Matzen (hvis stempel 

den bærer), en variant af værkstedets øvrige kalke, nærmest som Ulkebøl 

(p. 2338), blot med sekskantet fod. Under bunden skive på hængsel og med 

krog, lukkende for oblatgemme; omkring dette sidste er graverede versaler:


N. E. 1957 

Fig. 9. Notmark. Altertavle, fotograferet inden nedtageisen til restaurering. Fløjene er ombyttede 

(p. 2492). 

»Georgivs Crvcovivs me procvravit 1661« (»G. C. anskaffede mig 1661«); under 

fodpladen: »Wigt 18 1 / 2 Lot mit Potin(!) [patén = disk]«. Højde 14,6 cm. Samtidig 

disk med firpasbund, cirkelkors og samme mestermærke. Tvm. 9 cm. 

Alterstager. Kirken har tre par stager, alle af sengotisk type, det ene par, 

44 cm højt, med ens fod- og lyseskål og svært cylinderskaft hvorom tre skarpe 

ringe, er sikkert fra første halvdel af 1500’rne, mens de to andre, næsten ens 

par er fra 1500’rnes sidste halvdel, det ene par med løver (32 cm højt, incl. 

løven) og holdere til to ekstra lysepiber. De svarer ganske til en lang række 

andre stager (f. eks. Ketting p. 2468 og Emmerlev, Tønder amt p. 1377). 

*Manuale (håndbog til udførelse af de liturgiske handlinger), 1400’rne, pergamenthåndskrift 

i oktav, 16,5 × 12 cm, på 88 blade, skrevet med gotisk missalskrift 

og med simpel initialudsmykning i rød farve. Uvist om dansk eller 

udenlandsk. Frederik III. medtog håndskriftet sammen med »Kong Waldemari 

Lovbog in octav paa tydsk med Muncke Literis skreven, henved 200 Aar 

gammel, efter gammel viis indbunden« (præsteindb. 1755) ved sit besøg i kirken 

9. sept. 1669. Manualet er nu i det kongelige bibliotek. 

Som alterkrucifiks (fig. 15) tjener et lille, 30,5 cm højt trækrucifiks (sikkert 

til processionsbrug) fra sidste fjerdedel af 1400’rne, af tidens mest almindelige 

type; nyere kors. Sekundær, skidengul staffering, grøn tornekrone, sort hår og


Fig. 10 a—c. Notmark. Apostelfigurer i altertavlen (p. 2493). 

N. E. 1957 

skæg, hvidt lændeklæde, postkasserødt kors. 1809 anbragt i koret over skriftestolen 

(præsteindb.). 

To †røgelsekar er omtalt i præsteindb. 1809, 1) sikkert romansk, »rundt«, »af 

Messing, som veier ½ Pund« og 2) sikkert gotisk, »pyramidalformet«, »af Kobber, 

som veier 2½ Pund.« 

†Messehageler. 1607 havde kirken tre hageler; en rød fløjlshagel solgtes samme 

år til Oksbøl for 9 dlr. 15 . 

Alterskranke, nyere, af forkrøppet form, med rundstok-tremmer. Indtil 1839 

har kirken rimeligvis haft to skamler, een til modtagelsen af vinen og een til 

brødet, eftersom det dette år hedder: ønskes alterets bænke erstattet af et 

gitterværk 35 . 

Døbefont, romansk, af granit, af ranketype (jfr. Svenstrup p. 2554), ca. 75 

cm i tvm. Kvadratisk fod med primitive hjørnehoveder og på siderne (halvt 

skjult i gulvet) en løve, en slags firfodsdyr, dito og ranke. Nordvestligt i korets 

vestfag (Mackeprang: Døbefonte p. 334 f.). Glat dåbsfad købt 1691, eftersom 

der tilforn intet var udi dåben 16 , 42 cm i tvm. Som dåbskande tjener den tidligere 

alterkande af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors, nævnt i inven-


Fig. 11. Notmark. Altertavlens midtfelt (p. 2492). 

N. E. 1957


P. Koch 1957 

Fig. 12. Notmark. Håndklædeholder (p. 2500). 

tariet 1860 33 (som vinkande). * Tinkrus med låg, 19,5 × 13,5 cm, tidligere dåbskande. 

På låget graveret: »Denne Kande skænket til Kirken af Anna N. With. 

Notmark i Januar 1830«. I museet på Sønderborg slot (nr. II, 62). 

Håndklædeholder (fig. 12) fra slutningen af 1700’rne, omtrent som Lysabild 

(p. 2416), men bedre bevaret. Rødmalet. I mellemstokværket. 

Korbuekrucifiks (fig. 16), sengotisk, fra o. 1525, med slankt, harmonisk 

legeme og lemmer, stærkt idealiseret, uden den gennemarbejdning af musklerne, 

der bl.a. er så karakteristisk for arbejder fra Claus Bergs værksted. Figuren 

svarer i næsten alle enkeltheder til Kristusskikkelsen i Ørsted kirke (Odense 

amt) 36 , hvis kors ligeledes er af samme type. Notmark-figuren skæmmes af en 

hæslig, lysgrøn farve, der stammer fra restaureringen 1907 ved kunstmaler Hans 

Hampke, Slesvig; håret er sort, lændeklædet blankt polerguld, med blå inderside. 

I sin beretning (kronik) vedrørende istandsættelsen skriver Hampke: kridtgrund 

og gamle farverester var næsten overalt forsvundet; korset har været 

grønt med røde kanter; det manglede Matthæusengelen, ørnens ene vinge og 

samtlige blomster i evangelistfelterne; det bemærkes endvidere, at den vandrette 

korsarm ligger mærkværdig højt, og at figuren manglede fire fingre på 

højre og tre på venstre hånd. Figuren 170 cm høj. 1809 »bag Kirkedørren« 

(præsteindb.), nu under gjordbuen mellem korets to fag. 

†Korgitter(?). 1792 solgtes ved auktion »Chorsdørrene« 14 . 

Prædikestol i landlig ungrenæssance, skåret over samme læst som Ketting, 

og sikkert den ældste af trekløveret Notmark-Ketting (1571, p. 2472) -Tandslet 

(1576, p. 2435) og vel skænket kirken af Thomas Stures enke, Berte Ahlefeldt,


N. E. 1957 

Fig. 13. Notmark. Alterkalk 1693, af J. Matzen, 

Sønderborg, med bæger vistnok 1781, af 

Chr. Clausen, Sebbelev (p. 2496). 

Fig. 14. Notmark. Sygekalk 1661, af J. Matzen, 

Sønderborg 

(p. 2496). 

E. M. 1961 

engang efter ægtefællens død 1563. Den lille stol, der er flyttet fra sin oprindelige 

plads 1879 37 , noget omdannet og suppleret med fyr, har fire gamle fag og 

mod syd halvandet fag af fyr. Storfelterne har (som Ketting) en smal, omløbende 

karnisramme, der foroven ender i en lille klods, som bærer en bred kølbue. Her 

er fordybede versalindskrifter, der hentyder til reliefferne nedenfor: 1) »Tomes 

Stvr d[em] G[ott] g[enedig]«, over hjælmet våben hvorover stort englehoved. 

2) (Fig. 17a) »Chrisstvs af chrvtze«, over Golgathagruppe med Maria og Johannes. 

3) »Barth Stvren«, over hjælmet Ahlefeldt-våben, hvorover englehoved 

(jfr. fig. 17a). 4) (Fig. 17b) »De vp erstandinge«, over opstandelsesscene. Forlæggene 

for de enkelte scener er beslægtede med, men ikke de samme som 

Kettings. I vinklerne over kølbuerne er der indsnittede blomster. På hjørnerne 

står naive, men kraftfuldt skårne hermer uden attributter — billedskæreren 

har ikke, som på Ketting, vovet at give sig i kast med hele figurer. I postamentfelterne 

er der fordybet, kartoucheagtig ornamentik omkring diadem-, 

profilhoveder og masker. På postament- og frisefremspring, hvoraf de tre midterste 

er hjørnebøjede, er der masker, løvehoveder, englehoveder etc. skåret i


Fig. 15. Notmark Alterkrucifiks, sikkert oprindelig 

processionskrucifiks (p. 2497). 

N. E. 1957 

indlagte plader af mere finåret eg end 

stolens træ. I frisefelterne toliniet, fordybet 

indskrift med versaler: »Wol den 

heren frvchtet, de leth / sick gerne vnderwisen 

vnd wol / sick fro dar tho 

schicket, de wert gnade vinden / wol na 

gades worde fraget, de wert idt rickhen( ?) 

ave ... amen«. Det halve fag mod vinduet 

er dekoreret med en maske i cirkelramme. 

Underbaldakin og bærestolpe 

fra 1840 38 eller måske fra 1879, da stolen 

flyttedes og fik ny trappe med gelænder; 

tømrermester C. Jacobsen fik da 

30 mk. for at omsætte og »bearbejde« 

prædikestolen »med krone«, 75 mk. for 

trappen 10 . Himlen er samtidig med 

stolen, men ændret. Frisefremspring med 

indlæg som stolen, sekundære englehoved-topstykker. 

Stolen står nu (siden 

1907?) i blankt træ med lidt guld, efter 

at en maling (fire gange hvidt med ægte 

guld) fra 1879 er fjernet; dens plads er på korbuens sydvesthjørne; tidligere 

var den anbragt mellem andet og tredie sydvindue 39 . 

Stoleværket er fra 1879, da tømrermester C. Jacobsen fik 1445 mk. for 222,31 

løbende meter kirkestole 10 ; de er i nygotisk stil, med spidsbuede, glatte gavlstykker, 

der har bryst for sæderne. På loftet en del barokke døre med arkader. 

Formentlig er de sidste af kirkens ungrenæssance-stader fra 1557 (vistnok de 

ældste daterede kirkestole i Sønderjylland) blevet udskiftet 1879. Endnu 1847 

var hele sydrækken, øst for døren bevaret. Pastor Knudsen skriver 40 : På stolene 

er der »udskaarne Ansigter af Biskopper, Riddere eller ogsaa Blomster og 

andre Figurer«; en stol ved prædikestolen bar Sturernes våben og årstallet 

[15]57. 1857 blev der sat døre i de stader, der manglede dem (98 rdl.) 38 . Om 

panel anvendt i præstestol, se ndf. 

Præstestol (jfr. fig. 7) sammenstykket 1656 med benyttelse af midtpartiet 

af et lavt renæssance panel, der har arkader med skællagte skiver og formentlig 

har været endepanel i de faste stolestader. Øverst på det høje rygpanel indskårne 

versaler: »Georgivs F[ilivs] Crvcovivs me dedit«, på baldakinens frise: 

»O Gvd ver mig arme synder nadig Lvcæ XVIII anno 1656«. Sekundær staffering. 

I korets nordøsthjørne 41 . 

Skamler. 1) »IHSKBMMH 1749«, indskåret på sædet; æselrygudskæ-


Fig. 16. Notmark. Korbuekrucifiks (p. 2500). 

N. E. 1957 

ring i de lodrette støtter. Anbragt under orglet. *2) 22 cm høj, dannet af ryghvirvlen 

af en hval. I museet på Sønderborg slot (nr. II, 33). 

Kirkekiste, senmiddelalderlig, jernbeslået, med fladt låg, 149 × 54 cm, 51 cm 

høj, omtrent svarende til *Starup (Haderslev amt p. 154). Kisten, der nu findes 

i museet på Sønderborg slot (nr. II, 32) med betegnelsen »Troldkisten«, stod 

allerede 1809 på loftet (præsteindb.). Ifølge pastor Knudsens beretning 1857 

skulde den hidrøre »fra gammel Tid, da man her i den katholske Tid opbevarede 

Mariæ Klædning, som man benyttede paa hendes Høitidsdag, da man iførte 

hendes Billede denne Dragt...«, og herfra er denne beretning gået videre til 

senere skrifter om kirken. Præsteindberetningen 1809 ved imidlertid intet om 

dette og meddeler kun, at der på loftet findes et meget gammelt (tomt) egeskrin, 

og der kan vel heller ikke herske tvivl om, at kisten er kirkens gamle 

dokumentskrin. Det vides, at kirkens gamle dokumenter 1575 på Frederik II.s 

befaling blev udtaget af Notmark kirke og ført til Nyborg slot, hvor endnu bevarede 

afskrifter blev taget 42 . 

Pulpitur i vest, lavtsiddende og udført 1907 til orglet, der før havde haft 

plads over alteret. Tidligere har der været pulpiturer i vest og i skibets nordside 

(de kombineredes 1720, og den bageste kvindestol inddroges til trappe) 16 , i


»nordkapellet« 40 samt på korets østvæg over alteret (til orglet) 43 ; muligvis forsvandt 

kapelpulpituret 1879 37 , de andre først 1907 (kronik). 

Orgel 54 1856 24 , af Demant, Odense, hovedrepareret 1895 af Marcussen og 

søn 11 (ni stemmer); det tidligere værk var leveret 1792 af J. H. Angel 14 . Det 

oprindelige værk, hvis mester ikke kendes, hørte sammen med den smukke 

façade, hvis topstykke bærer årstallet 1769. Det er den almindelige senbarokke 

façadetype, der genfindes i flere af Sønderjyllands orgler, bl.a. Højer (Tønder 

amt p. 1042), Nybøl 1721 (p. 2280) etc., med halvrundt midttårn, smallere, 

spidsvinklede sidetårne adskilt fra hovedtårnet af plane, etagedelte pibefag; 

gennembrudt ornamentik med rocailleværk, noget suppleret 1792 14 og 1907 

(kronik). Nu ingen vinger. Ornamenterne har, i overensstemmelse med de oprindelige 

forhold, forgyldning, træværket sekundær, lidt trist staffering. Indtil 

1907 havde orglet (som i Vilstrup, Haderslev amt p. 392, Ulkebøl p. 2346 

m. fl.) plads over alteret; herfra fjernedes det 1907. Nu i skibets vestende. 

*Pengebøsse af eg, drejet, med jernbeslag og kort jernkæde, 22 cm høj, 13,5 

cm i tvm., rødmalet; nu i museet på Sønderborg slot (nr. II, 61), måske identisk 

med den »Kierke Blok«, der 1737 betaltes med 4 rdl. 16 . 

†Klingpung købtes 1767 for 2 rdl. 16 . I inventariet 1860 33 beskrives den som 

en »tavle« af sort fløjl med sølvklokke. 

Salmenummertavler. I koret to enkle med buet overkant, uden ramme, til 

ophængning af træskiver med malede tal, i nordre tilbygning to lignende til 

»Altergang« og »Daab«, det ene sæt sikkert fra 1856 24 , det andet fra 1876, da 

snedkermester J. P. Olsen forfærdigede to nummertavler (3 mk.) 10 . 

Fire præstetavler, hvoraf kun de to kan betegnes som præsterækketavler, 

mens de to er mindetavler over enkelte præster, hænger bag på altertavlen: 

1) Iürgen Petersen, d. 1749. 2) Matthias With, d. 1797, og Iørgen Petersen 

With, d. 1822, sikkert opsat af sidste. 3) »Sveno Laurentii Svensen«, d. 1830, 

samt 4) Iørgen Hansen, i Notmark 1830—45, herefter i Egen og 11. febr. 1848 

biskop over Als og Ærø. »Bispedømmet ophævet d. 26. August 1864; døde den 

16. August 1889«. Endvidere Bertel Godt 1845—66, »Superintendent 1866, 

døde den 12te Juni 1885«, Frederik Petersen 1846—49, d. i Saarbrücken 1859, 

Holger Christian Clausen Fangel 1848—93. Kirkens to egentlige præsterækketavler 

er nyere, hver udskåret i een svær egeplanke. På nordre tilbygnings vestvæg. 

†Præsterække, kalkmalet, se p. 2492. 

Malerier. Foruden Eckersbergkopien af Jesu bøn i Gethsemane (tidligere 

altertavle, p. 2495) findes to præstemalerier i kirken, begge sikkert malet af 

samme maler og formodentlig ca. 1654 (jfr. ndf.). De må derfor forestille 44 : 

1) (Fig. 18) Frederik Cruckow [den ældre] (præst i Notmark 1606—48) og 

hustru. Brystbilleder på hver side af krucifiks. Olie på træ, 33 × 59 cm. Bred 

sort og forgyldt ramme (plads, se ndf.).


n. E. 1957 

Fig. 17a-b. Notmark. Prædikestolens 2., 3. og 4. fag (p. 2501). 

2) Jørgen Cruckow [den yngre], ovennævntes søn og efterfølger (ca. 1648— 

1682), knælende med hustru, tre sønner og en datter (een dødfødt datter) under 

Kristus som verdensdommer flankeret af engle med krone og sværd og herunder 

to basunblæsende engle. Dødssymboler. Aldersangivelser, ved ham: »Æt. 44«, 

ved hende: »Æt. 28«. nu ødelagt. Olie på træ, 81,5 × 85,5 cm, i dyb, sort og forgyldt 

ramme. Ifølge pastor Knudsens beretning 1857 40 hang begge billeder »i 

Nærheden af Indgangsdøren«, nu på nordre korsarms nordvæg. 

To lysekroner og seks lysearme skænkedes 1907 (kronik). *Lysekrone lavet af 

foden af et forgyldt barokbord, i museet på Sønderborg slot (nr. II, 31). 

Kirkeskib, skoleskibet »Danmark«. I nordre tilbygning. 

†Kuriositet. I præsteindb. 1755 nævnes, at Frederik III. under sit besøg i 

Notmark (jfr. p. 2496) undersøgte »Hans Tarters Morder Kniv«, der åbenbart 

har været opbevaret i kirken. Denne Hans Tater var en bandefører, der huserede 

på Als med røveri og mord; banden blev fanget og henrettet 1634 55 . 

Sejerværk leveret 1874 af I. Bleshøj og skænket af boelsmand Petersen i Notmark. 

Skive mod syd; 1885 forsynedes den med minutviser 11 . 

Klokker. 1) (Fig. 21) 1442. Klokkens eneste indskrift er årstallet, og det er 

den ældste danske klokke med arabertal. 94 cm i tvm. Omhængt 1946 af Aug. 

Nielsen. (Uldall p. 50).


2) 1652, støbt af Baltzer Melchior. Reliefversaler, i frisen: »Gloria in excelsis 

deo. Baltzer Melchior me fecit anno 1652« (»ære være Gud i det højeste. B. M. 

gjorde mig i året 1652«), på legemet i retkantet felt: »Lavrentivs Iohannis episc. 

/ David Monrad p[r]æpos. Georgius F. Crvcovivs pastor loci procuravit« (»... 

Jørgen Cruckow, stedets præst, sørgede for [anskaffelsen]«). På den modstående 

side relief (14 × 9 cm) af korsfæstelsesgruppe. — Klokken afleveredes 1918 til 

krigsbrug, men kom aldrig længere end til Sønderborg. Genophængt 1921 45 . 

Klokkestol, delvis fra 1600’rne, men med flere fornyelser, af eg, med 2 × 3 lodrette 

stolper, forbundet ved tværstivere og støttet af skråstivere; på den inderste 

af de vestlige stivere, længst mod syd, indhugget: »An(n)o 1752«; på den 

yderste af det midterste sæt mod øst: 1730, endvidere 1749 DTM, 1746, HB 

1900, 1854; på en fyrretræsstiver: 1840. 1690 blev det tømmer, hvori den yderste 

klokke hang, fornyet 15 . 

GRAVMINDER 

Epitafier. 1) (Fig. 19) 1569. Thomas Sture, d. 1563 og hugget af Jacop van 

der Borch 46 . Indskrift med reliefversaler: »Anno domini 1563 den 20 novem- 

birs(!) den aventh / tho 7 vre is de erbar vnd ernveste Tomas Stvr / Wolves 

son amptman vp Svnderborch vnd Nor / borch arfgeseten tho Helwit vnd Gamelga 

/ rde van dessem iamerdal in ware erkentn / isse vnd gvder vornvft 

christlich vors / cheden dem Got genedich si sin elike / hvsfrowe is ein Alevelth 

gebaren vnde / hedt frow Barta selige Peters dochter«; nederst på kantprofilens 

hulede led under gravskriften læses stenhuggerens signatur med fordybede 

versaler: »Anno 1569 do vort dit gemaket van Iacop van der Borch«. Det vides 

ikke, hvor denne mester har haft sit værksted (af den plattyske sprogform, der 

var Sturernes, kan intet sluttes) 47 ; en usigneret replik af Notmarkstenen, fra 

1571, findes i Steinberg i Angel (Landkreis Flensburg p. 342), og en nu forsvundet 

sten i Haderslev domkirke (Haderslev amt p. 176 nr. †1) er tilskrevet værkstedet. 

Mester Jacop har i sin fremstilling forladt det gængse, stive, symmetriske 

gravstensskema; han vender sig mod det stillestående og har søgt at 

skabe bevægelse i relief og figurer, dvs. han har arbejdet efter forlæg med nye 

signaler; det gælder ikke blot de to hovedpersoner, hvor ridderen ses i fremadskridende 

gangart, men også de efter Flötner-plaketter kopierede dydefigurer 48 , 

»de Starckheit« og »Gedvlt« foran de flankerende pilastre, og de vingede »Gelofe« 

og »de Lefe« på bueslaget i de øvre hjørner, samt det store »dommedagsbillede«, 

der er hugget efter samme forlæg som billedet i Frans Floris’ altertavle i Sønderborg 

slotskapel (se p. 2135 fig. 5), og som viser Kristus med hævede arme 

på regnbuen flankeret af apokalypsens 12 ældste (eller apostlene?) og den bønfaldende 

Maria. Det er helt i fremstillingens ånd, at det lille krucifiks mellem


N. E. 1957 

Fig. 18. Notmark. Maleri o. 1654, sandsynligvis af Frederik Cruckow den ældre og hustru (p. 2504). 

afdøde og enken ikke er frontalt, men drejer sig mod Thomas Sture. Over pilastrene 

ses hovedpersonernes fædrene våbner (Sture-Ahlefeldt), på postamentfremspringene 

et Blome- og et Ahlefeldt-våben, vidnesbyrd om, at det er svigersønnen, 

Hans Blome (fra 1567—71 amtmand over Sønderborg og Nordborg 

amter), der i forening med den langt senere afdøde enke har bekostet epitafiet. 

Stenen, af hvid kalksten (næppe sandsten?), måler 232 × 142 cm og er indfattet 

i en træramme, som endnu bærer spor efter hængsler for fløjdøre, og både sten 

og indfatning har været prægtigt stafferet. Trærammen står nu i brune og gule 

farver, mens stenen har lysblå baggrund, mod hvilken figurerne tegner sig hvide 

(med uægte forgyldning). Oprindelig har det store epitaf stået på nordvæggen 

i korforlængelsen, der muligvis (jfr. p. 2490) er opført som gravkapel for 

Thomas Sture; over begravelsen (p. 2510) har der da sikkert (som i Steinberg) 

ligget en »egentlig« gravsten (jfr. †gravsten over Otte Breide p. 2510). 1907 flyttet 

til nordre udbygnings nordvæg (kronik). Fløjene var måske fjernet 1879, da 

man ansøgte om at måtte flytte epitafiet »unter Verkürzung der Einfassung« 49 . 

Ved epitafiet skal Thomas Stures †rustning og *kårde have været ophængt. 

Rustningen var forsvundet, da pastor Knudsen i 1850’erne beskrev kirken; 

kården 50 , som han betegner som gammel og forrustet, er sikkert identisk med 

den, der — under betegnelsen II, 34, »Thomas Stures Sabel« — opbevares i mu-


seet på Sønderborg slot; den er 105 cm lang, omtrent som Ada Bruhn Hoffmeyer 

56 II, 44 nr. 6 og ifølge samme fra o. 1530—40. 

2) (Fig. 20) 1697. Johan Franz v. Aichelberg 51 , »15 Iahr gewes. hochfürst. 

Schl. Hol. Norburg Raths u. Amtmans zu Norburg u. Seebigaard, so gebohr. 

A(nn)o 1629 den 13. Dec.« ...entschl. 13. dec. 1692, og »Fr. Annen Sophien 

v. Aich. gebo. v. der Trautenburg, genant Beyer« ... gebo. 13. dec. 1637 

versch. 3. Jan. 1694. »Setzten dieses aus Schuldickeit u. Liebe die semtlich 

Kinder A(nn)o 1697.« Stort, snedkret barokepitaf, et maleri i ovalramme kronet 

af afdødes alliancevåben og med gravskriften i bladindrammet hængestykke. 

Storakantus-ornamentikken, der netop nogle år tidligere (især med det Peter 

Petersenske værksted i Tønder) havde holdt sit indtog i Sønderjylland, er her 

behersket anvendt, men ofte med dyb underskæring. Uden om maleriets ovale 

blomsterramme er der fastgjort 2 × 15 hjelmede våben, til heraldisk højre 

mandens familie, alle med navnebånd under (alle begyndende med v[on]): 1) 

Schneweis, 2) Weydeg, 3) Herzenkraft, 4) Schneweis, 5) Leobeneck, 6) Rindsheit, 

7) Lembach, 8) Klencken, 9) Bicker, 10) Hadewich, 11) Quernheim, 12) 

Schelen, 13) Welwelt, 14) Ripperda, 15) Twickel; til heraldisk venstre hustruens: 

1) v. der Tanne, 2) letzen, 3) Cornet, 4) Borstel, 5) Kannenberg, 6) Marenholz, 

7) Borstel, 8) Ahlefelt, 9) Buchwalt, 10) Rantzau, 11) Berkentin, 12) Wenckstern, 

13) Winterfelt, 14) Brocktorff, 15) Buhlau. Det udmærkede, efter et stik 

udførte maleri (på træ) forestiller profeten Ezekiels syn: de dødes opstandelse. 

Såvel dettes som rammeværkets farver er dunklede af tiden; rammens farver, 

der sikkert engang er opmalet i tilknytning til den oprindelige staffering, holder 

sig i hovedsagen til rødt, blåt og guld; det glatte, udsavede bagbrædt er sort. 

I korets vestre fag på nordvæggen, hvortil det vel er flyttet 1907; 1809 havde 

det plads i koret (præsteindb.); ifølge kronikken hang det i nordre tilbygning 

mellem den katolske altertavles midtskab og de Cruckowske præstemalerier. 

Mindetavler, se under præstetavler p. 2504. 

†Epitaf, o. 1591, over to sønner af Ditlev Rumohr [og hustru Anna Breide, 

f. Fikkesen, d. 1551], Otte, f. 4. aug. 1587, d. 4. aug. 1591, og Kaj, f. 2. aug. 

1591, d. 4. aug. samme år. Lange, versificerede indskrifter på latin (linjernes 

begyndelsesbogstaver danner de afdøde børns navne) ved pastor Johs. Monrad 

52 . Ifølge pastor Knudsens meddelelser 40 hang der i koret en meget beskadiget 

tavle med Rumohrs og Breides våben. »Det er,« skriver han, »formodentlig 

den samme meget beskadigede og nu næsten aldeles ulæselige Trætavle, som nu 

[1857] ligger oppe paa Præstegaardens Loft.« 

Gravsten. O. 1826. »Hans Hansen, Møller paa Østerholm, født den 14. Iuni 

1778, døde den 27. Martz 1826« og hustru Cathrine Kirstine Hansen, f. Mindelberg, 

f. 1. aug. 1792 ved Fyenshav, d. 29. marts 1871 på Østerholm mølle. 

Kalksten, 173 × 102 cm. Tværskrift med reliefversaler. Ved våbenhusets østmur.


Hude fot. 

Fig. 19. Notmark. Epitaf 1569 over Thomas Sture, død 1563 (p. 2506). 

Danmarks Kirker, Sønderborg amt 159


†Gravsten. O. 1551, over Otte Breide og hustru, endnu 1842 liggende over 

Breides begravelse i koret: »Anno 1544 up Pinzste Nacht is de erbar Otte Breide 

in Gott entslapen. [15]51 des Sonavent na Martini is Fro An Breid in Gott entschlapen«. 

Det er denne sten, der hos senere skribenter er blevet til et til Thomas 

Stures svarende epitaf 53 . 

(†)Begravelser. I kirken har der været begravelser for familierne Breide, Sture 

og Aichelberg. De sidste to nævnes i præsteindb. 1755 som værende i koret, og 

ifølge pastor Knudsens beretning lå Otte Breides sten endnu 1842 over hans 

begravelse i koret. Det tør antages, at Breiderne [til Søbo] har haft deres begravelse 

i det oprindelige kor, mens Thomas Stures begravelse er under alteret 

i korforlængelsen (p. 2507) ud for hans epitaf, der oprindelig havde plads på 

forlængelsens nordvæg. 

Kirkegårdsmonument, 1921, over sognets faldne fra verdenskrigen 1914—18 

(jfr. p. 2485). 

KILDER OG HENVISNINGER 

LA. Åbenrå. Notmark præstearkiv: R. (1419)—1863. Skrivelser og tingsvidner ang. 

Notmark præstekald, indberetninger om præstekaldet m. m. — Ca. 1691—1834. Kirkeregnskabsbog. 

— Sønderborg provstearkiv (efter 1879): 1879—1920. Sager ang. de enkelte 

sogne. Nordborg, Notmark. — De augustenborgske godser, aflevering fra Kiel, CIV, nr. 

117. 1774—4850. Nottmark, Kirchensachen. — Biskoppen over Als og Ærø: Sager ang. 

de enkelte sogne. 1734—1864. Notmark etc. — Augustenborg kirkeinspektorat: 1579—1741. 

Notmark kirkeregnskabsbøger. — 1746—1802. Kirkeregnskaber og -bilag. — RA. Ministeriet 

for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I. Departement 1848 ff. Kirkesager: Kirkeregnskabsbøger 

for Als og Ærø stift 1692—1860. Nottmarcks Kirchen Rechnungsbuch 1776— 

1860. — Ærø-Als stift. 1847—59. Kirkeregnskaber for Lysabild-Notmark. — Rtk. Revid. 

rgsk. Kirkeregnskaber: Nyborg provstis kirkeregnskaber 1662—74. — Se i øvrigt arkivalier 

for Sønderborg provsti i almindelighed p. 2051. — Kgl. Bibl.: Præsteindberetning til 

Thurah 1755. — Ny kgl. Saml. 2683, 4to. Bd. III: Pastor Chr. Knudsen: Saml. til øen 

Ais’ historie og beskrivelse. — NM: Præsteindberetning af J. P. With 26. juli 1809. — 

Ved embedet: Embedsbog ved Nottmark Præstekald, begyndt 1811, afsluttet 1843. — 

Protocol for Kirkeforstanderskabets Forhandlinger i Notmark Sogn 1869 [—1923]. — 

Kronik o. 1890 ff., med tilføjelser 1921 til kirkebeskrivelsen. — Kirkeklokkecirkulære 

1918 (NM). — Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910 og P. Kr. Andersen 

1938 (inventar). — Foreløbig beretning vedr. afdækning af Anne Breides våben, af 

Egmont Lind 1962. — Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller og Erik Moltke 1957 

og 1961 samt Poul Koch 1957. Supplerende oplysninger ved Jørgen Slettebo 1961. 

Haupt II, 412 ff. — Elisabeth Evers: Die Kirche zu Nottmark, i Heimat-Blätter, 1919, 

nr. 3. — J. Raben, i Fra Als og Sundeved, XI. hefte, 1936, p. 10 ff. — Frede Christensen, 

i Den nordslesvigske Kirke II, 336. 

1 RA. Hans d. Y. 12. Diverse sager vedr. Hans d. Y. Sagligt ordnet. 1564—1622. Læg 

6. Sager vedr. kirkerne 1570—1607; jfr. Notmark præstearkiv: B. (1419)—1863. Skrivelser 

og tingsvidner ang. Notmark præstekald, indberetn. om præstekaldet m.m. — 

sml. desuden Raben p. 31. 2 Diplomatarium Danicum III rk. 1. bd. nr. 179 3 Kanc. 

Brevb. 28. febr. 1573, jfr. 25. juni 1574. 1571 var der optaget en registratur over kirkens


Fig. 20. Notmark. Epitaf 1697 over Johan Franz von Aichelberg (p. 2508). 

N. E. 1957 

159*


arkiv, se De ældste danske Arkivregistraturer V, 1910, p. 1127 ff. 4 Repertorium. 8. og 

20. april 1487. Det skyldes den kgl. overhøjhed, at kirkens manuale fra 1400-tallet er 

bevaret i det kongelige bibliotek i København (Gl. Kgl. Saml. 3453, 8°); det er kommet 

til København i forbindelse med Frederik III.s besøg i kirken 1669 (jfr. SJyAarb. 

1942, p. 173 f.); Lauritz Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937, p. 90 

samt Ellen Jørgensen: Catalogus Codicum Latinarum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ 

Hafniensis.., 1926, p. 221. 5 RA. Tyske kancelli. I. A. A.: (—1670). 98 II. Akter vedr. 

forhandlinger m. enkedronning Dorothea og Hans d. Y. om den gejstl. jurisdiktion på 

Als og Ærø m.m. 6 Kronens Skøder V, 553; jfr. Notmark præstearkiv: 1691—1834. 

Kirkergsk.sbog. 7 Egen præstearkiv: Ca 4. Egen regnskabs- og optegnelsesbog (1750) 

1886—98. 8 Danske Sagn III, 1931, p. 116, nr. 464. 9 Raben p. 11. 10 Augustenborg 

kirkeinspektorat: 1747—1885. Kirkergsk. og -sager. 11 Protocol f. Kirkeforstanderskabets 

Forhandl, etc. 1869 ff. 12 De augustenborgske godser, aflev. fra Kiel, C IV, nr. 

117. 1774—1850. Notmark etc. (jfr. SJyAarb. 1942, p. 195). 13 RA. Ministeriet f. Kirkeog 

Undervisningsvæsenet. I. Dep. 1848 ff. Kirkesager: Ærø-Als stift. 1847—59. Kirkergsk. 

etc. 14 Augustenborg kirkeinspektorat: 1746—1802. Kirkergsk. og -bilag. 15 Augustenborg 

kirkeinspektorat: 1579—1741. Notmark kirkergsk.sbøger. 16 Notmark 

præstearkiv: 1691—1834. Kirkergsk.sbog. 17 Fyns stiftsøvrighed: 1708—95. Als kirkers 

rgsk. Læg: Notmark kirkes rgsk. 1720—41. 18 Bjarne Stoklund: Kirkestalde, i 

Budstikken, 1957, p. 17 ff., 28. 19 Raben p. 29 f. 20 1722 blev der i »det øde og mørke« 

tårn indsat to vinduer, det nordre i et nybrudt hul (note 17). 21 På grund af rummets 

ringe højde er der til loftet benyttet stærkt krumvoksede bjælker eller bjælker med 

krumhugget underside. 22 Bl.a. 1724 (note 16). 23 Aflev. fra Kiel C III 6 (Als bispedømmes 

visitatorialsager) nr. 545. 24 Sønderborg amtsarkiv: Sager til Sønderborg- 

Nordborg amters journal XVI (kirkesager). 25 Restaureringsindskrift på østsiden af 

korbuen. 26 Mens de tre våbner er genkendeligt opmalet, var det til Anne Breide 

knyttede våben helt forvansket. Det fremtrådte som et vandret delt skjold med 

et ahorntræ i midtaksen, voksende fra felt 2 (hvidt) op i felt 1 (grønt), de tre grenede 

rødder omgivet af tre røde »roser« og med tre opadvendte pile som hjelmtegn. Ved en afdækning 

foretaget 1962 af Egmont Lind viste det sig, at våbnet i sin oprindelige form i 

alt fald var vandret delt, hvorimod det må betegnes som usikkert, hvorvidt det var treeller 

firdelt. Ifølge Albert Fabritius oplyser Ide Rathlous håndskrevne anetavle, at Otte 

Breide var gift med Anna Schvinen (se Lehnsbaron H. Berner Schilden Holsten’s Slægtebog 

1944, I, 2. bd., 2. hefte, 558, jfr. p. 548), hvis våben havde en bjørn i skjold og 

på hjelm. 27 Man kan næppe tillægge Joh. v. Schröders udtalelse i hans Topograhpie des 

Herzogthums Schleswig, Schleswig 1837, p. 111 (jfr. Raben p. 11 f.) nogen vægt, når han 

meddeler, at Thomas Stures billede og våben endnu er at se i hvælvingen, malet i fresko. 

Det er da heller ikke nævnt i Jensen: Statistik, 1841, p. 1629. 28 Raben p. 31. 29 Smalfeltets 

øvre rammestykke var ved skabets afkortning 1847/48 blevet genanvendt som 

nedre rammestykke, men vendt med oversiden nedad. 30 En sammenligning mellem 

Notmark-tavlen og midtskabet i Herslev (Vejle amt), til hvis mester (apostelfigurerne 

her er af en anden hånd) V. Thorlacius-Ussing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, p. 

112 med tvivl har henført Notmark-tavlen, viser flere uligheder end ligheder, og spørgsmålet 

om værkstedsfællesskab mellem de to må derfor henskydes, til en grundig undersøgelse 

af Herslev-tavlen foreligger. 31 Bag på midtskabets lodrette rammestykker er 

der spor efter to og to svalehaler for tværgående revler. Apostelfigurerne var fæstnede 

med et (sekundært) søm gennem fodstykke og hoved (skulder), oprindelig har de haft to 

dyvler i undersiden. Småfigurerne af kirkefædrene har været fastgjort med dyvler og lim. 

32 Der har ikke været plads til f. eks. en drage (S. Margrethe) eller et andet dyr under 

figurens fødder. 33 Augustenborg kirkeinspektorat: 1855—85. Kirkebygningerne, kirkeinventaret 

og kirkegårdene (under 1863). 34 Raben p. 16 f. 35 De augustenborgske 

godser, aflev. fra Kiel, C IV, nr. 82. 1819—46. Visitationsberichte auf Alsen. 36 Jfr.


V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Claus 

Berg, 1922, p. 95, der henfører hele Ørsted 

krucifiksgruppe samt Ketting Maria- og Johannesfigurer 

(p. 2482, note 47) til samme 

mester, en henførelse, der for de fire sidefigurers 

vedkommende næppe kan opretholdes. 

37 Sønderborg provstearkiv (efter 1879): 1879 

—1920. Sager etc. 38 Als sønder herreds 

provstearkiv: 1839—68. Synsprotokoller. 

39 Heimatblätter 1919, p. 28 f. 40 Pastor 

Knudsens saml. 41 I pastor Knudsens beretn. 

hedder det: Bag alteret har præsten en 

gammel stol med indskrift: Georgius etc. 

»Dog bliver den nu taget bort i Sommer 1857, 

da Kirken for Enden af Alteret faaer et Sacristi«. 

42 De ældste danske Arkivregistraturer 

V, 1910, p. 1129 ff. Pag. 1133 [1571] 

nævnes en kiste med breve, til hvilken der 

var tre låse; nøglen til de to havde kirkeværgerne, 

den tredje var i provstens besiddelse. 

43 Fornyet 1792 (note 14). 44 Ifølge pastor 

Knudsens beretn. (note 40) forestiller 

N. E. 1957 

malerierne Jørgen Cruckow og hans søn Frederik 

C. 45 Raben p. 21. 46 C. A. Jensen: 

Fig. 21. Notmark. Klokke 1442 (p. 2505). 

Gravsten nr. 575; samme, i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, p. 156. Kunstdenkm. 

Kr. Flensburg p. 57, 342 f. med litteraturhenvisninger. — Om Thomas Sture og Stureslægten, 

se A. D. Jørgensen: Historiske Afhandlinger, IV, 1899, p. 480 ff. og J. Raben, 

i Fra Als og Sundeved VI, 1932, p. 40 ff. 47 V. Thorlacius-Ussing vil (Holland-Danmark 

II, 1945, p. 88) identificere stenhuggeren med en 1520 og 1543 omtalt Utrechter 

billedhugger. Herimod C. A. Jensen, i Gravsten p. 37. I et brev 1840 (Notmark præstearkiv: 

B. (1419)-1863. Skrivelser og tingsvidner ang. Notmark præstekald etc.) hedder 

det kort og godt: ... Sandsten ... Arbejdet er gjort i Holland. 48 Jfr. Kunstdenkm. 

Kr. Flensburg p. 343. 49 Augustenborg kirkeinspektorat: 1816—86. Korrespondancesager. 

50 Nævnt hos Johs. v. Schröder: Tophographie des Herzoghthums Schleswig, 

Schleswig 1837, p. 111 (hvoraf man dog ikke kan slutte, at »sværdet« da var bevaret). 

Type og datering skyldes dr. phil. Ada Bruhn Hoffmeyer. 51 Jfr. J. Raben, i Fra Als 

og Sundeved, XXV, 1948, p. 9 ff. 52 Se Johs. Monrads ligprædiken 1609 over Ditlev 

Rumohr, Eine Christlike ... Lych Predige etc., Rostock 1610, p. 296 f., 361. 53 Raben, 

p. 52, taler kun om, at der blev rejst et epitaf »i Lighed med Thomas Stures«, mens 

Elisabeth Evers ikke blot ved, at det har haft sit »Standort«, hvor prædikestolen nu 

står, men på hendes tid (1919) kunde gamle folk endnu huske det »sehr wohl, ohne dass 

sie jedoch imstande sind, es zu beschreiben«. Da præsteindb. 1755 og 1809 (eller Knudsens 

beretning 1857) ikke nævner et sådant epitaf, må dets tilblivelse skyldes senere 

misforståelser og forveksling med den forsvundne gravstens indskrift. 54 Jfr. Else- 

Marie Boyhus: Orgeldispositioner fra Sønderborg amt, i SJyAarb. 1961, II, 241 og 246. 

55 J. Raben, i Fra Als og Sundeved VI, 1932, p. 68 ff. og Carsten Petersen, i SJyAarb. 

1942, p. 174 f. 56 Middelalderens tveæggede sværd, 1954.

NOTMARK KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?